Vikings

Eders Nåde. Vi har nyt. Nordmændene er i York.

De har foretaget en blodig erobring af byen.

De myrdede biskop Cynebert på rædsom vis.

Så ved vi, hvad vi skal gøre dem til gengæld.

- Du har tilstået din skyld. - Ja. Så alle kunne høre det.

Så fortæl, hvorfor jeg ikke burde dræbe dig.

- Du har ingen grund til det. - Ingen grund?

Har jeg ikke al grund?

Nej. Alt er ændret.

Jeg gjorde det, jeg gjorde, på grund af en kvinde.

Hun nægtede at gifte sig med mig, medmindre jeg blev hele Norges konge.

Så det var min idé. Det var min lidenskab.

Jeg elskede hende. Så jeg forsøgte at tage dit rige.

Jeg havde intet imod dig. Det var for at blive hende værdig.

- Hvorfor er alt så ændret? - Fordi hun løj for mig.

Hun så frem til, jeg blev Norges konge.

Hun giftede sig i stedet for med en dansk jarl.

- Og hvad gjorde du? - Jeg dræbte hende.

Og nu, hvor hun er død, har jeg ikke længere til hensigt -

- at angribe Kattegat eller fjerne dig som hersker.

Folk gør ting for kærlighed, gør de ikke, dronning Lagertha?

Så hvad er dine planer?

Jeg vil tilbyde dig mit venskab og alliance.

Se dig. Er du i en stilling til at tilbyde mig noget?

Jeg er stadig konge! Med mange riger under mig.

- Og jeg er dronning. - Sandelig.

Og jeg ved bedre end alle, hvor sårbare Kattegat -

og dets smukke dronning er blevet.

Din søn kan trods alt være væk i lang tid.

Og hvor meget stoler du på Ragnars andre sønner?

Ønsker de ikke stadig hævn for deres mors død?

Eller forestiller sig som konger her?

Hvad ønsker du til gengæld for den alliance?

Du har ingen mand i dit liv, jeg ingen kvinde.

Det er måske ét svar på dit spørgsmål.

Tror du virkelig, "kong" Harald, at jeg vil nedgøre mig for dig -

- og takke guderne for, at du vil være så nådig at være min mand?

Og at jeg bør være taknemlig for -

- at du vil tilbyde at komme til min seng?

I al din herlighed?

Hvad? Hvad gør du, kvinde?

Lad os komme igennem.

- Ved I, hvem vi er? - Vi ved, hvem I er.

- Hvad vil I? - Tale med min bror Ivar. Flyt dig.

- Jeg spørger ham. - Nej.

For du vil ikke have en tunge at spørge med.

Jeg vil sømme dig fast til den stolpe derovre.

Forstår du det?

Ubbe! Hvitserk! Kiggede I jer omkring?

Arbejdet på at styrke forsvarsværkerne går godt.

Hvorfor behøver du en personlig livvagt, Ivar?

Vi blev lige standset af dine vagter.

- Skal du beskyttes mod dine brødre? - Selvfølgelig ikke.

- Hvorfor så have dem? - En krøbling behøver en livvagt.

Det er ikke kun livvagten, Ivar.

Faktum er, at du aldrig rådfører dig med os.

Som om du nu er leder af vores store hær.

- Tror du, at du er lederen? - Nej, jeg gør ikke.

Hvorfor skulle jeg tro sådan noget?

Det er jeg glad for. Fordi du er ikke lederen.

Vi tre brødre leder sammen. Som vores far havde ønsket det.

Vi er ældre end dig. Skub os ikke til side. Uacceptabelt.

Nej, du har ret, Hvitserk.

Men I må forstå, at det er sværere for mig at dele og at hævde mig.

Jeg vil være jeres ligemand, men må derfor klare mig bedre.

Jeg må få jer til at glemme, at jeg er en krøbling.

Vi ved, hvad du er, Ivar. Og vi accepterer det.

Det gør ingen forskel for os. Du er bare vores bror.

Få os ikke til at have ondt af dig.

Fordi, min bror, det vil vi aldrig.

Der er en stor saksisk styrke på vej hertil.

Men jeg tænkte, du allerede vidste det.

- Nå? - Han forklarede sig.

Hvorfor han forsøgte at dræbe os alle?

Han var forelsket.

Uanset hvad er han ikke forelsket længere.

Han vil handle med os.

Du svarede, vi ikke handler med mordere?

Jeg sagde, det afhænger af tilbuddet.

- Hvad tilbyder han? - Alliance. Beskyttelse.

- Til gengæld for ..? - Ægteskab.

Er det dét? Det kan du da ikke overveje?

- Ved han ikke, hvem du er? - Jo, selvfølgelig.

- Jeg ville holde sådan en langt væk. - Man kan ikke være så ren.

Af og til må kvinder gøre det nødvendige for at beholde magt.

- Det siger du. - Der er et element af sandhed i det.

Uanset hvad har jeg ikke til hensigt at gifte mig med ham.

- Vil du så dræbe ham? - Det angår ikke dig.

- Du må ikke frigive ham. - Det vedrører ikke dig.

- Jeg tænkte bare på dig. - Tak. Men jeg kan tænke selv.

Ro.

- Til bådene! - De er væk.

- Hvem er væk? - Kong Harald og hans mænd.

Deres både er væk. De befriede ham og dræbte nogle af vagterne.

- Hvor er Astrid? - Astrid?

- Ro! - Sagtn ikke farten nu.

- Hvorfor kidnappe mig? - Du kan hjælpe mig meget.

Jeg tror nemlig, at Lagerthas år som dronning af Kattegat er talte.

Og jeg har stadig ambition om at herske der.

Jeg vil stadig være konge over hele Norge.

Så jeg vil overtage Kattegat og andre riger.

Men jeg er stadig ugift. Jeg behøver en dronning.

Jeg må formere mig og skabe sønner.

Vil du have mig som dronning?

- Hvorfor ikke? - Du må forstå...

Lagertha har været så god mod mig. Jeg skylder hende alt.

- Så du vil aldrig gifte dig med mig? - Nej.

Ikke engang hvis du bliver Norges dronning?

Den mest magtfulde kvinde i hele landet.

Sig mig ærligt, Astrid, frister det dig slet ikke?

Får det ikke dit blod til at strømme bare lidt hurtigere?

Skinner dine øjne ikke bare lidt klarere?

Eller har jeg fejlbedømt dig?

Få det hele vejen dertil!

Nå? Hvad har du at rapportere?

Nordmændene har haft travlt med at forbedre byens forsvar.

- De er flittige folk. - De er bare hedninge og djævle.

Byen er velforsvaret. Jeg må undskylde -

- men Eders Nåde er måske endnu ikke stærk nok til at angribe.

Uenig. Jeg har alt håb om succes.

En skam, den nye konge ikke er her med os.

Hans tilstedeværelse i felten kunne opmuntre nye rekrutter.

I modsætning til sin far har han vundet ære som kriger.

Hvad skal vi gøre med Alfred?

Hvorfor skal vi altid tale om Alfred?

Fordi han er døende, Aethelwulf. For øjnene af os.