Einstein and Eddington

Stille og roligt!

Bliv ved!

Forsigtigt! Tag det roligt.

Pas på teleskopet.

Dyson! Hvad laver du? Vi har brug for hjælp.

Kom så! Den er næsten oppe.

Kom nu. En gang til.

-Næsten. -Der er ikke langt igen.

-Op! -Den er oppe.

Dårlige nyheder. Fotopladerne er ødelagte. Det er varmen.

-Alle sammen? -Kun otte kan bruges.

-Så har vi otte fotografier. -Ikke hvis det ikke klarer op.

Hvis det klarer op kvart over to i morgen...

...ser vi op mod himlen og fotograferer solformørkelsen.

Så er vi videnskabsmænd, som oplever tilværelsens poesi.

Og hvis Einstein har ret, vil universet aldrig se sådan ud igen.

Så må det hellere holde op med at regne.

FEM ÅR TIDLIGERE

Matchbold! På tre år har vi aldrig vundet. Tag chancen, Eddington.

-Ude! -Vi vandt.

-Godt spillet. -Jeg tror, den var inde.

-Bolden var inde. -Du blev blændet af solen.

Accepter nu sejren taktfuldt.

-Nej, bolden var inde. -Lad ham nu. Han skal i krig.

Ødelæg ikke dette øjeblik.

Han har ikke sagt noget.

-Det var ikke en sejr. -Det har du gjort klart.

-Undskyld, jeg er... -Stivsindet og stædig.

Du holder af William, ikke? Det så jeg, da I spillede tennis.

Sig det til ham.

Hvad var det?

Nogle i komitéen var i tvivl om Dem på grund af Deres unge alder.

-Sir Oliver. -De må være søsteren.

Hørte I mig? Observatoriet har haft ni direktører siden Newtons tid.

De har sovet og spist der, hvor De skal sove og spise.

De var lige så sikre på Newton, som deres forgængere.

Det ville være rart med en kop te.

Og kage.

Winnie?

Hør på mig, sagde jeg til dem, hvad er der at gøre efter Newton?

Vi ved, hvordan universet fungerer. Vores direktør skal kunne måle det.

Det er Arthur Stanley Eddington. Den bedste mand i England til at måle.

-Syltetøjet er hjemmelavet. -Udmærket!

Så vil jeg lade jer være i fred.

Måske får vi snart en mrs Eddington.

Minimumshøjden er 170 cm.

-For astronomers hustruer? -Min søn Raymond er 167 cm høj.

Rekrutteringsofficeren målte ham i hans sko.

-Nå, hæren. Hvilket...? -Cambridgeshires.

Vi er stolte af drengen. Jeg ved, at De er kvæker og ikke vil slås.

Jeg har ingen problemer med det. Men De er bekymret.

Som englænder er Deres patriotisme i modstrid med Deres tro.

Jeg kan hjælpe Dem.

Berlins universitet samler de bedste tyske videnskabsmænd.

Årsagen er klar. Den tyske videnskab...

-...står militære ambitioner bi. -Jeg forstår.

En mand er de særligt interesserede i. Vi ved ikke hvorfor.

-Hvor kommer jeg ind i billedet? -Hold en forelæsning om hans arbejde.

Engelsk videnskab skal minde os alle om, hvor stærke vi er.

-Newtons sandhed styrker os alle. -God mand.

Hvad hedder han?

Albert Einstein.

-Hvad laver du? -Jeg styrer båden.

Uden at se?

-Vindretningen, rorpinden... -Ja?

Luk øjnene.

Hans! Eduard! Hør på mig. Hvad ser I?

En mand i en båd på en sø med sine sønner.

Manden tager sine sokker af.

Han ruller dem sammen. Klar, Hans? Han kaster sokkerne mod stranden.

Hvad er sokkernes hastighed? Bådens hastighed plus sokkernes hastighed.

-Men hvad med lyset? -Hvad med lyset?

Hvad, hvis jeg kastede en lysstråle mod jer fra båden?

Hvad er lysets hastighed?

-Bådens hastighed plus lysets? -Ja.

-Nej. -Hvorfor ikke?

Ja, hvorfor ikke?

Kom, drenge, vi skal hjem.

Vent på mig!

-Undskyld. -Han hoppede i søen.

Alle passagerer bedes gå ombord!

-Hvorfor hoppede du i søen? -I videnskabens tjeneste.

Var kvinderne imponerede af din forestilling? Det plejer de at være.

Jeg talte med børnene.

Taler du om dit arbejde med drengene, men ikke med mig?

Er der dessert?

-Gå ikke, jeg arbejder. -Nej!

Mileva, vær nu sød. Mileva!

Vær nu sød.

Da vi studerede, sagde du, at vi skulle dele arbejdet.

Det, jeg arbejder med nu, kan jeg ikke tale med nogen om.

-Hvad arbejder du med?! -Tyngdekraften.

-Max Planck! -Hej, Albert.

-De husker mig ikke, vel? -Mileva.

Bare rolig. Hun går altid.

Efter ni års arbejde med tyngdekraften har du kun spørgsmål.

Smukke spørgsmål, men ingen svar.

Forholdene er måske ikke optimale her i Zürich.

