The Warrior (무사)

Udfri ham af smerten.

Tag en lok af hans hår med tilbage til Korea.

Frygt ej. Jeg giver den til din familie.

År 1375 e.Kr., 457 år efter Koreas tilblivelse.

Den 31. konge, Gongmin, er blevet myrdet-

-af Hong Yoon og Choi Man-saeng og erstattet af King Woo.

I Kina var det en kaotisk tid, da Chu Yuan-chang-

-havde grundlagt Ming dynastiet i Nanjing-

-og tvunget Won dynastiet fra sit gamle styre-

-på de store sletter i Kina på den nordlige side af Muren.

Ahn Sung Ki

Jung Woo Sung

Joo Jin Mo

Z iy i Zhang

Rong Guang Yu

Lee Doo ll / Park Yong Woo

Park Jung Hark / Yu Hae Jin

Jung Suk Yong / Han Young Mok

Stands!

Slottet er under op førelse. De skal føre os til gæstehuset.

Dette er større, end jeg havde forventet.

Det ligner ikke en gæstehytte. Jeg vil spørge.

Optræd hæderligt, general.

Jeg er general Choi Jung fra Koreas Yongho-tropper.

Hvor er de udsendinge, som skal møde os?

Forbrydere, læg våbnene og de officielle klæder.

Efter at have myrdet vor udsending har Korea udsendt soldater.

Nu sender de hele hæren! Fang dem!

lngen panik.

Forhold jer i ro.

Læg våbnene. Den, der ikke adlyder, får mit sværd at smage.

-General Choi! -Dette er unødvendigt.

-Jeg skal beskytte delegationen. -General Choi Jung!

Hør efter! Lyt til dem.

General!

Der er ikke lang vej tilbage.

-Det var overilet. Jeg skammer mig. -Skylden er min.

Eksil er bedre end at blive kvalt i et underjordisk fængsel.

Her er for varmt.

Vær hilset. Vi kommer fra Korea.

Ming kejseren Chu Yuan-chang har lands forvist os.

Er De general fra Yuan dynastiet? Cookoo Temur kavaleriet.

Stå ikke frem, general. Sig intet, der fornærmer dem.

Vi har intet imod koreanerne.

Men vi kan ikke lade en eneste Ming leve!

Disse menneskers skæbne hviler i deres egne hænder.

General, inklusive ambassadøren har vi 12 døde og 23 overlevende.

Blandt de overlevende er fem hårdt sårede.

Saml alle her.

Jeg foreslår, vi slår lejr her.

Den øverste udsending er omkommet, og ansvaret hviler nu på mig.

Bliver vi her, vil Ming-hæren fra Lanzhou komme.

-Vi kan forklare dem situationen. -Vil du lands forvises?

Før vi blev fanger, var vi delegater for et land.

Vi har hverken brev eller flag. Hvordan kan vi bevise, hvem vi er?

Enhver Ming-hær vil behandle os som mordere.

-Vi har fanget heste. -To.

Yongho tropperne har ikke flere pligter at udføre. Forbered afgang.

Dette er en endeløs ørken. Hvor skal vi tage hen?

Tilbage til Korea.

Tre mand er savnet, og tre andre såret, general.

Find vand og mad.

-Besind dig! -Slip mig, slip mig!

-Vi tager af sted. -Vi finder de savnede først.

Denne færd er for meget for en gammel mand som mig.

Jeg har altid ønsket at ligge i min hjemby, når jeg dør...

Har du meget ondt?

Kan vi hvile?

Nej.

Selv om vi når til Shandong, får vi brug for en båd.

Det er for tidligt at tænke på det. Rejs dig op.

Hvad er det?

Yeosol!

General! Tilgiv det dumme barn. Han prøver blot at hjælpe mig.

Han er viceambassadørens personlige slave.

Den store mur fører til det sted, hvor Ming og Yuan kæmper.

I byerne nedenfor er Ming-tropperne udstationeret.

Undgå byen og tropperne. Vi kan ikke risikere at møde nogen.

Går vi nordpå, risikerer vi at støde på Yuan-hæren.

Vi bør forsøge at komme igennem ørkenen.

Umuligt. Der er stegende hedt om dagen. Det ville tage 20 dage!

Vi har kun mad og vand til seks dage.

Vi klarer det på ti.

Om nødvendigt spiser vi en gang dagligt og rejser om natten.

I så fald er den sydlige ørken hurtigere.

Hvis territorium er det?

Ingens. Ingen kan erobre området.

Jeg er urolig for viceambassadøren. Han er allerede træt.

Der er ingen, der ikke lider!

Fra nu af viser du vej.

