The Menu (導火新聞線)

Skat. Lad være med at ryge. Det dræber dine smagsløg.

Så går mine smagsløg lykkelige i døden.

Margot, den her aften bliver legendarisk. Smagsprofilerne, alt er superdelikat.

Når du ryger, mister du evnen til at kunne værdsætte dem.

Vær sød at lade være.

Fint nok. Hold da kæft. - Tak.

Gudskelov.

Kan alle være i den? - Snildt. 12 gæster i alt.

Pr. aften? Hvordan kan det løbe rundt?

Ved at tage 1.250 dollars pr. person. - Det er kraftedeme løgn!

Serverer de Rolexure? - Lad os nu ikke dvæle ved prisen.

Bare lad dig forføre. Lad magien opstå.

Ja ja, du giver.

Ikke dårligt! - Tak.

Du har fortjent det. - Betty vil elske det her!

Det er en fuckfinger til regnskabsafdelingen.

Det er ikke engang repræsentation. - Vi er nogle røvhuller.

Alle tiders. Gulddrenge. De er visne allerede ved amuse bouchen.

Hej med jer.

Pis.

Hold nu kæft altså!

Lillian Bloom. Gud, hvor vildt.

Hvem er Lillian Bloom?

Madanmelder for Saveur. Hun var nærmest den, der opdagede Slowik.

Nu er det officielt. Det bliver en sindssyg aften.

Alle ombord til Hawthorn!

Hawthorn! Alle ombord!

Mine damer og herrer, gør Dem det behageligt på denne korte sejlads til øen.

Ohøj! Spids ører, mine gode pirater!

Lad os håbe, hun er sødygtig. - Ja...

Bådjokes. - Båd, ja ja. Vi er på en båd.

Vi har en berømthed ombord.

En kendis i selskabet. - Ikke længere. Det var i 98.

Han er en ægte kendis. - Åh gud. Tjek det ud.

Er det ikke dig, der skal sørge for, at folk ikke generer mig?

Du blev ikke generet.

Jeg så alle hans film som barn. - Han er åbenbart en foodie.

Tror han da selv.

Slowik byder Dem velkommen med en rå østers i mignonetteemulsion -

- med citronkaviar og et østersblad. Velbekomme.

Smukt. Tak. Det er en af hans klassikere.

Citronperlerne er lavet med alginat.

Alginat som i ...?

Som i alger. Kom nu.

Fint nok. Søslam. - Det er ikke...

Lækkert.

Åh gud. Det er jo til grin.

Det er til grin, hvor godt det smager. - Det smager godt.

Men jeg foretrækker nu østers naturel.

Det er balancen mellem råvarerne. Mignonetten er vigtig for mundfølelsen.

Du må ikke sige 'mundfølelse'. - For sent. Mundfølelse.

Hej.

Tak.

Det er jo som skolens gallafest. - Jeg kom ikke til festen.

Hvorfor ikke det?

Ingen af de seje piger som dig sagde ja.

Din stakkel.

Fuck de lede kællinger.

Bryce. - Velkommen.

Velkommen, mr. Lorimer.

Hej. Felicity Lynn. - Godaften.

Og Damian Garcia. - George Diaz.

Gav du dem mit rigtige navn? - Ja.

Hvad med paparazziene? - Det er en øde ø.

Velkommen til Hawthorn. Mr. Ledford og miss Westervelt?

Nej. Undskyld. Ja, det var...

Det er ikke... Miss Westervelts planer ændrede sig.

Det er miss...

Jeg hedder Margot. Hej. Hyggeligt at møde dig.

Margot. Velkommen.

Vi vil forsøge at gøre din aften så behagelig som muligt.

Denne vej.

Tak. - Åh gud. Det er jeg ked af.

Det var akavet. Undskyld. Det var... - Det er i orden. Glem det.

Undskyld.

Mr. og mrs. Leibrandt. Velkommen.

Vi går direkte til restauranten.

Vi er jo blevet vist rundt mange gange. - Ja, De er.

Mine ærede gæster kan fortsætte konversationen denne vej.

Tak. Vær venlige at følge mig.

Så hvad arbejder du på lige nu?

Tak, fordi du spørger. Se, folk husker mig.

Jeg er nået til tv-vært-stadiet af min karriere.

Øen Hawthorn udgøres af næsten fem hektar skov og græsgange.

Vi er så heldige at være omgivet af havets skatte.

Derude høster vi lige nu kammuslinger, som De skal smage i aften.

Det er da løgn!

Høst på højtryk, matros! Vi sulter!

Jeg kan lide tanken om, at det er et biom af kulinariske idéer.

Det er som en epikuræisk salon.

Nej, jeg foretrækker 'biom'. - 'Biom' er bedre, ja ja.

Der er ingen ende på deres højtragende pis. Sindssygt.

Nyd lige den duft.

Vi bliver sultne.

Jeg er en kæmpe foodie, elsker gourmet. Og jeg er en nær ven af køkkenchefen.

Okay, player. - Vores røgeri følger nordisk tradition.

Vi bruger kun kød fra malkekvæg, -

- og vi lader det modne i hele 152 dage for at blødgøre proteinstrengene.

Sådan. - Må vi kigge ind?

Jeg har læst om det på nettet. - Må jeg se?

Ja, men rør ikke de ufærdige proteiner.

Og bryder helvede så løs, hvis I serverer det på dag nummer 153?

