Gigi

Bonjour, Monsieur.

"Bonjour, Madame"... og selskab.

God eftermiddag.

Som I ser, er denne dejlige by omkring os Paris.

Og denne dejlige park er naturligvis Bois de Boulogne.

Undskyld mig.

Hvem jeg er?

Nå, lad mig præsentere mig selv.

Jeg er Honoré Lachaille.

Født: Paris.

Dato:

Ikke den seneste.

Dette er 1900. Så lad os bare sige...

...ikke i dette århundrede.

Omstændigheder:

Behagelige.

Profession:

Elsker og samler af smukke ting.

Ikke antikviteter, ser De.

Yngre ting.

Ja, afgjort yngre.

Gift? Hvorfor?

Nu skal De ikke misforstå.

Ligesom alle andre steder, bliver de fleste mennesker i Paris gift.

Men ikke alle.

Der er nogle, der ikke vil giftes og nogle, der ikke gifte sig.

Men her i Paris, er dem der ikke vil , normalt mænd...

...og dem, der ikke gør det, er som regel kvinder.

Her har vi f. eks. Genstand A:

Den gifte slags.

Disse damer holdt på deres. Og vandt.

Og jeg hylder dem, hver og en.

Her er nogle andre at beskue.

Dem har klokkerne aldrig ringet for.

Åh, sikke et stakkels forsvarsløst par.

I disse patetisk klæder de bærer.

Aha!

Og der er fremtiden.

En dag, vil hver og en af dem...

...enten være gift...

...eller ugifte. Hvor yndig de er!

Hver gang jeg ser en lille pige

på 5 eller 6 eller 7

kan Jeg ikke modstå den glade trang

til at smile og sige tak til himlen

for små piger.

For små piger bliver større for hver dag.

Tak himlen for små piger.

De vokser op på den dejligste måde.

De små øjne så hjælpeløse og tiltalende.

En dag vil de blinke og sender dig styrtende ned gennem taget.

Tak himlen for små piger.

Tak himlen for dem alle.

Uanset hvor. Uanset hvem.

Uden dem hvad ville små drenge gøre?

Tak himlen.

Tak himlen.

Tak himlen.

For små piger.

Denne historie handler om en lille pige.

Det kunne være en af de piger der leger der. Men det er det ikke.

Det handler om en bestemt.

Hende der. Hendes navn er Gigi.

Gigi!

Hvad du har at se frem til!

Gigi!

De små øjne. Så hjælpeløse og tiltalende.

En dag vil de blinke og sender dig styrtende ned gennem taget.

Tak himlen.

For små piger.

Tak himlen for dem alle.

Uanset hvor. Uanset hvem.

Uden dem Hvad ville små drenge gøre?

Tak himlen.

Tak himlen.

Tak himlen.

For små piger!

Hej, Grandmama.

Gigi, hvor har du været?

Leget i parken. Jeg var nødt til det Grandmama.

Min fod faldt i søvn i klassen. Den ville ikke vågne op.

Har du glemt, hvad dag det er?

Det er tirsdag.

Tante Alicia! Nå, jeg må hellere løbe.

Du kan ikke tage hen til din tante Alicia sådan som du ser ud.

Tag din frakke på. Lad mig sætte dit hår.

Ja, Grandmama.

Jeg hader den frakke. Den får mine ben til at se så lange ud.

Ja, dine ben er lange.

Ved du, undertiden er jeg ked af...

...at du aldrig lærte at danse.

Men jeg vil gerne, Grandmama. Hvorfor lade du mig ikke tage lektioner?

Nej. Ikke den samme fejl to gange.

Din mor tog sang lektioner, og se, hvor hun endte.

Pukler på Opéra-Comique i latterlige små roller.

- Hun synes lykkelig. - Lykkelig!

Jeg gik der en aften. Jeg kunne ikke engang se hende.

I første akt...

...var hun bag et træ.

I anden akt...

...bag en tenor.

Mama er vågen. Er det ikke tidligt?

Hun er på i eftermiddag i Hvis jeg var konge .

Det er mere end hun er i hele operaen.

Og når jeg tænker på den dejlige gamle gentleman...

...med alle de møllerier.

Hvem?

Ingenting.