Følger man ikke med, bliver man henrettet.

Den satan!

Han tager livet af os!

Du ville tale med mig.

Min tilstand er elendig.

Jeg skammer mig over at være viceambassadør.

Sørg for gruppen. Jeg ønsker jer en tryg hjemrejse.

-Forstået. -En sidste ting...

Denne dreng...

Fra nu af er han ikke længere slave.

Behandl ham som sådan.

Hvil dig nu.

Stop der!

De stjal mad, mens de stod vagt.

-Tilgiv mig, sir! -Tilgiv mig!

Ingen medlidenhed med en tyv.

Det samme gælder dig.

Giv dem 20 piskeslag hver.

Joojin-soldater spiser kun lidt. Vi er lige med Yongho-tropperne!

Jeg tager alle piskeslagene!

Gør, som han siger.

Du tager samtlige piskeslag.

Se godt efter!

Du udkæmpede mange slag sammen med min far.

Er min far og jeg forskellige?

Så var det ikke så svært. Men De klarer det sikkert godt, sir.

Når vi til Shandong?

De ville af os, selv om vi vender tilbage til Korea.

Fordi vi ikke beskyttede udsendingen og ikke satte fod i Nanjing.

Tag den. Du kan få brug for den.

Det er bedre at dø.

Viceambassadøren er forsvundet.

Stop ham. Se til ambassadøren.

Han er død, sir!

Begrav liget!

Yongho-soldaterne tager hesten!

I kan begrave liget, men vi tager hesten.

Fremad!

Goddag!

Vær rare at give mad og vand.

Jeg kan ikke høre på dialekten, hvor I kommer fra.

Skal vi fortælle, at vi er udsendinge fra Korea?

De vil ikke tro os.

Vil I spise, må I betale. Forstået?

Hvad siger de? Satans banditter!

Et skridt til og vi hugger dig ned!

Er du fra Korea?

-Er du også fra Korea? -Giv dem mad. Jeg betaler.

Tusind tak. Jeg er general Choi Jung.

Mit buddhistiske navn er Jisan.

Jeg er glad for at få selskab på hjemvejen.

Hvor vover du at røre min bue?

Mongol-soldater!

Hvordan går det til, at du har et mongolsværd? General!

Vi passerede slagmarken.

Der var kun døde soldater.

-Er du buddhistmunk? -Ja.

-Kan du forrette en messe? -En munk, der kender ritualerne...

...kan også gøre det. Giv mig navnene på de døde.

Alle mine mænd var tapre krigere.

Skriv blot: "Sønnerne af den blå ulv."

Sørg for de sårede først.

Generalen er her.

Min prinsesse...

Nægter De stadig at spise?

Hørte du, de sagde "prinsesse"?

RED MIG

Hvad vil du?

Hvem har lagt det beskidte lig her? Det betyder uheld!

Det var dig, ikke? Skaf det af vejen.

Dræb ham ikke.

En sådan behændighed har jeg ikke set længe.

Hvor kommer du fra?

Et eneste fejltrin og situationen er kaotisk.

Yuan-tropper og centralasiater er forenede. De kan dræbe os alle.

Han har øjne som en løve. Han skal være en af vore.

Han har jo dræbt fire af vore folk.

Jeg giver dig ti heste.

Du kom det forkerte sted ved en fejl. Gud velsigne dig!

Insisterer du på at gå den vej, går jeg med dig.

-Det er ikke nødvendigt. -Jeg kender disse veje.

I kan få brug for mig.

Begravelsen er overstået. Skal vi tage af sted?

Vi venter her. Yuan-hæren kommer forbi.

Vi skal redde prinsessen.

Skal vi ikke begive os mod Korea, sir?

Det var i går.

Vi er diplomatiske udsendinge.

Hjælper vi Ming dynastiet, får vi en varm velkomst i Nanjing.

Bage fter kan vi rejse hjem.

Det er for risikabelt!

-Tænk over det, sir. -Jeg har taget beslutningen.

Vi må også redde Yeosol.

Yongho-tropperne og jeg angriber forfra.

Løjtnanten og de andre danner bagtrop.

De kommer!

Vi angriber dem i nat!

Vi kan umuligt vinde!

Vi kan godt.

General...

Ned...!

Daejung!

Angrib!

-Tolk, sir... -Forsvind!

Tåbe!

General Choi Jung, udsendt med de koreanske udsendinge til Nanjing.

Rejs dig.

Kejseren kalder mig prinsesse Furong. I ligner ikke udsendinge.

Jeg har altid troet, at prinsesser boede på slotte.

Jeg må til Nanjing.