Moana

Tekstet af: Landkrabben - Joseph Kerr.

I begyndelsen, var der kun hav...

Indtil Moderøen dukkede op... Te Fiti.

Hendes hjerte, havde den største magt, der nogensinde har eksisteret...

Det kunne skabe liv.

Og Te Fiti, delte det med verden.

Men med tiden, begyndte nogle at søge efter Te Fitis hjerte.

De mente, at hvis de havde det, ville den store skaberkraft være deres.

Og en dag...

Rejste den mest dristige af dem alle, over det enorme ocean, for at tage det.

Han var Halvgud, over vinden og havet.

Han var en kriger...

En svindler!

En hamskifter, som kunne ændre form, med magten fra hans magiske fiskekrog.

Og hans navn...

Var Maui!

Men uden hendes hjerte, begyndte Te Fiti at smuldre.

Og affødte et frygteligt mørke.

Maui forsøgte at flygte, -

- men blev konfronteret af en anden som søgte hjertet.

Te Ka! En dæmon af jord og ild.

Maui blev slået ned fra himlen.

For aldrig at blive set igen.

Hans magiske fiskekrog og Te Fitis hjerte, forsvandt i havet.

Og selv den dag i dag, tusinde år senere...

Er Te Ka og dybets dæmoner, stadig på jagt efter hjertet.

Skjult i mørket, som fortsat vil sprede sig.

Jage vores fisk væk og dræne alt liv på ø efter ø, -

indtil hver og en af os, -

- bliver fortæret af den blodtørstige, uundgåelige døds kæber!

Men en dag, vil hjertet blive fundet, -

af en, som vil rejse ud over revet, -

- finde Maui og bringe ham over det mægtige ocean, -

- for at genindsætte Te Fitis hjerte og redde os alle.

Tak, mor. Det er nok.

- Papa! - Ingen drager udenfor revet.

Vi er sikre her. Der er intet mørke.

Der er ingen monstre.

- Monstre! - Der er ingen monstre! Ingen monstre!

Det er mørket!

Der er intet andet uden for revet, end storme og oprørt hav...

Jeg skal kaste op!

Så længe vi bliver på vores meget sikre ø, er vi okay.

Legenden taler sandt. Nogen må tage afsted!

Mor, Motunui er et paradis. Hvem ville ønske at tage andre steder hen?

Moana!

Der er du, Moana. Hvad laver du? Du skræmte mig.

- Moana vil tilbage! - Jeg ved det. Jeg ved det...

Men du må ikke gå derud. Det er farligt.

Moana, kom nu. Lad os gå tilbage til landsbyen.

Du er vort folks næste store høvding.

Og du vil udrette vidunderlige ting, lille minno!

Åh ja. Men først, skal du lære hvor du hører til.

Moana.

Gør plads. Gør plads.

Moana, her lever vi i landsbyen Motunui, det' nok for dig!

Se, danserne går i gang. De øver en gammel sang.

En gammel sang, hva' mer' kan man ønske sig?

Traditionen gi'r nationen mål og mening, og der er nok at gør'.

Bar' pas på den Taro-rod, så' du på vej!

Vi deler, hva' vi nu har. Det' smart!

Vi griner og fletter kurve, -

til fiskerne vender hjem igen.

Jeg vil derhen!

Hvor blev du af? Moana, bliv på det tørre.

For når du bli'r stor, skal du jo være høvding her.

En skønne dag, så leder du ik' mer', -

- for du ved at lykken findes... - Hvor du er!

- Ta' nu så'n en kokosnød... - Så sprød!

... fra palmerne der!

Det' godt, vi har kokosnødden, der' ikke brug for mer'!

Vi laver net fra dens fibre. Og mælken er go' og sød.

Vi kaster bladene på bålet. I skalderne koges kød.

Vi bruger hver kokosnød!

Hver stamme, hvert blad!

Øen, forsyner os med mad!

- Og alle bli'r! - Det har vi valgt, -

for her, kan vi være trygge.

Og selv når fremtiden kommer... - Ved vi, hva' der sker!

Her har du alt. Du lærer snart, at din lykke, -

- den ska' du altid finde... - Hvor du er!

Jeg danser gerne med vandet, -

med strømmen og bølgerne.

Se, vandet er drillesygt, og ligeglad med følgerne.

I byen syn's folk, jeg er tosset. Det blæser jeg på fordi, -

- det vigtigste er jo, hva' du selv ka' li'.

Og du er stolt og stædig, du ligner jo din far.

Lyt til hans ord, men hør også en stemme dybt indefra.

Måske vil dit hjerte hviske: "Følg stjernen, der blinder dér".

Moana, den indre stemme viser hvem du er.

Far! Jeg så kun på bådene.

Jeg ville ikke gå op på dem.

Kom med. Der er noget, jeg skal vise dig.

Jeg har ville tage dig med hertil, fra det øjeblikk, du åbnede dine øjne.

Dette er et helligt sted.

Et sted for høvdinge.

Der vil komme en tid...

Hvor du vil stå på denne tinde og placere...

En sten på dette bjerg...

