Together

- Simon! - Keri!

Simon!

Keri!

Simon!

Keri!

Simon!

Keri!

- Vi kigger i kløften igen. - Modtaget.

FORSVUNDET

Far...

Far!

- Alt i orden? - Jeg leder bare efter en plade.

Kom nu. Der går jo et stykke tid, før vi ser folk igen.

Undskyld.

Alle synes, det er nuttet, at vi matcher hinanden.

- Skat... - Giv mig lige et sekund.

- Gik han med til det? - Ja, han glæder sig.

- Men er det også det, du vil? - Hvad mener du?

Tim har ikke været sig selv længe.

Bekymrer det dig ikke, at det er så længe siden, I...

Hvorfor ikke tage jobbet og finde en bondefyr, der rent faktisk vil kneppe?

Sejt. Jeg troede, du var stoppet med musik.

Jeg arbejder faktisk på en EP.

- Sejt. Er du stadig på samme pladeselskab? - Jeg udgiver nok den her selv.

Jeg hørte, at I var blevet booket til Sound Off-turnéen.

- Bliv signet igen, så får du spillejob. - Ja, det burde jeg virkelig.

Han har det stadig svært. Flytningen kan gøre os begge godt.

Okay... Det her er spændende.

Tror du, han har mistanke?

Slet ikke.

- Vi mangler en guitarist til turnéen. - Er det rigtigt?

Men går det med flytningen?

For fanden. Jeg kan jo spørge Millie...

Jeg troede, du ville gøre min søster sejere.

- Men i stedet gjorde hun dig... - Rend mig.

Når jeg dør, vil jeg ikke se et andet menneskes liv passere forbi.

- Jeg gør det. Turnéen. - Fedt.

- Vi øver meget. - Det når jeg. Så langt er der jo ikke.

Og der er skide langt.

Det er kun et par timer...

- Siger ham, der ikke har kørekort. - Man har ikke brug for bil i byen.

Vi kommer til at savne jer.

Den her flok tosser er den familie, jeg har.

Jeg er utrolig stolt af Millie.

Du er det sødeste og mest generøse menneske, jeg kender.

Dine elever er heldige at have en, der går op i undervisningen.

Det hele er bittersødt.

Jeg er lidt bange, men jeg glæder mig til næste skridt i vores liv sammen.

Det var det.

Rolig nu, vi skal bare flytte...

Skat.

Foran dem, der betyder mest for os -

- vil jeg bede dig om at dele livet med mig.

Er det en joke?

Ja. Selvfølgelig. Ja, det vil jeg.

Undskyld.

Jeg er håbløs. Jeg forstod ikke, hvad der skete.

Men du vil da gerne, ikke?

- Nu er det jo lidt sent. - Ja, det vil jeg sgu nok mene.

Men hvis vi ikke går hver til sit nu, bliver det kun sværere senere.

Gå hver til sit, vil du det?

Selvfølgelig ikke. Jeg ved det ikke.

Du har været så fraværende siden...

Og det gør ikke noget.

Men...

- Du har aldrig fået mig til at tvivle før. - På hvad?

Om vi elsker hinanden eller bare har vænnet os til hinanden.

Undskyld. Undskyld.

Undskyld. Jeg har drukket for meget.

- Det gør ikke noget. - Jeg elsker dig.

Og jeg elsker dig.

Alle ved, at du har mere brug for mig, end jeg har for dig. Vi griner ad det.

Hvad?

At være vred på mig gør dig ikke mindre mislykket.

Hvorfor siger du sådan?

- Vil du ikke nok bede dem gå? - Hvem?

Jeg kan ikke sove, når de kigger.

Godmorgen. Du savner vist ikke trafiklarm.

- Hvor længe har du været oppe? - Ikke længe. Jeg gik på kaffejagt.

- Tror du, jeg er vred på dig? - Nu gør jeg.

Undskyld, jeg sover stadig.

- Ja, for du ser din drømmepige. - Præcis.

- Kan du ikke bære noget ind? - Selvfølgelig.

Forsigtig...

Nu bliver jeg bekymret. Er det din fars?

Jeg kan fikse verandaen med den.

Lad mig aldrig bruge den.

Kan du lugte det?

Jeg tisser.

- Kan du slet ikke lugte noget? - Hvad mener du?

Skat?

- Skat? Hvad laver du? - Jeg fandt den.

Hold da op. Hvordan vidste du, hvor du skulle lede?

Undskyld...

Havde du selv nogle med, eller er det mit?

Undskyld, jeg troede, at personalet delte dem...

- Sukker? - Nej tak.

- Er jeg kommet i uføre? - Glem Carol.

Hun er bare en sur gammel kælling.

- Mrs. Wilson, ikke? - Millie.

Jamie. Velkommen.

Jeg blev utrolig glad, da du sagde ja.

Dit CV er imponerende.

Jeg sad i ansættelsesudvalget. Skal vi sætte os?

Det er herligt, at nogen på dit niveau kan være interesseret i vores lille by.

