Vikings

Når månen bliver fuld igen -

- vil vi gribe vores ry og skæbne -

- og kæmpe en sådan kamp, at verden vil skælve...

...og vinderen skal arve Jorden.

Hjem?

Helt ærlig ved jeg ikke længere...

...hvad der er hjem. Jeg er viking...

...men der er noget andet.

Mine børns mor, Torvi. Jeg elsker hende ikke længere.

Det fortjener hun ikke. Jeg har det skidt med det.

Hvad vi fortjener, og hvad vi får, Bjorn Ironside...

...er aldrig i balance. Det lader til, at guderne...

...ikke er særlig interesserede i retfærdighed.

- Kom her! - Lad mig se på dig.

Har I det godt?

Hvor meget længere, Floki? Vi har gået i dagevis.

Jeg glæder mig til at se det hus, Odin byggede til Floki.

- Hvis det findes. - Det gør det. Jeg så det i en drøm.

- Det er lavet af guld! - Det er et hus bygget af guderne.

Det burde være stort nok til os alle, ikke kun til Floki!

- Du vil ikke tale med os, Floki? - I ville ikke forstå det.

Velkommen hjem, min søn.

Hvorfor er samerne her?

Kong Harald og din bror Ivar planlægger at angribe os.

- Hvornår? - Ved næste fuldmåne.

- Jeg er vendt hjem i rette tid. - Vi behøver endnu mere hjælp.

Vi må ikke undervurdere de styrker, Harald og Ivar vil komme med.

Derfor har jeg inviteret samerne til at slutte sig til os.

Kom og mød dem.

- Ubbe. - Velkommen.

Kong Svase, må jeg præsentere min søn, Bjorn Ironside.

En stor ære endelig at møde dig.

Bjorn Ironside, søn af Ragnar Lothbrok.

Også for mig, kong Svase. En stor ære.

Det er min datter, prinsesse Snaefrid.

Prinsesse.

Sig mig, Halfdan. Hvad var det mest utrolige, du så på dine rejser?

- Intet. - Intet?

De kalder det ørkenen.

Bare kilometervis af sand. Sand, så langt man kan se.

Og ikke andet end sand.

Og hvad var det næstmest utrolige, du så?

Alt!

Ubbe, hvorfor er du blevet så voldsomt uvenner med Ivar?

Hvordan kan du spørge om det? Du så selv Ivar.

Og Hvitserk valgte at gå med ham. Den forræder.

- De vil ødelægge fars arv for evigt. - Men vi kan kæmpe for at bevare den.

Vores far lever gennem os, Bjorn, eller han lever slet ikke.

Hvad vil du gøre, Halfdan?

Vil du slutte dig til din bror på ny?

Nej.

Bjorn reddede mit liv, og jeg har svoret ham troskab.

Intet kan få mig til at skifte mening.

Mens du var væk, kom din bror her.

Han svor, at han ikke længere eftertragtede mit rige. Men han løj.

Hvordan ved jeg... at du ikke lyver?

Det ved du ikke. Skønt...

Jeg svor ved min hellige ring.

Tror du, jeg lyver... Bjorn?

Du og jeg kravlede ud under den samme sten.

Jeg tror, du vil kæmpe imod din bror.

Guthrum, jeg har noget med tilbage til dig.

Den tilhørte en mand, hærfører Euphemius.

En byzantinsk fyrste.

Tak, Bjorn. Den er smuk.

En dag vil jeg måske møde denne Euphemius.

Det vil du faktisk ikke.

Halfdan og jeg spiste ham.

- I spiste ham? - Ikke med vilje.

Du må forstå, at der skete mange sære ting i denne anden verden.

En dag vil du måske se det med egne øjne.

Her er stedet.

Det er her, vi skal bo.

Her er hvad?

Vores nye bosættelse?

Jeg kan ikke se et eneste hus. Du laver vel sjov.

Du ser ikke ordentligt efter.

Det har været dit problem hele tiden, Eyvind.

Du ved ikke, hvordan man ser efter.

Jeg kan se alt...

...med mine egne øjne. Jeg behøver ikke at blive narret.

Hvad jeg ser... er ingenting!

Hvor er huset, guderne har bygget? Det er her ikke!

Jeg burde skære dit forbandede hoved af nu.

Se! Dette er Lokis og jætternes land.

Dette er ondskabens land.

Se det varme vand sprøjte. Hel er sikkert tæt på.

Stop denne dumme snak.

Det er bare vand, guderne har lavet for at hjælpe os.

Her kan vi vaske tøj og tilmed bage brød.

Er der ingen her, som gerne vil have en skive varmt brød?

- Vi behøver mad. - Gør, hvad vi kan...

Jeg kan se, hun interesserer dig.

Bare rolig. Jeg er ikke jaloux.

Ikke længere. Da du ikke kom tilbage fra England -

- vidste jeg, vores kærlighed var borte.

Jeg må bare vide, at du altid vil sørge for vores børn.

