Mr. Holmes

- PHOENiX - RELEASED & RAPIDCOWS

Subbers by Choice -

Du bør ikke gøre det.

Banke på glasset.

Hvordan vidste du, jeg ville?

Du må tilgive min søn. Han elsker bier.

Det er ikke en bi. Det er en hveps.

To forskellige ting.

Var det ham?

Den fortabte søn.

Udenfor Roger. Du ved, du ikke må.

Som at have en walisisk pony.

- Går du op på dit studereværelse? - Nej, ikke endnu.

Ja. Hjemme igen.

Hjemme igen.

Mrs. Munro!

Det synes, vi har haft et fald i befolkningstallet.

Kom mr. Healy ikke for at tage sig af bigården, mens jeg var væk?

Jo, men han vil ikke være i stand til at gøre det næste gang.

- Sagde Mr. Healy det? - Nej, hans datter gjorde.

Han er flyttet med for at bo hos hende. For svag, sagde hun.

- Er han for svag? - Virkede frisk nok.

- Mere snaksagelig måske. - Med dig?

Med sig selv.

Nøglen til studerekammeret.

Er det frokost?

Watson havde giftet sig, og jeg var alene.

Faktisk var det på dagen, han forlod Baker Street -

- at den sag, der skulle blive min sidste begyndte at udfolde sig.

Det var næsten 30 år siden. Den Store Krig var endt -

- og turisterne var kommet tilbage til Baker Street.

For at fange et glimt af den virkelige Sherlock Holmes.

Heldigvis i sine historier -

- havde Watson altid offentliggjort en falsk adresse -

på vor egentlige bopæl.

Så du fandt den rigtige adresse.

- Hvorfor gjorde du det? - Sir?

Brød ind i mit studerekammer.

Mit kammer er mit sanctum sanctorum.

Privat sted.

Før du rejste til Japan, så jeg dig skrive den historie.

Jeg vidste ikke, du skrev historier.

Dr. Watson, ja, han var forfatteren.

Jeg lånte mors nøgle og gik ind i dit studerekammer, og der var det.

Og hvor meget har du læst?

- Lige til, hvor du stoppede. - Det var en hel del.

En mand kommer til Baker Street.

Du siger, "Du er kommet om din kone."

Hvordan kan du vide det? Gjorde du tingen?

Hvilken ting?

"Stokken viser mærkerne af en hunds tænder -

- træet er fra en ø sydvest for Madeira."

Den ting.

Og hvordan kan du vide -

- at en mands besøg handlede om hans kone?

Bærer han en vielsesring?

Nej, alle spor er på den pågældende side.

Denne sætning, for at være helt nøjagtig.

"En dag, ind i stuen kom en ung mand, i nyligt presset, omend billigt tøj."

Tøjet er frisk presset. Men han er ung.

Ikke dyrt tøj.

Så hans kone presser det. Mænd duer ikke til det. Og en tjener er for dyr.

Meget godt.

- Så vidste du, det drejede sig om konen. - Ikke helt.

Når du er detektiv og en mand kommer for at besøge dig...

Er det som regel om hans kone.

Så hvorfor du stoppede du, da du gjorde?

Fik du de ting fra apoteket?

- Bestilt. Det tager et par dage. - Vi vil holde dem til det.

Men ellers triumferede du?

Ligesom V-E Day.

Doktoren er her.

- Blev du forkølet i Japan? - Lyder det sådan?

Jeg tænkte, du måske var ved at komme dig efter noget.

Tabt en del vægt også.

Fandt du, hvad du søgte,

Den mystiske askeprik?

Prickly ask.

Åh ja, undskyld.

Det var derfor, han inviterede dig til Japan, ikke?

Grave en bunke af det op og smugle dem hjem.

Det kan ikke forstyrre noget, du har ordineret.

- Det kan ikke gøre mig syg. - I sig selv, nej.

Du mener, der kan være bivirkninger?

Måske.

- Såsom? - Håb.

Hvad var navnet på den fyr, der inviterede dig til Japan?

Du har lige tilbragt en uge med manden -

- og korresponderet med ham i månedsvis.

Kan du huske hans navn?

Der er en lejlighed ved siden af min konsultation, som e rledig...

Nej!

Hvad så, når du ikke husker, hvor telefonen er, eller glemmer at slukke for gassen?

- Du kan ikke bo alene. - Jeg bor ikke alene.

Jeg har husholdersken.

Tag denne dagbog.

Hver dag, du ikke husker et navn eller sted -

sæt et mærke på siden for datoen.

Og hvis jeg glemmer at sætte mærket?

Nej, nej, nej.

