İlk 200 satır.
- Nå? - Ingen har set hende.
Er hun stadig i live, er hun forsvundet.
Jeg svor, at hvis vi med jeres hjælp besejrede vores fjender -
- ville jeg indfri min bedstefar, kong Ecberts løfter.
Her er traktaten, der med kongeligt samtykke giver jer -
- hele landet, der udgør det gamle kongerige East Anglia.
I får landet i al evighed -
- til bosættelse og opdyrkning, som I lyster.
Der er ingen stor befolkning.
Men der er bosættelser og gårde.
Nogle er flyttet, andre har valgt at blive.
Behandl dem godt.
De er ikke ildesindede -
men på vagt og ængstelige.
- Sidst, det skete... - Ja.
Denne gang er det anderledes.
Jeg efterlader vagter som tegn på min støtte -
- og vil bruge min myndighed til at beskytte jeres rettigheder.
Frygt ikke andet.
Her fastgør jeg mit kongelige segl.
Og så er det gjort.
Nu byder jeg jer formelt velkommen. Som allierede og venner.
Dette er ikke alt i dag.
Vagter. Anhold forræderne.
- Nej! Det kan I ikke gøre! - Slip mig!
Lad mig gå! Nej!
Nej! Jeg er uskyldig!
Du vil fortryde dette, lord Alfred! Det lover jeg dig!
Jeg er uskyldig!
Nej! Nej!
Deres højhed! Nej!
Nå, kong Harald. De vender hjem, besejret.
Efter at være gjort til nar af Bjorn Ironside.
Og uden tegn på Jarl Olavsson, vores leder.
Jarl Olavsson faldt med ære...
...og er helt sikkert nu i Valhal.
Hvad gør det for os?
I må tro på jeres ledere.
De kan møde modgang, nederlag...
Men giv dem chance for at bevise -
hvorfor de overhovedet fik magten.
Jeg tror ikke på at give nye chancer.
Ikke til fjolser og fiaskoer.
Nej, nej...
Præcis mine ord, da jeg var yngre.
Men man lever og lærer.
Venner, jeg fik ikke præsenteret for jer:
Magnus, søn af Ragnar Lothbrok!
Med ham ved vores side kan vi udrette store ting!
Denne by, York, vil blive stor!
Midtpunkt i et imperium. Vores imperium!
Det vil gå herfra og til Kattegat.
Fra Irland til Frankia.
Fra Skotland til stepperne i Rus!
Ja!
Sid ned.
Du dræbte Heahmund. En af de største saksiske krigere.
Han var allerede hårdt såret. Jeg afsluttede det bare.
Hvorfor kæmper du for Harald?
Jeg var i York med min mand, Jarl Olavsson.
Vi var enige om at gå i kongens hær.
- Hvor er din mand nu? - Han blev dræbt i krigen.
En skam. Han var en god ægtemand. En god mand.
Jeg mistede min mor i slaget.
Din mor? Hvem er du?
Bjorn. Bjorn Ironside.
Du er berømt.
Det betyder vel, at du kan gøre, som du vil.
Bede folk om alt, hvad du ønsker.
- Hvad hedder du? - Gunnhild.
Gunnhild. Jeg vil gerne lære dig bedre at kende.
Hvad skal jeg sige?
Du ser, hvordan det står til med mig. Jeg er bundet. Fange.
Min mand er død.
Skal jeg afvise dine tilnærmelser?
Jeg kunne udnytte dig.
Men det ønsker jeg ikke.
Du og jeg, vi er ligemænd.
Jeg skærer dine reb over, hvis du besvarer et spørgsmål.
Ja?
Efter Heahmunds død var min mor såret, og hun forsvandt.
Jeg må vide, om du så noget, der kan give mig svar.
Jeg må vide, om hun forsvandt af egen fri vilje.
Jeg kan ikke hjælpe dig. Jeg så intet.
Du er en fri kvinde. Gør, som du vil.
- Hvad skyldes det? - Jeg brugte bare min frihed.
Vi mødes måske igen. Hvem ved?
Du må gå nu.
Hvad skete der med hende?
- Hvordan forsvinder folk bare? - Du ved hvordan.
Forsvandt vores far ikke bare?
Sådan er Lagertha ikke. Hun stikker ikke bare af.
Og midt i et slag? Hvordan lykkedes det hende?
Forsvandt i den blå luft.
- Jeg kender hende. - Nej. Du ved intet.
Lagertha dræbte din mor. Du ønsker, hun er død.
Hvorfor taler jeg med dig?