Jeg sværger, Torvi...

Jeg vil altid tage mig af dig og børnene.

Den her er til dig.

Hvorfor giver du den ikke til en anden?

Fordi jeg ønsker, du får den.

Tak... søde Bjorn.

Hvad er der?

- Jeg vil have hende. - Du ved intet om den pige.

Spørg kongen.

- Hvad med Torvi? - Det er slut.

Kom nu!

Min søn vil gerne i seng med din datter.

Torvi?

Det er i orden. Jeg forstår...

Han var alligevel ikke min skæbne.

- Nej. - Jeg bebrejder ikke Bjorn.

Nej.

Du har dog hans børn.

Børn dør. Vi alle dør.

Vi må ikke holde for fast ved det midlertidige.

- Du er meget vis, ikke? - Nej.

Nej...

- Jeg ønsker, du giver Margrethe den. - Nej.

Elsker du Torvi?

Nej. Jeg har ondt af hende.

Har du ondt af nogen, behøver du ikke at kysse dem.

Vi har ikke tid til narrestreger.

Verden er ved at gå under. Ivar og Harald kommer.

Vi må vide, hvad vi kæmper for.

- Vide, hvorfor vi kæmper. - Enig.

Lagertha har været svag.

Vil vi virkelig kæmpe for sådan en?

Hun er retmæssig hersker i Kattegat.

Nej, hun dræbte den retmæssige hersker i Kattegat.

Hvad er det, du siger?

Kæmp ikke imod Ivar. Hvorfor skulle du det?

Lad dem komme. Lad dem vælte hende.

Stå ikke i vejen for dem.

Du er den ældste søn.

Hvis de dræber Bjorn...

Hvis de dræber Bjorn, vil du være konge af Kattegat -

og jeg vil være dronning.

Sikket fantastisk resultat for en slave.

At ende som dronning.

- Er dét, hvad du ønsker? - Ja, Ubbe. Det er, hvad jeg ønsker.

Det er, hvad jeg ønsker.

Jeg savner stadig Ragnar. Selv nu.

Jeg husker tit på, da vi var bønder.

- Du er nået vidt siden da. - Måske.

En dag vil jeg gerne gå tilbage til at være bonde.

Leve et enkelt liv. Se solen stå op om morgenen og...

- ...gå ned om aftenen. - Det fortjener du.

Dit liv har aldrig været nemt. Det ved jeg.

Men som din søn er jeg så stolt af dig.

Af det, du har opnået.

Kong Harald kidnappede Astrid og tog hende væk.

Jeg savner hende også. Mit liv...

...er nu fuldt af genfærd.

Du lyder, som om du mener, det hele snart er slut.

Men det er ikke dig. Lagertha ser ikke tilbage.

Hun ser imod det, der skal komme. Og jeg ved, du vil gøre dét nu.

For krig kommer, og det vil blive som ragnarok.

Ivar vil være som Fenrisulven, og flammer vil danse i hans øjne.

Han vil forsøge at flå himlen itu!

Nej.

- Det vil du vel ikke gå glip af? - Nej, det stemmer.

Det ville jeg ikke gå glip af.

- Vi vil kæmpe imod dine brødre? - Ja.

Måske tilmed min bror Bjorn, hvis han vender tilbage fra sine rejser.

Skræmmer de dig... Dine brødre?

Nej. Måske Bjorn. Bare en lille smule.

Jeg synes ikke, han er kløgtig, men han er en stor kriger.

De kalder ham Bjorn Ironside.

Og kvinden... Den, der dræbte din mor?

Lagertha. Jeg har svoret at dræbe hende.

Og hun ved, jeg vil gøre det. Bare ikke, hvor slemt det bliver.

- Hvor vil I kæmpe? - Det ved jeg ikke.

De vil måske forskanse sig inde i Kattegat. Hovedbyen.

Det... ville være dumt.

Du kan nok hjælpe med at lægge en strategi?

Ville du stole nok på mig til dét?

- Selv om jeg er ligeglad? - Men du vil vinde. Det kan jeg se.

Og jeg vil omgås folk, der vil vinde.

- Hvem tager sig af, hvad de så gør? - Faktum er...

...at jeg kun vil kæmpe for dig, fordi jeg er sikker...

...så sikker, som jeg kan være...

...på at Gud ønsker, jeg gør det.

At jeg er del af en plan, jeg ikke kan forstå.

Så tror du ligesom os, at du har en skæbne?

Nej. Jeg mener stadig, jeg har en fri vilje.

Jeg vælger at kæmpe for dig.

Er det din skæbne, er det lige meget, om du vælger eller ej.

Du har blot illusionen om, at du vælger frit.

Jeg ved ikke...

Undskyld?

Jeg ved bare ikke, da jeg sluttede mig til jer -

om det var skæbne eller fri vilje.

Hvad betyder det?

Jeg ledte efter dig. Vidste ikke, hvor du var.