- Det er gelé royale. - Vi bruger den ikke længere.

I stedet bruger vi dette.

- Det kaldes prickley aske. - Er det mad?

Ligner noget fra nedløbsrøret.

Det kommer fra Japan.

Det gør hele forskellen.

Du tilsætter det præcis som gelé royale i te eller kaffe.

Og prøv det i madlavning, for at forbedre dine specialiteter.

Mr. Holmes?

Mr. Holmes?

Tamiki Umezaki.

Velkommen til Japan.

Jeg er så beæret over, du har accepteret min invitation.

Vi bruger i aften i mit hus. I morgen begynder vi vores søgning.

Jeg har ejet din bog i 20 år.

Jeg købte mit eksemplar, da det først dukkede op på tryk.

Jeg håber, du vil gøre mig den ære at give den en personlig inskription.

Ja. Selvfølgelig.

Mr. Umezaki, hvor tæt på byen vokser prickley aske?

Det findes for det meste nær havet.

Og hvor langt skal vi?

Hvor jeg tænker på, er to dages rejse med tog.

Du er meget ivrig?

Jeg er midt i et projekt, jeg er opsat på at afslutte -

- og min forstand skal være på sit skarpeste.

Jeg ønsker at drage fordel af effekten så hurtigt som muligt.

- Haster det så meget? - Det frygter jeg.

Du er meget store detektiv!

Mange tak.

Min mor spørger, om du har medbragt din berømte hat?

Jagthatten.

Det var en illustrators udsmykning.

Jeg har aldrig båret en.

- Og piben? - Jeg foretrækker en cigar.

Jeg fortalte Watson, hvis jeg nogensinde skrev en historie selv -

- ville det være for at rette en million misforståelser -

skabt af hans fantsifuldhed.

Skrev du sådan en historie?

Men jeg forsøger at gøre det nu.

Jeg må gøre dig færdig før min død.

"Så du er kommet om din kone."

"Du er kommet om din kone."

"Du er kommet..."

Roger.

Her.

Jeg vil se dig efter frokost.

Jeg får brug for noget hjælp med bierne.

Så du fandt den rigtige adresse.

En venlig porter ved 221B.

Det er blot en mindre fiktion at vildlede den nysgerrige.

De fleste af dem synes at være amerikanere.

Tag plads, Mr. Kelmot.

Så...

Du kommet om din kone.

- Hvordan vidste du det? - Det betyder ikke noget.

Fortæl mig, hvad du har at sige.

Min kone hedder Ann.

Hendes mor døde i barselssengen.

Hendes far var oberst, dræbt i tjenesten ved Waziristan.

Vi ville meget gerne have børn.

Hun mistede vores første barn i tredje måned...

Vores anden i fjerde.

Vi fik at vide, det var for farligt at prøve igen.

Ann var... fortvivlet.

Det var som om hver af dem, vi mistede var et rigtigt barn i modsætning til...

Tak.

På et tidspunkt insisterede hun på at jeg fik udhugget et par gravstene -

og placerede dem på kirkegården -

- som om deres kroppe var begravet derunder.

Hun havde et desperat behov for at at dulme denne farlige melankoli.

Hun kunne lide musik, så jeg foreslog glasharmonikaen.

Harmonikaen?

Min fars mest værdsatte besiddelse.

Han spillede det konstant indtil den dag han døde.

Jeg fik den til huset -

- og arrangerede en måneds lektioner.

En time om ugen.

Snart spurgte Ann mig, om hun kunne øge lektionerne til to gange om ugen.

Så tre gange. Så hver dag.

Så hun blev grebet af det, som du ønskede.

Hvorfor er du her, mr Kelmot?

Mr. Holmes, min Ann har ændret sig.

Og det er ikke kun de lektioner.

Eller hendes besættelse af instrumentet.

En dag var jeg udenfor værelset -

- og pludselig stoppede hendes spil.

Og jeg hørte hende sige: helt klart...

Grace? James?

Det var børnenes planlagte navne?

Da jeg konfronterede Ann, benægtede hun det -

- så jeg forbød hende spille harmonika -

- og jeg forbød hende tage lektionerne.

Kvinden, der underviser, Madame Schirmer, er en person med farlige tro.

En musiklærers farlige overbevisninger?

Hun har forhekset Ann, - lukrerer på hendes svage sindstilstand -

Af hvilken grund ved jeg ikke.

Har du bevis på dette?

Efter mine instruktioner, stoppede hun hos Madame Schirmer.

Jeg modtog i posten... tre kvitteringer fra kvinden.

Hver for betaling for én harmonika lektion.