Jeg kender Lagertha.
Jeg elskede hende og stolede på hende. Og omvendt.
Forsvandt hun, var det af en grund.
- Hvad betyder det? - Hun havde måske ikke flere grunde.
- Han reddede mit liv. - Han var indblandet.
- Du har... - Besluttet at tilgive ham.
Har du fortalt ham det?
Alfred, han må tale om det.
Han må være ærlig.
- Så kan du tilgive ham. - For Guds skyld!
Jeg forstår det godt.
Men vil du ikke tale med ham, så giv mig lov til det.
Må jeg ikke nok? Jeg må vide hvorfor.
Så kan jeg måske tilgive ham.
Forræderiske afskum.
Forræderi.
Død over kongen!
- Forræder! - Længe leve kongen.
Mad!
Hvad var det?
Vent her.
Helgi!
Kom indenfor.
Du har slemme forfrysninger.
Du mister mindst én finger.
Hvorfor rejste du så langt i dette vejr?
Jeg havde intet valg.
- Hvorfor ikke? - Alle dør.
Hvad mener du? Hvem dør?
Nogen tid efter vi tog herfra, blev min far syg.
Vi rejste langt. Vi byggede et hus.
Men der er så lidt mad, og alle er syge.
Jeg tror, Eyvind er døende.
Og min søster Jorunn var meget syg, da jeg tog af sted.
Og vi har allerede måttet begrave...
...to eller tre af de små.
- Tal ikke mere. - Hjælp os!
Red min familie.
Jeg ved godt, de ikke fortjener det. Men vil du ikke nok, Floki.
Red dem, før det er for sent.
Vil du ikke nok?
Tænk på Mjølner, Thors hammer, for at få styrke.
Hvorfor vil du se mig?
Det ved du godt.
Vidste jeg det, ville jeg ikke spørge.
Alle dine venner er anholdt, Aethelred.
Lord Cyneheard tilstod alt.
Udmærket.
Det stemmer. Jeg blev opsøgt af dem.
Jeg var stadig vred over at være blevet tvunget -
- til at give afkald på tronen, der lod til at være min ret.
De overbeviste mig om, at ingen støttede Alfred.
At han blev væltet uanset hvad.
Men hvis jeg erstattede ham -
ville kuppet blive ublodigt.
Og du samtykkede i at gå med dem?
De ville udføre kuppet, lige før vi drog i krig.
Jeg skulle give signalet. Jeg nægtede.
Så var du indblandet.
Jeg sagde jo, at jeg nægtede.
Jeg fortryder, at jeg lyttede til dem. Jeg var dum og for stolt.
Jeg ville gøre det godt igen -
- og havde gerne ofret mig i kamp for min bror.
Jeg vil aldrig nogensinde forråde ham igen.
Find din mor, knægt.
Her slibes jeres knive!
Kom med jeres knive!
Er dette en gud?
Ingen gud. Dette er Buddha.
Og hvem er Buddha?
Tak.
Hvitserk. Jeg har lige modtaget meget interessant nyt.
Kong Harald blev vist besejret i Wessex -
af den nye konge, Alfred.
Men med hjælp fra Lagertha, Bjorn og Ubbe.
Så vidste du, at du ikke ofrede Lagertha.
- Overlevede Harald? - Ja, trak sig tilbage til York.
Det er vist på tide for os at vende tilbage til England.
Harald har fået sin lærestreg. Han kan ikke vinde uden mig.
Hvad er det?
Da vores far tog til England og blev fængslet af kong Ecbert -
spillede jeg skak med prins Alfred.
Nu vil jeg gerne spille skak med ham igen.
Denne gang bare på slagmarken.
Kristi legeme...
- Det er kongen! - Ja.
- Kongen og mændene. - De er her.
Her er grænsen til jeres besiddelser.
Herfra og til havet er kongeriget East Anglia.
Jeg har dispositionsret over det. Så jeg har givet det til jer.
Se, Bjorn. Se denne rigdom.
De har forrådt hvert eneste princip -
- hver eneste drøm, hvert eneste håb for vores bosættelse.
Men de er stadig min familie.
De behøver hjælp. Og I kan hjælpe dem.
Tøver vi længere, vil de alle være døde.
Hvad tænker du på?
At endelig begyndte vores bosættelse at fungere.
Der var ikke mere ondt blod.
Intet behov for hævn og drab.
Og nu vil du have de folk tilbage.
De folk, der startede kæden.
Som ikke ville lytte til mig.
No comments yet. Be the first to leave one.