S.W.A.T.

- Tidligere... - Hondo er en fin fyr.

Alle ved dog, at han fik positiv særbehandling.

- Hvorfor optog du dem? - De er racister.

- Hvad gør vi ved det? - Ord mod ord er ikke nok.

Bestyrelsen har truffet en beslutning om Lee Durham.

Han bliver ikke fyret.

- Vi har et sidste kort på hånden. - Gå til pressen?

- Ser du andre muligheder? - Det er karrieremæssigt selvmord.

Der kommer en artikel i L.A. Times. Mit navn står som kilde.

- Borgmesteren får dig fyret. - Det ved jeg.

Jeg har talt med chefen. Du bliver degraderet.

De vil tvinge mig til at sige op, så de kan vaske hænder.

Det havde jeg ikke forventet.

Hvis du vil tænke over, hvad du vil gøre, skal du vide to ting:

Et: Jeg er på din side. To: Du var med til at redde byen.

- Vent nu lidt, Willie. - Vi vil bare på arbejde.

Du knokler for en familie, som står til at miste alt.

Hans familie har bedre jobs til jer.

Mrs. Reyes og hendes datter mister alt på grund af hans familie.

Hvorfor hjælper du dem?

Hvor mange gange skal vi diskutere det her, Willie?

Jeg er træt. Er du ikke træt?

Jeg har arbejdet på Reyes' farm i 40 år.

Jeg vender ikke familien ryggen.

Stædig... gammel... og dum.

Pokkers.

Nej, nej!

Så er det godt! Lad dem være! Gå tilbage, Pablo, så er du sød.

Delfina. Jeres farm holder ikke stand meget længere. Lyt nu til mig.

- Få jeres bil væk fra min ejendom. - Jeg har aldrig set dig smile.

Hvorfor er du altid så sur?

Især med tanke på, at min far og jeg tilbyder jer en meget fin handel.

- Du rører hende ikke. - I kan stikke jeres penge...

Er der noget galt?

- Er du faret vild? - Nej.

Det her er vist min vens ejendom. Jeg bor hos ham.

- Det her er ikke din vens jord. - Ikke det?

Det er min. Og min mors.

Det er svært at se, når der ingen hegn er.

Nu ved du det. Så skrid.

- Det er altså din jord? - Ja.

Her er meget smukt. Og de to... er de dine gæster?

- De er trængt ulovligt ind. - Señor... min ven bad dig gå.

Lyt hellere til ham.

Hans næse er vist ikke brækket, men læg hellere noget is på.

Delfina... jeg er ked af det.

Det var ikke meningen, at det skulle gå sådan her.

- Men kom nu til fornuft. - Jeg ved ikke, hvem du er længere.

Vi ses snart, Delfina.

Min mor har afvist alle din fars tilbud.

Du og han kan gå ad helvede til.

Amerikaner? Hvem er du?

Ikke nogen. Jeg så bare folk have brug for hjælp.

- Amigo! - Tak.

Du bør ikke støde på mig igen.

Forstået?

Kom så.

- Godmorgen, señor Harrelson. - Goddag.

- Hvordan går det i dag? - Ikke dårligt.

Hvis man kan lide negle på en tavle.

Mit spanske er lige så godt som din madlavning.

Don Anthony hyrede mig ikke til at koge bønner og lave tortillas.

- Du styrer stedet med hård hånd. - Jeg hørte, du var lidt af en helt.

- Det var ikke noget. - Delfina Reyes er uenig.

- Hvem er hun? - Hun og moderen ejer nabofarmen.

Du mødte Novaks søn. Gringoen. Han hedder A.J. Led karl.

Rigtig slem. De stakkels kvinder har oplevet tragedier nok.

- Hvordan det? - Faderen, Don Miguel døde for nylig.

En ulykke under arbejde i marken. Virkelig trist.

Reyes-familien har ejet farmen i umindelige tider. De er flinke.

