Shane

Der kommer nogen, far.

Tja, lad dem komme.

Det gør vel ikke noget, at jeg skyder genvej?

- Det gør det vel ikke. - Jeg skal nordpå.

Jeg havde ikke ventet at se hegn her.

Davs med dig.

- Du holdt nok øje med mig, hva'? - Ja.

Jeg kan lide, når en mand holder øje med tingene.

Han skal nok blive til noget.

Det er længe siden, jeg har set en jerseyko.

Du får mange flere at se. Jersey, holstenere...

...og lignende.

- Vil du have lidt vand? - Tak.

Du er da lidt nervøs hva'?

Joey...

- Du ved da, man ikke sigter på folk. - Jeg sigtede ikke på nogen, mor.

Der tog du godt nok fusen på mig.

Jeg ville bare vise dig min riffel.

Du kan garanteret skyde.

- Ikke? - Lidt.

Dine venner synes at være lidt sent på den.

Hvad er Ryker-drengene nu ude på?

- Rykers? - Nemlig.

Jeg kunne ikke skelne en Ryker fra din jerseyko.

Glem ikke at lukke leddet, når du går.

Er du rar at sænke riflen? Så går jeg.

Hvad forskel gør det? Du går alligevel.

Jeg vil godt have, at beslutningen er min.

Dav, Starrett.

Venter du ballade?

Jeg er ikke ud på ballade. Jeg kommer med en besked.

Jeg fik kontrakten på kvæg i reservatet.

- Kræver det så mange at sige det? - Det her er alvor.

- Så pas dit eget. - Det er præcis, hvad jeg gør.

Jeg får brug for hele mit område.

Nu er jeg advaret. Fjern dig fra min jord.

Din jord?

Du skal være væk, før sneen kommer.

- Og hvis jeg ikke er det? - Du og de andre nybyggere...

- Landmænd, mener du. - Jeg kunne varpe hele flokken ud nu.

Hør så her. Den tid er forbi, hvor man fik folk væk med våben.

- De er ved at bygge et fængsel... - Det rækker, Joe.

Hvem er du, fremmede?

En ven af familien Starrett.

Du kan ikke påstå, du ikke blev advaret, Starrett.

Du har sagt dit. Fjern dig så fra min jord.

Middagen er lige straks færdig, Joe. Det varer ikke længe.

Vent lige lidt. Jeg...

Jeg kunne sværge på... Vent et øjeblik.

Jeg tager det i mig igen.

Se her. Den er ikke engang ladt.

- Er den ikke? - Nej. Det er Joey alt for lille til.

Den er hans.

Det var som pokker.

Jeg hedder Joe Starrett. Og det er Joey.

Du hørte, hvad min lille kone sagde. Kom med ind. Jeg er sulten.

- Kald mig Shane. - Jeg er nok lidt let at skræmme.

Dav, Joe.

Det her er ikke meget at snakke om, men min kone kan lave mad!

Det varer ikke så længe. Du kan vaske dig her.

Det er Rykers jord, alt det derovre.

Han tror, hele verden er hans.

De gamle i gårde kan ikke se det, -

- men man kan ikke have løsgående kvæg.

Det fylder for meget, og resultatet er for magert.

Kvæget er ikke godt. Det er lutter horn og knogler.

Kødkvæg, der er hegnet inde og velnæret, er lige sagen.

Man skal finde sig et sted og få sig noget jord, sin egen jord.

En landmand kan kun have lidt kvæg, men han kan dyrke korn.

Og med en have, lidt svin og mælk, skal det nok gå.

Vi klarer os da, ikke, Marian?

Selvfølgelig.

Det er den tossede kalv igen. Joey, jag hende væk.

Joey! Af sted med dig.

Glem ikke at lukke leddet.

Joey!

Kom så!

Jeg spørger ikke, hvor du skal hen.

Et eller andet sted. Et sted, jeg aldrig har været.

- Jeg kommer kun herfra i en kasse. - Hvad mener du, far?

At de må skyde mig og bære mig væk.

- Gid du ikke ville sige sådan. - Det passer jo!

Du elsker det her. Vi har jo slået rod.

- Jo, men gid du ville lade være. - Vores første hjem.

- Hvad mente du med... - Stille. Mændene skal snakke.

Der er bare det, at her er mere arbejde, end jeg kan klare.

Hvis jeg kunne hyre en, der...

Jeg havde en, men ham bankede Ryker-brødrene.

Så han stak af og forbandede mig.

De slog hans tænder ud.

Klar til tærte?

Hvis ingen anden vil have den sidste kiks, må jeg vel.

- Vi flotter os nok. - Hvordan, far?

Fine tallerkner og ekstragaffel.

Hvad med mig, mor?

- Hvad er der, Marian? - lkke noget.

Det var en flot middag, mrs. Starrett.

Tillader De?

Hvor skal mr. Shane hen? Han har ikke engang sagt farvel.

Han går ikke, Joey. lkke uden den der.

Jeg går ud til ham.

- Tilbød du, at han kunne overnatte? - Det gør jeg nu.