Det er virkelig spændende.

Min tidligere skole var så stor, at lærere og elever forsvandt.

Her håber jeg at kunne hjælpe ungerne mere individuelt.

Passion! Jeg havde næsten glemt, hvordan det føles.

Er I faldet til, dig og din mand... eller kone?

"Mig og min kæreste" lyder så barnligt.

Min partner, min Tim, mig og min drengepartner Tim.

Har I... nået at udforske?

- Partnere? - Nej, gud nej. Jeg mener området.

- Hvor bor I henne? - For enden af Pitt Road.

Byen er så lille, at vi er naboer. Jeg bor i det gule hus på hjørnet.

- Gør du? - Dejligt område.

Det ligger lidt afsides, men skoven og vandrestierne er fantastiske.

Nå...

Sig til, hvis I har brug for hjælp med at finde rundt.

- Du og din drengepartner... - Ja... Hej hej.

Hvordan går det?

- Har vi internet? - I næste uge.

- Du kan ikke køre mig til koncerten, vel? - Jeg kan køre dig til toget.

Okay, tak.

Kom med i seng.

- Jeg skal øve de her stykker. - Okay.

Men i morgen kan vi tage på den vandretur, du talte om?

- Ja, gerne. - Godt.

- Okay. Jeg elsker dig. - Jeg elsker dig.

- Var det det? - Jeg ved ikke... Det føles kort.

- Har vi overset noget? - Hvad med her?

Det ser ret tilgroet ud.

Vi skal ikke være dumme storbymennesker, der udfordrer naturen og får klask.

Det er en sti.

Skat...

Vi kan godt vende om, men her er så dejligt.

- Det er vist den her vej. - Nej, derhenne.

- Er du sikker? - Nej, er du?

- Det er nord. - Okay.

- Og hvad så? - Det kunne være godt at vide.

- Vi fortsætter mod sydøst. - Kan vi ikke lige tænke os om?

Nej, det her virker rigtigt.

- Skat! - Åh nej ...!

Skat?

- Er du okay? - Det tror jeg.

Min telefon. Pis. Kan du ringe?

- Intet signal. - Jeg havde mine demoer på den.

Der skete forresten ikke noget.

- Undskyld, alt i orden? - Ja, jeg har det fint.

Hvad er det her?

- Kan du mærke det? Det føles... - Trangt.

- Vi må ud. - Ud i uvejret?

Hvad er det for noget?

- Vi kan tænde bål. - Hvorfor har du en lighter?

Er det vigtigt?

- Hvor stort er det? - Jeg kan tjekke...

Hallo!

- Nå? - Det er ret stort.

Skat... Hvad laver du?

- Kan du huske "Ultimativ overlevelse"? - Ja, men det kan du helt klart ikke.

- Gud, hvor er jeg tørstig. - Også mig.

- Er det alt, hvad vi har? - Ja.

Tror du, man kan drikke det?

Jeg drikker det ikke.

- Tag det her. - Hvad med dig?

Jeg fandt en flaske mere.

- Hvad er det? - Den anden flaske.

Skat...

- Lad være. - Ultimativ overlevelse...

Det smager fint.

Nå, men lighteren...

- Hvornår? - Lige inden vi flyttede. Hvad med dig?

Samme her.

- Når vi kommer ud, stopper vi igen. - Helt sikkert.

Men lige nu kan det fjerne tanken om alle de rotter, der sikkert er her.

- Jeg tænker på den, du fandt forleden. - Det gør jeg også.

Du... Hvad skete der?

Da jeg var lille, kom min far hjem en dag og bad mig gøre rent på mit værelse.

Han sagde, der lugtede. Så jeg gjorde rent.

Dagen efter sagde han, at lugten stadig var der. Så jeg gjorde rent igen.

Dagen efter igen gik han amok. "Hvad fanden er det, der lugter?"

Så endevendte han alt, men han fandt ikke noget.

Jeg blev bange. Intet lugtede. Jeg forstod ikke, hvorfor han blev så oprevet.

Nå, men... Næste dag kom jeg hjem fra skole.

Jeg gik ind på mit værelse, og der stod han med et kæmpe grin -

- for nu havde han fundet det. En død rotte.

Den havde bygget rede i varmen over lampen.

Hver gang jeg tændte lyset, ristede jeg den.

Det skete gradvist -

- så jeg opdagede ikke, at jeg indåndede dampe fra et rådnende kadaver hver nat.

Utroligt, at jeg aldrig har hørt det før.

Jeg havde glemt det hele, indtil jeg fandt dem.

Der er noget, jeg aldrig har sagt til nogen om lugten.

Den var værre, det var mere som en smag, der lå tæt i luften.

Og den blev værre hen imod deres soveværelse.

Jeg åbnede døren.

Hun smilede.

Da hun vågnede ved siden af sin ægtefælle, som var død, slog hendes hjerne klik.

Hun lagde sig i sengen hver aften ved siden af det ansigt og den stank.