Death by Design

Må jeg spørge, hvor mange elektroniske enheder har du? Telefoner, computer..?

Helt sikkert mere end ti.

iPad, telefon, PlayStation - ..og jeg har en lille tablet.

Vi er tæt. Den forlader ret sjældent min hånd, faktisk.

Min iPhone er den mest kritiske enhed jeg har.

Holder du meget af den telefon?

Jeg er ret knyttet til den, ja.

Jeg ville nok være fortabt uden den.

Jeg er også knyttet til min telefon, min computer, min tablet.

Det forbløffer mig hvordan de, på bare 20 år,

fuldstændig har forandret den måde jeg lever og kommunikerer på.

Vores enheder er slanke og elegante.

Vi gemmer vores liv i en smuk sky.

Jeg begyndte at lave den her film, for at undersøge betydningen af vores digitale revolution.

Men hemmeligheder, som industrien har forsøgt at skjule i årevis,

begyndte at sive ud.

Vores elektronik bliver produceret og afhændet på måder, som er beskidte og farlige.

VI ER BLEVET FORGIFTET!

Det er en global historie om smadrede liv, miljøødelæggelser,

23a

Vi siger at du skal stoppe!

og enheder der er designet til at dø.

25a

Death by Design

I Kina har den massive industrialisering lagt et enormt pres på vores økosystem og miljø.

Når det kommer til IT industrien, så tror mange mennesker

at det er "grønt", eller "selvfølgelig er det grønt".

Nogle mennesker tror ligefrem at det er "virtuelt".

Men i vores undersøgelse viser det sig ikke at være sådan.

32a

WUHAN, KINA

32b

I 2011 undersøgte Ma Jun en elektronikfabrik, som udledte kobber, cyanid og opløsningsmidler i en sø nær Yangtze-floden.

Denne forurening har alle mulige forskellige konsekvenser.

Jeg tror at den største indvirkning er på folkesundheden.

Vi har næsten 300 millioner beboere i landdistrikter

som ikke har adgang til tilstrækkeligt rent drikkevand.

37a

Mere end 60% af Kinas grundvand anses for uegnet til menneskelig kontakt.

37b

Nogle rapporterede alt dette, men myndighederne troede ikke på det, fordi de ikke så det.

37c

Når man ser det, tror man på det.

37c

Fabrikker som de her burde lukkes ned. Det her slår virkelig folk ihjel.

37d

Det skader folk, ikke? De skader vores næste generation, og de vil også skade den næste.

Jeg bliver ved med at tænke på det øjeblik,

hvor jeg ser alle disse miljømæssige og sociale skader, på den flod,

som fører alt dette affald til søen ved siden af Yangtze-floden.

De her gamle damer, knæler pludselig foran mig.

Vi beder dig, hjælp os almindelige mennesker!

Jeg har ingen statslig administrativ magt.

Jeg har ikke ret mange økonomiske ressourcer til at gøre noget,

men jeg sagde til mig selv, i det øjeblik, foran de damer -

at jeg i det mindste må få budskabet ud.

Jeg må sørge for, at alle brugere, af alle disse gadgets, bliver informeret om det her.

Du kan se landbrugsjorden her. Sådan plejede denne dal at se ud -

Dette var landets rigeste landbrugsdal.

53a

SILICON VALLEY, CALIFORNIEN

Det er vel til at forstå, at når folk så det her, så ville de gerne bo her.

Jeg flyttede til området i 1969, for at gå på jurastudiet.

Jeg ville hjælpe folk, der ikke havde midlerne til at repræsentere sig selv.

Det var en tid, hvor de fleste mennesker ikke havde hørt om halvlederindustrien.

Men inden for et par år, begyndte folk at se fødslen

af det, der er blevet den globale elektronikindustri.

61a

Topnavne var Hewlett-Packard, Apple, Intel, Advanced Micro Devices -

De vigtigste i elektronikindustrien.

