Foundation

BASERET PÅ ROMANERNE AF ISAAC ASIMOV

Dig... Det skulle jo være dig.

Det skulle jo være dig i kapslen, ikke hende,

Hvorfor sendte du hende af sted i kapslen? Hvorfor?

- Afgudsdyrkelse giver hans sygdom næring. - Den anden Stiftelse.

Hun taler ikke med dig, vel?

Du ville tro på hende. Hun løste den sidste gåde.

Hun løste den sidste gåde.

Guderne skabte vin som kompensation til dem, der ikke har råd til at få hævn.

Guderne skabte knive for at tilfredsstille dem, der ikke kan fordøje din store plan.

Jeg har en plan.

Du ville ikke ændre din plan, Hari. Lyv nu ikke.

Hvis du havde sagt det, havde du aldrig ændret din plan.

Jo, men Radianten kan ikke forudsige eller redegøre for individers handlinger.

Det er ikke min skyld.

Du ved ingenting!

Vil du have styringen? Du ved ingenting!

Du er ikke andet end et surmulende barn.

Hvis du delte din store plan med andre,

kunne de måske hjælpe dig.

Du så, hvad der skete med mig på Ravnen.

Et gammelt mundheld siger,

at enhver kan få succes, men man skal være gal for at opnå storhed.

Der sker noget.

Der sker noget.

Mit navn er Salvor Hardin.

Jeg er din datter.

Jeg har ikke nogen datter.

Er du Gaal Dornick?

Så kommer jeg med nyt

om et foster, du måske eller måske ikke kan huske at have doneret.

Åh nej.

Tid? Jeg lå i kryosøvn. Jeg...

Det gjorde jeg også.

Vi sov vist begge to ind i fremtiden.

Hvor gammel er du? Biologisk set?

Ældre end dig, vil jeg tro.

Salvor Hardin.

- Mari Hardin. - Hun bar mig.

Opfostrede mig.

Men jeg var altid dit barn, tror jeg.

Jeg ved på en måde ting.

For eksempel vidste jeg, at jeg skulle finde dig her.

Kom du for at finde mig? Måske kaldte en indre stemme...

Nej.

Undskyld. Lad os starte forfra.

Okay.

Hvad skal jeg kalde dig? "Mor" virker lidt overdrevet.

Hvad med bare "Gaal"? Indtil videre.

Okay. Så fortæl mig om dig selv, Gaal.

Hvor stammer arrene på dine kinder fra? Fortæl mig om min far, Raych.

Hvordan ringene over os opstod.

Fortæl mig det hele.

Når vandstanden stiger, svinder landjorden ind.

Det skete på Synnax, og det skete også for Imperiet.

Dag for dag, årti for årti

neglede Den Første Stiftelse planeter fra Imperiets udkant.

Og Imperiet skrumpede mere og mere ind.

Hårdere, Imperium!

- Kom nu. - Nej, bare vær dig selv. Din egen stemme.

Ja, Imperium.

Ikke Imperium.

Cleon.

Ja.

Jeg er tæt på. Ja.

Jeg er med dig.

Åbn øjnene, Cleon. Se på mig.

Hvis du tror, du kan trænge gennem min aura...

Cleon.

Demerzel.

Imperium er blevet skudt i venstre deltamuskel

med indre skader i thorax.

Med molekylekniv blev der indført en nanogift.

Vi har 12 sekunder, før væskeansamlingen fører til hjernestammedød. Giv mig den.

Imperium skal nok komme sig. Stabiliser ham.

Hvis han spørger, så sig, jeg skulle repareres.

Det er dig igen.

Hari?

3D-genstand. 2D-skygge. Klog dreng.

Klog?

Jeg købte den bog.

Tredimensionel skygge. Firedimensionel genstand.

Firedimensionelt rum.

Yanna?

Min elskede.

- Men du er jo død. - Det er du også.

Jeg har savnet dig.

Yanna, galaksen... Den slår sprækker.

Der er noget, der ødelægger fremtiden.

Måske bliver jeg nødt til at ordne den. Jeg har brug for din hjælp.

Hvor ville jeg dog ønske, at du ikke bare var en drøm.

Jeg ville finde måneskin for at irritere dig.

Du tvivler.

Jeg er her virkelig.

Bevis det.

Vil du lade mig fremføre min egen sag?

Antagelse 1 forudsætter redegørelse 2.

Trin for trin.

En, to, tre.

Således bevist.

Du er ikke Yanna. Jeg kender min livsledsager.

Hvem er du i virkeligheden?

- Sådan som du taler... - Du kan lide at arbejde.

Find ud af det.

Befri dit sind.

Salvor!

Salvor.

Hvad lavede du dernede? Jeg troede, du druknede.

Jeg troede, du druknede.

Jeg vågner tidligt.

Mit instinkt får mig til at patruljere området, uanset hvor jeg er.

Så jeg lånte din båd og tog ud på buefiskeri.

