Vesper

OVERSÆTTET OG SYNKRONISERT AF LEOGATE1968

DEN NYE MIDDELALDER.

Menneskeheden forsøgte at forhindre den voksende krise ved at investere massivt i genteknologi.

Det gik galt.

Konstruerede vira og organismer flygtede ud i ørkenen. De

udslettede spiselige planter, dyr og et stort antal mennesker.

Et oligarki trives nu i lukkede byer kaldet 'Citadels', mens alle andre kæmper for at overleve.

Til mad er folk afhængige af frø, der håndteres af citadellerne. Disse er dog kodet til kun at producere én høst.

Åh! Det er varmt.

Hvorfor sådan et hastværk?

Jeg tager til det gamle laboratorium.

Uh... Jeg hader dette sted.

Vær forsigtig heroppe.

Se hvad jeg fandt.

Nok Vesper, mit batteri er lavt.

Ingen tvang dig til at komme. Du skulle have været hjemme for at lade op.

Du spilder vores tid på disse eksperimenter.

Vær ikke urolig. Det vil ikke skade.

Tak skal du have.

Vent her.

Det er bare en pilgrim. Kom nu.

- Jeg tror, ​​det er en "hun". - Lad det være.

En dag vil jeg gerne følge en, finde ud af, hvor de tager alt det skrammel.

Gør det ikke. De vandrer bare, indtil de dør.

- Hvordan ved du, at de aldrig kommer hjem? - Det ved alle.

- Hvordan kunne nogen vide om dem alle? - Vesper. Hun kommer ikke tilbage.

Er der nogen derinde med dig?

Jeg tror, ​​de er væk.

Jeg hører intet.

Vesper, tanken!

Elektriciteten!

Fjern bagsiden fra køleskabet.

jeg tog den ud...

Jeg havde brug for plads til mine cellekulturer.

Jeg går til Jonas.

Hvem er chefen her?

Hvem er chefen her?

Mig...

Men de holdt sig ikke til...

Kanden var dit ansvar.

Sæt nu det stakkels væsen ud af sin elendighed.

Det er ikke menneskeligt. Det vil ikke føle noget.

Det blev lavet i et laboratorium.

Den kande har måske kostet dig en formue. Så spildt.

-Hvad bringer dig, Vesper? -Du ved.

Hvordan ville jeg? Du er låst inde i kabinen med min bror.

- Nogen saboterede vores generator. - Det siger du ikke?

Hvilken verden.

Alle vores bakterier er væk.

- Vi har ikke strøm. - Du ved, vi ikke kan gøre velgørenhed.

Jeg beder ikke om nogen.

Tro mig, vi arbejder for det.

Familien skal holde sammen for at overleve herude,

især med Citadellet, der hæver prisen på frø.

Heldigvis har vi det, de vil have.

Mager!

Se, hvem der er kommet for at se os.

Dit blod vil ikke være ungt for evigt.

Skam at spilde det på nødsituationer som denne.

Men selvfølgelig,

og bor alene, som du gør, er du heldig, at det ikke har været værre.

Pilgrimme, flyvere, banditter...

De kommer til din dør,

og det hele kan ende i tragedie.

Du ville være mere sikker her.

Hvad med min far?

Vi ville tage os af ham.

Det er ikke hans skyld, din mor gik.

I vil begge være mere komfortable,

især om vinteren.

Du minder mig så meget om din mor.

Jeg håber ikke du er bange for mig?

Jeg vil ikke kun være en af ​​dine opdrættere.

Du siger det som et beskidt ord.

Tror du, at du er bedre end alle andre?

Jeg har kompetencer.

Jeg er selvlært.

Og en dag vil jeg komme ud.

Men dig...

Du vil stadig være her,

suger børnenes blod ud for at bytte til frø.

Min ambitiøse lille pige.

Du ved, vi er så ens, dig og mig.

Fordi vi ikke ønsker at lade denne verden af ​​lort knuse os vel?

Men tro ikke, at du kan ændre tingenes rækkefølge.

Benyt enhver mulighed, når den kommer til dig.

Kan jeg få mine bakterier nu?

Du skal komme tilbage om to dage.

Jeg må sælge dit blod til citadellet først.

Du ved, at far ikke overlever så længe uden elektricitet.

Jeg ville ønske, jeg havde lidt mere til overs.

Ingen!

Ingen!

Ingen! Ingen!

Du vil ikke være sur længere, når du ser, hvad jeg har.