Ligesom jeg gjorde.

Ligesom min far gjorde.

Og hans far og hver eneste høvding der nogensinde har været.

Og på den dag, når du tilføjer din sten.

Vil du hæve hele denne ø, højere op!

Du er vort folks fremtid, Moana.

Og de er ikke derude, de er lige her.

Det er tid til, at være den de har brug for.

Vi laver net fra dens fibre. Og mælken er go' og sød!

Vi kaster bladene på bålet. I skalderne koges kød.

Og vi skal beskytte folk, mod rædsel og gru!

Vi har jo, alt hva' vi ska' brug'!

- Og alle bli'r! - Jeg har forstået.

Mit hjem, min plads er på øen.

- Engang når fremtiden kommer... - Ved vi, hva' der sker'.

Ta'r kronen på.

Får råd fra folk her i byen. For sammen bygger vi lykken...

Hvor vi er!

Der hvor hver sti, fører hjem til...

Hvor du er!

- Og du kan finde lykken... - Hvor du er, hvor du er!

For hver eneste storm, forsvinder taget. Lige gyldigt hvor mange blade jeg tilføjer.

Sådan!

Vinden skubbede dem.

Det er godt svinekød!

Åh, jeg mente ikke... Nej, jeg ville ikke...

Hvad? De kalder på mig... Så jeg må... Farvel!

- Du klarer det flot. - Er det snart overstået?

Så tæt på!

Jeg undrer mig, over den kylling der spiser stenen.

Han lader til, at mangle den grundlæggende intelligens der kræves... til stort set...

Alt.

Måske skulle vi bare... Spise ham?

Øh... Nogle gange, ligger vores styrker under overfladen.

Langt under... I nogle tilfælde...

Men jeg er sikker på, at Heihei ikke er så dum som han ser ud til.

Det er høsten. Her til morgen afskallede jeg kokosnødderne og...

Tja... Vi burde rydde de syge træer.

Og vi starter en ny lund...

Der!

Tak, Moana. Hun gør det storartet!

- Det klæder dig. - Høvding!

Der er noget, du skal se.

Vores fælder i østlagunen, fanger mindre og mindre fisk.

Så ændrer vi fiskepladserne.

Øh... Det har vi gjort... Der er ingen fisk.

Så fisker vi på den anden side af øen.

- Vi har prøvet. - Vindsiden?

Og læsiden. De lavvandede steder, kanalerne. Vi har prøvet hele lagunen.

De er bare... Væk.

Jeg taler med rådet. Jeg er sikker på, vi kan...

Hvad nu hvis, vi fisker udenfor revet?

- Ingen tager udenfor revet. - Jeg ved det godt! Men...

- Hvis der ikke er fisk i lagunen... - Moana!

- Og der er et helt ocean. - Vi har én regel!

- En gammel regel, fra da der var fisk! - En regel, der holder os sikre.

I stedet for at bringe vores folk, i fare.

Så du kan løbe lige tilbage til vandet.

Hver gang jeg tror, du er kommet videre.

Ingen, sejler udenfor revet!

Tja, det er jo ikke fordi du sagde det foran din far.

Stående på en båd.

Jeg sagde ikke, "Tag udenfor revet!" Fordi jeg ønsker at være på havet.

Men det vil du stadig.

- Han er hård mod dig, fordi... - Fordi han ikke forstår mig.

Fordi han var dig.

Tiltrukket af havet.

Han tog en kano, Moana. Han krydsede revet.

Og fandt et nådesløst hav.

Med bølger som bjerge.

Hans bedste ven tiggede, om at komme med på båden.

Din far kunne ikke redde ham.

Han håber, han kan redde dig.

Nogle gange, er den vi ville ønske, vi var. Og hvad vi ønskede, vi kunne gøre.

Bare ikke meningen.

Jeg har altid stirret udover vandet.

Følt mig, lidt som en strandet. Uden at vide, helt hvorfor./i>

De si'r: "Tænk på folket, tænk på landet".

Tænk hvis jeg løber ud i sandet, til vandet og hvad sker der så?

Jeg behersker mig, vender om igen.

Hver en sti og vej, fører altid hen.

Til det samme sted, den forbudte bred.

For jeg må derned!

Se hvor himmel og hav går i et.

Det kalder.

Men jeg forstår, jo ik' hvorfor.

Hvis jeg nu sejler ud og har vinden i ryggen!

Hva' ku' jeg nå?

Hvis jeg gjorde det. Og det ku' jeg godt finde på.

Jeg ved, alle men'sker her i landet, føler sig som fisk i vandet.

Alle gør hvad de nu ka'.

Jeg ved, ingen men'sker her i landet, ønsker alt muligt andet.

Så det er nok ik', det jeg skal.

Jeg kan føre an, gøre folket stolt.

Tænke på mit land, holde hovedet koldt.

Men mit hjerte si'r: "Gå en anden vej".

Hva' der galt med mig?!

Solens stråler der glimter i vand, det blænder!

Men hvem forstår, den trang jeg får?!

Havets kald, er så tydeligt og klart.

Og jeg brænder! Jeg vil forstå!