Jeg skiftede bare hjul.

Deacon: Hvordan har du det?

Nichelle: Håber, det går godt. Jeg er her, når du er klar.

Hicks: Skal jeg regne med, at du kommer tilbage?

- Kan jeg hjælpe? - Der var en konflikt på Reyes' farm.

Var du der?

Ja. Efter konflikten.

- Hvad hedder du? - Harrelson.

- Skal jeg afgive forklaring? - Nej.

Min chef bad mig tjekke ham, der skaber ballade blandt de lokale.

Du har misforstået. Novak udelod vist, at han slog en ældre mand.

Vold er en meget alvorlig anklage. Hvor længe har du været her?

- Et par måneder. - Bliver du?

Det ved jeg ikke. Ejeren sagde, jeg kan blive så længe, jeg vil.

Hør her... du ville sikkert bare hjælpe Delfina Reyes og arbejderne.

Det er hæderligt. Men hold dig fra A.J. Novak.

Generer du ham, generer du også hans far. Det skal du ikke ønske dig.

- Vi har ikke brug for helte. - Jeg søgte væk fra ballade.

Så forstår du. Bueno.

Nyd dit ophold, mr. Harrelson. Adios.

Var det om det, der skete hos Reyes?

Der skete ikke noget. Det er forbi.

Men for Delfina... for hende er det ikke forbi.

Hun anmeldte det. Hendes mor bad dig komme til frokost.

Sig til dem, at jeg takkede nej.

Her er en invitation til bryde brød en meget fin kompliment.

Vil du gøre din vens naboer vrede?

- I kan vist godt bruge lidt hjælp. - Jeg er Isabel Reyes. Delfinas mor.

- Daniel. - Tilgiv mig. Vi mangler folk.

- Jeg glemte tiden. - Det er helt i orden.

- Jeg hjælper gerne. - Nej, du er vores frokostgæst.

- Jeg vil gerne arbejde for føden. - Tak.

Så hårdt har jeg ikke arbejdet i et godt stykke tid. Det var rart.

Du må have et kontorjob.

- Jeg vil ikke slæbe skidt med ind. - Det ville ikke være første gang.

- Det er mit første besøg. - Du kan vaske dig derovre.

Der er håndklæder under vasken. Jeg henter en ren skjorte.

Nå? Hvad synes du så?

- Vi kender ham ikke. - Han fortalte rigeligt i morges.

- Giver du ham en af fars skjorter? - Det er bare en skjorte.

Du gav ham den ikke, hvis du ikke syntes om ham.

Han kan hjælpe os mod Novak. Han er ikke bange for dem.

Det er vi heller ikke. Vi må passe på, hvem vi lukker ind.

Vi stolede på Gabriel, som forrådte os.

- Det ved jeg, men... - Der er ikke engang gået én dag.

Jeg lod dig invitere ham. Vi spiser og takker ham, og så slut.

Arthur Novak er investor fra Europa. Hans søn, A.J., står for handlerne.

- Hvor længe... - Du så hans metoder. Han er brutal.

Siden min fars død har han drevet vores folk væk.

- Vil tvinge os til at sælge. - Lad Daniel tale ud.

- Bare fordi vi ikke giver os. - Delfina... lad os nu skifte emne.

Det er det bedste måltid, jeg har fået her.

Kald mig Isabel. Og så god er jeg nu ikke.

Så i top tre, da.

Det gør mig ondt med din mand.

Min datter ligner ham. Meget utålmodig, men passioneret.

Det var det, jeg faldt for.

Jorden har været vores i seks generationer.

Det er for længe til uden videre at sælge.

Jeg henter desserten.

Ham arbejderen, der kom til skade... har han det godt?

Hans næse var ikke brækket... som sagt. Hvordan vidste du det?

- Den så ikke sådan ud. - Hvor i USA er du fra?

Los Angeles.

Jeg var der engang som barn. For meget larm.

