A Merry Little Ex-Mas

Jeg har noget af en historie til dig.

Det er en julehistorie.

Jeg hedder Kate. Det er mig for cirka 20 år siden.

Lige efter college fik jeg et job

hos et fantastisk arkitektfirma i Boston.

Jeg ville forandre verden. Og så ændrede min verden sig,

da jeg dansede til en fest med en medicinstuderende, Everett.

Vi var besatte af hinanden.

Den der altopslugende forelskelse, hvor du slet ikke kan tænke.

Vi har alle prøvet det.

Så da Everett skulle begynde at arbejde,

tog jeg med ham til hans magiske hjemby kaldet Winterlight.

Det var, som om han voksede op i et duftlys.

Det var for svært at rejse igen.

Vi blev gift og fik børn,

og jeg fandt ud af, at læger i små byer faktisk er gift med deres job.

Jeg var alenemor med en vielsesring på fingeren.

Og min arkitektkarriere?

Plottvist. Jeg blev handywoman i stedet.

Børnene voksede op. Everett og jeg voksede fra hinanden.

Vi havde det ikke sjovt længere.

Det der med at forandre verden?

VELKOMMEN TIL WINTERLIGHT VERMONTS HJERTE

Lad mig bare vise dig historien.

DEN 17. DECEMBER

Så I er sikre på, at I gerne vil skilles?

- Jep. - Helt sikre, ja.

Som borgmester i Winterlight og som jeres ven mener jeg, I begår en fejl.

Christina, vi kan stadig være et team, selvom vi er skilt.

Ikke juridisk.

Vi kalder det ikke en "skilsmisse." Vi "frigør os bevidst."

Vi har været separeret og er meget gladere.

Det er en sundere måde at håndtere afslutningen på et ægteskab.

Kan vi holde det privat? Du ved, hvordan folk i byen er.

- Tak. - Muffins?

Man kan ikke blive skilt på tom mave.

- Flot. - Tak, Buck.

Det kalder de det ikke. De kalder det "at frigøre sig bevidst."

- Wow. - Hvad er så morsomt?

- Jeg troede, I skulle skilles. - Nej. De "frigør sig bevidst."

Er det rigtigt?

Skilsmisse behøver altså ikke at være så forfærdeligt.

Jo.

Det er første jul væk fra hinanden, men vi tilbringer den stadig sammen.

- Ja. - Som familie. Normalt.

Ja, vi laver alle de traditionelle familieaktiviteter.

Vi spiser julemiddag og alle måltider sammen på Moderskibet.

Vi skal bare gøre det.

Vi vil være hudløst ærlige,

og vi begynder alle sætninger med

"jeg føler."

Jøsses!

Nej.

- Kom så, skat. - Ja.

Du kan bestille.

- Hey! - Godt at se dig.

Undskyld forsinkelsen. Jeg sad fast til et åbent hus.

Hej.

Et åbent lille hus, så ikke for alle.

Helt specifikt alle over halvanden meter.

Hvordan gik mødet med Christina?

Det var ret offentligt.

Men vi bliver jo også skilt på en café.

Fortalte du Everett, at du flytter?

Ikke ligefrem.

Ville I ikke være hudløst ærlige?

Jo, men ikke angående det. Børnene får det heller ikke at vide.

Det er den sidste jul i det her hus, og den skal være lykkelig.

Tænk, du sælger Moderskibet.

April, der er et job, der venter på mig. Du skal støtte mig.

Min pige. Du beder mig være uselvisk, som er meget at bede om.

Min pige. Jeg har siddet fast i den her by

i halvdelen af mit liv. Og hvad har jeg udrettet?

Opdraget børn?

Været en foregangskvinde i handyman-verdenen?

Ja, og jeg har bygget ormefarme i bytte for bagværk.

Gabe dimitterer fra high school i år, og Sienna er allerede i college.

Nu har jeg chancen for at komme væk.

Julemandens små hjælpere er her!

- Everetts fædre? - Vi deler forældremyndigheden.

Hej.

- Der er vores Katie. - Katie-musen.

Halløjsa.

- April, du hælder bare. - Javel.

Jeg vidste ikke, hvad du lavede af mad, så jeg tog en kartoffelret med.

Hvor er det sødt. Nu har vi to.

Forsøg aldrig at overgå Kate til jul. Eller påske.

- Hey, bedstefædre. - Hey.

- Godt at se jer. - Du bliver højere hver gang.

- Ja. - Virkelig?

I bliver vist lavere, hver gang jeg ser jer.

Derfor kan ingen lide teenagere.

De er her om et par minutter.

- De? - Bare vent og se.

Okay.

Brug for hjælp?

- Skatter! - Hej.

Hej. Okay, så er det godt.

- Hej. - Hej.

- Hej, Nigel. - Hej!

Godt... Nå ja.

Hej.

Okay.

Nigel. Du kender min mor, Kate.

