Greenland 2: Migration

Det er ikke let at komme videre efter visse ting.

Jeg forstår ikke, at nogen kan gøre det.

Især ikke efter det her.

75 procent af verden, måske mere.

Vi ved det stadig ikke.

Væk.

Fem år efter nedslaget var Clarke stadig ikke færdig med os.

Fragmenter, som sad fast i vores kredsløb, bombarderede os uden varsel.

Vi prøvede at genopbygge, men verden var ikke klar.

Vi blev tvunget indenfor igen.

Strålingen ramte forskelligt overalt.

De fleste steder brændte op. Andre forblev af uvisse grunde grønne.

Livet fandt en måde at overleve nedfaldet på.

Vores bunker holder ud.

Vi gør vores bedste.

Det er ikke let at leve under jorden.

Men vi glæder os, når vi kan.

Sammen.

Mikrofontest: Et, to, et, to.

Klart og tydeligt, John.

Ved du, hvad jeg tænkte på i morges?

Lad os høre.

En solid morgenmad.

Det ville være dejligt. Jeg vil give men venstre arm for en god kop kaffe.

Peckman's Diner havde den bedste, over for Piedmont Park.

Dér holdt de sommerkoncerter. Blå himmel, græs, mennesker.

- Og øl. - Det lyder som et paradis.

Det var det.

Gudfader, endnu en sprække er åbnet.

- Mere lava? - Ja, og de bliver større.

Vi har vist fået et par redningsbåde.

Og endnu et spøgelsesskib. En destroyer.

- Fedt. Føler du dig heldig i dag? - Altid. Jeg begynder med redningsbådene.

Held og lykke.

Jeg går hen mod destoyeren.

Der er et uvejr på vej, men du har lidt tid endnu.

Jeg skynder mig.

Jackpot.

Går ind på kommandobroen.

- Jeg har fundet noget andet. - Hvad er det, John?

Besætningen.

For fanden.

Hvor smukt ...

John?

John, kan du høre mig?

Uvejret er på vej lige imod dig. Skynd dig tilbage nu!

Jeg er på vej. Forlader skibet nu.

- Hvor meget tid har jeg? - Ingen.

Kom nu...

Jeg er foran det, men det haler ind.

Pis, det kommer hurtigt.

- John, hvor er du? - Jeg løber så hurtigt, jeg kan!

Åbn østtunnelen.

Åbn døren.

Åbn døren!

Uvejret er for tæt på. Vi må lukke den!

Jeg når det!

Luk!

- Skynd jer! - John, er du inde?

THULE AIRBASE STATION GRØNLAND

Bukarest, Rumænien: Byen er ødelagt af jordskælvene. Vi er fanget.

Indien: Saltvandet stiger hutigt.

FEMA planlagde for to år. Vi har strakt ressourcerne i fem.

- Vi kører altså på dampene? - Ja, det strammer virkelig til.

Om et år er vi forhåbentlig ude og planter.

Vi har målt en fire procents reduktion i strålingen de seneste tre måneder.

- Vi kan ikke sige, hvornår det er sikkert. - Men det bliver bedre?

- Mest ude til havs. - Vindene fjerner nok strålingen.

Nej, sådan fungerer det ikke.

En kontinuerlig strålebelastning er dødelig selv ved så lave doser.

- Vi bør diskutere beredskabsplanerne. - Okay.

Canada og størstedelen af USA er væk. Island er væk.

Vesteuropa? Rapporterer de ikke om færre uvejr der?

- Men er luften sikker? - Mere sikker end her.

Sagde vi ikke lige, at man bare dør langsomt?

Har jeg ikke ret, dr. Amina? Er det ikke ligesådan der?

Jo.

Hvad er seneste nyt om krateret?

Kolleger på andre baser har samme teori som jeg. Og jeg har foretaget beregninger.

Vi kan ikke forklare det, men kratervæggenes størrelse og form -

- synes at forhindre dannelsen af radioaktive uvejr.

Kombineret med kraterets dybde skaber det en sikker zone, fri for forurenet luft.

Men selv om det passer, så ligger det i Sydfrankrig. Hvordan kommer vi derned?

Der er rapporteret om kampe, oprør og borgerkrig.

Der hersker kaos i Europa.

Lad os holde os til virkeligheden.

- Husk at anmelde defekte luftfiltre. - Rationér nøje.

Nogle siger, at det her er det nye normale.

Men der er gået fem år nu.

Så det er ikke så nyt, og det er bestemt ikke normalt.

Det var ikke tilfældigt, at der blev udvalgt flere terapeuter end kirurger.

- Folk skal håndtere et enormt trauma. - Hvorfor lader alle så som ingenting?

- Gør du det? - Lader som om?

- Nogle gange. - Det burde du måske holde op med.

- Du kan måske anbefale en god terapeut. - Min er ret god.

Så...

Hvordan har Allison og Nathan det?

De klarer sig. Tror jeg. Håber jeg.

Åbenhed er vigtigt.

- De er ret åbne over for mig. - Jeg mente den anden vej.

Det er sket oftere på det sidste.

