Snowfall

I dag fik jeg et opkald, jeg troede, ville sikre min families fremtid.

Nu er hele min familie måske død.

Fandens!

- Franklin? - Vi blev angrebet.

- Louie! - Duk jer!

Jerome?

- Hvad har du i tasken? - Lad os da kigge.

- Jeg bad dig lyne op. - Skrid med jer. Følger du trop?

- Jeg parerer ikke ordre. - Løb.

Thomas, sikke en overraskelse.

- Hjælp mig. - Selv hvis jeg kunne, er jeg dyr.

Jeg savner rusen ved at operere.

- At se en person være så blottet. - Hvem kunne gøre det?

En tæt på, der vidste, hvor vi var.

- Peaches? - Sygemeldt.

- Black Diamond og Dallas? - Jeg kan ikke sidde her.

- I bliver. Franklin er hårdfør. - Efterlad pengene.

Hvad fanden?

Oso? Vågn op, for fanden! Her er en tiger, mand!

Satans!

Af alle huse i L.A. ender vi hos en galning med en tiger!

Spar på kræfterne, mand.

Hvorfor? Skal vi slås med en fandens tiger?

- Jeg taler ikke spansk, Oso. - Den ser gammel ud.

Jeg vil ikke dø her, mand. Vil du?

Det, jeg vil, har intet med død at gøre.

Louie igen.

Hjælp! Der er en satans tiger herinde!

Der kommer ingen, mand. Selv hvis nogen hører dig...

...er vi i slummen. Folk er røvligeglade.

- Hvad fanden laver du? - Udviser lidt nosser.

Hejsa. Hvad hedder du?

Tro det eller ej, men vi ville ikke stjæle fra dig.

Vi strandede. Utroligt, ikke? Vi ville bare låne telefonen.

Gerty, jeg har et par godbidder til dig i aften.

Du, kom tættere på.

Hør nu. Jeg har en helvedes masse penge, okay?

Jeg kan hente dem til dig, hvis du bare åbner lågen.

Hvor heldigt. Jeg troede, jeg fangede en tyv, men fik en god fe.

Måske smager du magisk. Vi får se.

Åbn den skide låge, mand!

Hold nu kæft.

I vil vel have, jeg kommer derind, så I kan overfuse mig.

Fandens, fandens, fandens.

For satan... Oso?

- Hold da kæft. - Åh gud!

Åh gud, åh gud!

Nøglerne.

- Jeg løfter. Du kravler under. - Hvad?

- Jeg løfter. Du kravler under. - Du kan kravle under.

Jeg er for stor. I dag er jeg glad for at være kvabset.

- Seriøst, mand? - En, to, tre.

- Fart på! - Pis.

- Lågen sidder fast. - Pis. Okay.

- Åh gud. - Kom nu, for fanden!

Adios, røvhul.

Kom så. Lad os komme væk herfra.

Hold da kæft. Ingen vil tro på det her pis.

- Vi må fandeme væk herfra, makker. - Vi stjæler en bil, okay?

Lad os gå den vej.

- Pas på. - Fandens. Pis.

I guder.

Godt. Lad os skride.

- Satans. - Teddy?

- Nej... Tror du, han overlevede? - Han har flere liv end en skide kat.

- Hvad? - Han vil leve længere end os alle.

- Af sted. - Godt så! I stiger fandeme...

Det er sgu da løgn.

Smid den fandens pistol... Luskede skiderik.

- Hvor fanden er pengene? - Vi blev rullet.

Jeg tror ikke på dig.

Hov, hov, mand. Fint nok.

For fanden da også.

Ind med jer, røvhuller.

I låser selv af, og jeg gider ikke gøre rent efter jer.

Det er vildt nok, makker

Snedigt. Handskerne, min dreng.

Nå, for fanden... Hvor er pengene?

Hvilke penge?

- Skal jeg oversætte for dig? - Som sagt blev vi rullet.

Det bliver en lang nat, ikke, røvhul?

Nej, fjols.

- Slip mig. Slip min arm. - Sæt dig.

- Ligner jeg en hund? - Slå den skide røv i sædet.

- Rend mig. - Pak det lort væk.

- I skulle klare det fredeligt. - De er da i live.

Renny siger, ingen har fundet Peaches?

Mistænker I Peaches? Hvad laver vi så her?

- Vi kan lede efter Franklin. - I skal ingen steder.

- Ville vi gå efter jer på den måde? - God pointe.

- De er ikke forsvundet som Peaches. - De kan have nakket ham.

Der er måder at få det afklaret på.

- Du skal fandeme... - I to må holde op!

Fokuser på at finde min søn.

Hun har ret. Vi er i skudlinjen, så vi skal ikke skyde hinanden.

Leon og jeg tager til Bell Gardens og ser, hvad vi kan finde.

Bliv sammen, og bip mig en gang i timen.

Hvor har I gemt dem?

Giver du allerede op? Jeg er kun lige kommet i gang.

- Så er der mad. - Endelig.

Købte I mad til mig?