Fiskene overgiver sig bare her.

Undskyld.

Jeg gik i panik.

Nogle gange drømmer jeg.

- Om ting, der kommer til at ske. - Har du drømt om fremtiden?

Jeg tror, jeg kan fornemme fremtiden.

Pudsigt. Jeg har drømme om fortiden.

Din fortid.

Det har vi så tilfælles.

- Vi sover begge to elendigt. - Det er ikke rigtig det samme.

Nej.

Så intet tilfælles.

Bortset fra den der. Hvorfor har du ikke aktiveret den?

Jeg har ikke værktøjet til det.

Kan du huske det instinkt, jeg fortalte om?

- Jeg ved det, når nogen lyver. - Jeg lyver ikke.

Ifølge min mønt gør du.

Der var gået 173 år, siden Stiftelsen blev sendt i eksil på Terminus.

Ligesom på Synnax piblede truslerne nu frem overalt.

Stiftelsen blomstrede, men en blomstrende Stiftelse udgjorde en trussel.

Hvor længe ville der gå, før Imperiet slog om sig som en druknende mand?

Ikke spor længe, viste det sig.

Vogter. Jeg har aldrig hørt den sirene før.

Det har ingen i 138 år.

Det er Boksen.

- Vogter, er det det, jeg tror? - Nulfeltet forsvinder, leder.

Om få sekunder er det sikkert at gå frem.

Seldon lovede at vende tilbage. Jeg troede ikke, det blev i min levetid.

Det bliver det måske heller ikke. Kom med.

Der er gået 20 minutter. Ingen indgang.

- Ingen Seldon. Ikke endnu. - Ikke endnu?

Jeg tror, profeten giver os tid til at blive klar.

- Til hvad? - Krig. Med Imperiet.

Vi er stadig i opbygningsfasen.

- Ved krigshandlinger... - Seldon sagde, at det var uundgåeligt.

- Vi vidste, vi levede på lånt tid. - Vogter.

Brigadechef, militæret ønsker sig altid flere forberedelser.

Men jeg mener, vi er klar til Seldons nyheder.

Han må godt bare komme med dem nu.

Hari Seldon var altid lidt til en side efter min mening.

Fra en ung alder vidste han, at vandstanden ville stige.

Før han vidste, hvilke spørgsmål der var for skøre at stille.

Når hans tanker førte ham til besynderlige nye konklusioner,

afviste han dem ikke.

Hvem er du? Hvorfor kom du til mig som Yanna?

Du har været alene alt for længe. Du skulle se et ansigt, du havde tillid til.

At etablere tillid er en forhørsleders tilgang, ikke en livsledsagers.

Og din måde at tale på, det tonefald...

"Jeg var ensom..." Og så noget

- med "ordenes rytme." - Ordenes rytme.

Hvad var det? Et citat. Men hvem citerede du?

Gaal Dornick, min plageånd.

Hun sagde det for en evighed siden. Tænk dig om, Hari.

Hun taler i versefødder.

To ubetonede stavelser, en betonet.

Ni stavelser per linje.

Anapæstisk trimeter. Kun ganske få digtere bruger det.

Men jeg kender til en matematikerdigter, der gjorde.

Kalle.

Hjernen bag det niende bevis på foldning.

Glimrende. Og ved du nu, hvor du er?

Jeg var i ét fængsel, og nu er jeg i et andet.

Jeg blev flyttet til det rum, som Yanna og jeg foldede ved hjælp af dine formler.

Jeg er i Hovedradianten.

Jeg har fanget Hari Seldon inde i den.

Men jeg efterlod Hari i Boksen på Terminus.

Selvfølgelig ville han ikke lade Terminus fortsætte uden ham.

Så må han have lavet en kopi af sin bevidsthed,

for jeg havde en med mig, da jeg landede her, på en dataenhed.

- Er der så to af Hari nu? - Åbenbart.

Jeg overførte ham til Hovedradianten i går aftes, mens du sov.

- Hvorfor? - Fordi jeg ikke stoler på ham.

Men Hari grundlagde Stiftelsen. Hans plan har fungeret.

Hari ofrer alle til fordel for planen, Salvor.

Du kender ham ikke, som jeg gør. Han skjuler altid noget.

Han krypterede hele planen,

menneskehedens fremtid... og gemte den på den her.

Ved du, hvad jeg tror?

Jeg tror ikke, det er Hari, du er bange for. Jeg tror, det er selve planen.

Måske handlede dit mareridt om det.

Det er... Hvad? 138 år siden vi sidst var vågne?

Vi ved det jo ikke, men faldet kan allerede være sket derude.

Jeg vil i hvert fald gerne vide, hvilken tilstand galaksen er i.

Vis mig, hvordan den fungerer.

Koden er en række bevægelser.

Først et let slag og så en svingende bevægelse.

Er det så slemt?

Kan du se det knudepunkt?