Det var som pokker. Kom engang.

Hvorfor spænder du ikke hestene for?

Jeg har kæmpet med den stub i snart to år.

Hvis jeg bruger hestene, har den besejret os.

Nogle gange er det kun ens sved og muskler, der gælder.

Klar?

Bare de ville give mig nogle kugler.

- Godmorgen, Joey. - Hvordan vidste De, det var mig?

Jeg regnede ikke med, at koen kunne håndtere slåen.

- Hvorfor så tidligt oppe? - De skal blive til morgenmad.

Jaså? Tak for det.

- Hvor skal De så hen? - Hvor synes du, Joey?

Jeg ville ønske, De blev her.

- Ville De så lære mig at skyde? - Det vil du godt lære?

Far vil også godt have, De bliver. Det sagde han til mor.

Han sagde, De ikke skulle udkæmpe hans kampe for ham.

De skulle bare hjælpe med arbejdet.

Men De rejser da ikke, bare fordi her er farligt.

Joey!

Joey, vil du straks komme.

Jeg håber, De vil blive, mr. Shane. Kommer nu, mor.

Luk leddet.

Hvad laver du ude i din natskjorte? lnd og få tøj på.

Hvad med at spænde for og hente hegnstråd hos Grafton's?

- Vi gør, som du vil. - Kom væk fra den seng, Joe.

Den ligger til mig i butikken.

Mens du er der, kan du jo købe dig noget arbejdstøj.

- Hvad skal du have, Joey? - Sodavand!

Du har ikke brug for noget, Joey.

Men pas på. Mine problemer skal ikke blive dine.

Skal De ikke have Deres revolver med?

Jeg vidste ikke, der var vildt i byen, Joey.

Kom så.

Joey, kom her!

- Hvem skyder du på? - Rykers.

- Fik du mange? - En af dem smuttede.

Det går jo ikke.

Far, tror du, Shane gider lære mig at skyde?

Det kan jeg lære dig, når jeg får tid, Joey.

- Skyder du lige så godt som Shane? - Nu har jeg jo ikke set ham skyde.

Men jeg tvivler.

Han havde ikke revolver med. Hvorfor ikke?

Han skal handle i butikken, ikke plyndre den.

Jo, men hvorfor ikke, far? Hvorfor ikke?

- Jeg går jo heller ikke med en. - Men det passer til ham.

- Der kommer nogen, Joe. - Ja, det er Ernie Wright.

Kunne du banke ham, far? Kunne du?

- Kan du ikke andet end spørge? - Jamen kunne du?

Måske.

Men det er der ingen grund til. Shane holder med os.

Dav, Joe.

Hvordan står det til?

- Ikke godt. - Hvad er der los?

Jeg rejser. Og det nytter ikke, du snakker.

- Sig mig, hvad det er. - Min hvede. Rykers har ødelagt den.

Hegnet røg ned, og så kom kvæget. Der er kun stubbe tilbage.

- Hvornår? - l aftes.

Jeg har fået nok. Og prøv ikke at tale mig fra det.

- Jamen, Ernie... - Du skal ikke forsøge.

- Jeg har allerede lyttet for meget. - Så rejs. lngen holder på dig.

Du vil da ikke forlade dit hjem og din jord.

Ernie...

Jeg er kørt ned og dødtræt af at blive tilsvinet af de fyre.

De kalder mig grisefarmer. Og hvad bliver det næste?

Du må ikke give op.

Hør her, lad os alle mødes i aften, så må vi finde på noget.

Jeg ved snart ikke.

Jeg giver besked. Og hvis du taler med Shipstead og Torrey.

Godt. Men hvis vi skal holde møde, -

- skal der mere til, end at du står og stritter med pegefingeren.

GRAFTON'S LANDHANDEL & SALOON

- Kan jeg være til tjeneste? - Det gælder hegnstråd til Starrett.

Jeg har haft noget liggende til ham ganske længe.

- Er du ny? - Ja. Jeg arbejder for Starrett.

- Har du nogle bukser, jeg kan passe? - Arbejdstøj?

Jeg beklæder alle farmerne.

- Gå ind og prøv dem. - Tak.

Will...

Du, Will.

Du er meget tørstig, ikke, Chris?

- Will, hvem passer baren? - Jeg er på vej.

- Hvordan sidder de? - Godt. Hvor meget bliver det?

Lad os se.

Bukserne, en dollar. To skjorter, 60 cent.

Et bælte...

Unge mand, du skylder mig to dollar og 20 cent.

Hvad er der? Du er bleg om næbbet.

Det er længe siden, jeg har købt færdiglavede bukser.

Pengene rækker ikke langt nu for tiden.

Nok en ny knoldesparker.

Jeg syntes nok, her lugtede af grise.

- Ellers noget? - Har du sodavand?

Ja da. Gid flere mænd her ville drikke dem.

- De er inde i baren derinde. - Tak.

Will, lad os slippe for griselugten, hvor vi sidder og drikker.

- Bartender... - Hvad skulle det være?

Har du sodavand?

Fjerner du ham, eller skal jeg?