100 Streets

Livet er ret simpelt.

Det består af lang ventetid, der kort bliver brudt af et øjebliks forandring.

Det er det. Mere er det ikke.

Her er min teori.

Øjeblikkene med forandring?

Det er dem, der former livet,

giver det dets form.

Men det tager kun et øjeblik at definere dig,

og det vil være det eneste, du huskes for,

og du ved det.

Det sker i øjeblikket, du fornemmer det,

og verden er forandret for evigt.

Du er for evigt forandret.

Okay, unger. Vi ses senere, okay?

-Jeg elsker jer. -Jeg elsker også dig, far.

Kys. Vi ses senere.

-Elsker jer, okay. -Farvel, far.

Okay? Vi ses senere.

Farvel.

Okay, hør, jeg tanker! Se, jeg tanker.

Godmorgen! Stor fan, hr. Harris!

Jeg tror ikke på skæbnen.

OPTAGER

Eller på karma, tilfældigheder,

konspirationsteorier eller andet af den slags fis.

Alt sker bare.

Og livet?

Det er bare det, der passerer,

mens du ønsker, du var en anden eller var et andet sted.

Hvem snakkede du med?

Ikke nogen, jeg snakkede i telefon.

Hvad laver du herude?

Du ryger ikke igen, vel?

Nej, helt ærligt, mor. Du ved, jeg er stoppet.

Der er bare lidt proppet på værelset.

Får lidt frisk luft.

Glemmer du ikke noget?

Hovedet er oppe i røven i dag.

Her, jeg har oven i købet renset dem og det hele.

Tak, skat. Hvad skulle jeg dog gøre uden dig?

Hvorfor har du overhovedet støvler på?

Du råber og stønner bare ude på sidelinjen.

Hvad? Jeg lærer dem den smukke sport.

Jeg skal bruge dem i dag til at løbe rundt

og give dine sponsor-blanketter

til de fædre, der skal give dig masser af penge til din indsamling.

Hør, glem dem.

Bare tjek, om Ravi har hørt noget nyt.

Ja, det gør jeg. Det gør jeg.

Overlad det til mig.

Farvel, skat.

Godmorgen, d'herrer. Hvordan har I det?

Har du det godt? Hvordan går det, Hal?

-Ret godt. Du? -Godt. Godt at se dig.

Hvordan går det?

Okay, jeg har en meget vigtig besked fra fruen.

Hun laver et løb for handicappede børn.

Det sjove bliver at se hende og hendes

buttede venner løbe rundt i Battersea i en time.

Men...

Vil I gøre, hvad I kan for hende?

-Okay. -Ja? Tusind tak, venner.

Skål. Skål.

Okay, Ravi? Noget nyt?

-Bare rolig. Alle udtalelserne er sorterede. -Okay.

Spændende tider, hva'?

Det er fantastisk. Tak.

-Tusind tak. -Intet problem.

Ja, hun bliver virkelig henrykt.

Det betyder meget for os. Tak, Rav.

Okay, drenge! Herovre, tak!

Er du okay?

Ja. Hvorfor?

Du virker bare lidt distraheret.

Jeg er okay.

Jeg ville bare ønske, jeg ikke skulle luske sådan rundt,

være så hemmelighedsfuld.

Det var ham, der knaldede barnepigen.

Undskyld. Undskyld. Jeg ville ikke...

Det er okay. Jeg har bare...

Jeg har ikke lige brug for, du minder mig om det.

Beklager, undskyld mig. Jeg skal lige...

Jeg skal lige...

Så...

Jeg fandt det her den anden dag.

Åh gud.

Kan du huske den aften?

Det var første aften, jeg mødte dig.

-Ja, det var det. -Det var det.

Og du har ikke ændret dig overhovedet.

Ja, klart.

En skam at det er ti år og to børn senere.

Har du overvejet at begynde igen?

At spille skuespil?

-Nej. -Hvorfor ikke?

Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle starte.

Der må være nogen, du kan ringe til,

som kan få dig på rette vej.

Og jeg kan tage nogle nye portrætter af dig,

et par rigtig lunefulde, 10x8s,

virkelig skuespilleragtige nogle.

