The first 200 lines.
Vinteren 1896 var mærkelig.
Min familie var vant til koldt vejr ved juletid.
Men den vinter var der varmt i Walnut Grove.
Sneen begyndte at smelte i bjergene, før den nåede sletten.
Damp steg op fra floderne, når solen opvarmede vandet.
Det ville blive en behagelig jul for min datters familie... troede hun.
Se dig for!
Undskyld.
Nu skal den fungere.
Det er en lang rejse. Du må hellere checke alt, før I kører.
Både Rose og Laura skal jo med.
- Mr Wilder! - Tag det lige roligt.
Jeg var bange for, at I var kørt.
Kan du huske, hvad vi talte om?
Til din mor.
- Det skal være en overraskelse. - Bare rolig.
- Kommer I tilbage til jul? - Længe inden.
Sig til mr Edwards, at jeg venter på ham.
Sarah flår mig levende, hvis jeg ikke giver dig hendes liste.
Alle er i taknemmelighedsgæld til jer denne jul.
Kør forsigtigt.
Edwards!
Hvis du venter på mig, kommer du for sent.
Opfør dig ordentligt, Carter, ellers kommer julemanden ikke.
De kommer naturligvis, når alt er klart, Montague.
Mit arbejde er intellektuelt, ikke manuelt.
- Oversætter De stadig fra tysk? - Ja, derfor bliver jeg ikke længe.
Jeg ville bare ønske Dem en god rejse og kom snart igen.
Tak, mr Montague. Kan De klare Dem, til vi kommer igen?
Vi er ikke børn, tante Laura.
Pas godt på hinanden.
Vi kommer snart hjem læsset med julesager.
I form af tåbelige nipsgenstande.
- De har vel intet mod julen? - Ikke selve julen.
Men mod handel og sentimentalitet forklædt som kristen kærlighed.
Lægger vi vægt på at give gaver, kompromitterer vi vores sjæle.
Jeg kompromitterer ikke din sjæl, så du får ingen julegave af mig.
- Det passer mig udmærket. - Vi må køre, Edwards.
- Gør nu ingen dumheder. - Nej, mr Edwards.
Hav det nu godt.
Patrick...
Din mand er her ikke, Elsa.
Er Patrick ikke her?
Nej, han venter jo på os i Milford.
- Hvorfor føler jeg mig så mærkelig? - Du fik smertestillende midler.
Det var en meget svær fødsel.
Barnet... Jeg vil holde mit barn.
Elsa...
Er det en dreng eller en pige?
Patrick ønskede sig en dreng, men jeg vil have en pige.
Det betyder ingenting... vi har ventet så længe.
- Giv mig mit barn, doktor. - Elsa...
- Din dreng... - Blev det en dreng?
Hvor er han?
Hvad har De gjort med ham?
Jeg gjorde alt, hvad der stod i min magt.
- Jeg vil have mit barn! - Hold hende fast, søster.
Giv mig mit barn, vi skal hjem til Milford.
Kom, Rosey.
Vi ses derinde.
- Jeg læsser af, du skaffer værelser. - Brug ikke det hele på saloonen.
Jeg har ikke drukket i årevis.
Nej, men du giver dine gamle venner omgange.
- Er det kriminelt at være generøs? - Ja, når du bruger mine penge.
Vi ses her udenfor om en halv time.
Så kan du læsse vognen af.
- Det er vigtigt at møde venner. - 29 minutter.
Her har vi dem.
To dråber i teen ved sengetid, så få du det snart meget bedre.
Du må være stærk, så du kan tage hjem til Patrick.
Han venter på dig.
Jeg vil ikke se ham.
Så må jeg fortælle om barnet... det betød så meget for ham.
Vi flyttede tilbage til Milford, for at alt skulle være perfekt -
når jeg kom hjem med barnet.
Elsa...
Jeg ved, hvordan det føles, men du kan ikke leve i fortiden.
Du kan ikke lave om på det, der er sket.
Du må leve for fremtiden.
Jeg har ingen fremtid... jeg kan ikke få flere børn.
Det kan du ikke mene.
De siger, at De ved, hvordan det føles.
Hvis De virkelig gjorde det, ville De vide, at jeg mener det.
Farvel, doktor.
Elsa...
Sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre.
Tak, men De kan ikke gøre noget.
Jeg sagde en halv time til ham.
- Måske blev han opholdt. - Af en barstol...
Vi går.
Vi kan stå her og vente eller gå på juleindkøb.
Vent på os!
Kom, Rosey!
Hvad skal jeg købe til mr Edwards?
Ingenting, før vi ved, at han ikke har brugt alle vores penge.
Se på dukkerne. Se!
Manly!
- Kan du lige tage dig af hende? - Gå du ind. Det opdager hun ikke.
Rosey, se på den fine pakke.
Se, det er snart jul.
Har du været en sød pige i år?
Jeg synes, du har været meget sød.
Bliv her og kig på dukken -
- mens far går hen og køber æbler til os.
Jeg kommer snart.
Behold byttepengene.
Jeg kunne have klaret det selv. Jeg var ved at udmatte dem.
- Klarer I jer? - Vi fik bare lidt motion.
