Main Street

Der er en ny meddelelse.

Det er Harris. Jeg skal undervise i aften. Jeg ringer ved ottetiden.

-Hvornår skaI du undervise? -Klokken syv.

-Kommer du hjem bagefter? -Nej, jeg skal mødes med Mary.

Du har ikke set hende i denne uge, Vel?

Nej.

Hun har haft andet at se tiI. Ligesom jeg.

Hendes mor siger, hun ser en anden.

Han bor i RaIeigh. De kan ikke Iide ham.

-Gør de ikke det? -Nej.

-Hvordan kan de Vide det? -Men de synes om dig.

De ønsker, hun skaI komme sammen med dig.

l var jo kærester...

l gymnasiet.

Vi går ikke på gymnasiet længere.

Er det ikke for meget med jurastudier om aftenen?

Nej, mor.

Jeg vil ikke være politimand heIe livet.

En juraeksamen er Værdiløs, hvis du ikke er rask.

Jeg må gå nu, mor.

Huset blev bygget i 1923 af min far.

Da havde han alIerede opført det første af sine tobaksmagasiner.

Han købte og solgte tobak. Og blev rig på det, i starten.

Han var sin egen auktionarius, og en fantastisk dygtig en.

Hans idol var James Buchanan Duke.

Hans mål Var at blive Iige så rig som ham.

Han ønskede at døbe mig efter mr. Dukes datter Doris-

men mor sagde nej.

Her er et billede af mr. Duke og hans datter Doris.

Og her er et fotografi af mig og min far.

-Mødte De nogensinde Dukes? -Nej. Men det gjorde min far.

Jeg blev aldrig træt af at høre om dem. lsær om Doris.

Jeg gemte alIe biIleder og artikIer om hende, som jeg fandt.

AViserne vrimlede med dem.

Senere, da tobakshandlen blev en underskudsforretning-

bleV alle, også min far, ruinerede.

Bortset fra Dukes. Far sagde: "Den slags sker ikke for en Duke".

-HVad mente han med det? -At de Var usårlige, antagerjeg.

Men det var de selvfølgelig ikke.

Hvem er usårlig?

På kontoret hørte jeg, at De overvejede at sælge huset.

Ja, men jeg er meget Vægelsindet.

Det er dyrt. Skatterne er høje.

Og det er for stort til én person.

Men jeg har boet her i hele mit liv.

Når jeg tænker på at flytte herfra....

Jeg kan bare ikke.

De har stadig magasinet. Det skuIle være i god stand.

Ja, det er det.

Jeg har udlejet det, men jeg bliVer ikke rig på det.

-Hvis De ViI sæIge, så ring tiI mig. -Naturligvis.

Byrådsmedlem Early, vil De fortælle om centrumprojektet?

Og dem, der købte alle Liggett og Meyers magasiner?

Det siges tit, at de skal rives ned og blive til beboelse.

-Så går der et år til. -Vi har kontakt med dem, men...

Jeg besøger dem af og tiI og spørger, om det går fremad.

De siger, at man ikke kan forcere så store projekter.

Men nu er der næsten gået 10 år?

Længere tid. Og så i denne konjunktur...

At få folk tiI at flytte tilbage til centrum er problemet.

Butikkerne er væk. AlIe flytter ud til indkøbscentrene.

Det er nu ærgerIigt.

Skal vi gentage thanksgiVingsparaden i centrum i år?

EIler skal Vi arrangere en juleparade i december?

Det begynder at haste med en thanksgiVingsparade.

Jeg tror heIt ærIigt ikke, det er en god idé med en parade.

ThanksgiVing, jul, nytår...

l fjor var tiIsIutningen meget IilIe. End ikke mine børn gad deltage.

Skal beslutningen træffes i aften?

Kan vi ikke udskyde den tiI Vores næste møde?

-Jeg behøver en tænkepause. -Det kan jeg tilslutte mig.

-Udskyder vi så spørgsmålet? -Det stemmer jeg for.

Den, der stemmer for, rækker hånden i vejret.

Hej, Harris, jeg ViIle netop ringe tiI dig.

- Jeg har bestilt bord til i aften. -Jeg kan desværre ikke i aften.

Det er en ven fra arbejdet.

-Jeg savner dig, Mary. -l lige måde.

Hav en god aften.

Du ser godt ud.

-Synes du ikke det, Frank? -Hun ser altid godt ud.

Tak.

-Hvornår henter han dig? -Howard henter mig ikke.

Vi skaI mødes på en restaurant halvvejs til RaIeigh.

Jeg bliver sindssyg af det her.

Hun lader ham behandIe hende, som han har lyst tiI.

-Hun gifter sig sikkert med ham. -Hvorfor tror du det?

-Det kan du ikke Vide. -Jo.

Jeg ender med at blive skør af aIle mine bekymringer.

-HVad kan jeg hjæIpe med? -Bestilt i Howard Mercers navn.

Han er ikke kommet endnu. Skal jeg vise Dem Deres bord?

Det er Mary. lndtal en besked efter bippet.

Hej, Mary, det er Harris igen.

Skal du noget i morgen aften?

UndskyId forsinkelsen. Der dukkede noget op i sidste øjeblik.

-Ser det godt ud? -Ja. Jeg nøjes med en salat.

Vil du have en drink?

Nej, tak. Jeg bestiIte en cola.

-OVervejer du at flytte til Raleigh? -HeIt ærIigt... nej.

Vil du IoVe mig at overveje det?

