1917

Blake.

- Blake! - Undskyld, hr. sergent.

- Vælg en mand. Tag oppakning med. - Javel, hr. sergent.

- Ingen smølen! - Nej, hr. sergent.

- Kom de med mad til os? - Nej. Kun post.

Så er der te!

Myrtle skal have hvalpe.

- Var der noget til dig? - Nej.

Jeg er skrupsulten. Hvad med dig? Jeg troede, vi ville få god mad her.

Kun derfor fravalgte jeg præsteseminariet.

- Hvad har du der? - Skinke og brød.

- Hvor fandt du det? - Jeg har gode forbindelser.

Her.

Det smager af gamle sko.

Op med humøret. Om en uge får du kylling til aftensmad.

Jeg gør ikke. Min orlov er annulleret.

- Sagde de hvorfor? - Jeg aner det ikke.

Det er lettere slet ikke at tage hjem.

Pas på!

Der er noget i gære.

- Har du hørt noget? - Nej.

Det må være angrebet, ikke?

Ti shilling på, at vi angriber.

- Det vil jeg ikke vædde om. - Fordi jeg har ret?

Nej. Fordi du ikke har ti shilling.

Giv jer endelig god tid.

- Er der nyt? - Om hvad?

Det store angreb. Det er flere uger forsinket. Vi skulle hjem til jul.

Ikke for at forpurre dine planer, men officererne vil ikke kæmpe i sne.

- Jeg kunne godt spise lidt kalkun. - Det meddeler jeg overkommandoen.

- Hvad skal der ske? - Prøjserne er ude på noget.

- Ved De hvad? - Nej.

Men det skal nok ødelægge vores weekend.

Hør her. Erinmore er derinde, så I skal se ordentlige ud.

Man ved aldrig. Måske bliver jeres indsats nævnt i en rapport.

Hvis I ikke klokker i det.

Det er noget stort, når generalen er her.

Overkonstabler Blake og Schofield.

- Hvem af jer er Blake? - Det er jeg, hr. general.

- Din bror er løjtnant i 2. bataljon? - Javel. Joseph Blake. Er han ...?

I live. Så vidt jeg ved. Med din hjælp forbliver han i live.

Sergenten siger, du er en god kortlæser. Er det korrekt?

- God nok, sir. - Godt...

Vi er her.

2. bataljon, Devonshire rykker frem her.

Hvor lang tid vil det tage jer at nå dertil?

- Jeg forstår ikke... - Tyskerne har erobret området.

Tyskerne er væk.

Men glæd jer ikke for tidligt. Det er en strategisk tilbagetrækning.

De har tilsyneladende lagt en ny slaglinje 14 km længere tilbage.

Oberst Mackenzie har kommandoen.

Han meddelte i går, at han vil angribe tyskerne på tilbagetoget.

Han tror, han har jaget dem på flugt og nu kan vende krigslykken.

Han tager fejl.

Han har ikke set luftfotografierne af fjendens nye linje.

Kom, mine herrer.

Næsten fem kilometer dyb, feltbefæstning -

- og et artilleri, hvis mage vi aldrig har set.

2. bataljon vil angribe i morgen kort efter daggry.

De aner ikke, hvad de har i vente.

Og vi kan ikke advare dem. Fjenden har kappet alle telefonlinjer.

I skal nå 2. bataljon i Croisillesskoven, -

sydøst for byen Écoust.

Overbring dette til Mackenzie. Det er en ordre til at afblæse angrebet.

Når I det ikke, bliver det en massakre.

Vi mister to bataljoner. 1600 mand, deriblandt din bror.

- Kan I nå frem i tide? - Javel, hr. general.

- Spørgsmål? - Nej, hr. general.

Værsgo, hr. løjtnant.

Forsyninger, mine herrer.

Kort, lygter, granater og lidt godt at spise.

Gå straks mod vest ad Sauchiehall og så nordvest ad Paradise Alley.

Fortsæt langs frontlinjen, til I finder Yorkshireregimentet.

Giv denne besked til major Stevenson i ingenmandsland.

- Der krydser I over. - De vil se os i dagslyset.

I bør ikke møde nogen modstand.

Hr. general, er det kun os to?

'Ned i helvede eller op til den ene.'

'Han rejser hurtigst, som rejser alene.'

- Ikke sandt, hr. løjtnant? - Jo, hr. general.

Held og lykke.

- Blake. Vi må lige tale om det. - Hvorfor?

Blake!

- Vi må tænke over det. - Nej. Det er min storebror.

- Vi må vente, til det bliver mørkt. - Erinmore bad os gå straks.

Han har aldrig set ingenmandsland. Vi dør inden for ti meter.

- Hvis vi venter... - Han sagde, kålæderne er væk.

Og derfor fik vi granater med?

- Se dig for! - Undskyld.

- Jeg foreslår bare, at vi venter. - Ja, for det er ikke din bror.

Sidst jeg fik at vide, tyskerne var væk, gik det galt.

Du var der ikke, Blake.

Undskyld! Undskyld!

- Du går den forkerte vej, din idiot. - På generalens ordre.