Og selvfølgelig var den ældste i stammen IBM.

Da jeg blev ansat hos IBM var det fedt.

Det var firmaet man ønskede at arbejde for på det tidspunkt.

Jeg kunne gå hvor som helst. "Hvor arbejder du?", "IBM".

Jeg har ikke brug for ID. Man skriver bare en check.

Så let var det. IBM havde så stor gennemslagskraft.

Jeg var den første køber af mikroprocessorer for IBM.

I de tidlige '80ere var en "personlig computer" en selvmodsigelse, ikke?

Jeg mener, "personlig computer"? Hvad skulle den overhovedet bruges til?

Men det fik ben at gå på.

Da vi startede PC forretningen, sendte de 50.000 enheder første år.

Vi gik fra 1.000 om ugen til 40.000 om ugen.

Og på det tidspunkt blev PC'en lanceret!

Fra starten sagde man at elektronik- og halvlederproduktion var en "ren" industri.

Lige så rent som et hospital.

Hvad man ikke fortalte var, at man reélt håndterede kemikalier.

At det krævede brug af hundredevis, hvis ikke tusindvis af meget giftige kemikalier.

Derfor har de rene rum.

Derfor bruger de dragter for at prøve at beskytte chipsene.

Det var aldrig for at beskytte arbejderne.

Det var altid meningen at det skulle beskytte selve produktet.

Oh, my God! Der var mange forskellige kemikalier. De byggede diskdrevene.

Vi skulle tage dem ud og dyppe dem i svovlsyre.

Med en svamp.. svovlsyre.. Jeg vidste ikke hvad det var..

Jeg vidste bare at det lugtede rigtig grimt.

Det skulle ikke på huden, for så ville det brænde helt vanvittigt.

Folk begyndte at blive syge. Med meget mærkelige typer af sygdomme.

Ting, der ikke ikke gav mening, og ikke syntes at hænge sammen.

Men da det skete, mere og mere,

var der en lille gruppe mennesker, som begyndte at tænke

at det måske var forbundet med den kemiske eksponering på jobbet.

103a

SAN JOSE, CALIFORNIEN

- Vil du sætte musik på? - Ja.

Ok, så gør det. Sæt musik på for mor.

Sæt god musik på i dag.

Sådan?

Sådan. Ok, tag den her på, Mijo.

Her er din ting. Jeg har ladet den op.

- Vil du synge? - Ja.

Ok, kør!

1975. Jeg var 18 år gammel.

Jeg begyndte at arbejde indenfor elektronikområdet.

Jeg prøvede Spectra-Physics, og de hyrede mig omgående.

Jeg lavede enden af laseren.

Jeg skulle blande det her kemikalie.

Jeg plejede at kalde det "grøn slim".

Det skulle have den rette konsistens.

Så skulle det i en sprøjtepistol.

Det skulle jeg varme op, efter jeg havde limet det sammen.

Det gjorde jeg hele dagen.

Yvette vidste ikke, at det materiale hun anvendte

viser sig at være i omegnen af 50% blyoxid.

Hun vidste ikke hun blev udsat for bly. Det fortalte de hende ikke.

Jeg blev gravid med Mark i 1979.

Det var fuld tid. 9 måneder. Vi var bare rigtig glade for det.

Han ved ikke hvordan man går over gaden. At bilerne stopper for ham.

Når han skal på toilettet - er jeg nødt til at gå med ham.

Jeg er nødt til at hjælpe ham med alt.

- Hvem er nummer ét? - Det er Mark.

Så kan de lære det!

Hvis jeg havde vidst - hvad jeg ved nu,

var jeg løbet væk fra Spectra-Physics dengang.

Det var unødvendigt.

Det knuser mit hjerte, at jeg kunne have undgået det her.

Sådan!

Vi anlægger sag mod hendes arbejdsgiver.

Det er en retssag for hendes søn,

som blev født med svære udviklingshandicaps.

