Under the Dome

En usynlig kuppel styrtede ned over Chester's Mill

og isolerede os.

Hvilke mysterier vi har foran os,

ved vi ikke. Hver dag tester den vore grænser.

Den viser det bedste, og det værste i os.

Nogle siger, det er for altid.

Men vi vil altid kæmpe for at finde en vej ud.

Jeg får e-mail.

Signalet kommer herfra.

Du ved det nok, men jeg er i live.

Tal med Lyle Chumley...

Nej, nej. Kom nu.

Hun var ved at drukne. Hun kom bare.

Jeg aner ikke, hvor hun kom fra.

Du lovede for 25 år siden,

at det, vi begravede, forblev begravet.

Angie fik såret gerningsmanden.

Det der er fingeraftryk.

Fra en mands hånd.

Dommeren 88, Lyle, Sam, Pauline.

Hvad? Hvad er der?

Det er mig.

Der er snart ikke mad nok til os alle.

Vi må måske tynde ud hjorden.

Det er lavet, så du kan afgøre, hvem der skal dø.

RESSOURCEUNDERSØGELSE

Godmorgen.

Den er nu ikke god.

Jo, hvis du løser vores problemer.

Jeg må se, hvor vi står.

Vi ved, hvor vi står.

Raske, praktisk anlagte folk,

som giver mere end de tager. Hvem står for tur?

Alice.

Det første kuppelbarn.

Hendes mor er Harriet. Hun underviser.

- Hvad kan hun ellers? - Det er det.

Hun er en enlig mor. En troende kvinde.

Jim, vores madforsyninger svinder ind.

Vi kan ikke lade følelserne styre.

Jeg voksede op med dem.

Jeg ryster ikke træet,

før jeg er sikker på, hvem der er et aktiv, og hvem der er en byrde.

Kan du være sikker?

Det ved jeg ikke.

Måske vejleder kuplen mig.

Det er da en begyndelse.

Hvad skal du?

Hen på skolen.

Vindmølleprojektet kører godt.

Rebecca...

Det skal nok gå.

Så længe du fører an.

- Er du okay? - Nej.

Har Phil identificeret Angies morder?

Det er umuligt at dna-teste.

Og den halve by har nok rifter efter magnetiseringen.

Rebecca Pine tror ikke, vi kan overleve længe.

Hun og Jim vil afgøre, hvem der skal dø.

Ja. Det lyder skørt.

Big Jim har altid følt sig som en gud.

Vi må finde ud af, hvad deres plan er.

- Vi? - Jeg har brug for hjælp.

Hvis side er Barbie på?

På Jims side.

Jim.

Vi må tale om din udryddelsesplan.

- Reducering. - Så kalder vi det det.

Vi må forberede os på alt.

Men hvis det sker,

så gør ingen noget på egen hånd.

Jeg ønsker heller ikke, at den dag kommer.

Byen havde ikke overlevet uden dig.

Magneterne, afgrøderne, regnen.

Vi må tage næste skridt sammen.

Harriet.

Det er så mange folk her.

Det føles, som om Alice har en familie.

Ja, det stemmer. Én stor familie.

Vi er heldige, at du passer på os. Ikke, Barbie?

Jo.

Vi må håbe, at vi ikke står på menuen, når der ikke er mere mad.

Hvordan kan det passe?

Årbøger lyver ikke.

- Den er 25 år gammel. - Jeg må spørge.

Har du sondemærker?

Gem din teori om intelligent liv til TED Talk.

Forklar hendes amnesi, og at hun ikke har ældet.

Kuplen sendte hende måske.

Hallo!

Nej, hun er en person.

Kuplen sendte en avatar.

Lad være med at røre hende.

Hun er helt sikkert ikke Melanie Cross,

så vi bør ikke kalde hende det.

Jeg burde vide, hvad jeg hedder.

Vi viser ham det.

Han gider ikke høre,

at du fandt kilden til evig ungdom i 1988.

Du har det samme tøj på som i går.