I to...! Jeg lader jer være alene et minut...
Hvor er Rose?
- Rose! Hvor er hun, Manly? - Jeg efterlod hende lige her.
Lad os dele os. Vi finder hende, Beth. Hun kan ikke være langt væk.
Hvis jeg bare kunne hjælpe jer. Mange børn forsvinder nu til dags.
- Noget må De da kunne gøre. - Jeg kan hjælpe Dem med at lede.
Billedet kan være til hjælp.
- Hvor så De hende sidst? - Ved legetøjsbutikken.
Måske er hun gået tilbage til hotellet.
Det finder hun aldrig... jeg kommer med Dem.
- Værsgo, mrs Norris. - Tak. Jeg har et barn med mig.
Behøver hun en siddeplads?
- Det koster ikke ekstra. - Tusind tak.
Kom, lille skat. Du må ikke tale med fremmede.
- Tak. Nogen burde have set noget. - Måske er der en bedre måde.
- Vi deler os. - En god idé.
Der er et børnehjem oppe nordpå. Mange bortkomne børn ender der.
- Vi kører omgående derop. - Jeg bliver ved med at lede her.
Vi skal nok finde hende.
Er De her for at adoptere en dreng?
- Nej, vi leder efter en lille pige. - Alle vil adoptere en pige.
Vi leder efter vores datter. Vi troede, at hun måske var her.
Ingen kommer her, medmindre de er nødt til det.
- Har I nogen sønner? - Nej.
Tænk over sagen. En dreng kan hjælpe med meget.
Jeg kan hugge brænde, give kvæget foder... næsten hvad som helst.
I ville blive overraskede. Jeg spiser næsten ingenting.
Kun lidt brød til morgenmad.
- Samuel... - Ja, mr Dodsworthy.
- Regel nummer ni. - "Tal kun, hvis du bliver tiltalt."
- Du har vel en time nu? - Ja, sir.
Jeg er ikke bange for hårdt arbejde.
Vi har måske gode nyheder til Dem.
En lille pige blev afleveret her for fem minutter siden.
Hun ville ikke sige sit navn, men hun passer til beskrivelsen.
- Hvor er hun? - Denne vej.
Vi har givet hende et bad og skiftet hendes tøj.
Rose?
Har De en penny, frue?
Har De en skilling, sir?
Hej!
Kom, min skat... vi må ikke komme for sent til toget.
Edwards!
- Var hun der? - Nej. Vi håbede på jer.
- Vi har været i alle butikkerne. - Vi kan lede på jernbanestationen.
- Kan hun være gået så langt? - Hvor skal vi ellers søge?
- Kan De hjælpe os? - Det sidste tog er allerede gået.
Det handler om vores datter... hun er forsvundet.
- Her er et billede af hende. - Nej, hende har jeg ikke set.
Her har ikke været nogen børn i dag.
- Er De sikker? - Ja, men jeg vil holde øjnene åbne.
- Leder De efter et lille barn? - Vores datter.
Må jeg se billedet?
- Hende her jeg set. - Gudskelov! Hvornår?
Jeg så hende for et par timer siden.
Sadge De, at hun er Deres datter?
Mærkeligt. Kvinden, der var med hende, opførte sig som hendes mor.
Hun sagde, at pigen ikke måtte tale med fremmede.
Gode Gud! Hun er ikke forsvundet, nogen har taget hende.
- Ved De, hvornår de tog af sted? - De tog med det sidste tog.
Nu husker jeg hende. Hun spurgte, om hun behøvede en billet til barnet.
- Hvordan så hun ud? - Almindelig... cirka 30 år gammel.
Så høj med rødligt hår.
- Hvor skulle toget hen? - Til Mexico.
Det er samme pris hele vejen. Hun kan stå af hvor som helst.
- Vi finder hende aldrig. - Mange står af i Sublimity.
Det tager en halv dag med hestevogn.
De behøver ikke betale. Jeg gjorde bare min borgerpligt.
Tak alligevel!
"Hvor langt vi skal rejse, eller hvor længe vi bliver væk" -
"er umuligt at sige."
"Men vi kommer ikke hjem, før vi har fundet hende. Laura."
- Hvem kunne gøre sådan noget? - En forvirret stakkel.
- Kommer de ikke hjem til jul? - Det ved jeg ikke.
Sig til, hvis vi kan gøre noget, Jenny.
Vi klarer os godt, men vi ville have, I skulle vide det.
Stakkels Rose... Jeg håber, at hun har det godt.
Manzo?
Hvorfor lod jeg hende være alene?
Jeg burde være blevet hos hende.
- Det var ikke din skyld. - Jo, det var det.
- Kan du ikke forstå det? - Nej, det kan jeg ikke.
Hør på mig.
Det skete bare, og det var ingens skyld.
Vi skal nok finde hende.
Se på mig.
Vi skal nok finde hende.
- Noget at spise, frue? - Ikke lige nu, tak.
Sikke en sød pige, De har.
Tak. Hun har været så flink på hele turen.
Jeg kommer tilbage om en time.
Min søde lille pige...
No comments yet. Be the first to leave one.