Hvad er dette? Hvor har du fået det fra?

-Jonas gav mig. -For hvad?

- Hvad gjorde du for at få dem? - Ikke noget.

Jeg har lige taget dem.

Læg dem tilbage, før han opdager det.

Ingen.

De er mine, og jeg vil låse dem op.

- Gør dem frugtbare. - Du ved, det ikke er muligt.

Når jeg gør det, vil Citadellet have mig til at arbejde i deres laboratorier.

- De lader dig aldrig arbejde indenfor. - Du er bare bange for, at jeg tager afsted, ligesom mor!

O Vesper,

du kender ikke drømmenes pris.

Hold kæft!

- Dit sted er her. -Hold kæft!

Jeg så et svævefly i går aftes.

Måske styrtede den ned.

- Vil du ikke hjælpe? Hvis det var dig? - Dump hende, hvor du fandt hende.

Hun er ikke vores ansvar.

Måske kunne hun hjælpe os.

Åh nej... Du tror, ​​hun vil tage os med til citadellet.

Disse mennesker handler ikke af venlighed.

Hvad har hun at vinde ved at tage dig?

Måske...

-...laboratorierne. - Ikke noget.

Vesper! Vil du sprænge os i luften?

Ville du hellere, at jeg efterlod hende der for at dø?

Ja!

- Hvor er manden, jeg var sammen med? - Du var alene.

Jeg er nødt til at finde ham.

Han kan være såret, vores svævefly styrtede ned. Kan du tage mig til, hvor du fandt mig?

Du kommer ikke ret langt.

Kan du hjælpe mig?

Kan du hjælpe mig?

Du kan gå.

- Du kan få hjælp. Du kan søge efter ham. - Vi er ikke dine tjenere.

Ingen. Tilgiv venligst min opførsel.

Manden er min far, og jeg er bekymret for ham.

- Al den hjælp, du giver, vil ikke gå ubelønnet. - Vi har hjulpet.

- Ringede du til Citadellet? Kommer de? - Jeg ved ikke.

Jeg faldt af svæveflyet, før det styrtede ned.

- Far. -Ingen!

Du kan ikke stoppe mig.

Gør hvad du vil, men kom ikke grædende til mig.

Jeg er Camellia.

Vesper.

Du vil ikke fortryde at hjælpe os.

- Du har mit ord. - Vi starter ved solopgang.

- Det er ikke sikkert om natten. - Tak skal du have.

Jeg gav dig de saftigste.

Tak skal du have.

Hvem bor her sammen med dig?

Bare... mig og far.

Den... sure drone.

- Han bruger det til at kommunikere. - Hvad skete der med ham?

Han blev såret og afsonet for...

Citadellets hær.

Det eneste, de gav ham, var den gamle skrotdrone.

Hvis vi tog jer begge til citadellet, er jeg sikker på, at de kan hjælpe ham.

Virkelig? Du...

- Kunne du gøre det? - Ja.

Min far er en meget indflydelsesrig mand.

Hører du det far?

Far?

Far, far, far!

Hold op! Far, nej.

Far! Far! Far!

Nej, stop. Stop det! Far!

Stop, far.

Stop, far. Vær venlig. Hold op!

- Vær sød at stoppe. - Hold fast i ham.

Han sover nu.

- Hvad gjorde hun ved dig? - Jeg ved ikke.

- Kan alle fra Citadellet gøre det? - Det tror jeg ikke.

Heldigt hun var der.

Hun er vågen nu.

Vesper?

Jeg forventede at finde pilgrimme.

Denne mand har brug for hjælp.

- Godt at se dig, Darius. - Jonas.

Jeg kan se, du har genvundet din magt.

Jeg fandt en backup-forsyning.

Hvor heldigt.

Vi skylder dig stadig for det blod. Du burde komme og se os.

Tag mig med dig...

Tag mig med dig...

Hvorfor er der ingen fra citadellet kommet for at finde dig?

Kamel...

Luk persiennerne...

Lig med mig.

Jeg har altid undret mig…

Hvad laver du med mine børns blod?

Bruger du det til at gøre din egen mere speciel?

Hjælp.

Vær venlig.

Lider du?

- Nu ved du, hvordan det føles. -Ingen!

Ingen! Ingen!

Ingen! Ingen!

Ingen! Ingen!

Ingen! Lad ham være!

Ingen.

Ingen...

Nej nej...

Tag den ad.

Gem det, der er godt.