Love Affair(s) (Les choses qu'on dit, les choses qu'on fait)

- Maxime? - Nej.

Maxime? Jeg hedder Daphné. Jeg er François' kæreste.

François blev forhindret, så derfor er jeg her.

Hans kollega er kommet til skade, så han har taget toget til Paris.

- Han har forsøgt at ringe til dig. - Min mobil er løbet tør for strøm.

Han beklager meget. Han er tilbage om et par dage.

Jeg holder herhenne.

- Har du aldrig været i området før? - Nej.

- Er jeg virkelig ikke til ulejlighed? - Nej da.

Bare rolig. Her er masser af plads.

Og jeg har ikke travlt. Jeg holder ferie.

Men så bad François mig om at underholde sin unge fætter.

Lad mig høre, hvad du synes om soveværelset.

Der er to andre, men jeg kan bedst lide det her.

Er alt okay?

Ja. Det går over. Det er helt normalt i tredje måned.

Tredje måned?

Ja... Beklager, François ville sikkert gerne have overrasket dig.

De færreste ved det. Jeg er tre måneder henne.

- Tillykke! Man kan slet ikke se det. - Nej, det er alt for tidligt.

Du kan stille dine ting der.

- Jeg glemte håndklæderne. - Tag det nu roligt, hvis du er utilpas.

Jeg har det fint.

Og jeg vil gerne ud og se mig omkring, nu hvor François ikke er her.

-Han har allerede set alt her. Har du nogen planer

Nej, det tror jeg ikke

François siger, at du skriver romaner.

Nej, jeg ville gerne, men mit arbejde tager al min tid.

- Hvad laver du? - Jeg er oversætter.

Jeg ville forsøge at få gang i skriveriet her, men det er altid svært.

DE TING, VI SIGER OG DE TING, VI GØR

Hvorfor siger du, at det er svært at komme i gang med at skrive?

Fordi jeg er alt for ambitiøs.

Det, jeg har skrevet indtil nu, lever slet ikke op til mine ambitioner.

Hvad er pointen med at skrive noget, der er middelmådigt?

Alle skriver for tiden. Det er ikke svært at skrive.

Det er svært at skrive noget interessant.

Man kan da ikke på forhånd vide, om det, man skriver, er interessant for andre.

Jeg vil gerne i det mindste selv synes, at det er interessant.

En forfatter kan vel godt være interessant uden selv at vide det.

Folk, der ikke selv synes, de er interessante, tager ofte fejl.

- Er du ikke enig? - Måske.

Hvad skal dine romaner handle om? Politik?

Kærlighed? Historie? En selvbiografi? Eventyr? Science fiction?

Jeg vil gerne skrive om følelser. - Kærlighedshistorier

Jeg foretrækker at kalde det følelser

- Hvornår finder den sted? - I nutiden.

François sagde, at du var lidt nedtrykt på grund af kærlighedssorger.

Hvis du vil tale om det...

Jamen...

Det er helt i orden, hvis du ikke har lyst til at tale om det.

Nej, nej. Jeg har bare ikke lyst til at kede dig med det.

Vi skal jo fordrive tiden med noget -

- og andres kærlighedshistorier er så fascinerende.

Man kommer i tanke om sine egne historier. Det vil slet ikke kede mig.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal begynde.

Det er omkring et år siden.

Jeg skulle lige til at vække dig. Jeg går om 16 minutter.

Jeg vil gerne have rene linjer. Jeg kan godt lide dig. Jeg er tiltrukket af dig.

- Og jeg vil meget gerne se dig igen. - I lige måde.

- Men vi kan ikke have et fast forhold. - Nej? Hvorfor ikke?

Et fast forhold kan ikke være baseret på lyst og nydelse.

Fordi lyst og nydelse varer ikke ved.

Et fast forhold bør baseres på fælles interesser.

-Fundamentet for en fremtidig familie. Det har intet med nydelse at gøre

Desuden... er jeg allerede gift. - Er du gift

Bare rolig. Han bor i Japan.

Vi ses hvert halve år. Vi arbejder for det samme firma.

