The Old Guard

Jeg har været her før.

Igen og igen. Og hver gang det samme spørgsmål.

Er det nu?

Bliver det denne gang?

Og hver gang det samme svar.

Jeg er så træt af det.

MAROKKO

- Går det godt? - Ja.

- Har du været ude at rejse? - Ja.

- Jeg købte noget til dig. - Hvad er det?

Førsteudgave af Don Quijote.

- Det har ikke været billigt. - Nej.

Hvorfor er jeg her, Booker?

Du husker Surabaya for otte år siden, ikke?

CIA.

Ham, der hyrede os, James Copley, kontaktede mig.

Han er freelancer nu. Han har en gidselsituation i Sydsudan.

Vi gentager ikke os selv. Det er for risikabelt.

Andy.

Joe og Nicky?

På hotellet.

Velkommen til El Fenn.

Vil De tjekke De ind?

- Hvad bringer Dem til Marrakesh? - Familie.

KRISE I SYRIEN 20 BØRN DRÆBT

URO I HAITI 1 DRÆBT, 35 SÅRET

Sig: "Marrakesh!"

Marrakesh!

Skal jeg tage et for jer?

Mange tak. Jeg er så elendig til at tage selfier.

SLET FOTO

- Sådan. - Tak.

Allora.

- Du ser godt ud. - Du ser okay ud.

Tak.

jeg har noget til dig.

Nicky.

Baklava.

Fem hundrede, Booker.

- Nej. - Fint.

- All in. - Virkelig?

- All in. - All in!

Hasselnød, ikke valnød.

Sortehavet?

Rosenvand.

Granatæble.

Det østlige Tyrkiet.

Grazie mille, Nicky. Det var sødt af dig.

- Værsgo. - Nej, det er fint.

Indrøm det, boss. Du har savnet os.

Ja.

Det er et job.

- Vi kan gøre noget godt. - Har du set nyhederne?

Det gør ingen forskel.

Jeg ved snart ikke. Vi hjælper ikke.

Du trængte til en pause, men der er gået over et år.

Det er det, vi gør, Andy.

Jeg lytter til dem.

- Mr. Copley. - Mr. Booker.

En fornøjelse at møde jer.

Jeg troede, der kun var amerikanere i CIA.

Jeg er født i Boston. Jeg flyttede til London, da jeg var tre.

Hvorfor forlod De så bureauet?

Min kone blev syg.

ALS.

Hun døde for to år siden. Jeg er ikke vendt tilbage endnu.

- Jeg kondolerer. - Tak.

- Du er ikke slet ikke ældet, Booker. - Tro mig, det er jeg.

I går eftermiddag blev en skole sydvest for Juba angrebet af en milits.

De myrdede lærerne og bortførte 17 af eleverne.

FN FORDØMMER BORTFØRELSER

Den yngste var otte.

Den ældste var 13.

Sydsudan bad USA om hjælp,

men den nuværende regering nægter hjælp til ikke-strategiske allierede.

Nogle tidligere kollegaer i CIA er uenige.

De kontaktede mig, og jeg kontakter jer.

Det er bekræftet, at militsen er på stedet.

Ingen forsyninger af mad og vand.

Så flytter de dem snart væk.

Når det sker, vil de blive adskilt og formentlig aldrig fundet igen.

Det skal gøres hurtigt og af de bedste. Dit hold er det bedste, jeg har set.

I bestemmer prisen.

Vi sender en regning bagefter.

SYDSUDAN

Fred være med dig.

Hvad?

Kommer vi for sent?

Fanden i...

Rummet er sikret!

- Kors i helvede. - Pis.

Af sted!

- Hvad fanden? - Hvad i...

Er alle her?

- Ja. - Si. Tutto bene.

Joe?

Pissesur.

Hvor er pigerne?

De var her aldrig.

Vi er blevet narret.

Ja, jeg fik det.

