Hostiles

Den amerikanske ånd er hård, stoisk og dødbringende.

Den er endnu ikke smeltet. D.H. Lawrence

Et adverbium fortæller os, hvordan noget bliver gjort, -

- hvor noget bliver gjort, eller hvornår noget bliver gjort.

- Lucy? - Musikken spillede stille.

- Og adverbiet er ... - Stille.

- Sylvie? - Hunden løb gennem huset?

- Hvorfor er det rigtigt? - Det forklarer, hvor hunden løb.

Det er rigtigt, men hvis du ville sige, hvordan hunden løb ...

- Hurtigt? - Hurtigt. Flot, piger.

- Rosalee! Piger! De kommer! - Du godeste.

- Hvad sker der, mor? - Nogle folk vil have vores heste.

- Lucy, tag Jacob. Husk planen. - Væk fra døren!

- Tag Jacobs bamse. - Vi mødes på bakkekammen.

- Wesley, kom med os. - De tager alt eller brænder huset.

Så lad dem gøre det. Kom nu. Løb hen til døren, piger.

- Løb, piger! - Kom så, piger.

Løb!

Lucy, giv mig Jacob.

- Far! - Kom så, piger.

- Wesley! - Far!

Nej!

Løb, piger!

Lucy! Nej!

- Jeg klarer det! - Sådan. Tag ham!

Jeg klarer det! Kom så, rødhud!

Kom så!

Kom så! Kom så, rødhud!

Kom så.

- Kom så, rødhud. Op med dig! - Af sted.

- Af sted, sagde jeg! - Op med dig, rødhud. Kom så.

Det ser ud til, du klarede det, Joe.

Hvor langt var de nået?

- Diablo Canyon. - Apacher?

Det må være de sidste, hvad?

Det skulle man tro, men de bliver ved med at myldre frem som myrer.

Hvis I flygter, er det straffen. Næste gang kommer I ikke med tilbage.

- Det burde ikke være sådan her, Joe. - Er der en bedre måde, Tolan?

JULIUS CÆSAR

Jeg er ved at være træt, Joe.

Jeg tror, jeg har nået enden på min soldatertid.

De siger, jeg ikke er egnet.

De siger, at jeg lider af ...

... melankoli.

Nej.

Det findes ikke.

Jeg har givet Unionen 20 år.

De har taget mine våben, Joe.

Uanset hvad er du færdig.

Hvad har du givet? 20? 25?

Jeg er holdt op med at tælle.

Kan du huske ...

... dengang Kiowa stak sit krigsspyd i maven på dig?

Ja.

Kan du huske, hvordan du sad der i vandet -

- og prøvede på at holde dine indvolde på plads?

Jeg kom forbi, og du så på mig.

Du havde det der ansigtsudtryk. Du så meget ung ud.

Som om nogen havde taget noget fra dig.

Som om de havde taget en julegave fra dig.

Han tog fandeme din hest, og vi kom væk derfra i en fart.

Du sagde: Jeg ser hans ansigt for mig, og jeg slår ham ihjel.

Og det gjorde du. Det gjorde du.

Du drev ham op i den blindgyde -

- og skar ham op fra top til tå med din kniv.

Ja, det gjorde jeg.

Det var gode tider.

Ja, det var det. Det var ...

Det var gode tider. Det bliver ikke bedre, Metz.

Godmorgen. Det er korporal Molinor. Obersten vil gerne tale med Dem.

- Ja? - Kaptajn Blocker er her.

Godmorgen, kaptajn. Du kender Jeremiah Wilks fra Harper´s Weekly.

Sid ned, Joe.

Jeg hører, at du endelig fik fanget de flygtede apacher. Flot arbejde.

Jeg ved ikke, hvad vi skal stille op med de elendige vildmænd.

Jeg har et forslag. Hvad med at slippe dem fri?

Det ville være menneskekærligt, ikke sandt?

- Kaptajnen er uenig. - Det tilkommer ikke mig.

Men De ville holde dem lænket, ikke?

Det rører ikke mig, hvad I gør med dem.

Nu, hvor jeg nyder Deres højtagtede selskab, kaptajn, -

må jeg spørge, om det passer, -

- at De har taget flere skalpe end selveste Sitting Bull?

- Det har jeg hørt. - Det er jeg ligeglad med.

Så er det nok, de herrer.

- Kender du høvding Gule Høg? - Det ved De, at jeg gør.

Høvdingen og hans familie har været holdt fanget i næsten syv år.

Det er vist straf nok, ikke sandt?

Ingen straf er for streng til hans slags.

Kan De huske Billy Dixon, oberst? Billy var en af mine gode venner.

Jeg kendte ham ganske godt ligesom alle de andre her.

Jeg så Gule Høg tage en kniv og skære Billy op fra top til tå.

Så vendte han sig om mod min gode ven Tully McClain ...

Udmærket, kaptajn. Du er heller ingen helgen.

Vidste du, at han er ædt op af kræft?

Høvdingen har bedt om løsladelse. Han vil hjem til Montana.

Til Bjørnenes Dal. Kender du stedet?

Ja, det gør jeg. Det er hellig cheyennejord.