Når en stilling som min bliver ledig i Japan, rejser jeg ud til ham.

Efter to år i Japan kan vi bede om at komme til USA.

Og vi kan overflyttes sammen, for der er jeg jo gravid.

Vi mener, at vores fremtidige børn kan få den bedste skolegang i USA.

Vi vil gerne have tre børn.

Jeg har lyst til at kysse dig igen.

Vent. Jeg sætter en alarm.

Det var, efter jeg mødte Victoire... at det hele begyndte.

Maxime! Jeg kan ikke blive her. Har travlt på jobbet.

- Nej, bliv nu. Jeg hjælper dig. - Det går ikke.

- Hvad skal I? - Se den bedste udstilling i Paris.

- Hvad? - Hendes søster tager os med.

- Hendes søster? Kender du hende? - Nej.

- Der er de. - Jeg kan altså ikke blive.

Det er Sandra, min søster. Gaspard og Maxime.

Maxime!

Kender I hinanden? - Ja! Vi kender hinanden megagodt

Er du Victoires søster? - Ja

- Min far og hendes mor har boet sammen. - Du har da set fotos af min halvsøster.

Jeg er desværre nødt til at gå på grund af noget arbejde.

- Måske vi ses en anden gang. - Alt i orden. Kom, det er herovre.

Jeg havde aldrig troet, at jeg ville se hende igen.

Det er godt nok længe siden, men jeg har ofte tænkt på dig.

Jeg troede, du havde glemt mig.

Nej. Jeg holdt meget af vores møder og samtaler.

- Du holdt op med at ringe. - Det var da altid mig, der ringede.

Jeg vænnede mig til det. Hvorfor holdt du op med at ringe?

Jeg tænkte, at det var bedst.

Det var kompliceret, så det var for min egen skyld.

- Siger du, at jeg var usund for dig? - Nej. Men jeg var lidt vild med dig.

Du opdagede det ikke, men jeg drømte om et forhold med dig.

Jo, det gjorde jeg. Men det gjorde mig lidt forlegen.

Jeg vidste, at du godt kunne lide mig som en god ven.

Men du følte dig ikke tiltrukket af mig.

Jeg nød at være sammen med dig.

Men jeg var ikke tiltrukket af dig, nej.

-Jeg kunne ikke forestille mig at date dig

Hvorfor? - Fordi alle syntes, vi passede sammen

Mine venner syntes, vi var det perfekte par. Det fik mig til at stå helt af.

Hvis vi var begyndt at date, havde det føltes som noget, andre havde bestemt.

Hvis ingen havde sagt noget til dig, ville vi mon så have haft en chance?

Det ved jeg ikke. Måske. Jeg følger ikke strømmen.

Når andre elsker en film, dropper jeg helt at se den.

Der var en dag, hvor alt kunne have ændret sig. Jeg husker det tydeligt.

Jeg var på vej hjem for at besøge dig.

På vejen kunne jeg pludselig føle alt det begær, du følte for mig -

- og jeg ved ikke hvorfor, men jeg tænkte:

"I dag overgiver jeg mig til ham. Bare for at se, hvad der sker."

Jeg var på vej hjem til dig.

Jeg havde besluttet mig.

Men lige foran din hoveddør mødte jeg en barndomsveninde.

Hun spurgte, om vi skulle drikke en kop kaffe. Jeg kunne ikke sige nej.

Vi havde så meget at tale om efter så mange år.

Lidt senere skiltes vi.

Og jeg var på vej hjem til dig igen.

Jeg stod uden for din dør -

og lige der kunne jeg mærke, at jeg begyndte at tvivle

-Jeg var ikke længere så sikker i min sag

Jeg kunne ikke beslutte mig, så jeg lavede en åndssvag regel.

Jeg tog min telefon og tænkte:

"Svarer han inden tredje ring, overgiver jeg mig til ham."

"Hvis han svarer senere, finder jeg på en undskyldning."

Du svarede, da den havde ringet fire gange.

Jeg kan godt huske den dag.

Du ville komme kl. 14, men kl. 15.30 havde jeg intet hørt.

Jeg ventede på dig, men ville ikke ringe til dig. Så vidste du jo, jeg ventede.

