Vikings

Tidligere i Vikings

Odin gav sit ene øje for at opnå visdom.

Jeg ville give endnu mere.

Vi vil gå imod Øst igen.

Hvert år, tager vi imod Øst. Men der er en anden mulighed.

Det er mine skibe. De sejler som jeg vil.

Det er slut på den diskussion.

- Vi burde sejle Vest. - Vi kan ikke sejle over det åbne hav.

Jeg har noget som vil forandre alting

- Jeg tror på... - Jeg er ligeglad med hvad du tror på.

Du skal aldrig blande dig i mine ting igen!

- Båden vil blive lettere og hurtigere. - Tror du den kan klare lange sørejser?

Det ved vi ikke før vi prøver.

Vi skal finde et mandskab. Der er ikke mange der tør gå imod Haraldson.

Nogen vil måske endda fortælle ham om det.

Korrektur af: Next Generation Subbers.

- Erik. - Ragnar Lodbrok. Velkommen.

Også dig, Rollo.

Jeg gjorde, som du bød og tog de unge mænd med hertil.

Alle har svoret ved deres armringe, at de vil holde mødet hemmeligt.

Tak. Jeg vidste, at jeg kunne fæstne min lid til dig.

- Hvad laver vi her? - I har intet bedre at tage jer til.

I er dvaske og spilder jeres liv.

Hør, hvad manden siger.

Vi har bygget en ny båd.

Men den kan vi for første gang sejle vestpå.

Over det store hav til "England," hvor der venter store rigdomme.

Hvordan skal vi holde kursen støt ude på det åbne hav?

Vi har fundet en metode.

- Vil I have os med som besætning? - Ja, vi vil.

Jeg har Ragnars ord på, at alt rov skal fordeles ligeligt.

Hvis der er noget rov.

Hvad hedder du?

- Knut. - Jeg har hørt det fra mange, Knut.

- Det er bare historier. - "Bare historier..."

Bare historier?

Alt begynder og ender som historier.

Husk på, at jarl Haraldson befalede os at føre togterne østpå.

Jarlen ved intet om vores båd eller om navigation.

Han tillader ikke, at vi sejler vestpå.

- Han får os henrettet. - Ja, han gør.

Her får I lov at vise jeres værd i kamp. At imponere guderne!

Og til at finde større rov, end I nogensinde har set før.

Har I mandsmod til at følge os?

Jeg er med.

- Det er jeg også. - Og jeg.

Hvad med dig, Knut? Skal du med?

Ja. Jeg vil have en god historie, jeg kan fortælle børnene.

Vi sejler inden for et par uger.

Lad ingen uindviede vide noget om det.

Godt kast. Det var fint spillet.

- Ja? - Der er blevet afholdt møde, herre.

- Hvorhenne? - I Erik Marteinns hus.

- Var Ragnar Lodbrok der? - Ja, herre.

- Skal de have med øksen? - Det ville jeg gerne, men ikke nu.

Vi må vente og se.

Der kan kun være fordel i at vente og se.

Gloede du på min hustru?

- Har du været i seng med hende? - Nej, herre. Jeg sværger ved guderne.

Hvis hun vil i seng med dig, giver jeg min tilladelse.

Det kan ordnes.

- Hvornår sejler vi? - Jeg vil ikke have dig med.

- Hvorfor ikke? - Nogen skal vogte gården og familien.

Hvis jarlen får nys om det, kan han prøve at tage vores gård.

Det her skulle jo være vores livs rejse.

At sejle vestpå.

Jeg har drømt om det mange gange.

Og i mine drømme er vi altid sammen.

Hvad hvis der ikke findes noget "vestpå"?

Det bliver vores farligste rejse nogensinde.

Hvad sker der, hvis vi begge dør? Hvem tager sig af børnene?

- Rollo? - Du har ingen ret til at sige sådan!

Fint.

Tag du af sted.

Gør det. Så tager jeg mig af børnene.

Sigi...

Gå ud.

Det er koldt.

Vi får hurtigt varmen.

Hvem tror du, jeg er? Tror du, jeg vil besudles af et kryb som dig?

Jeg er jarlens hustru.

Nu ved jeg, hvem jeg kan stole på, og hvem der er falsk.

- Før ham bort. - Javel, herre.

Skaf jer af med ham.

Udenfor.

Op med dig.

- Min skat... - Forsvar dig.

Hvor vover du?

Er jeg ikke god nok?

Er jeg ikke stærk nok?

Hør efter.

Hør selv efter.

Har du glemt det? Jeg reddede dit liv!

Hvordan skulle jeg kunne glemme det?

Du minder mig konstant om det.

Jeg er så vred på dig!

Stop!

Er I gale? Vil I slå hinanden ihjel?

- Det var bare et skænderi. - Det gør I aldrig mere.

I seng med dig.

Det er skønt at se pattegrisen lære galten noget.

Olafur overraskede mig. Tænk, at han af alle skulle gøre sådan.

En mands ære er hans liv.

Troede han virkelig, at jeg ville give dig til ham?

- Ære er en sjældenhed nu om stunder. - Ja.

Næsten lige så sjældent som tillidsværdige folk.

Så sandt, min kære. Vi har fjender overalt.

Overalt.

Det vil ikke lykkes for dem.

Det vil ikke lykkes for dem.

- Rollo. - Fint, Erik.

- Hvor er mit anker? - Det blev lovet mig til i dag.

- Måske løj smeden? - Det tror jeg ikke.

Hårlokken er hans datters.

Jeg sagde, at hun ville dø, hvis han gik til jarl Haraldson.

- Jeg kan ikke finde Knut. - Han er her ikke.

Han har heller ikke sendt besked.

- Det bekymrer mig. - Vi har mange bekymringer.

Men se. Nu forsvinder nogle af dem.

Det er dit, og det her er mit.

Herre.

Må guderne skænke os gunstige vinde og et roligt hav.

- Sænk dem ned. - Der er snart ebbe.

Kom her, trælkvinde.

Dæk ravneburene til.

Kan I mærke det? Det blæser op.

Gør klar ved årerne!

Kom.

- Ja? - De er sejlet af sted.

- Godt. Dem ser vi aldrig igen. - Men...

Men hvad?

Hvad hvis Ragnar har ret?

Der er ingen lande ude mod vest!

Forsvind.

Det er middag. Aflæs solskiven.

Fyld spanden.

Ikke for langt sydpå, og ikke for langt nordpå.

- Solskiven fungerer. - Hvordan kan vi vide det?

Verdenshavet holdes sammen af slangen Jormundgandr.

Den omslutter havet og bider sig selv i halen-

for at tøjle bølgerne.

Men en dag fiskede guden Tor, Jords son, efter slangen-

og han brugte et tyrehoved som agn.

Jormundgandr kom op fra dybet, og bølgerne slog mod land.

Slange og gud var lige stærke i den mægtige styrkeprøve.

Havet brusede omkring dem.

Men så fløj krogen slangen af munden.

Slangen vred sig fri-