A Fistful of Dollars (Per un pugno di dollari)

En nævefuld dollars

Dig? Er det dig igen? Smut!

Ud, sagde jeg. Smut!

Smut så! Smut!

Far!

Usle hund! Jeg skal lære dig!

Far!

Kom.

Velkommen, fremmede. Jeg hedder Juan de Dios.

Jeg er klokker. Hvorfor er du her?

For at besøge Rojoerne? Nej, ikke Rojoerne.

Baxterne? Nej, måske heller ikke dem. Vil du gerne være rig?

Så er du kommet til det rette sted, hvis du bruger hovedet.

Alle her er enten blevet rige -

- eller er døde. Hvad vil du købe? Våben? Sprut?

Nå, du er sælger. Bly for guld?

Du bliver rig her. Eller bliver dræbt. Juan de Dios ringer med klokkerne.

Vær hilset, min ven. Det er ikke smart at begive så langt væk hjemmefra.

- Han valgte vel den forkerte vej. - Eller den forkerte by.

Hans helt store fejl var at blive født.

I den mundering kan du få arbejde som fugleskræmsel.

Nej! Fuglene vil da bare skræmme ham.

Goddag.

Du bliver ikke rig på den måde. Du bliver snarere dræbt.

Her er ellers ballade nok. Hvad vil du?

Have noget at spise og drikke.

- Der er vand der. - Nej, ikke vand.

Spise og dræbe. Det er det eneste, typer som dig kan.

Du kommer til at skrive det på min regning.

Ja, du har ingen penge.

Du er jo kun lige kommet. Men hvis du er villig til at dræbe -

- skal du nok finde en, der gerne vil betale for det.

Min roulette. Den er også død.

Der kommer aldrig nogen. Vi bruger tiden på bisættelser og begravelser.

Ja. Jeg har aldrig før set så død en by.

Det kommer du aldrig til.

- Hvad er der galt? - Der er for mange mord.

Har du set kvinderne? De er alle sammen enker.

Her er kun enker. Man opnår kun respekt ved at dræbe.

Så der er ingen, der arbejder længere.

Der er vist en, der er uenig.

Ja.

Ved du, hvorfor Piripero kiggede på dig? For at tage mål.

Han er så erfaren, han kan gøre det med et enkelt blik,

Det er ikke min spøg.

En skønne dag vil de mordere gøre dig kold.

Så derfor skal du væk herfra.

Her ønsker du ikke at blive.

Så spis op og smut.

Jeg kan jo ikke betale.

Det er på husets regning.

Men se at komme ud af San Miguel.

- Hvor fører den hen? - Op til altanen.

Hvad skal du deroppe? Hallo!

Se mig omkring. Alt ser anderledes ud oppefra.

Der er ikke noget deroppe. Se at komme væk.

- Hvem er de? - Banditter.

Banditter og smuglere.

De kommer herned fra Texas for at forsyne sig med våben og sprut.

Det er billigere. De tager tilbage og sælger det til indianerne.

En by, der sælger det, må være rig.

Ikke byen. Kun dem, der sælger.

Bosserne skummer fløden.

Nogen skal holde orden. Der er en boss i alle byer.

Ja, men når der er to, så er der en for meget.

To bosser? Interessant.

Nemlig, interessant. Rojobrødrene. Tre brødre, der sælger sprut.

Og så er der Baxterfamilien. De sælger våben.

Hvis jeg ikke tager helt fejl, har du mødt Baxter.

- Ja, vi har mødtes. - Du er heldig.

De skyder normalt ikke kun efter dyret.

Hvis man forlader sit hjem og kommer her -

- ringes der med klokken, og Piripero sælger en kiste.

To bosser.

De har hyret alt pak på begge sider af grænsen.

Og de betaler med dollar.

Baxterne der.

Rojoerne der.

- Og mig midtimellem. - Og hvad vil du gøre?

Den skøre klokker havde ret.

Der er penge at tjene her.

Hvis du tænker, hvad jeg tror... Så lad være med det.

- Hvem af dem er stærkest? - Hvem der er stærkest?

Rojoerne, særligt Ramón.

Don Miguel Rojo, jeg vil gerne snakke med dig.

Jeg hører, du hyrer folk.

Jeg er muligvis til rådighed.

Men inden du hyrer mig, skal du vide...

...at jeg ikke er billig.

Gør tre kister klar.

- Farvel, amigo. - Fatter du det ikke, fremmede?

Vi bryder os ikke om skurke som dig. Hent dit muldyr.