NICKY, JOE, ANDY, BOOKER? JUNI 1864

Ja.

Man må beundre mr. Copleys grundighed.

De sko var en særligt grotesk detalje.

Jeg vidste, det ville ske.

Jeg sagde det.

Vi havde en god grund.

Hvad fik vi ud af det, Nicky?

Intet.

Vi har intet gjort.

Verden bliver ikke bedre. Den bliver værre.

Jeg tjekkede ham grundigt, og…

Det virkede ægte.

- Undskyld. - De ved, hvem vi er. Og hvad vi er.

Vi må finde Copley.

Vi må lukke den her.

- Hvad så bagefter? - Så ingenting.

Verden kan bare brænde.

Jeg er færdig.

- Freeman, hvor er du? - Her, sergent.

Kvinderne gemmer sig i huset med buerne.

Gå til højre derhenne.

- Skaf oplysninger. - Modtaget.

Tal pænt.

- Det gør vi da altid. - Det skader ikke at minde om det.

Jeg hedder Nile.

Jeg er amerikansk marinesoldat.

Vi leder efter denne mand.

Han har dræbt mange af vores folk og mange af jeres.

Har nogen set ham?

I nedværdiger ikke jeres familie ved at fortælle os, hvor han er.

Der er ingen mænd her. Når man bruger kvinder som skjold, er man ikke en mand.

Tak, fordi vi måtte besøge jer.

Gå med fred.

Gå ind!

Stop!

- Ryddet, dækker! - Ryddet!

Lima 3, her er India 5. Kontakt, over.

- Jay, se til kvinderne. - Jeg er i gang.

Se alt det lort. Der er fuld gevinst.

Ikke hvis han dør. De ønskede ham i live.

- Rør mig ikke. - Jeg prøver at redde dig.

Dizzy, lidt hjælp?

Nej! Sygehjælper!

Soldat nede!

- Hjælp! - Sygehjælper!

Bliv hos mig!

Åh gud, nej. Bliv hos mig.

Se på mig. Du skal nok klare den.

Nile.

Du er okay. Bliv hos mig. Bare se på mig.

Okay. Sygehjælperne er på vej.

Det er okay.

Hvad fanden?

Nej.

Nej, ikke en til.

Ikke nu.

Det var en kvinde.

En sort kvinde.

Jeg så en ældre kvinde i hijab.

- Hvad så du? - Jeg så noget af et navneskilt.

- Ja. Noget med Free. - Ja.

- Jordgulv, lerklinede vægge. - Og en helikopter.

Ja, måske en koalition…

Et lægehold.

Kniven var en pesh-kabz. Pashtun.

Jeg følte hende dø.

Hun er marinesoldat.

Kampopgaver.

Eller tæt på kampopgaver.

Afghanistan.

Der er gået over 200 år.

Hvorfor nu?

Der er en årsag til alt, boss.

- Vi må finde hende. - Vi holder os til planen og finder Copley.

- Lader vi hende bare stå udsat? - Vi er udsatte nu.

- Ikke som hende. - Nicky.

Ikke som hende.

Du kan godt huske, hvordan det var.

Hvem hun end er, er hun forvirret og bange.

Og hun er mere alene, end hun nogensinde har været før.

Vi husker alle, hvordan det var.

Hun har brug for os.

- Jeg får hende ind. - Lad nu være.

Hvis vi drømmer om hende, drømmer hun om os.

Det leder direkte hen mod os.

- Hvad gør vi imens? - Rejs til Frankrig.

Brug Charlie-huset.

Vi mødes der.

Find Copley.

Du godeste.

Hun er jo et barn.

Jeg ved, at jeg så hende dø.

Lidt blod kan se ud af meget.

Adrenalinen flyder. Man ser syner.

Jeg holdt sammen på hendes hals.

Skal hun hellere hjem i en ligpose?

Nej, selvfølgelig ikke.

Så kom.