Ja, det skal jeg nok.

-Fik du ringet til Mary? -Ja.

-Hvor længe skaI du terpe? -lkke længe. Gå du bare i seng.

Mrs. Taylor sagde det er vigtigt at studere jura de rigtige steder.

-Jeg havde kun råd til en Vis skole. -Der er for mange advokater.

-De har det lige så svært som andre. -Gå nu i seng.

-Jeg er ikke færdig endnu. -Jeg er så bekymret for dig.

Det behøVer du ikke være.

Jeg skal nok klare mig.

Du er det eneste, jeg har, Harris.

Det passer ikke, mor.

Du har også Pete.

Og hvor er Pete så?

Han suser verden rundt.

Hvornår så jeg ham sidst?

Gå i seng, Harris. Klokken er mange.

-Du skaI ikke sidde oppe så sent. -Jeg går i seng om lidt.

-LoVer du det? -Ja.

-Tante? -Willa?

-Lå du og sov? -Er der noget galt?

-Nej, jeg har det fint. -Gudskelov.

HeIt ærIigt, så følerjeg mig lidt ubehageligt til mode.

-Er der en grund til det? -Egentlig ikke, men...

-Skal jeg komme over til dig? -Jeg føler mig Iidt dum...

-...men det ViIle jeg blive glad for. -Jeg kommer med det samme.

Tak, min skat.

ldiot! Vil du brænde stedet ned?

HVis du skaI ryge, må du gå udenfor.

UndskyId. Men jeg er lidt nervøs i aften.

Virksomheden vil etablere sig her. Hvis Vi hjælper dem med det...

...fremstår vi alle i et godt lys.

-Hvordan fandt l dette Iager? -Ved et lykketræf.

Jeg skal finde steder, som kan tjene på at haVe os der.

Durham står også på listen.

Og her fandt jeg en masse forladte tobaksmagasiner.

Jeg sendte bilIeder til ledelsen, som sagde, jeg skulle leje stedet.

Ejeren ViIle gerne udleje, men her er totalt rygeforbud.

Hun havde set mange lagre, som gik op i røg pga. rygning.

Tal kun spansk, mens Vi er i Durham.

StilIer nogen et spørgsmåI på engeIsk-

-lader l som om, l ikke forstår det.

Og hvis de spørger på spansk?

Så tilkald mig. Så svarer jeg.

Selskabet ønsker, jeg skaI føre ordet.

-Hvor er mor? -l seng. Hun er bekymret for dig.

Hun tror, du vil gifte dig med den forkerte, ligesom hun gjorde.

-Hvem taler om at gifte sig? -Hvor mødte du hVad-hedder-han-nu?

-Howard. -Hvor mødte du ham?

Han er advokat. Jeg mødte ham på arbejdet.

Tag ham med hjem en dag. Din mor tror, du skammer dig over os.

-Jeg skammer mig ikke. -Det tror din mor.

-Det gørjeg ikke. -Din mor synes om Harris.

Det gør jeg også.

Hans mor siger, han kun studererjura for din skyld.

Tante?

Tante...

Er det ikke skørt?

En kvinde i min alder, som har levet alene det meste af livet...

PludseIig bliverjeg panikslagen.

Jeg skammer mig sådan.

Der er intet at skamme sig oVer.

-Nu erjeg hos dig. -Gud Velsigne dig!

-Tante...? -Ja?

Hvem har du lejet magasinet til?

Jeg husker ikke hans navn. Han virkede flink nok.

Var han mexicaner?

Det trorjeg ikke. HVorfor?

Da jeg kørte forbi Iageret, stod der to mexicanere udenfor.

-De sad og røg og drak øI. -Åh, nej!

Jeg sagde, der ikke måtte ryges hverken på lageret eller udenfor.

Jeg ringer tiI ham og gør det klart for ham.

-Klokken er tolV om natten. -Så vækker jeg ham. Det er vigtigt.

Det her er Georgiana Carr. Bed mr. Leroy ringe til mig straks.

Det drejer sig om mit magasin.

Jeg indtalte en besked.

Han hedder Leroy. Jeg taIer med ham om det i morgen.

-Betalte han med check? -Nej, kontant.

-Kontant? -Ja, sådan vilIe han have det.

Jeg er udmattet. Er du træt?

Ja.

Der er en ny besked.

Hej, Mary. Det er Harris igen.

Skal du noget i morgen aften?

-Din morgenmad er klar nu. -Jeg kan ikke nå det.

Jeg sov over mig.

Godmorgen. Hvem er det, der bestemmer her?

Er mr. Leroy inde i magasinet?

-Hvad hedder Leroy tiI fornavn? -Han sagde bare: "Leroy".

Han er fra Texas. Så meget sagde han.

-Fra BrownsvilIe. Vernon, trorjeg. -Vi må tilkaIde politiet.

Gus Leroy, tak, fordi jeg måtte komme.

Tag pIads.

Jeg arbejder for et firma med virksomhed i Texas og Louisiana.

-Hvad laver De? -Jeg arbejder med affaldshåndtering.

HVad ViI De? Jeg har ikke meget at skulle have sagt.

Jeg forlanger intet af Dem.

Jeg har lejet Georgiana Carrs magasin i et halvt år.

-Deres selskab? -Jepper.

-Hvad skal det bruges tiI? -Opbevaring af farIigt affald.

-Hvad?! Ved miss Georgiana det? -Jeg forsøgte at fortælle det....

...men hun sagde, vi kunne bruge det til hvad som helst.