Poppy

Sikke en vidunderlig dag! Sikke et strålende solskin!

Ja, sikke et strålende solskin.

Det var en dag som denne, at McGillycully-brødrene-

dræbte sin mor med en økse.

Det es der har været til stor nytte.

Jeg er sulten, far.

Sulten? Op med hagen, solstråle.

Tivoliet er lige rundt om hjørnet.

Far, du er klogere end nogen anden mand, jeg har mødt.

Hvorfor slår vi os ikke ned i en by? Du ville eje hele stedet på fem år.

Uden at måtte stjæle noget som helst.

Min solstråle, jeg er som Robin Hood.

Jeg tager fra de rige og giver til de fattige.

- Hvilke fattige? - Os fattige.

Gad vide om jeg nogensinde får så fine kjoler.

Kjoler af fineste silke.

- Med rosenknopper. - Nemlig, rosenknopper.

- Sikke en sød lille vovse. - En lunefuld hund.

- Vi kan vel tage ham med os? - Tage en eller andens kæledyr?

Jeg vil bringe ham tilbage til hans retsmæssige ejer.

- Måske får du lidt tærte i dusør. - Jeg returnerer ikke tomhændet.

Sæt dig her, dreng.

Goddag. En ren whisky, tak.

Hvad vil du have?

Mælk, som sædvanlig. I en tallerken.

Han vil have lidt mælk i en tallerken.

Rejs dig op og sig goddag.

Jeg har ondt i poterne. Jeg har gået hele formiddagen.

Hvad er det for en slags hund?

En krydsning mellem manchurisk yak og australsk dingo.

Nogle her i gaden har en mage til, men han kan ikke snakke.

Jeg har lagt meget tid i denne hund. Lært ham alt, han kan.

Er den til salg?

Til den rette pris.

Jeg giver dig 20 dollar for ham.

Jeg vil helst ikke sælge ham, men...

Det gør ondt at give slip på ham.

Da du solgte mig, agter jeg ikke at sige et ord til så længe, jeg lever.

Han er en stædig, lille rad. Jeg er bange for, at han mener det.

Snak!

Snak!

Skal vi vædde? Så kører vi om kap vi til torvet i Green Meadow.

- Er De kommet noget til? - Ja. Tak!

En pige på din alder skal ikke tage livet af sig selv. Tænk på mor og far.

- Tænk på mig. - Sæt mig ned!

- Du har pæne øjne og pænt hår. - Sæt mig ned og forsvind!

- Bor du her i nærheden? - Ja, i en hule under broen, din idiot!

Gå. Følg din hest, hvis du ikke kan finde hjem. Han ser klog ud.

Undskyld, at jeg forstyrrede. Det skal ikke gentage sig.

Mine damer og herrer! Det er tid for den store forestilling!

Træd bare nærmere!

Mine damer og herrer, aftenens hovedattraktion...

Mit herskab, hovedattraktionen i aftenens forestilling...

- Hvad er det, du laver? - Er det ikke det nye trækplaster?

Nej, din idiot! Smid dem af!

Slip mig, ellers knuser jeg dig som en nød!

- Er du kommet noget til? - Kun min stolthed.

Flyt dig, jeg skal opføre et nummer.

Av!

- Hvordan går det? - Jeg brækkede halebenet.

- Det sidder jo hernede. - Ja. Av, jeg brækkede halebenet!

Løb hen til den nærmeste golfbane og hent en læge!

- Op med dig og forsvind! - Lad ham være!

Jeg burde sagsøge jer for dette! Tilkald en advokat!

Bær ham ind på kontoret, sherif. Vi tager os af ham, frøken.

Jeg er ved at dø!

- Jeg er død! - Hvor meget, du gamle?

10000 dollar og en indrømmelse bør være nok.

- Indrømmelser og 10 dollar. - Accepteret.

Kom, min lille solstråle. Nu går vi.

Jeg gad vide, hvad de finder på næste gang.

Friske pølser!

- Jeg er sulten. - Du har jo lige spist.

- Ikke siden i formiddags. - Ikke det?

Min datter og jeg vil gerne indtage nogle af Deres delikate varer.

- Hvordan er senneppen? - Den er af allerbedste slags.

- Tak. Vil du lægge en mere i, tak? - Det koster ekstra.

Mange tak. Sennep, skat?

- Er det frisk sennep? - Af bedste slags.

- Peberrod? - Her har vi peberrod.

Du har ikke lidt foie gras at stryge på?

- Foie gras? - Ved du, hvad det er?

- Gåselever. - 20 cent, tak.

Meget rimeligt. Jeg betaler, når vi har afsluttet måltidet.

Nej, du betaler nu!

Mener du det? Så leverer jeg også min tilbage.

Vent lidt, din landstryger! Hvordan skal jeg kunne sælge disse igen?

Først fornærmer du mig, derefter beder du om råd om salgsteknik.

De er et fjols, sir!

Fjå... hvordan det nu staves.

Gratis forestilling!

Mademoiselle Poppy, sangfuglen med den gyldne stemme-

skal nu synge for jer!

Sangerinde par excellence! Mademoiselle!

Et øjeblik, skat. Jeg kan jo ikke spille med handskerne på.

Syng med, alle sammen!

Og nu, mine damer og herrer, er det en glæde at kunne præsentere-

- den største videnskabelige opdagelse i moderne tid!

Vores sarsaparilladrik!

Uden vores sarsaparilladrik ville denne verden-

være bleg og sørgelig.

- Jeg tager en. - Tak, sir. Og nu, mit herskab...

