IT: Welcome to Derry

JUNIPER HILL ANSTALT

Jeg vil ikke med.

Der er ikke noget at være bange for. Kom bare.

Dygtig pige.

- Hvad hedder du, min ven? - Mabel.

Nå, Mabel, var det her, klovnen sagde, du skulle vente på ham?

Du kan roligt sige det til mig.

Der sker ikke noget, lille ven. Det er bare en ballon.

Duk og søg ly, unger.

Forstår du ikke, at jeg kunne have dræbt dig?

I stedet måtte jeg sende min bedste ven hjem i en kiste.

Fordi du ikke gjorde, som du fik besked på.

Du ved jo godt, hvad der dræbte onkel Pauly.

Jeg ved, jeg har en søn, der ikke kan tænke selv!

Så, så, Leroy.

Charlotte, bland dig lige udenom. Du var der jo slet ikke.

Skabningen ændrede form, som om den kunne se mine tanker.

- Hvordan er det muligt? - Det ved jeg ikke.

Men det var ikke bare noget, jeg forestillede mig. Det skete virkelig.

- Den dræbte dygtige soldater. - Far, jeg kender den.

- Den holder ikke op. - Den kan ikke røre dig her.

Den kommer ikke uden for Derry, så nu bliver du bare på dit værelse.

- Er du med? - Nej.

Skat, hør nu, hvad far siger.

Nej! Du har altid sagt, at man skal se problemerne i øjnene.

At det vigtigste i livet er ens venner og de chancer, man tager.

Mine venner har brug for mig, far.

Du ville være der for dem, hvis det var dine venner.

Du er ikke mig!

Nej, for jeg ville aldrig have ladet mine venner dø.

Leroy!

- Undskyld, sønnike. - Den har fået tag i dig.

- Den er krøbet ind i dit hoved. - Nej.

- Kom her. - Hold dig fra mig.

SAVNET

EFTERLYST HENRY GROGAN

- Hvad er det for noget? - Det lå nede i vandet, da klovnen kom.

Den begyndte at lyse, og han så nærmest ud, som om ...

- Som om han var bange. - Bange?

Seriøst?

Ja. Han trak sig ligesom baglæns.

Så forsvandt han.

- Må jeg se? - Jeg holder den.

Fint nok.

- Det ligner hieroglyffer. - Er de ikke fra Egypten?

Alle oldtidens civilisationer har hieroglyffer. Ordet kommer fra græsk.

Præcis.

Det er lige meget, men hvis skabningen er bange for den, kan vi måske bruge den.

Vi går derned igen, sammen. Alle sammen.

Så slår vi den ihjel.

Tror du virkelig, vi vil høre på dig? Det var dig, der fik os med derned.

Vi var lige ved at dø, og nu vil du have, at vi går tilbage?

Du er sindssyg.

Hvad sagde du?

- Lilly, giv mig... - Du rører den ikke!

Tror du, det er noget, jeg ønsker?

Jeg skulle aldrig være gået hjem til dig.

Du sad inde ved projektoren. Du så ikke noget.

Jeg var den eneste, der slap levende ud af biografsalen.

Da Matty så sagde, at Phil måske stadig var i live ...

Hvad skulle jeg gøre?

Hvis du ikke var kommet hjem til mig den dag, var de nok stadig i live -

- og politiet ville ikke jagte min far, som om han var et dyr.

Jeg ville jo bare hjælpe dig.

Det gjorde bare alt værre. Gid jeg havde ladet være!

Jeg ville ønske, jeg aldrig havde mødt dig, Lilly!

Kan I ikke se, at den er ude på at splitte os ad?

De skulle aldrig have sluppet dig ud fra Juniper Hill!

Jeg går lige efter hende.

- Det mente hun jo ikke. - Lad være. Bare lad mig være i fred.

- Hallorann? Hvor har du været? - Det kan jeg ikke sige.

Okay. Synes du ikke, her er blevet flot?

Vi holder en lille fest i morgen aften med damer og lidt musik.

- Så får vi stedet indviet. - Ja, det bliver alle tiders.

Fandens også.

- Er det sådan noget, du har brug for? - Mere end du aner.

- Har du det godt? - Ja.

Det skide køleskab er utæt. Gulvbrædderne rådner.

Jeg tager flasken med ind og snupper en lur.

- Det kan du ikke. - Der er noget, vi skal tale om.

- Sig frem. - Er hun ikke utrolig?

Hun bliver ved, til en af os dør.

Vi kom lige akkurat ud med livet i behold, og nu vil hun derned igen. Hun er jo gal!

- Er du ikke enig? - Helt klart.

- Synes du, jeg gik for langt? - Tja ...

Det gjorde jeg måske også, men ...

Jeg er bare så træt. Jeg er træt af at være bange.

Det ved jeg godt. Det er jeg også.

William Dubois Hanlon.

Få din ulydige bagdel ind i bilen nu.

Dubois?

- Det gælder også dig, lille frøken. - Mig? Hvorfor?

I tror, I er så store.

For fanden da. Har I ... Er det ham, jeg tror, det er?

Der hænger plakater af ham over hele byen, Reggie.