Kontinentalpladerne bevæger sig igen. Det udløser meget aktivitet i regionen.

Bunkeren overlevede Clarke og klarer også jordskælv.

Der er en ting til, vi skal diskutere. Nødsignalerne udefra.

Vi kan ikke bespise 50 personer til. Ikke engang fem.

Jeg ved det, men de bor i huler og mineskakter.

Vi ved intet om eventuelle sygdomme eller stråling.

Okay, så lader vi dem bare dø.

Vi siger, at vi lige nu ikke har mulighed for at hjælpe dem.

- Okay? - Nej, vi stemmer som med alt andet.

Jeg foreslår at sende et redningshold ud.

Det støtter jeg.

- General ... - Det er vedtaget.

Vi sender bæltekøretøjet ud i morgen.

Når vi ser på den nordlige stjernehimmel, hvilket stjernebillede er det?

- Tvillingerne? - Nej, ikke Tvillingerne.

Nathan?

Det er Cassiopeia. Det kan ses på W-formen.

- Hvorfor skal vi lære om stjernerne? - Det burde vi måske have gjort tidligere.

- Clarke var jo en komet. - Det er den stadig.

Den er jo allerede slået ned.

Det største stykke, ja. Men de mindre, som ikke gjorde det -

- sad fast i vores gravitationsfelt og dannede en såkaldt "spøgelsesring".

- Lars, hvad er det for noget lort? - Det er jo klassisk rock'n'roll.

Hvis du mener klassisk rock, tager du fejl.

Giv mig Stones eller Allman Brothers.

Michael McDonald, det er klassisk rock.

Billy Ocean er også ret cool.

Åbn bare ventilen nu.

Kom nu ...

- Vi er i gang igen. - Lækkert!

Nu kan vi drikke vand igen.

Mor ...

- Jeg kan forklare. - Jeg vil ikke høre det!

- Du hører jo fars hosten om natten, ikke? - Jo.

Ind med dig.

Jeg hader det her sted.

Kom her. Jeg ved det godt.

Det er okay.

- Hvad? Kender du den? - Selvfølgelig.

- Er jeg gået glip af noget? - Han har aldrig hørt den her sang.

- Har du ikke? - Nej, men jeg kan lide den.

- Så lad os danse. - Til en sang, jeg aldrig har hørt?

Det er lidt sent, men...

Glædelig forsinket Valentinsdag.

- Hvor har du fundet det? - I destroyeren.

Samt en masse andet. Nu kan jeg lave min radio.

Og afsaltningspumpen? General Sharpe sagde, at vandniveauerne er lave.

Undskyld.

Jeg elsker det. Tak.

Tak.

- Hvordan har din dag været, unge mand? - Okay.

Er der noget andet, du vil fortælle?

- Sikkerhedsvagterne fandt ham udenfor. - Helt udenfor?

- Det er da løgn! Hvor længe var du ude? - Kun nogle minutter.

- Bar du maske? - Ja, og der var ikke noget uvejr.

Det er for farligt derude. Hvad tænkte du på?

Ja, du fortalte om strålingen og asken. Jeg forstår det godt.

Jeg ved, at det er røvsygt at bo hernede. Jeg er med.

- Prøv at være 15. - Du hører ikke efter!

- Vent nu... - Må jeg rejse mig?

Han prøver bare at finde sig selv. Og han er følsom.

- Nej, han opfører sig som en idiot. - Ligesom dig?

Du går også udenfor.

- Ja. - Han ligner sin far.

- Kom. - Nej, Allison.

Man nægter vel ikke en dame en dans?

- Tak, Lars. Kom nu. - Ja, ja...

- Passer du på dig selv? - Ja. Ja.

Rover One vender tilbage med fuld last. Er vi klar til at tage imod migranterne?

Vær klar til at åbne vesttunnelen, og have dekontamineringsteamet parat.

Kom nu ...

Godmorgen, kammerat.

Jeg tænkte, at vi kunne begynde med indsugningpumpen i dag, Larsy.

Så tager vi resten efter frokost.

Pis.

- ... en tur til. - Forstået. Afvent.

De beder om tilladelse til en tur til. De efterlod mange.

En tur til?

- Aldrig i livet. - Nu skal vi ikke forhaste os.

Diskuterede vi ikke vores begrænsede ressourcer? Hvor skal de sove? I din seng?

Hvis det redder liv, ja.

- ... nærmer ... nu. - Vi hører jer dårligt. Kan I gentage?

Vi har ikke megen tid ...

Rover One, gentag.

Lars?

- Går det? - Ja.

Allison? Allison!

Er du okay?

Sådan.

Er du okay? Jeg hjælper dig op.

- Nathan ... - Vi må ud herfra.

- Så du ham? - Nej.

- Nathan? - Far!

- Jeg kan ikke få vejret. - Vi skal ud herfra!

Pak taskerne med mad og tøj.

Nathan, træk vejret med mig. Du kan godt.

Hjælp din mor med at pakke. Jeg henter nogle masker.

Pak dine ting og husk din insulin.

Put så meget du kan i tasken. Vi kommer ikke tilbage.