Bakterien ville vel gå i blodbanerne og sprede sig til spinalmembranerne.

Gæsten ville blive paralyseret og kort derefter udånde.

Så ja, helvede ville bryde løs.

Godt, vi er professionelle.

Hende gad jeg godt arbejde for.

Her bor vi.

Bor I virkelig her? Alle sammen?

Alle sammen. Undtagen Køkkenchefen.

Ser man det...

Korpsånd, ikke sandt?

Nej, mr. Feldman. Det stikker meget dybere.

Her er vi en familie.

Hver dag starter klokken seks med fem timers arbejde: Vi høster, vi fermenterer.

Vi slagter, vi marinerer.

Vi smelter, vi laver sfærer. Vi gelerer.

De 'gelerer'? - Vi gelerer.

Middagen tager fire timer og 25 minutter. Hver dag slutter efter to om natten.

Så det er bedst, vi alle bor her. - Bliver I aldrig udbrændte?

Udbrændte? - Undskyld.

Kører trætte i rutinen?

Køkkenchefen holder den højeste standard. Det gør vi også.

Vi brænder aldrig noget, kun når det kan gavne smagen.

Nå, hvem er sulten?

Vi ender med at få noget mad, ikke?

Elsa. Undskyld mig.

Elsa. Hej.

Hvem bor der? - Køkkenchefen.

Må vi se stedet?

Selv vi må ikke gå ind i køkkenchefens bolig, mr. Ledford.

Kom nu. Vi må endelig ikke forstyrre Hans Kejserlige Næringsærværdighed.

Den ged er da bare for fed.

Ville han vælge den store fyr?

Vi skal bare time, hvornår det skal lægges op.

Jeg booker de bedste steder. - I mit navn.

Hej igen.

Se lige den udsigt. Vil du tage et billede?

Hvor skal vi hen? - Byt plads med mig.

Miss... - Mills.

Miss Mills. De skal sidde på miss Westervelts plads.

Du skal have den bedste udsigt.

Jeg har ikke brug for udsigten. - Jeg vil gerne kunne se køkkenet.

Tak!

Først roséen. - Velbekomme.

De er velkomne til at observere kokkene, mens de innoverer.

Men undlad venligst at fotografere vores retter.

Køkkenchefen føler, at skønheden i hans kreationer ligger i deres flygtige natur.

Det må vi ikke gå glip af.

Er det lavet med en Pacojet? - Det er korrekt observeret.

En Pacojet frembringer en pulveriseret, snelignende tekstur.

Sejt. - Ja. Jeg har en.

De ved, hvad De taler om, mr. Ledford.

Du ved, hvad jeg hedder? - Vi kender alle gæsternes navne.

Jeg ville elske at tale med køkkenchefen. - Nu skal De sætte Dem.

Serveringen kommer nu.

Okay, tak.

Hold da op. De er tjekkede ned til mindste detalje.

Han ved, hvad jeg hedder! - Ja, men du spurgte ikke, hvad han hed.

Der er han.

Hold nu kæft. Kigger han på mig?

Kalder du den kedelig? - Den er kedelig.

Du kan godt lide vinter. Du er en freak.

Komprimeret og syltet jungleagurk, mælkesne og forkullet blonde. Velbekomme.

Jungleagurk, mælkesne og forkullet blonde

De har så travlt med deres sne.

Det spreder sig som pest, og ingen er immun.

Kan du smage en smule ged? Dér i slutningen. Et lille kid.

Hun sagde mælk.

Gad vide... - Hun nævnte ikke hvilken slags mælk.

Jeg vil høre dit pitch til programmet. Og jeg vil sige tak for de sidste to år.

Den mulighed, du gav mig, var... - Dit livs højdepunkt? Skål for det.

Jeg vil udbringe en afskedsskål.

Ingen afsked. - Jo.

Åh gud! - Min mor skaffede mig ind hos Sony.

Det fortalte jeg for to uger siden. Her er min arbejdsmobil.

Her er firmakortet. - Hvad laver du?

Her er nøglen til huset i L.A., lejligheden i New York -

og den, din kone ikke kender til.

Hvordan har Amanda det? - Tag dem. Jeg er væk på mandag.

Skal vi tale om vores liv? - Det gider jeg heller ikke.

Men det bør vi vel. - Behøver vi det?

Det går ikke godt, okay? Det går ikke godt med Amanda.

Er det din skyld? - Nej, hun bad mig om at flirte.

Gu er det da min skyld. Jeg er et røvhul.

Godt, vi har arbejdet. Skål for arbejde og penge.

Er vi ikke ynkelige? - Nogen skulle skyde os.

Jeg vil bo i den her ret.

Er det i orden, at jeg ikke går lige så højt op i det?

Det er fint. Jeg har stedets sejeste pige.

Hvad går alt det madhalløj ud på? - Det er vel bare, som når man har idoler.

Sportsstjerner, musikere, kunstmalere og den slags.

De folk er idioter. De gør ligegyldige ting.

De spiller med bolde eller på ukulele.

Kokke udfolder sig med selve livets råmaterialer.

Og dødens.

Jeg har set alle afsnit af 'Chef's Table' to eller tre gange.

Det med Slowik 20 gange.

Han forklarer, hvornår et grønt jordbær er perfekt umodent.

Han anretter en rå kammusling på tallerkenen i det sekund, den dør.