Channel Zero

Nu har vi indviet alle rummene.

Nu er det vores hus.

Hvad siger du? Gæsteværelse?

Indtil videre.

Værsgo, mrs. Hodgson.

- For vores hjem. - For vores hjem.

Hvad er unagi nu? Ål?

Åh gud.

Genopfrisk lige min hukommelse. Ude foran har vi klatreroser ...?

Ingen roser. Jeg kan ikke lide roser.

Kan du ikke lide roser? Det vidste jeg ikke.

Roser er dovne. Og uærlige.

Uærlige?

Fin blomst. Og et øjeblik senere bløder man.

Hvis du plukkede dem forsigtigt, ville du måske ikke bløde.

Og de er virkelig sådan: "Se lige mig. Jeg er en rose."

Fint. Du kan plante, hvad du vil, når renoveringen er færdig.

- Jeg tror, at huset braser sammen. - Nej.

Hør. Min far vidste, at familien skulle vokse op her -

så han brugte meget tid på huset.

Han lavede det i firserne.

Altså, din mor gav os huset.

Så vi bør ikke skue given hest i munden.

Jeg siger bare, når det gælder bryllupsgaver -

- er et hus noget af det bedste, man kan få.

Ja, for huset har stærke knogler.

- Jeg har altså unagi-ånde. - Jeg elsker unagi-ånde.

Kom det fra kælderen?

Vær forsigtig.

Din mor lod nogle ting stå.

Jeg troede, at det var en kasse eller to.

Pas på edderkopperne.

Det her er utroligt.

Åh, nej.

Åh gud.

Her er din karakterbog fra anden klasse. Syv i sprog.

Det er jeg stolt af.

Der findes mange gode ting her.

Jeg fandt et foto af os.

- Hvad? Hvad sker der? - Hvad?

Hvor kom du fra? Herregud.

- Hvordan kom hunden ind? - Gud. Har vi lige fået hund?

- Den skal hedde Unagi. - Jeg foretrækker store hunde.

Jeg kan ikke blive set med en lille hund.

Der er du. Du godeste.

Hej. Åh gud.

Som barn havde jeg et tøjdyr, der så ud som den.

Jeg mistede det, da jeg var fem, og så det ikke igen.

Hvor sørgeligt. Ups, undskyld.

- Er det din kommentar? - Det var ikke med vilje.

Starter du noget, som du ikke kan afslutte?

- Nej, jeg vil ikke starte... - Vil du det?

Du er dødsens!

Hvem skal lufte hunden?

Okay.

- Ja, du vinder. - Tak, skat.

Sådan, mand.

I morer jer alt for meget derinde.

Vi burde danne et band.

- Hvert slag er knusende. - Det er det forkerte rum.

- Hvad? - Jeg spøger bare.

Så I var gode venner som børn?

Hvor skønt. Det er så romantisk.

Det er det også at mødes på Tinder.

Hvordan var det, da I mødte hinanden igen?

Hvad kan jeg sige? Det var meget umiddelbart.

Jeg overtalte hende til at flytte tilbage.

Ja. Jeg troede aldrig, jeg skulle vende tilbage.

Tom, er det sært at bo i dit barndomshjem?

Ja.

For eksempel fandt Jill en kasse i kælderen -

- som var fuld af gamle ting fra min barndom.

Diktater og den slags.

Så du, at en af dine lå dernede?

Okay. Herregud.

Hun plejede at tegne historier med opdigtede figurer.

Det var en fyr, som var jonglør eller sådan noget.

Hvad hed han? Det var noget i stil med Kringlemanden.

Kringle-Peter eller sådan noget.

Kringle-Peter kunne bukke sig i en masse sære stillinger.

Nej. Jeg havde været i cirkus og set et slangemenneske.

Jeg opdigtede en klovn, der var slangemenneske -

og tegnede små historier.

- Kringle-Jack. Det var hans navn. - Jeg elsker dem.

