Poltergeist III

- Godmorgen. - Godmorgen.

Kan du stave til papegøje?

- Papegøje. F-U-G-L. - F-U-G-L. Forkert.

- Forkert? - Forkert, moster Trish. Prøv igen.

- Hvad er der til morgenmad? - Er det min tur?

Donna har låst sig inde på badeværelset. Gider du at få hende ud?

- Min yndlingsrolle: Den onde stedmoder. - Nemlig.

- Her er lidt køligt. - Ja, jeg ser lige på det. Laver du morgenmad?

- Moster Trish sagde, at det var min tur. - Du skal ikke kalde hende moster Trish.

Jeg har bedt dig om at kalde hende noget andet, siden du kom.

- Bruce... Gamle vaner er svære at tage livet af. - Ja, de er.

Min mor kalder hende altid Trish. Mormor kaldte hende Trish.

Men moster Pat hader det. Hun synes, at det er déclassé.

Déclassé?

- Vil du ikke kalde hende Pat? - Jeg vil prøve. Hjælper du med morgenmaden?

- Gerne. Kom. - Hvad betyder déclassé?

- Jeg hørte, at mor og far ringede i går? - Ja, de gjorde.

- Donna. - Øjeblik, Pat.

Vi kommer for sent igen. Du skal også bruge min eyeliner, og den har jeg.

- Her. - Tak.

Du ser godt ud. Husk ikke at overdrive det.

Godt. Vi har æg, pølser, bacon, dildpickles. Hvad vil du have?

- "Toast'em!" - Nej, ikke nu igen.

Jeg laver mad, du dækker bord.

- Færdig. - Et mesterværk.

- En ren Picasso. - Nej, så ville din næse sidde derovre.

Må jeg låne den?

- Du ligner en eskimo! - Jeg er fra Californien. Jeg er ikke vant til det.

Surfertøs... Ugen inden du kom, var temperaturen over 17 i seks minutter.

Når der er så koldt indenfor, bliver du glad for det udenfor.

- Bliver der aldrig varmt i Chicago? - Den bemærkning vil du fortryde til august.

- August? Jeg skal hjem inden August. - Hvis jeg fik min vilje, blev du her.

Pat... Hvad tager du på i aften?

- Sidste års løn. - Så dyr var den heller ikke.

- Ikke det? - Hvad tager du på, far?

- Min smoking. - Fra brylluppet?

- Ja, den. - Han har aldrig forstået det med mode.

- Den er et år gammel. - Han er flot på bryllupsbillederne.

- Fornuftens stemme. - Jeg er enig.

- Flot, men kedelig. - Jeg er enig.

- Hov, du er på min side. - Kvinder har lov at ombestemme sig.

Nej tak. Vi tager den næste.

Godt. Hvem kører mig på arbejde?

- Det gør jeg. - Så går vi.

Alle stiger ind!

Tak, frue.

Spænd sikkerhedsselen.

Pas nu på, skat. Du ved nok, hvad der skete med Narcissos.

- Hvad for en nar? - Græsk mytologi.

Han var så betaget af sit spejlbillede i en dam, at han faldt i og druknede.

- Det er kun drenge, der er så klodsede. - Det har du ret i.

Hvad er det?

Alle nye bygninger har problemer.

Men vi får ram på problemerne, inden de får ram på os, ikke?

- Ikke? - Jo.

Vent lidt!

- Farvel, skat. - Hav en god dag.

- Tak for turen. - Farvel, far.

Hej, hvordan går det?

- Godmorgen, Bruce. - Godmorgen.

- Hej, Bill. Hvad er der i vejen med varmen? - Jeg ser på det. Det er nok termostaten.

Fik s den og se på elevator nummer 15.

- Den hakker lidt i det. - 15? Ja.

GWS CENTER BYGGEPROJEKTER

- Helen! - Vent lidt!

Helen!

Helen!

Helen! Helen!

Fedt! Så behøver jeg ikke at tage hen i den åndssvage skole i dag.