- Hvem er fra Durango? Din kone? - Det er vi begge.

- Også jeg. Hvoromkring? - Canatlán.

Canatlán. Så er vi jo næsten fætre.

Jeg kom der for at plukke æbler.

Er vi i familie med hinanden?

Lad mig da slippe dig fri.

Du har vel konserveret jalapenos med tante Ticha, ikke, røvhul?

Plakaterne er en af de andre pigers.

Når jeg kommer igen, vil en af jer skiderikker spytte ud.

Dumme røvhul.

Jeg forstod ikke et ord, men det slog vist fejl.

- Lad os bare svare dem. - Nej. Gør vi det, er vi døde.

Mere døde?

Jeg skal til ultralydsscanning i morgen.

Har I valgt et navn?

Nej, vi er først lige begyndt at tale om det.

- Hør nu. Når han kommer... - Færdig.

Fortæller I så eller hvad?

- Jeg syntes, jeg hørte jer snakke. - Ja. Jeg skal nok svare dig.

Men du skal sværge, at når jeg gør, lader du os tage hjem.

Klart.

Pengene er der, hvor I fandt os, i et hus.

Vi har ikke husnummeret, så vi må vise jer det.

Fint. Du kan tage med -

- men røvhullet bliver her for en sikkerheds skyld.

Er du med, makker?

Fint.

- Er du ikke træt i armen? - Han er typen med én stærk arm.

- Vil du dø? - Han kan rende mig.

Det var virkelig en vovet finte, du lavede i dag.

Vandværket ved gerningsstedet.

Slipper du også for fartbøder på den måde?

Mere end det.

Min mor var svindler.

Vi rejste landet og verden rundt, og nogle gange deltog jeg.

- Det er da løgn. - Det var ikke kun skidt.

Jeg fik rejst en masse. Vi skjulte os i nogle år i Paris -

så jeg taler flydende fransk.

Jeg forfalskede dokumenter på engelsk og fransk.

Og jeg, som troede, du bare var en almindelig advokat.

Det er jeg nu.

- Og din mor? - Hvem ved?

Tulsa, Boise, Chicago?

Hvordan kan man gøre det? Involvere sin datter i det liv?

Min mor tog mig med ud til Del Mar-tivoliet efter min fars død.

Vi prøvede ingen forlystelser. Hun lærte mig at snyde de ansatte.

Alle smuthullerne. Ringkast. Det var skæppeskønt.

Det var første gang, vi morede os, siden begravelsen.

Vi ville ikke slippe den følelse.

Så det lod vi være med. Det var sjovt i begyndelsen.

Senere blev det knap så sjovt.

Jeg prøvede at læge min fortid, før den opslugte mig.

Men måske prøvede jeg bare at løbe fra den.

Men her er jeg så... tilbage ved begyndelsen.

Jeg ryster på hånden.

Vent lige... Der. Huset til højre.

Sæt dig bag rattet, og hold motoren i gang.

Prøver du på noget, skyder jeg.

- Pengene er i garagen. - Så hent dem.

Hvad satan sker der her? Hvad fanden?

Hvor er de skide penge?

Ud af bilen, for fanden.

Nå. Jeg har lige talt med Jerome. Franklin er i live.

Han er strandet i East L.A. Jerome henter ham nu.

- Må vi så gå? - Barnepigen smutter snart.

Ring og bed hende blive.

Ring så rundt, og hør, hvad rygtet er om skyderierne.

- Mangler I noget? - Nej.

- Jeg skal også ringe rundt. - Tak, Louie.

Gudskelov, gudskelov.

Veronique, jeg må fortælle dig noget.

Selvfølgelig.

Jeg elsker min søn meget højt. Trods hans mulige fejl er han min -

- og jeg besluttede for længe siden at gøre alt for at beskytte ham.

Selv hvis jeg må fortælle ham ting, han ikke vil høre.

Jeres barn havde nær mistet livet.

Uanset om banderne eller regeringen stod bag -

- vil det ske igen. Sådan er det her liv.

- Hej, nevø. Alt vel? - Nej.

- Blev I også angrebet? - De dræbte en af Avis fyre.

- Fandt I Peaches? - Kom nu. Lad os skride herfra.

Du er jo så snedig. Slip selv ud af den her.

Der er fandeme gået en time, mand... Er fjolserne stukket af med pengene?

Tror du?

- Du, hvor mange penge havde I med? - Tre millioner.

Glem det her pis! Vi bliver røvrendt! Kom så!

Du fører os til pengene, for ellers bliver du pløkket.

Det er dem. Kom... Hej, makker.

- Tilbage. - Ned, for fanden!

Jeg beklager ventetiden.

Jeg havde en høne at plukke med en tiger.

Tak.

Jeg har stadig din autograf, Oso.

Hvad gør vi med båtnakkerne?

Lad os tage hjem.

Lad os komme hjem.

Hold da kæft... I har heldet med jer i dag.

Lad os smutte.

Tre koordinerede angreb, og jeg så ingen af dem komme.