Hannah Montana 20th Anniversary Special

Der er Hannah Montana-mani...

-De er vilde her til morgen... -Teenager...

-Hannah Montana! -Rollemodel for millioner...

Hannah Montana-fænomenet. Det erobrer verden.

-Som bare 14-årig... -Stjerne med det samme.

...På toppen af hitlisten.

Om dagen er hun en almindelig skolepige.

Hvis du tager en blond paryk på, bliver du pludselig...

Hannah Montana!

Hun var så perfekt der.

Tre ord, skatteminister...

HANNAH SOM PRÆSIDENT

...Hannah Montana.

Jeg må smutte!

Skønt at være hjemme.

STAB

Hannah! Hannah!

VI ELSKER DIG HANNAH

HANNAH DU ER DEN BEDSTE

Hannah! Hannah! Hannah!

Kom så!

Tillykke med 20-årsjubilæet.

Nu bliver jeg helt rørt.

Det er mig. Okay.

Hvordan kan der være gået 20 år?

Lad os gøre det.

SPIS BIG DADDY'S SURF SHOP

Wow. Se lige her.

Det er præcist,

som det var, da jeg forlod det. Hjem kære hjem, selv ben-bordet.

Jeg havde vist de leggings. Hannah havde dem i hvert fald.

GUITARTIMER RING TIL MIG

SØDE HAPSERE HÅNDCREME

Det er vel det, søde hapsere er.

Jeg spurgte aldrig, hvad søde hapsere var.

Den skal du ikke prøve.

Det er en joke fra 1. sæson.

Det her er surrealistisk.

Det er utroligt at være her.

Men jeg skal have fat i den ene person,

der måske husker mere om Hannah Montana end mig.

Alex!

Det har jeg altid drømt om.

-Se her. -Du skulle bare vide. Det er for vildt.

Som fan er det at være her

helt syret, at se dig i dette rum.

Og det er præcist, som jeg husker det.

Det føles som at komme hjem.

Jeg er lige ved at besvime,

så jeg kan kun forestille mig, at folk, der ser det her, ser dig

med dit blonde hår som Hannah Montana, tørklædet.

-Tørklædet skal være med. -Det er så vigtigt.

Capribukser.

Vi skal snakke om en hel masse.

-Fedt. -Er du klar?

-Ja. Jeg er klar. -Lad os gå i gang.

Wow. Hold da op.

-Skab stemningen. -Moderne.

Vi er langt væk fra alt det med leguaner.

Lagde du mærke til, hvor mange leguaner, der var i familien Stewarts køkken?

Rigtigt mange.

Hvis du kendte min far,

ville du vide, at hvis han skulle indrette en stue,

ville der være mange øgler.

Miley, det her er utroligt.

Der er gået to årtier,

siden Hannah Montana havde premiere og blev et kulturelt fænomen.

Programmet definerede en hel generation,

og det er noget helt særligt at være her med dig og fejre 20-årsjubilæet.

Hvorfor følte du, at det var den rigtige måde at vende tilbage til Hannah på?

Det, jeg elskede mest ved programmet og ved at være Hannah, var

at alle kunne se med.

Alle kunne have mig i deres stue.

Hvis jeg laver et show eller holder koncert,

er det udelukkende for dem, der kan være med.

For mig var det her en måde,

hvorpå jeg kunne invitere alle med til denne fest.

Det er egentlig for de fans, der voksede op sammen med mig,

et øjeblik hvor vi kan se på hinanden,

se hvor meget jeg har udviklet mig og forandret mig,

og se hvor meget de har støttet mig og fulgt mig

fra Hannah til Miley.

Det var ikke altid nemt.

Nogle gange var det en ret turbulent overgang.

Det føles som en chance for at reflektere over selve serien,

men også over hvor længe den kørte, og den loyalitet,

der var mellem mig og alle dem, jeg voksede op sammen med.

Hvordan fandt du på at lave en special?

Jeg lærte en masse af Dolly.

Én af de ting hun lærte mig,

som jeg er vild med, er at promovere noget, før det sker,

for så kan de ikke sige nej.

Jeg sagde, at der snart kom en Hannahversary special.

Der var ikke nogen.

Går det fremad med planerne for Hannah Montana-jubilæet?

Helt sikkert. Vi arbejder på det.

-Fortæl os om det. -Det kan jeg ikke.

-Bare lidt. -Se pandehåret.

Vil du lave noget for dine fans?

Det bliver en stor fødselsdagsfest. Tror jeg.

Jeg arbejder på det.

Mit team blev ved med at ringe: "Hvad er det her Hannahversary"?

Det findes ikke, men gid det gjorde.

Jeg føler, at hvis mine fans vil støtte mig, som de altid gør,

og vise, hvor meget man ønsker det.

Så jeg begyndte at snakke om et Hannahversary,

-før der fandtes et Hannahversary. -Det er jeg vild med.