Godt. Vi antager, kålæderne er væk.

De 14 kilometer vil tage os seks timer. Højst otte.

- Så vi kan vente, til solen går ned. - Vi aner ikke, hvordan der er.

Hvis vi ikke tænker os om, når ingen frem til din bror.

Jeg gør.

Nu er vi her. Det er frontlinjen.

Vi skal finde Yorkshireregimentet.

- Undskyld, makker. - Pas på, hvem du skubber til.

Hvad bilder du dig ind at skubbe til de sårede?

- Slip mig! - Svinet skubbede vores sergent ned!

- Undskyld! - Vi har en opgave for generalen.

- Lad mig komme forbi. - Af vejen.

Godt. Men se dig for.

Fjolser.

- Her er forbandet stille. - Var det sådan lige før Thiepval?

Det husker jeg ikke.

- Husker du ikke slaget ved Somme? - Ikke rigtig.

Du klarede da skærene. Du kunne i det mindste gå med medaljen.

- Jeg har den ikke længere. - Hvad? Har du mistet din medalje?

Ned med hovederne, drenge.

Kom så, drenge. Grav videre!

Hold dig nede.

Pas på. Du træder på de døde. Det er vores sergent.

Det var nemmere at skylle dem ud med en slange.

- Ved du, hvor Yorkshire er? - Lidt fremme træder du på dem.

De blev skudt sønder og sammen for to nætter siden.

- Yorkshire? - Javel, hr. overkonstabel.

- Hvor er major Stevenson? - Han blev dræbt forleden nat.

- Løjtnant Leslie har kommandoen nu. - Hvor finder vi ham?

I næste dækningsgrav.

Her.

- Hr. løjtnant? Løjtnant Leslie? - Hvad er der?

- En besked fra Erinmore. - Er I vores forstærkning?

- Nej. - Hvornår fanden kommer de?

- Vi skal krydse her. - Det er tyskernes frontlinje.

- Det ved vi. - Tag brevet.

- Vi væddede om, hvilken dag det er. - Det er fredag.

Ingen ramte plet så. Kvajet der troede, det var tirsdag.

Er de da gale? Én stille nat, og de tror, prøjserne er taget hjem.

Tror De, de tager fejl?

Vi mistede en officer og tre mænd, der blev skudt i laser.

Vi trak to af dem ind igen. Hvorfor?

Generalen ved, de har trukket sig tilbage. Luftfotografier viser...

Klap i! Vi har kæmpet for hver en centimeter.

Nu giver de os flere kilometer. Det er en fælde!

Men I skal da nok få en medalje. Det kan altid opmuntre enken.

Godt.

- Hvor er den nærmeste passage? - Der er da en form for sti.

Rushworth! Lad dem se.

Til venstre forbi de døde heste. Der er et hul lige bag dem.

Bliver det mørkt, kan I bare følge stanken.

Der hænger en fyr ind over det andet pigtrådshegn.

Der er et lille hul ved siden af ham. Tyskerne er omkring 135 meter derfra.

Kraterne er dybere, end de ser ud til.

Falder I i, kommer I aldrig op igen. Denne vej.

Vågn op, Kilgour. Hvad fanden skal vi med dig?

- Kan vi finde dække? - Nej.

Løbegraven er sprængt i luften og fuld af lig.

Jeres bedste chance er lige der.

Hvis I bliver skudt, så prøv at nå til hegnet. Vi henter jer om natten.

Hvis I ved et mirakel klarer det, så send en signalraket op.

- Vi har ingen signalpistol. - Hent dog en, Kilgour.

Javel, hr. løjtnant.

Med denne hellige salvelse må Herren tilgive jer jeres fejl og synder.

Jeg hader, de falder i prøjsernes hænder.

Så når de begynder at skyde på jer, så smid pistolen tilbage til os.

Adjø.

- Er du sikker? - Ja.

Erfaring før skønhed.

Klarer du den?

Find et skjulested.

Løbegrav.

Sid stille.

Det er vores.

Videre. Vi er halvvejs.

Der er et hul i hegnet.

Sco!

Der er frontlinjen.

Det var satans. De er virkelig forsvundet.

1 gasblæser 1 spand 1 stang 1 spade

Hvordan går det med hånden?

Jeg fik den sgu i prøjsernes hegn.

En forbinding på, så kan du snart spille den af igen.

Det er den anden hånd.

De gik for kort tid siden.

Det går ikke.

Blokeret.

Måske kan vi komme igennem her.

Du milde!

Se.

Det er jo enormt.

De har bygget alt det her.

- Her kan vi gå igennem. - Sco!

Hvad siger du til den her?

Det var pokkers!

Selv deres rotter er større end vores.

Hvad tror du, der er i poserne?

Så sulten kan du umuligt være.

Se ham lige. Hvor er han fræk.

- Du kan godt spise det her. - Hvad er det?

Prøjsisk hundekød.

Hvad er der i de andre kasser?

- Hvad er der galt? - Snubletråd.

- Stå helt stille. - Hvor er den?

Den går herfra og til døren.

Åh nej!