- Det kan jeg ikke være uenig i. - Hvad laver du til daglig?

Jeg er ikke sikker. Det var derfor, jeg tog hertil.

For at slippe for larmen.

Og finde ud af, hvad jeg vil.

- Her er utroligt. Virker uendeligt. - 49 hektar.

De fleste familiefarme her er for små til at klare sig. Vi er heldige.

Seks generationer er vist mere end held.

Min familie har overlevet alt. Kaos, diktatur, banditter, revolutionen.

- Vi har kæmpet for hårdt. - Er prisen fair?

Det er den vel. Men vi søger ikke rigdom. Blot et godt liv.

- Og nu skræmmer Novak folk væk. - Hvad så med afgrøderne?

- Hvem var ham den lokale? - Gabriel. Han arbejdede for os.

- Der var vist mere mellem jer. - Vi var kærester.

- Endte det skidt? - Min far håbede på, at vi blev gift.

Og overtog farmen sammen. Det ville jeg også gerne.

- Bedrog han dig? - Han knuste mit hjerte.

Min mor vil ikke indrømme, at hun er bange. Det er vores hjem.

Nu tør vi knap nok køre til byen. Af frygt for at støde på dem.

Jeg ville køre til byen i dag.

Du kan køre med. Købe det, I skal bruge.

Mener du det?

Du lavede ikke fis. Er det det hele?

Ét sted mere. Min mor er vild med krydderier. Kun én butik duer.

Se der!

De har verdens bedste is. Ingen amerikansk is kommer tæt på.

- Pas hellere på. - Stil dig i kø, så handler jeg lige.

- Jeg kommer, før vi skal bestille. - Fint.

Jeg er straks tilbage. To minutter.

Tak.

Delfina... de får jeres jord på den ene eller anden måde.

I kan stadig sikre jer at få en god pris for den.

Men jeg kan ikke beskytte dig længere.

- Er det sådan, du beskytter mig? - Kan du ikke se, det vil gavne os?

Slut med at knokle i marken. Vi kan slippe for alt det. Sammen.

- Du er jo skør i hovedet. - Kan du ikke lide penge, Delfina?

- Generer penge dig? - Kun dine penge.

Eller snarere din fars penge. Pendejo.

- Hun er ikke så lidt fræk. - A.J., lad nu være.

- Lad mig gå. - Penge har intet ophav.

Det er bare penge.

Vi tilbyder rigeligt, og I er ikke for gode til at tage imod dem.

- Flyt dig. Jeg må gå. - Hvad er det for en duft? Kokos?

Hun sagde, hun må gå nu.

- Flyt jer. - Det er en privat samtale.

- Samtalen er slut. - Vores handel angår ikke dig.

Det er jeg ikke uenig i, men hun og jeg går nu.

Jeg frarådede dig ellers at støde på mig igen.

Du ved vitterligt ikke, hvem min far er, vel?

- Hvor har du lært det henne? - Pyt.

- Jeg vil gerne vide det. - Et kursus i selvforsvar.

Din løgner. Måden, du slås på. Du vidste besked om Willies næse.

Hvem er du?

- Du kan hjælpe min mor... - Nej. Jeg er ikke svaret. Beklager.

- Vi kan tale med Arthur Novak... - Vi skal ikke noget som helst.

Det, der skete, var en fejltagelse. Er du med?

Du og din mor må bede politiet ordne det.

Selvfølgelig! Vi går til politiet.

Hvorfor fik vi ikke den ide? Tomhjernede kvindfolk.

- Novak har politiet i et jerngreb. - Trist.

Men jeg skal ikke have mere ballade. Det her er ikke min opgave.

Hvad skete der dog i Los Angeles?

Du virker ikke som typen, der vender folk ryggen.

Nu føler jeg mig dum. Jeg går hjem.

Delfina!

Jeg skal se, hvad jeg kan gøre. Sæt dig nu ind i bilen.