Okay, lad os gå tilbage

til starten med, hvordan du overhovedet kom hertil.

Ved den første audition, hvad tror du så,

fik Disney til at bemærke dig?

Altså, karismaen, det unikke, modet og talentet.

Jeg hedder Miley Cyrus og er til audition til rollen som Hannah Montana.

Ja, det er din røde bluse, men du må indrømme,

at den klæder mig bedre end dig, og...

Først om... Det er om to måneder.

Og hvis du tror, at min bluse klæder dig meget bedre,

hvorfor gav du mig den så til jul?

Fordi du altid låner mit tøj.

Jeg har det skidt, for jeg låner aldrig dit, for du har ikke noget, jeg kan lide.

Nu har du noget, jeg kan lide, så kan jeg låne den, så du får det bedre.

Jeg skilte mig ud ved den audition

med både min svaghed og min styrke.

Jeg havde ingen erfaring med at spille skuespil.

Jeg kom direkte fra Nashville, Tennessee.

Jeg var en lille cheerleader.

Jeg ville helt ærligt bare skynde mig hjem,

så ingen stjal min plads på cheerleader-teamet.

Så jeg skilte mig vel ud,

fordi alt hvad jeg gjorde, var så autentisk.

Det var bare den, jeg er.

Ingen havde lært mig at være sådan.

Jeg havde ingen grund til at komme til L.A. og være selvsikker.

Faktisk ingen grund overhovedet.

Jeg sagde ligesom: "Jeg kan synge, jeg kan danse, jeg kan gå med paryk".

Og jeg...

Jeg var ikke så vild efter det.

Jeg ville faktisk... Jeg var lun på en dreng

i 6. klasse, så jeg ville bare tilbage til ham,

gøre ham til min kæreste.

Ikke noget med: "Hvis jeg ryger hjem, mor, vil det knuse mit hjerte".

Det var mere: "Jeg vil det gerne, men ellers

kan jeg stadig blive kærester med Jeff."

Hvor Jeff så end er nu...

Jeg ved, hvor han er, for jeg ser på hans Facebook af og til.

Han ved, hvilken Jeff jeg taler om. Der er to Jeff'er på min skole.

Jeg fik dem begge.

Tish.

Tag dig ikke af mig.

-Mor. -Vi skal bare lege lidt her.

-Okay. Se her. -Den lever jeg stadig for.

Jeg dør.

-Jeg har siddet her og husket ting. -Okay.

-Okay, min pige. -Jeg ved det.

Det var før Hannah.

Jeg elsker min lille cheerleader.

-Mile, se hvor lille. -Hvor er den sød.

-Det var vores liv. -Det er alt.

Det betyder så meget, når jeg ser tilbage,

for vi var så vilde med cheering.

Og du skulle træffe en stor beslutning.

-Cheerleading var dit liv. -Jeg elskede det.

Du skulle beslutte, om du ville

gå til auditions eller blive hjemme. Og du sagde: "Jeg gør det".

-Se, hvor god. -Er den ikke bare god?

Lille Miley.

-Du spildte noget. -Du!

-Nej, du. Okay. -Jeg tænkte "du".

-Jeg føler... -Jeg føler... Hvad?

-Miley. -Gary.

Jeg ringede selv til ham. Han skal fortælle historien.

Det er en fantastisk historie.

Hannah Montana skulle handle om en almindelig pige,

der har en hemmelig identitet som popstjerne. Jeg havde den skøre idé,

at vi kunne gøre en opdigtet popstjerne til en superstjerne i virkeligheden.

Det var noget af en mundfuld.

Det var derfor, vi holdt casting i 11 måneder. Der var kun to personer tilbage.

Og du var den her 12-årige pistol,

bare rå og ægte, direkte fra Tennessee.

I gik begge ud.

Der var ti personer i rummet. Og vi stemte om det.

Var det en jordskredssejr?

Det vil jeg gerne vide. Jeg føler, at det stod lige.

-Ikke et jordskred. -Det troede jeg ikke,

-det kan jeg bedre lide. -Det var ikke et jordskred.

-Og folk fremsatte deres argumenter. -Ægte meninger.

Jeg traf en beslutning, og jeg skrev en e-mail til teamet.

Jeg vil læse den e-mail for dig.

Der stod: "Vi er stolte af ikke bare at skabe fantastisk TV,

men også af at skabe stjerner. Jeg er parat til at satse på Miley.

Er hun en risiko?

Utvivlsomt."

Sandt.

-Mere end du vidste. -"Er hun en potentiel stjerne. Så absolut.

Og hvad der så end kommer ud af denne beslutning, er jeg glad for, at vi alle

kan mødes over en drink om et par år

og huske på dette øjeblik, hvor vi besluttede

at ignorere den sikre vej til fordel for den mere risikable

og den større belønning."

Det var det, du gjorde. Du fik det frem i dem. Du...