-Hej. Faldt børnene i søvn? -Ja, det er klaret.

Evie tog en evighed om at falde i søvn.

-Jeg kigger til hende. -Hør, Emily...

Du skal ringe først.

Det gjorde jeg, men du havde tydeligvis travlt, så...

Hvad vil du?

Hente en signeret t-shirt og kysse vores børn,

er det okay?

Så smut med dig. Publikum venter.

-Tænder det dig? -Nej.

Farvel, Max.

Godaften igen, mine damer og herrer.

Stilhed, tak,

for det er tid til at møde aftenens midtpunkt.

Byd venligst velkommen til vores vært,

Englands tidligere rugbyanfører, en sand helt

og vores alle sammens gladiator, Maximus Moore.

Tak, Dan.

Tak, mine dammer og herrer.

Som min bedstemor engang sagde:

"Det er altid godt at have styr på sin ankomst."

Oprigtigt talt, I skal have tusind tak, fordi I støtter vores fond.

Ser I, vores mål er at samle endnu flere penge ind

og opmuntre nogle af de mindre privilegerede end os selv til at spille rugby

og måske lære dem, hvad det vil sige at spille på et hold.

Så læn jer tilbage, og så vil vi vise videoen

med noget af det fantastiske arbejde, vi har udført. Skål.

MAX MOORE-FONDEN

-Sig appelsin. -Appelsin!

-Flot. -Tak, piger.

-Tak. -Åh, ja.

-Vi ses. -Ses senere.

-Farvel, Max. Vi ses. -Ja.

Er du sikker?

Jeg får jo ikke noget derhjemme, vel?

Tror du stadig, hun ser ham fotografen?

Kælling.

Hvad vil du gøre ved det?

Tja, vi får se, hvad hun siger, når hendes kort bliver spærret, ikke?

-Seriøst? -Ja.

Hør, ring til din ven og få ham til at skaffe noget kokain.

-Ja. -Jeg ordner de her to.

Undskyld, jeg tror ikke, det billede blev særlig godt.

-Det er dødt herinde, B. -Det her er noget lort.

Hey, lad os ramme VIP.

Hvad?

Tror du, vi kan komme ind?

Se efter. Lad mig ordne det, ikke?

-Ja. -Kom.

Sig ikke mere.

Hvad så?

Har du noget sne?

Hey, hør her.

Det tror jeg ikke lige.

Det her ikke for typer som dig.

Vi er blevet inviteret.

Vi har et bord. Virkelig.

Det tror jeg ikke.

Og du stinker af hash.

Så I skal smutte nu.

Kom nu, makker. Hav lidt empati.

Jeg kender dig ikke, og du er ikke min makker.

-Så træd til side... -Ja, vi gider fandme ikke kende dig!

Store nar!

Åndssvage pikhoved! Rend mig!

Idioter!

Dumme hund!

Pis!

Kom her!

Ikke rør mig, mand!

Væk fra ham!

Hey! Lad ham være i fred!

Giv så slip på mig.

Giv slip på mig.

Giv slip!

Giv slip!

Giv nu slip!

Se, hvad katten har slæbt med ind.

Hvad er der sket med dit ansigt?

Mor, det er ingenting. Jeg faldt. Fik et par drinks og sådan.

-Hvem var du med? -Min ven, Sean.

Den dreng er da klog.

Han ser sikkert ikke selv sådan ud.

Det skal nok blive flot til jobsamtaler.

Mor, det er fint. Stol på mig.

Bare få Amelia i kirke til tiden.

Hvad siger du, skatter? Er du klar?

Du lugter.

"Henvend Dem straks til retten..."

Hey! Det rager ikke dig.

-Skal du i fængsel igen? -Hvad?

Nej. Selvfølgelig ikke.

Jeg tager en gravid, hvid tøs med i retten,

så giver de mig samfundstjeneste.

Hey.

Jeg skal aldrig tilbage dertil igen, okay?

Det lover jeg dig.

Og kom så.

Lad os smutte, før vi får ballade, ikke?