-Du har brug for hjælp. -Jeg har ikke brug for noget.

Nej, hvis du er tilfreds med at være ukendt på et dårligt universitet.

Hvorfor er du her, Max?

-Vi kan tilbyde dig mange penge. -Du svarede ikke på spørgsmålet.

12.000 mark. Et professorat og medlemskab-

-af det prøjsiske videnskabsakademi. Vi vil have dig til Berlin.

Kom tilbage til Tyskland, Albert.

-Hvem er "vi"? -Universitetet.

-I tilbyder penge, status... -Ja.

-Prestige. -Ja.

Svaret er nej. Jeg kan ikke flytte min familie herfra.

Nej, det kan du ikke.

For at blive en stor videnskabsmand må man give afkald på noget.

Afslut dit arbejde med tyngdekraften. Du kan blive en stor mand.

Togbillet til Berlin.

Hvis du ændrer mening.

Der er en orden i universet.

Alt er forbundet af en kraft.

Tyngdekraften.

Alt har en årsag.

Er det ikke vidunderligt?

Newton beskrev, hvordan tyngdekraften fungerer og hvorfor.

Han havde ret, men han var bekymret.

Man kan ikke røre ved tyngdekraften. Man kan ikke se den.

Newton kæmpede med det. Han bekymrede sig og tvivlede.

Så fandt han svaret.

Hvad forklarer det uforklarlige?

Gud, Winnie. Guds vilje.

Newton beskrev alt perfekt...

...men han efterlod også plads til Gud.

-Jeg elsker dig. -Jeg elsker også dig.

-Glem ikke at besøge din familie. -Jeg skal arbejde.

I kommer med, så snart det kan lade sig gøre.

Se på mig.

Hans...

Hans.

Einstein, Albert. Alt, hvad vi har.

Om bevægende elementers elektrodynamik

-Den er ni år gammel. -Det er det eneste, vi har.

Max!

Du kom.

Velkommen til Europas bedste universitet.

-Fritz Haber kender du. -Fritz Haber.

-Einstein. -Du... Du ser...

-...mindre jødisk ud end sidst. -Jeg har afsagt mig min jødiske tro.

-Hvad arbejder du med? -Gas. Ammoniak.

-I hvilken egenskab? -Omdannelse til nitrat.

-Sprængstoffer. -Anvendelig videnskab.

-Lad os gå. Vi er sent på den. -Til hvad?

Der er en, du skal møde.

-Mr Koppel. -Tak.

-Hvem er denne nogen? -Ham der gør det hele muligt.

-Mine 12.000 mark om året? -Ja.

Og han vil se sin investering.

Max, jeg troede, at jeg ville have fuldstændig frihed.

Udtryk dig klart og enkelt.

De kommer for sent.

Jeg blev inviteret, da jeg skulle have været her.

-Hvad? -Et objekts energi øger massen...

...hvilket gør det svært for objektet at øge sin hastighed.

Forskeren kommer altid for sent til mødet med den fede industrimand.

Skulle solen forsvinde nu... Ifølge Newton og hans tyngdelov-

-skulle vi mærke det nu, øjeblikkeligt.

Tyngdekraften er hurtigere, end lysets hastighed. Hvorfor?

Er det det, jeg betaler for? Hvad siger De? Hvad siger han?

Tak for pengene, De giver mig.

Farvel.

-Er det den Einstein, De roser sådan? -Ja.

-Hvad kan han tilbyde? -Sin originale måde at tænke på.

-Spørgsmål vinder ikke krige. -Det har De andre videnskabsmænd til.

-Han er teoretiker. -Hvad skal jeg med teori?

Efter to århundreder kan han bevise, at den store englænder Newton-

-manden som beskrev hele universets love, tog fejl.

Det kan han tilbyde os.

Ikke så hurtigt. Vent!

Du kører for hurtigt.

3538 km i 1912, 3707 km sidste år.

Vi har kørt 2412 km de første ni måneder i år.

Hvis vi fortsætter sådan og tager hensyn til dårligt vejr og sygdom-

-har vi tilbagelagt hele kortet om eftermiddagen den 25. december.

-Også kendt som juledag. -Tja, kvækere fejrer ikke jul.

Der burde jeg være tilbage. Krigen slutter før jul, siger folk.

William...

Der er noget, jeg vil sige.

-Hvornår tager du af sted? -En uges træning og så til Frankrig.

-Men det var ikke det, du ville sige. -Nej.

-Jeg ved, hvad det er. -Gør du?

Din religion er imod det, jeg gør. Derfor ville jeg ikke tale om det.

Tilgiv mig.

Her.

Til minde om vores venskab.

-Som sagt, det er mange år siden. -Ti år.

En nevø i æteren.

Er min Elsa ikke blevet stor? Hun var et barn, da du forlod Tyskland.

-Hvorfor rejste du? -Jeg tilhører intet land eller sted.

-Vi tilhører vores fædreland. -Jeg er ikke længere tysker.

Jeg var tysker, nu er jeg schweizer. Betyder det noget?

Og der findes ingen "æter".

Fandtes det, ville lysets hastighed sættes ned, men den er konstant.

Æteren findes ikke.

Men hvad er der så? Ingenting?

Frihed.