- Nej. - Kom. Vi fanger dem ved udgangen.

INDGANG TIL GALLERIA

Vores 15 elevatorer skal transportere cirka 12.000 personer om dagen...

- Skynd jer! - Jeg kommer nu!

Vent, Donna!

Kom nu!

Kom nu!

Velkommen, mine damer og herrer, til et kig ind i fremtiden.

- Taxi! - Hej! Hvordan går det?

- Hvor er jeg glad. - Der er vildt varmt herude.

Der er de! Helen!

Helen!

Der er hende Donna og hendes åndssvage kusine. De kommer for sent igen.

Så er det nok, Marcie.

- Hej, Donna. - Scott.

Undskyld.

Det er din tur på mandag. Du får to sjove uger som pilot i The Enterprise.

- To uger? - To unger, to uger. Ligesom jeg...

Kom nu, mor. Vi kommer for sent.

Farvel.

Vi betragter faktisk bygningen som en by. En tryg, effektiv metropol,

der bringer os ind i det 21. århundrede.

PATRICIA WILSON-GARDNER GALLERI

Et øjeblik.

- Hej, Mary. - Hej.

- Konihchihwa - Konihchihwa

- Har du betalt varmeregningen? Her er iskoldt. - Ja, det er underligt. Der er varmere udenfor.

- Hvorfor flytter de Todds ting? - Takamitsu vil ikke have dem ved sine værker.

Tager han så ansvaret for postmoderne neo-abstrakt kunst for 26.000 dollar?

- Du gav ham frie hænder. - Er det hele klart?

Ja, det hele er klart. Fald nu ned. Sæt dig ind og slap af.

- Intet går galt. - Godt.

- Ikke derhenne! - Der sagde du, at den skulle stå.

- Forsigtig... - Jeg har den!

Det er i orden. Vi har den.

"Intet går galt"...?

Moster Trish... Moster Trish!

Carol Anne?

- Kommer du til min fest i aften? - Nej.

- Hvorfor ikke? - Hun kommer ikke til vores fest.

Hun skal passe Carol Anne, fordi hendes mor holder fest.

- Det sagde hendes mor til mor. - Det er min fest, ikke vores.

Hør her... Pat er ikke min mor. Hvis jeg ville med, kom jeg.

- Bruce. Har du et øjeblik? - Hvad er der, Nath?

Der er lige noget, du skal se.

Hvor skal vi hen?

Spejlet er knust. Så skift det ud.

Det er ikke bare det spejlpanel. Det er alle fra stueetagen og op til toppen.

Hej, Nathan... Mr Gardner. Der er noget, I skal se.

MONACO EJENDOMME

Is? Hvordan fanden kan det gå til?

Jeg håbede, at De kunne forklare det, Mr Gardner.

Sally... Ring til firmaet, der står for varme- og klimaanlæg.

Og bed Stan om at komme hen til mit kontor med planen over udluftningssystemet.

Skal ske, Mr Gardner.

Hvorfor går du på Seatons skole for særlinge?

- Den er for kloge børn, ikke særlinge. - Derfor går du der ikke... Kæft.

Martin!

- Der er hun! - Ja, godt.

Tak, Mrs Moyer.

- Bøh! Har du set nogen spøgelser for nylig? - Lad hende være.

- Er du strisser? - Pas lige på, narrøv!

Scott! Luk den dør.

Hvor er du déclassé

Fandens! Carol Anne...

Ja, ungerne er begyndt at drille hende.

Jeg håbede, vi kunne holde hendes spøgelser i skabet. Det gør ikke mit job nemmere.

- Det er derfor, du får så høj løn. - Meget morsomt, Deborah.

- Du kan da tilkalde en eksorcist. - Endnu morsommere.

Donna! Jeg er ked af, at du ikke kommer med til festen. Det havde jeg håbet.

- Scott! Min ridder på den hvide bums. - Klap nu i, Marcie. Lad dem være.

- Vi kunne jo se en film i morgen? - Det kan godt være. Ring til mig.