Der er udlovet dusør på ham.

- Næ, næ, næ. - Må jeg ikke nok ...

Det var mrs. Hanlon, der spurgte, om han kunne være her.

Du giver os bare problemer.

Hun siger, hun nok skal få ham ud af byen. Hun skal bare bruge et par dage.

Synes du, jeg skulle lade ham blive lynchet?

Jeg skal nok holde mig skjult. Det lover jeg. Jeg bliver herinde.

Må jeg ikke nok?

Jeg har ikke brug for det lort.

- Hvor er han? Far? Far! - Ronnie!

- Ronnie, du milde! - Far!

Lille skat, hvor har jeg savnet dig. Må jeg se dig?

- Vi har sådan savnet dig. - I lige måde.

- Vi har ledt over det hele. - Bare rolig.

Der er ingen, der kender til stedet her, undtagen flyverne her.

Undskyld. Undskyld.

- Du? Tak, fordi I gør det her. - Det har ikke noget med mig at gøre.

- Undskyld. - Hvordan fandt de dig?

En af mine venner kontaktede mrs. Hanlon.

- Hvilken ven? - Det er en lang historie.

Det vigtigste er, at vi er sammen. De skal ikke få lov at skille os ad igen.

Aldrig mere. De kan bare lige prøve.

Hvor har jeg savnet dig.

Vi du tale om det, der skete i morges?

Nu er jeg her.

Min lille pige.

Det hele skal nok gå.

Nu er du i sikkerhed, ikke?

Det skal nok gå. Det hele skal nok gå, skat.

- Hej. - Hej.

Jeg blev helt forskrækket.

Undskyld. Jeg troede ikke, her ville være andre.

- Hvad laver du her? - Jeg øver mig i at lande på Main Street.

- Vil du prøve? - Jeg skal lige skifte forbinding.

- Tapen sidder godt fast. - Skal jeg hjælpe dig?

Jeg har været spejder.

Jeg ved, hvordan man får bandager af, uden det gør ondt.

Det er virkelig ulækkert.

Hvad laver du?

Hvis man gør den våd, kan man let få den af.

Ikke med dit spyt!

Der sker ikke noget. Spyt har faktisk en desinficerende virkning.

- Det tror jeg ikke på. - Hvem ved?

Videnskaben udvikler sig hele tiden, siger Will.

Du skulle høre ham snakke.

Se? Det var let ...

... som en leg.

Det er forfærdeligt, ikke?

Nej. Jeg har aldrig set noget så sejt.

Resten kan jeg godt selv. Tak.

Det var vildt før, ikke? Lilly og Ronnie overfaldt nærmest hinanden.

Ja.

Jeg har bare en uhyggelig fornemmelse af ...

... at skabningen ikke er færdig med os.

Hvis vi skal møde den alene ...

Ja.

Hvad nu, hvis Lilly har ret om den genstand, hun fandt?

Hvad nu, hvis det er den eneste måde at stoppe den på?

Har vi så ikke en bedre chance, hvis vi arbejder sammen?

Det er ikke mig, du skal overbevise, og Ronnie virker temmelig stædig.

Nu skal jeg.

Så prøver vi igen.

Åh nej.

Hallorann, de siger, du stadig er derinde. Luk op!

Hallorann? Er du der?

Hr. major.

Hvor blev du af?

Vil du have en drink?

Drik, drik, drik.

Nye ordrer fra Shaw.

Døde soldater eller ej, han er stadig på udkig efter de søjler.

Hvis jeg var Shaw, ville jeg stoppe det lort, før han ...

Jeg ser på det senere.

Dick, hvad skete der dernede?

- Jeg tror, vi gjorde den gal. - Jeg mente med dig.

Du var nede i tunnellerne i timevis. Hvad skete der?

Det her, jeg har ...

Dengang jeg var lille, kunne jeg se ting.

Okay. Hvad kunne du se?

De døde.

Min bedstemor havde noget af det samme.

Ikke så stærkt, men hun havde noget.

Hun indså, at jeg ikke kunne sove og hvorfor, så hun lærte mig et kneb.

Hun sagde: "Dick, tænk på en stor, gammel kasse."

"Forestil dig, hvordan du lægger alt det, du ikke ønsker at se mere, ned i den."

"Så lukker du den."

Det gjorde jeg så.

Jeg tog alle de døde og smed dem ned i kassen i mit hoved -

og satte låget på.

Jeg var ni år, og jeg har ikke set dem siden.

Før i går, da den forbandede skabning ...

Den trængte ind i mit hoved og rev låget af ...

... og så lo den bare, mens det hele væltede ud.

Er de her nu?

Kan du se dem?

Min bedstemor sagde altid ...

... at de døde går tilbage til det sted, hvor de døde.

Det lader til, at et par af dem mødte deres skaber lige her.

Taler de til dig?

Nej, nej. Hvis jeg lader som ingenting, så opdager de mig slet ikke -

men hvis jeg åbner munden ...

De stemmer holder aldrig op.

Og de ved noget, som vi ikke ved. Noget, som de levende ikke bør vide.

Som hvad?

Hvordan vi finder det, vi ledte efter?