Du går i skole hver morgen. Du ser din tante Alicia en gang om ugen.

Det er al den erfaringer du har brug for.

Når den tid kommer, vil du være klar.

Klar til hvad, Grandmama?

Nok. Løb nu.

- Farvel Grandmama. - Farvel Gigi.

...mere kraftfuld, Monsieur. Tres kilometer i timen!

Der er ikke noget hurtigere på vejene, Monsieur. Ikke her eller i Amerika.

Din onkel er her, Monsieur.

Naturligvis er den lille en første klasses maskine, Monsieur.

Naturligt er den store dyrere.

Jeg vil med glæde demonstrere begge.

Undskyld, Monsieur Gaston. Din far ville have mig til at spørge...

...om du tilfældigvis har købt Paris-Lyon-Méditerranée jernbanen?

Paris-Lyon-Med...? Ja, ja, det har jeg.

Ifølge denne formiddags åbning på "La Bourse"...

...er den gået 12 point op.

Det tænkte jeg nok.

Monsieur Lachaille, angående bilen...

Send den over i morgen med regningen.

Ja, Monsieur. Tak. Men hvilken?

Min kære ven, jeg er ligeglad. Dem begge.

Jeg er ked af at jeg lod dig venter onkel. Hvorfor kom du ikke ovenpå?

Jeg var bange for, at jeg ville møde min bror og svigerinde.

- Det ville du. - Jeg er nødt til at fortælle dig...

...at dine forældre keder mig ihjel.

- Også mig. - Men jeg har kendt dem længere...

...så de har kedet mig længere.

Efter dig.

Din far er faktisk ret unik.

Han var kedelig som 5 årig.

Han behøvede kun at sige "goddag", før jeg faldt i søvn.

Armenonville.

Jeg ventede på dig på ambassaden sidste søndag. Hvad skete der?

Tanken om endnu en ambassade te lammede mig.

I stedet drak jeg te med en gammel ven, Madame Alvarez.

- Madame Alvarez? - Ja, du kender hende.

Eller kendte hende en gang, gjorde du ikke?

- Siger hun det? - Jeg tror, hun har nævnt det.

Så det gjorde jeg vel.

Det er det eneste sted i Paris hvor jeg kan slappe af.

Hvis frokost tager du mig med til i dag?

- Henri Trouvére. - Åh nej!

Vi er nødt til det.

Jeg skal møde et himmelsk væsen der.

Du er stadig ung onkel, er du ikke?

Ikke i forhold til hende.

Men jeg må sige, at jeg er i forhold til dig.

Måske er det de kvinder du går med. Hvor gammel er Liane?

Omkring 30.

Det kan godt være det. Ungdom er sagen, Gaston.

Ungdom! Hold dig tæt på de unge...

...og det smitter lidt af.

Jeg keder mig.

Keder dig?

Se på alle de fængslende fascinerende ting der er at gøre.

Nævn to.

Se på alle de fornøjelser.

Alle de utallige skatte vi har fået.

Som hvad?

Se på Paris om foråret når hver enkelt ting

er smukkere end nogensinde før.

Du kan høre hvert træ næsten sige: "Se på mig!"

- Hvilken farve har træerne? - Grønne!

- Hvilken farve havde de sidste år? - Grønne!

- Og til næste år? - Grønne!

Det er kedelig.

Betager kraften ved det mægtige Eiffeltårn dig ikke?

At vide det vil være der for altid,

strækkende sig op mod himlen,

Over 90 etager højt.

- Hvor mange etager? - Halvfems!

- Hvor mange i går? - Halvfems!

- Og i morgen? - Halvfems!

Det er kedelig!

Floden Seinen.

Alt den kan gøre, er at flyde.

Men tænk på vin.

Den er rød eller hvid.

- Men tænk på piger. - Det er enten ja eller nej.

Og hvis det er nej, eller ja. Det kunne simpelthen ikke betyde mindre.

Men tænk på et væddeløb.

Med din hest på syvende pladsen.

Så begynder den pludselig.

Og den rykker op og vinder Med et brøl!

Det er kedelig!

Livet er så spændende.

Bare ikke min kop te.

Det er en glad romantisk flirt.

Hvis du kan lide den slags.

- Det er spændende. - Det er udmattende.

Det er en leg.