- Tak... - Han stønner stadig.

Bare Dusty var lige så vild med mig.

Jeff er hele tiden i brunst. Jeg må nærmest give ham mundkurv på. Dødssygt.

- Kan han ikke hjælpe Dusty på gled? - Kan du håndtere det?

- Det ville da være fedt at prøve. - Tag jer sammen, piger.

Det er Chopins anden klaverkoncert.

I tror nok alle sammen,

at den blev skrevet af et gammelt fjols, der lignede Dr Seaton, ikke?

Men det blev den ikke.

Freddy Chopin komponerede den faktisk, da han var 19 år.

Da havde han allerede skrevet meget.

Han havde spillet efter gehør og fundet på melodier, siden han var seks år.

Som otteårig skrev han den første af flere polonæser.

Og da han var så gammel som 12 år, blev han bedt om at spille for den russiske zar.

Skræmmende, ikke? Selv for en erfaren 12-årig.

Her er vores elever begavede børn med følelsesmæssige problemer. De skal åbne sig.

Vi prøver at vise dem, at mange berømte genier har haft de samme problemer.

Det gør dem trygge at vide, at de ikke er så anderledes.

Om lidt hører de, at Chopin var hæmmet af generthed, som han overvandt med musik.

Undskyld, men den lille, lyshårede pige stirrer på spejlet, som om hun kan se os.

- Tror De, at hun kan? - Nej.

- Men De tror, at hun kigger på Dem? - Ja.

Det er et af hendes mere tvivlsomme talenter: At få folk til at tro alt muligt.

- Har hun nogensinde...? - Lad os tale videre udenfor.

Hun er et spændende tilfælde, Carol Anne. Ret ligevægtig. Yderst intelligent.

- Hendes IQ er over 150. Hun er fantasifuld. - Det er de fleste intelligente børn.

Ja, men selv de kvikkeste lader sig skræmme tilbage til virkeligheden af voksne.

"Far! Der står en lilla ko udenfor." "Er du vanvittig? Ud med dig."

Carol Anne adskiller sig fra de fleste af vores små genier.

Hun er i stand til at projicere sine fantasier. Overbevise andre om, at den lilla ko er virkelig.

Hun overbeviste angiveligt et helt kvarter om, at det var hjemsøgt. Det kalder jeg et talent.

Kan hun skabe massehysteri?

Ikke rigtig. Det er snarere massehypnose.

Jo mere jeg arbejder med hende, eller prøver... Barnet er umuligt.

Jo mere bliver jeg overbevist om, at hun kan fremkalde massehypnose.

- Har De hypnotiseret hende? - Kun én gang.

Det var skræmmende for os begge.

Jeg begyndte at opleve det, hun så.

Tangina!

Du godeste! Han har fundet hende.

Han har fundet hende!

Undskyld. Drik bare jeres te færdig. Jeg er nødt til at gå.

Mor! Hvor er du? Jeg kan ikke se dig. Hvor er du, mor?

Han er efter mig, mor. Han er efter mig. Jeg er bange!

Ja, jeg løber. Jeg kan ikke finde dig. Han kommer tættere på.

- Hvem? - Manden! Den grimme mand!

Jeg har dig, Carol Anne. Du er i sikkerhed.

Du er på dit værelse i Cuesta Verde. Du er i sikkerhed.

Der sker ikke noget.

Carol Anne... Fortæl mig, hvad der skete lige før.

Jeg skulle føre manden ind i lyset. Der er så koldt.

Jeg hørte dem snakke. De sagde, at det var min fars skyld, på grund af husene.

De huse, som far byggede på deres grave.

De sagde, at jeg skulle føre dem ind i lyset.

- Hvorfor skal du føre dem? - Fordi jeg blev født i huset.

- Robbie! Robbie! De er efter dig, Robbie! - Rolig.

Nu tæller jeg til tre, og når jeg knipser med fingrene, vågner du.

Du vil ikke kunne huske noget af det her. En...

..to... tre.