Fortielse af systemisk kemisk forgiftning, i Yvettes tilfælde,

og for de direkte skader på Mark.

Marks tilstand er ikke som en forkølelse: "Tag antibiotika, og du er fin om fem dage!" -

Det er livsvarigt.

Din kærlighed -

tilsidesætter bare alt det. Du gør, hvad der skal gøres.

Det gør jeg stadig, den dag i dag.

Undskyld, jeg bliver lidt følelsesladet.

- Tæl! - En, to..

- Tre.. - Fortsæt!

- To.. - Nej, fire!

Vi har kendt til blys skadelige virkninger, herunder reproduktive, siden romertiden.

Der var en OSHA-standard på plads, som krævede oplysning om fare og medicinsk afhjælpning.

De gjorde ikke noget af det!

Mener jeg, at det kunne være undgået? Fuldstændigt!

159a

Amanda Hawes var en del af det juridiske hold, der anlagde en retssag i 1990'erne, på vegne af IBM-medarbejdere med helbredsproblemer.

Jeg opdagede at IBM havde en dødelighedsfil for firmaet,

som de kørte i 30 år.

Den holdt styr på de ansattes dødsårsager.

De mest dramatiske fund handlede om kræft.

For hele virksomheden var der 33.000 dødsfald i filen.

Det inkluderede folk, der havde arbejdet over hele USA.

Ser man på specifikke anlæg, som IBM-fabrikken i San Jose,

var der nogle bemærkelsesværdige overrepræsentationer af dødsårsager.

Kræft i hjernen.

Non-Hodgkins lymfom .

Melanom i huden .

Hos kvinderne var brystkræft 3-4 gange højere end forventet.

Det var hjertet i denne San Jose retssag.

I en retssal i Santa Clara, blev den første retssag, af mere end 200 lignende, anlagt imod IBM.

Tidligere IBM-medarbejdere Jim Moore og Alida Hernandez

hævder at de udviklede kræft, fra eksponering for giftige kemikalier,

på IBMs San Jose-anlæg, i slutningen af 70'erne til begyndelsen af 90'erne.

IBM forsøgte at forhindre at resultaterne af dødelighedsanalysen nogensinde kom frem.

Faktisk gik de til dommeren og sagde:

"Det kan ikke bruges i denne sag! Alida Hernandez er ikke død! Hun vil være til stede i retssalen!"

Det var ikke bare irrelevant. Dommeren mente at det kunne påvirke juryen,

hvis de så, hvad disse overrepræsentationer af død var.

Derfor afviste han brugen af det i retten.

Mange af mærkerne vil sige: "Ingen har nogensinde bevist,

"at en eneste person er død, som følge af eksponering for disse kemikalier,

"hverken inden for eller uden for fabrikkerne. Færdig!"

Men det er ikke den måde, hvorpå vi går til miljø- og arbejdssundhed i verden.

Vi flyver overhovedet ikke i blinde her.

Specielt vedrørende kemikalierne i elektronikindustrien.

De fleste af de almindelige kemikalier, der bruges i al industriel fremstilling,

har vi arbejdet på i mere end 40 år!

Hvis du ser på den omtale, der er genereret af IBM,

ville man tro vi tabte alt - og det er ganske enkelt ikke rigtigt.

Efter retssagen blev IBM-sager løst for hundredvis af mennesker, hvis krav ikke kom for retten.

Hvad kan du oplyse om forligene?

Jeg kan ikke tale om nogle af sagernes løsninger -

så det gør jeg ikke.

Kan du give nogle detaljer overhovedet?

Var du nødt til at gå med til ikke at afsløre detaljerne, som led i forligene?

Alt jeg kan sige, er at sagerne blev løst. Det er, hvad jeg har lov til at sige.

IBM svarede ikke på vores anmodning om et interview.

Det er lidt ironisk -

at have Lucky supermarkedet på sådan et uheldigt sted.

Hele det område var et forurenet område. Det er det stadigvæk.