Nå, Kringle-Jack.

Dametøj til kasse 14, tak.

Hej.

Jeg stiller den lige her.

Hvad skal vi spise i aften?

Skal vi bestille noget?

Hvad er der? Jill?

Hvem var den kvinde?

- Hvilken kvinde? - I butikken.

Okay. Hun hedder Sarah Winters.

Hun bor med sin mand i Merry Hill. Vi renoverede deres soveværelse.

Hun var vist ikke tilfreds.

Gik du i seng med hende?

Hold op. Lad os ikke...

Gjorde du det?

- Besvar spørgsmålet. Tom? - Jeg er ikke din far.

Jeg vil ikke gøre som ham.

Hvis vi havde været i seng sammen, ville det have været for længe siden.

Så, altså...

Du kan tjekke det. Ring til hende og bekræft det.

Vi arbejdede for hende. Hun var ikke tilfreds.

Vil du ringe til hende?

Undskyld.

Nej, jeg burde ikke være blevet vred.

Jeg elsker dig.

Jeg stoler på dig.

Jeg elsker dig virkelig.

Jeg elsker også dig.

- Hør, Jill? - Hvad er der?

Kan du komme herned et øjeblik?

Nej, vent. Gå ikke herned endnu.

- Tænk på bagvæggen. - Okay?

- Kan du se den for dig? - Ja.

- Beskriv den for mig. - Den er bare en væg.

- Hvad mere? Hvad er der på den? - Ingenting.

- Er du sikker? - Hænger der et maleri på den?

Har den et vindue? Eller er der en dør?

Der er hverken vinduer eller døre.

Okay, kom herned.

Jeg forstår det ikke. Jeg husker ikke, at her var en dør.

Nemlig.

Jeg voksede op her, og jeg husker ingen dør.

Hvordan kunne jeg have overset den?

Der er intet nøglehul.

Der er intet træk. Den er massiv.

Hvor fører den hen?

Jeg aner det ikke. Okay.

Min mor har heller aldrig set døren.

Det gør mig virkelig bange.

Jeg aner det ikke. Måske er det...

Måske er det som "Berenstein Bears". Med forskellige stavemåder.

Eller den der film "Shazam" med Sinbad -

som alle sværger er virkelig.

Jeg ved det ikke.

- Hvad fanden? - Ja.

Skruerne er skjult. Man kan ikke løsne hængslerne.

Det er ikke et falsk minde.

Der var ingen dør, og nu er der en dør.

Jason, du indser vel, at det er umuligt?

Kom nu. Vi husker det alle sammen.

Byggede din far døren i jeres kælder? Tror du det?

Så nogen sneg sig ind i huset om natten og satte en dør i?

Det sagde jeg ikke. Jeg sagde det, som jeg er sikker på.

Der var ingen dør.

Skal vi tilkalde politiet? "Hallo, jeg har en dør i kælderen."

Nej.

Nu åbner vi den.

Man kan høre, at der er et hulrum.

Der er et rum eller en gang bag døren.

Ja.

- Prøv igen. - Det går ikke.

Du er fuld.

- Jeg har en idé. - Hvad?

Prøv længere nede. Forsøg ved håndtaget.

Her? Det har jeg allerede prøvet.

Pas på hånden.

- Hvad fanden, Jason? Kors! - Nej!

Det er et lukket rum! Hvad laver du?

- Gå hen til trappen. Dæk jeres ører. - Åh gud.

- Jason. Lad være. - Vil du have den op eller ej?

Hold dig for ørerne.

Igen.

Okay. Hold op! Jason!

For helvede.

- Skat, er alt i orden? - Mit hoved...

- Du godeste. - Hold da kæft, Jason.

Venner.

Det virkede.

Vent, Jill. Lad mig gå først.

- Hvorfor lader du den? - Vi ved ikke, hvad der venter.

Hvad helvede?

En dør til?

Vent nu lige.