- Jeg gav dig fem dollar. - Hids dig ned, tak.

Jeg gav dig jo fem dollar.

- Nå, mine damer og herrer... - Jeg gav dig en femdollarseddel!

Nu forstår jeg. Denne herre vil have fem flasker.

- Jeg vil ikke have fem flasker. - Du får ikke flere.

Kun fem flasker per person.

Vores sarsaparilladrik kan få håret til at gro-

- og kan fjerne vorter - det er et sandt universalmiddel!

- Får den virkelig håret til at gro? - Til og med på en billardkugle.

På alle undtagen otteren. Nå, mine damer og herrer...

Kom endelig frem!

- Hej. - Hejsa.

- Kan jeg hjælpe dig? - Nej.

- Husker du mig ikke? - Nej.

Jeg er manden fra i morges, ved bækken.

Ja, du er herren, der forsøgte at dræbe mig.

Ja, nemlig... Nej. Jeg var vist lidt fræk.

Nå, var du det?

Dette er første gang, jeg taler med en skuespillerinde.

- Hvad hedder du? - Poppy.

Billy Farnsworth. Min far er borgermester her. Jeg er hans søn.

- Sikke et sammentræf. - Hvad?

Hæld.

Når vi har fyldt dem, vil du så gå en tur med mig?

- Hvorfor det? - Fordi jeg gerne vil.

Det ville gøre mig ret stolt.

Ville det gøre dig stolt at blive set med mig?

Hæld.

- Nå? - Under den.

Har man set magen! Til og med jeg blev narret denne gang.

Hvem bliver den næste, der overlister mig i dette hasardspil?

Træd frem, alle mand!

- Jeg vil ikke have fem flasker. - Du får ikke flere end det.

Gå din vej nu... klynkehoved.

- Intet hasardspil her på pladsen. - Det glæder os.

Skal vi fortsætte, grevinde?

Dette er ikke noget hasardspil, det er et videnskabeligt spil...

- Her kommer borgermesteren. - ... og det er roden til alt ondt!

Ja, jeg bliv selv et offer for denne grusomme plage...

... som kaldes hasardspil.

En hjælpeløst værktøj i Beelzebubs klør.

Beelzebub... Beeeeelzebub. Lucifer.

- Jeg tror, jeg kan finde ærten. - Forsvind herfra nu.

Det, mine damer og herrer, afslutter aftenens foredrag.

Lad mig trykke Deres hånd, sir. Jeg er borgermester Farnsworth.

En stor ære, Deres ærværdighed. En fornøjelse at møde Dem.

Jeg er dr. Eustace P. McGargle.

De har måske læst min bog om ondskaben ved væddemål?

- Nej. - Ikke det? Den har blåt omslag.

- Så husker De den måske. - Fortsæt foredraget, doktor.

Jeg har desværre lige afsluttet det.

- Bliver De her hele aftenen? - Nej, jeg tager af sted 21:30.

Desværre begynder næste foredrag ikke før 21:32.

- Jeg er grevinde DePuizzi. - Grevinde DePussy?

Nej, sir. Grevinde DePuizzi.

Selvfølgelig. Tilgiv min redundans.

Så sandt som det er sagt.

Og det gælder os alle.

Nej, hovedet. Nødder.

- Nødder. - Ja, det havde jeg glemt.

Jeg har spist valnødder. Jeg opbevarer dem i hatten.

- Vi må videre. Farvel, doktor. - Farvel, Deres ærværdighed.

- Fortsæt det gode arbejde. - Det skal jeg. Stol på det.

- Farvel, professor. - Nej, grevinde . Au revoir.

- Nej, professor . Al vento. - Al vento?

Bla, bla . Café au lait.

- Hvordan går det, Maggie? - Grevinde DePuizzi, om jeg må bede.

- For mig er du altid Maggi Tubbs. - Middelklasse!

- Bor hun her i byen? - Hun er født her.

Hun forsvandt fra byen, da hun var 16 for at gifte sig med en greve.

Hun har altid været tosset, men hun har massevis af penge.

Sikke en interessant kvinde.

- Jeg sagde, at jeg har fem flasker. - Du har fem, og jeg har 300.

- Jeg vil ikke have fem flasker. - Som du vil. En, to, tre...

... fire og - giv mig den der - fem.

Undskyld mig.

- Kære doktor McGargle. - Grevinde, De er overvældende.

- Sikke en dejlig overraskelse. - Hvordan åbner man den her?

Der er haspen. Den står altid åben for Dem.

Sikke en dejlig overraskelse. Velkommen til min lille hytte.

Et charmerende lille anneks.

Hallo der, jeg vil tale med dig.

- Undskyld mig, grevinde. - Naturligvis, professor.

Jeg har ikke fået mine fem dollar.

- Mine fem dollar... - Vær så stille.

Nu er jeg træt af det her. Kan du give tilbage på ti dollar?

Her er en femdollarsseddel.

Fem plus fem bliver ti. Jeg skylder dig altså ti dollar.

Bed mig ikke om dem igen, før jeg minder dig på det.

Jeg fører ordet denne gang.

- Kender De min gartner? - Hans far har arbejdet for mig.

Ved min sølv-, guld-, og platinmine.

- Jeg gav ham lige 100 dollar. - Sikke en generøsitet!

De er en meget elskværdig person som hjælper andre.

Det var ikke noget særligt. Lad mig bære Deres... hammer.

Tilgiv, at jeg overdriver, grevinde.

- Spiller De krocket, professor? - Nej, jeg har ikke kroket længe.

- Nej, krocket. - Ja, naturligvis!