Preacher

- Kan du lide det? - Det går an.

Det var ikke for din madlavning, jeg giftede mig med dig.

Hvor er den?

Det er et mirakel! Priset være Gud!

Væk.

Satans.

Den får du, Charlie.

Fy, for satan.

Tiden er udløbet! Nu varer det ikke længe!

Prøv bare at ignorere det.

Men det bliver svært at ignorere, når jeres fjæs står I flammer!

DEN SIDSTE JAZZKLUB I NEW ORLEANS

Alt er snart forbi. Forbi!

Forbi!

Hold øje med varslerne, I arme skvadderhoveder!

For nu falder der fandeme brænde ned!

Ingen Gud. Ingen mænd I hvide jakkesæt. Ikke en disse.

Måske tog jeg fejl af byen. Måske var det en dum idé.

New Orleans er aldrig en dum idé.

Byen har mere at byde på end jazz og livsfare.

Lad os nu holde en pause og more os lidt.

Denis ved, hvad jeg mener.

- Hvad mener du? - Mig? Jeg er med på den værste.

Jeg kender et godt sted.

Ti, ni, otte, syv, seks -

fem, fire, tre, to, én!

Ja!

Et øjeblik. Hallo?

Skal man bare blive skudt og stå oprejst?

- Det kan min kæreste sgu da gøre! - Nej, det tror jeg ikke.

Årh, kom nu. Det er da bare ligesom et bistik.

Nemlig. Ligesom et bistik.

Undskyld? Tøv nu lige en kende.

Hvad tror I, Vorherre ville sige til det her?

"Skrub hjem til kordrengene, og pas dig selv, præst."

Lyt til hjertet. Spørg jer selv, om det her nu er det rette at gøre.

Undskyld, jeg anede ikke, at det her var tøseaften!

Jeg har en stak penge. I har en stak skydere.

Så mand jer dog op, og skyd min kæreste!

Hvad er du til?

De store giver mere, ikke? Godt. I så fald...

- Vælg dog den største. - Den store?

Den største?

Hvis du elsker penge og foragter livet, så vælg dog den største.

Eller også er det tøseaften alligevel.

- En af de mindre vil være... - Fint. Vi siger den største.

Det får du.

Gud fri mig vel.

Det her kan du sagtens klare. Husk at holde vejret. Jeg elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Okay, mine herrer...

Skat? Skat? Elskede?

- Han er død. - Hvad?

Nej!

Ring til politiet. I er alle sammen vidner.

Jeg appellerer til jeres kristne sømmelighed. Aflæg forklaring.

- Har du det godt? - Laver du fis?

Fri bar.

I Nghe An-provinsen I Vietnam ser vi det, der både kaldes et mirakel -

og afvises som svindel.

- Hjem. - Jeg morer mig.

Ja. Det kys med Cass så ret morsomt ud.

- Det var meget overbevisende. - Ja.

- Kom. Du skal sove I nat. - Jeg vil ikke sove, Jesse.

- Hvor tit skal jeg sige det? - Hvad er der?

- Siden Helgenen... - Hvad er der med dig?

- Så går vi. - Det kan du selv gøre.

Du kan ikke bare...

- Gentage alt... hvad jeg siger. - Hvad jeg siger.

Det var ikke et rapt svar.

Han er væk, ikke også?

Sendte du ham tilbage til helvede?

Han er væk.

Kom. Vi tager hjem.

Hvor skal I hen? Natten er stadig ung.

Vi har ikke engang drukket Armagnac endnu.

Sådan noget fis. Undskyld, Denis. Hvad var du ved at sige?

Ja. Jeg er også glad. Ikke også?

Undskyld. Jeg kunne ikke undgå at høre det.

- Han siger, at han er ulykkelig. - Hvad fanden ved du om det?

- Jeg underviser I fransk. - Nå. Gider du, professor?

Han, og det gør mig ondt, siger, at han er døende.

- Hvad? - Hjertesvigt. Han har sagt til dig -

- at du har været en rædsom, egoistisk og fraværende far.

Men han gentager hele tiden, at du kan gøre det godt igen.

- Nå? Hvordan? Jeg vil gøre alt. - Han siger, at han ønsker evigt liv.

Og han tror, at du kan hjælpe ham med at få det.

Hvad? Nej. Nul!

Nul. Det kan der slet ikke blive tale om.

Hører du? Nej.

Så vil han dø, mens han hader dig.

Ja. Det gør de fleste.

Mediespecialister tror, at det blot er et reklamestunt -

- for en endnu hemmelig film eller måske et slankemiddel.

Ja, det er alvorligt.

De tilbeder en gris.

Det vil kræve ressourcer. Klargør invalideforskeren.

Nej. Jeg regner med, at vi skal bruge 30 ekstra agenter med...

Ved nærmere eftertanke... Glem det.

Jeg har situationen under kontrol.

Du glemte noget.

Det må du meget undskylde.

Pyt med det, lille dreng.

Jeg har også været ung og skødesløs... engang.

Klaus Helmut Starr. Født I Hamburg I Tyskland.

Enebarn af forældre, som omkom I et flystyrt, da du var 4.

Er nu oberstløjtnant I Tysklands GSG 9, et elite-antiterrorkorps -

- hvor dine bedrifter har været... talrige.

Hvordan gik flyveturen? Jeg håber, hotellet var godt.

- Jeg fik at vide, der var kvinder. - Kvinder?

Et luksusbordel udelukkende med ukrainske flygtninge.

Der vil efterhånden komme kvinder, hvis det er dit ønske.

Men jeg har fået det indtryk, herr Starr, at du reelt ønsker -

- at "feje gaderne rene for de snyltere, der besudler samfundet -"

- og skabe en totalitær civilisation med en uforsonlig disciplin".

Det var vist dine egne ord.

Sæt nu, jeg fortalte dig, at vores organisation er helt enige med dig?

Ligesom en pik på 25 centimeter skal jeg se det, før jeg tror det.

Og det kommer du måske til. Sig mig...

Er du kristen, herr Starr?

Betyder det noget?

Dette er kun første skridt I vores strenge bedømmelse.

Kun de mest værdige og fromme kandidater kommer I betragtning.

I så fald er jeg I høj grad kristen.

Det er en af mine.

DØDE

Satans også!

Tiden er udløbet.

Hør mig, og skælv! Og kend fremtidens varsler!

Hold øje med forandringerne og umulige ting.

Landet, der dør. Himlen, der falder.

- Hej. Fik du sovet? - Jeg drømte om ham igen.

Og Cassidys fingre, der faldt ligesom pomfritter I en tv-reklame.

- Det er jeg ked af. - Du kom for sent.

- Du nåede det næsten ikke. - Det ved jeg godt.

Havde det ikke været for Cassidy...

Jeg havde nok at se til. Jeg stoppede ham. Længere er den ikke.

Kan du ikke fornemme det, Jesse?

- At der er noget, som ikke stemmer? - Nej, det kan jeg ikke.

Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.

Jeg skal snakke med en mand om verdens undergang.

Vil du med?

Selvfølgelig vil du da ikke det.

- Hvor er Cassidy? - Aner det ikke.

Hallo? Hallo?

Årh, for helvede. Ikke nu igen.

I dag skal I dyste I en række prøver, som skal afprøve jeres evner.

I er blevet udvalgt, fordi I kort sagt er de bedste.

De stærkeste. De kløgtigste.

De dygtigste.

Og dog vil kun én af jer -

- vise sig værdig til at slutte sig til os.

Men først... Er der nogen spørgsmål?

Giver I gratis parkering?