Og da du ringede, ville jeg ikke virke utålmodig, så jeg lod den ringe lidt.

- Og du var lige nede på gaden? - Ja.

Undskyld, at jeg lod dig vente. Nu ved du, at det ikke var min mening.

Undskyld. Det beklager jeg.

Går det godt? Er det ikke smukt?

Har du set hende siden?

Nej. Hun sagde godt nok, at hun ville ringe.

Jeg sidder som en nar og venter forgæves på et opkald. Jeg vil ikke selv ringe.

- Har hun mon en kæreste? - Nej. Victoire siger, hun er single.

Det er også lige meget. Hun interesserer mig ikke længere.

Tændte hun slet ingen gnist i dig? - Nej. Det er et overstået kapitel

-Hun har ændret sig, og jeg har også ændret mig

- Jamen det er da fint. - Ja, det er det.

Det er jo perfekt.

Ja, det er helt perfekt.

Hvordan siger man 'monoaminoxidasehæmmer' på tysk?

Hvad?

Kort efter blev Victoire sendt til Japan. Det var tidligere end forventet.

- Er det til mig? - Ja.

- Jamen jeg har slet ikke noget til dig. - Det er jo også mig, der rejser.

Åbn den nu.

Det er til den roman, du drømmer om at skrive.

Den vejer mindre end en bærbar og kan komme med overalt.

- Så glemmer du mig ikke så hurtigt. - Det havde du da ikke behøvet.

Måske. Men jeg vil helst ikke have, at du glemmer mig helt.

Er du okay?

Det er naturligt at blive trist. Det er bare lidt følelsesmæssig ubalance.

Tiden heler alle sår.

Livet er en blanding af regnvejrsdage og solskinsdage.

Lige nu regner det, men...

-Lad os nu ikke gøre et stort nummer ud af det. Intet varer jo ved

-Victoire holdt en fest for sine venner, inklusive Sandra

Der er ingen gode dating-apps.

Man burde opfinde en app, der bare matchede folk fuldstændig tilfældigt.

- Tilfældigt? - Ja. Det ville da være interessant.

Det er da et romantisk eventyr at møde en, der ikke minder om en selv.

Hvad er der galt med det?

Det er selvoptaget at date en, der deler ens interesser.

At vælge en lækker fyr, der kan lide katte og Mozart, er da ikke kærlighed.

Hvad, hvis man er tiltrukket af en?

Det er det samme. Man vil bare have opfyldt en seksuel trang.

Det var faktisk mindre hyklerisk, dengang man arrangerede ægteskaber.

Og hvad tænker I så om kærlighed?

Kærlighed? Det er noget utrolig smukt. En slags gave.

En overgivelse. Til en helt anden end sig selv.

- Og ikke for sin egen skyld. - Så forelskelse er ikke kærlighed?

Det svarer til at tro på julemanden.

Når man virkelig tror på ham, er det skønt.

Har du været forelsket? Og var det dejligt?

Ja. Og lige så sandt som julemanden.

-Det lyder bedre at sige, at man er forelsket, end at man vil have en

-Folk ville aldrig forelske sig, hvis de ikke havde hørt om kærlighed

Men vi hører jo om det. Det er muligvis kulturelt betinget -

- men kultur er ligesom vores hud. Vi kan jo ikke bare tage huden af.

Hvis man følger din tankegang, så skal vi jo bare resignere.

- Ingen kritik. Vi skal bare rette ind. - Nej, du misforstår mig.

For at ændre noget må du se tingene, som de er.

Det gør jeg også, og vi to kan ikke enes.

- Man må gøre et forsøg. - Og hvem skal give sig først?

- Det bliver næppe dig. - Hvorfor?

Jeg fornemmer bare, at du føler dig overlegen, men spiller beskeden.

Hvis du gør et forsøg, er det kun for at modbevise mig.

Måske du kunne prøve at se tingene fra min side.

Og løbe risikoen for at glemme dig selv i en anden.

- Der er ingen risiko for det med dig. - Hvor arrogant.

Ligesom det er arrogant at sige, at jeg er det.