- Ja. - Det er mine bedstefædre, Mike og Daryl.

- Hejsa. - Hej.

- Min gudmor, April. - Hej.

Og det er min, hold da op, ikke så lille lillebror, Gabriel.

Hvad? Det er Nigel, alle sammen.

- Hej! - Hej, Nigel.

Skønt at møde jer. Gid jeg havde taget noget med.

Vent, jeg tog en tryllestav med!

Accio julemagi!

Du går rundt med en tryllestav?

Ja. Jeg brugte en besværgelse på denne smukke dame.

Wingardium leviosa!

- Wingardium levi... - Okay.

Lad os rykke indenfor.

Ja. Okay.

- Det var godt. - Har du brug for hjælp?

- Han klarer sig. - Nej.

- Wow. - Hvor er Katie?

Jeg må sige, at jeg ikke kan glemme den slående lighed mellem jer to.

Det siger alle altid, og jeg ser det bare ikke.

Vi er ikke ens.

Nigel, går du også på Oxford? Eller et andet sted?

Nej, Nigel går ikke på college.

- Mor. - Det gør han jo ikke.

Jeg så lige mærket på din jakke.

Hvad står der? "Griffin-duff"?

"Gryffindor."

Ja. Nigel har et fuldtidsjob som Harry Potter- guide.

Er det et job?

- Åbenbart. - Han er dygtig.

Ja, jeg er den bedste. Jeg kan tale med slanger.

Sienna siger, at I har nogle usædvanlige juletraditioner.

Ja, som jeg boykotter i år.

Mor, du morer dig bare med det. Okay?

- God fornøjelse. - Hvad er det for nogle traditioner?

Vi laver håndlavede gaver og giver dem til hinanden.

Håndlavede gaver kommer fra hjertet.

Rigtige gaver kommer fra Amazon.

Og Kate køber ikke julepynt. Det er popcorn og grankogler.

Vi laver julepynt ud af genbrugte og fundne ting.

- Hvad med fuglene? - Dem elsker jeg.

Vi laver origami-fugle,

og så skriver vi noget på dem, som vi er taknemmelige for.

Det lyder genialt.

- Sådan kan man sige det. - Man kan også sige, det er pinligt.

- Bogen er ikke underlig. - Sandt.

Juleaften læser mor og far højt fra familiens mindebog.

Det er meget sødt.

Jeg skulle hilse fra Everett. Der kom en patient i sidste øjeblik.

- Det lyder som Betty. Arbejder altid. - Hvem er Betty?

Mine forældre kalder hinanden Betty og Al. Spørg ikke.

Jeg ser frem til at møde ham. Og hans nye kæreste.

- Hvad? - Hvad?

- Hvad? - Av! Hvorfor sparkede du mig lige?

Sig det ikke højt.

- Hun kigger på mig. - Få ikke øjenkontakt.

Kate, jeg har læst om geotermisk energi.

- Jeg vil høre dine tanker. - Nej. Nigel?

Nigel, jeg kan stadig se dig.

Nigel?

Nigel. Lad være, Nigel.

Sig frem.

- Sagde far det ikke? - Hvad sagde far ikke?

At han dater nogen.

Nej, jeg har lige set jeres far. Han ville have fortalt mig det.

Okay, så Everett dater nogen. Og hvad så?

- Vidste I det? - Vi hørte det ved et uheld.

Vi svor ikke at sige noget, og det hader jeg jo.

Og I vidste det begge to?

Jeg regnede det selv ud. Der var en masse tegn.

- Bedstefædrene sagde det. - Nej!

Måske har jeg sagt noget.

Også ved et uheld.

Ja. I må nyde frokosten.

Jeg skal lige noget. Undskyld mig.

Vi taler om det her, når jeg kommer tilbage.

- Vil du vide mere? - Ja. Om alt.

- Og hun kører afsted. - Jeg skulle have sagt det.

Dater du nogen? Vi er knap nok blevet separeret.

Al, her er en patient. Og ni måneder er ikke "knap nok".

Dine fædre og børnene vidste det.

Selv Siennas sære kæreste vidste det.

Jeg vidste det. Jeg tager tøj på.

Du skulle ikke høre det på den måde. Jeg kunne ikke finde det rette tidspunkt.

Jeg føler, at når du ikke er ærlig over for mig,

kan jeg ikke stole på dig.

Jeg føler, at jeg har været ærlig over for dig, undtagen med det her.

Jeg kunne ikke få det sagt, Al, og det er jeg ked af.

Det er fint.

Lad os komme videre.

- Fortæl om hende. - Hun hedder Tess.

Og hun havde et ærinde i området,

ville shoppe lidt, gled på noget is, slog sin ankel,

og hun havde brug for en læge, så jeg er den læge.

Så du overtrådte en etisk grænse og gik ud med hende?

- Det er ikke engang en gråzone. - Er det ikke?