- Har du haft travlt? - Ja. Er Julia her?

Nej. Hun lagde en seddel om, at hun kommer senere.

Hvad laver I?

- Vi må tale med Julia. - Vi fik e-mail.

- Hvornår fik I e-mail? - I går.

Og det fortæller I først nu?

Alle fik e-mail, indtil signalet blev blokeret.

Det her dukkede op.

"Siden kan ikke vises."

Tror du, militæret blokerer?

Det plejer ikke at se sådan ud.

Hvis vi får signal, kan vi få hul igennem.

Vis mig, hvor det var.

Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel.

I får trængsel i ti dage.

Vær tro til døden, og jeg vil give dig livets sejrskrans.

Rejs dig op, Lyle.

Du lukker mig ud.

Jeg vil have svarene.

Jeg kan gøre noget bedre end det.

Jeg kan vise dig dem. Lås op.

- Tag dem på. - Du stoler ikke på mig.

Du forsøgte at dræbe Rebecca.

Hun stod i vejen for bortrykkelsen.

Hvis du skal ud, skal dine hænder være samlet.

Som ved bøn.

Hvordan har grisen det?

Jeg tror, det er influenza.

Jeg er ked af det. Det er for sent.

Hvad med de andre?

Hun var nyfødt.

De andre er stærke.

De overlever influenza.

Mennesker kan også få det. Er du okay?

Jeg har det fint. Det har Beth også.

Godt.

Har du en trillebør?

Du skal ikke røre hende.

Der er en årsag til alt.

Wi-Fi-signalet forsvandt, da vi kom.

Det var stærkest her?

Ja, for skabet er jo ikke skræmmende nok.

Jeg må finde noget at få det op med.

Der er intet der.

Det ved du ikke. Det er låst.

Hvordan gjorde du?

Jeg tror, det var mit skab. I 1988.

Hvad?

Laver I sjov med mig?

Universet gør.

Det ligner hende, ikke?

- Det giver ingen mening. - Og kuplen?

Måske er det din mor.

Barbie, du ved, hvordan det er at være en fremmed her.

Jeg vil ikke være det.

- Jeg kan ikke hjælpe. - Hvorfor ikke?

Signalet er væk. Hjælp os med at finde ud af, hvem hun er.

Nu går vi.

Rebecca tager arbejdet med hjem.

Eller vil ikke ses med det i skolen.

Hun har vadet i møg.

Æg til morgenmad, blodprøver til middag?

Hun er forsigtig.

Hun fører regnskab med ressourcerne.

Hun tror virkelig, det er slut.

BØNNEMØDE

Vores fysiklærer går til bønnemøde.

GRISE

Hun interesserer sig for en af Guds skabninger. Grise.

Blodprøver, dyrlægebøger, mudder på dørmåtten.

Der er gårde med grise her.

Lad os se, om hun har besøgt en for nylig.

LABORATORIUM

Rebecca?

Hallo?

Rebecca?

Arbejder du på vindmøllerne?

Rebecca?

Skal vi bruge mikrofilm?

Det er jo stenalderteknologi.

Vi kan ikke søge på navnet?

Nej, rul og kig godt efter.

Jeg savner internettet, min mobil.

Jeg savner at sms'e. Jeg savner sushi.

Stadsarkivet gav intet.

Det her er det sidste sted at lede efter det, vi nu leder efter.

Melanie var hverken med i årbogen i 87 eller 89.

Avisen skrev måske om,

hvorfor familien kom i 1988.

Eller forlod byen.

I en by, hvor Betsy Van Needles rekordtomat havner på forsiden?

- Så er der nok gode chancer. - Se.

LOKAL PIGE FORSVINDER SPORLØST

"Melanie Cross forsvandt sporløst."

"Familien flyttede for nylig til byen fra Zenith."

Zenith?

Der er jeg også fra.

Jeg kunne også genkende dig.

Familien boede Old Oak Drive 24.

Hun huskede koden, da hun stod ved skabet...