Efter behørige drøftelser med Washington -

- har jeg besluttet at løslade ham og hans folk.

Hans løsladelse er blevet en sag, der har vækket en del opsigt.

Hjemme østpå.

Forsvarsministeriet vil sikre sig, at høvdingen kommer sikkert frem.

- Hvorfor fortæller De mig det? - Du taler den indfødte dialekt godt.

- Og du kender ruten til Montana. - Jeg har taget turen nogle gange.

En deling skal ledsage høvdingen og hans folk, -

- og du er den eneste, jeg kan regne med, der kan fuldføre det.

Du fører flokken til Montana og høvdingen til hans hjem.

De øvrige følges til reservatet, -

- og derfra tager du østpå til Fort Mason, hvor du afmønstrer.

Jeg følger ikke den morder og hans afkom nogen steder hen.

- Det er en ordre. - Den vil jeg ikke adlyde.

Skal du ikke fratræde?

Du ønsker næppe at komme for en krigsret på dette tidspunkt.

- Det rager mig ærlig talt en fjer. - Men det gør din pension velsagtens.

Nu skal du høre. Bortset fra at gå fra forstanden, -

- så kan en gammel kaptajn ikke foretage sig meget andet -

- end at vente på, at postbuddet kommer med pensionschecken.

Det ville være en skam for en mand som dig, der har tjent i mange år, -

at ende tomhændet til sidst.

Ved De overhovedet, hvem den skiderik er, og hvad han har gjort?

Han var engang en hård fjende og er nu en gammel mand på dødens rand.

- Han er en slagter. - Så vil I gå godt i spænd.

Hold kæft, din blegfede karl. Du har aldrig oplevet krig.

- Du har ingen anelse om ... - Nej.

Ingen anelse om, hvad det gør ved en mand.

Jeg har dræbt masser af vildmænd, for det er mit forpulede arbejde.

Og ingen har vist nydt sit arbejde mere.

Hør her.

Jeg så, hvad der skete, -

- da Gule Høg og hans soldater var færdige.

Og der var ikke ...

Du vover på at le.

Der var ikke nok tilbage af staklerne til at fylde en latrinspand.

Du må forstå, -

- at når vi lægger hovedet på puden herude, så er vi alle fanger.

Jeg hader dem. Jeg har rigeligt med grunde til at hade dem.

Skinny Figler, Edwin Tate ...

Jeg er flintrende ligeglad med, hvad du synes om Gule Høg.

Jeg går kun op i denne ordre underskrevet af præsident Harrison.

Du har 24 timer til at udpege og udruste din deling.

Adlyder du ikke ordren, kommer du for en krigsret. Stands!

Det vil blive gjort. Og det vil blive gjort af dig. Træd af.

- Det klarer jeg, kaptajn. - Resten er i min rejsekuffert.

- Godmorgen, doktor. - Godmorgen, kaptajn.

Godmorgen, sergent.

- Korporal. - Jeg er klar til turen.

- Løjtnant. West Point? - Ja.

Det er en ære at blive valgt. Jeg vil give alt, hvad jeg har i mig.

Vi får ikke mange fra West Point her. Vi får se, hvad du har lært.

- Forsyninger? - Kød, rosiner, sukker og pickles.

- Ammunition? - Nok til at forsvare Fort Apache.

Det får vi brug for.

- Menig. - Jeg har et spørgsmål inden afgang.

Jeg er ny her og har ærlig talt ikke den største erfaring.

- Hvorfor har De valgt mig? - Det var ikke mig, men ham.

I har en fin dag i vente. Om Gud vil det, kan I undgå monsunen.

Høvding. Jeg har fået dem stadset ud.

Det er ikke din bedste opgave, men du slipper da væk herfra før tid.

Når præsidenten befaler, må man adlyde.

Hvis I får problemer, så vil dette sikre jer frit lejde.

- Farvel, oberst. - Farvel, Blocker. Joe ...

- Du var en god soldat. - Det er jeg stadigvæk.

Oberst.

Deling, fremad march.

Så er det forpulede optog slut.

Stig af.

Stig af!

Tag den.

Jeg frygter ikke døden.

Woodson. Tag det lort af dem, og giv dem lænker på.

Javel.

Og få løsnet fletningerne i kællingernes hår.

vis mig vej

almægtige Gud

en pilgrim i dette golde land

vis mig vej

jeg er svag men du er stærk

hold mig i dine mægtige hænder

- Vi gør holdt her. - Kidder.

Déjardin. Slå lejr her. Vi kommer straks tilbage.

Og hold øje med rødhuderne.

Comanche.

Kaptajn?

De sover.

Frue?

Skal vi få Dem og Deres børn i sikkerhed? Så I kan få varmen.

Gutter.

Hendes børn sover. Lad være med at vække dem.

Frue?

De kan få varmen og noget vand.

Jeg gør Dem ikke noget. Det lover jeg.

Vil De komme med mig?

Godt.

Vær forsigtig med dem.

Du almægtige.

Déjardin!

- Kaptajn, hvad er der sket? - Comancher.

- Bor de ikke på reservaterne? - Ikke dem alle.

- Har De set dem? - Nej, men de er ikke langt væk.