Lod du ham slippe væk?

Det er det, jeg gerne vil snakke om.

Han har det rigtig skidt.

Mit muldyr. Han blev ophidset, da I skød efter hans fødder.

Hallo.

- Laver du sjov eller hvad? - Nej.

Jeg ved godt, det var for sjov. Men det forstår muldyret ikke.

Men hvis I nu sagde undskyld...

Det er ikke pænt at grine.

Det bryder mit muldyr sig ikke om.

Han får den tossede tanke, at I griner af ham.

Men hvis I siger undskyld, som jeg ved, I vil...

...vil han måske tro på, at I ikke mente det.

Jeg så det hele. Du dræbte alle fire.

Det bliver betalt. Du bliver klynget op.

- Hvem er du? - Du må ikke skyde.

Jeg er John Baxter. Sherif.

Hvis du er sherif, så se at få begravet de her mænd.

Jeg tog fejl. Fire kister.

Hyp!

Jeg sagde jo, jeg ikke var billig, men jeg er det værd.

98, 99, 100.

Resten når du er færdig.

Hvornår skal jeg begynde?

Jeg har ikke travlt, ikke lige nu.

Med fire færre Baxtere kan jeg lige så godt komme i gang.

Om få dage kommer kavaleriet forbi -

- og militæret skal ikke stikke snuden i vores sager.

Du lader til at være velinformeret.

På disse egne kan en smule informationer redde ens liv.

Den her kan ikke have haft stor værdi for ejeren.

Det er min bror Ramóns værk. Han øver sig på den.

Når han har en skyder i hånden, lader han sig ikke stoppe.

Den er et af hans yndlingsmål -

- når han altså ikke har andet at skyde på.

Jeg er nysgerrig efter at møde din bror.

Det er Chico, en af mine mest betroede mænd.

Følg med ham. Han viser dig op på værelset.

Du skal føle dig hjemme.

Jeg er ikke så glad for at have et hjem, men lad os gå derop.

- Hvem er det? - Hun hedder Marisol.

Hende skal du bare glemme.

Her er dit værelse.

Du gav ham 100 dollar. Så meget har vi aldrig før betalt.

Hvorfor har du hyret ham?

En skide gringo i huset, der får 100 dollar?

- Så meget betaler vi aldrig. - Vi kan ikke lade ham -

- gøre, som han vil. Han kan finde på hvad som helst. Jeg vil have orden.

Hvis det er alt, du ønsker, så findes der en billigere måde.

Gør det af med ham.

- Hvem skal gøre det? Dig? - Ja. Hvorfor ikke?

Et skud i ryggen, og så er han skaffet af vejen i løbet af ingen tid.

Jeg kunne sagtens gøre det nu.

Han venter det ikke, og jeg ville kunne tage pengene.

Du er dum, Esteban. Selv om du er min bror.

En kugle i ryggen? Og så er det slut.

Hvad hvis du ryster lige på hånden og kun sårer ham?

Kavaleriet ankommer snart, og han er hurtig på aftrækkeren.

- Jeg tænkte bare... - Det skal du ikke!

Lad mig om at tænke.

Gå op til ham. Spørg, om han mangler noget og bliv ven med ham.

Den her by skal forblive fredelig, indtil Ramón kommer tilbage.

Er du med? En fredelig by.

Jeg er Esteban Rojo. Min bror bad mig...

Hvad laver du?

Jeg flytter.

Men alle vores mænd bor her hos os.

Det lyder hyggeligt, men I er ikke lige mine typer.

Desuden sagde din bror, han ikke har brug for mig lige nu.

Stands!

- Sergent. - Ja, kaptajn?

Vi tilbringer natten her. Sørg for, forsyningerne kan hentes her.

Placer ekstra vagter ved diligencen.

Javel.

Hvad tror du, de har i diligencen?

Det er nemt at finde ud af. Gå derhen og kig ind i den.

Hvis de skyder mod dig, er det guld.

Det er ikke en dum idé.

Leder du efter noget?

Goddag.

Skrid, yankee. Væk.

Hvorfor sover du ikke?

Jeg bliver bekymret, når du ligger og stirrer.

Jeg tænker over, hvad der var i diligencen.

Det er noget, de mener, er meget vigtigt.

Jeg stillede spørgsmål til kaptajnen og var nær blevet anholdt.

Hvem er Marisol?

Få nu sovet. Du har brug for det.

Hun er alt for farlig selv for dig.

Jeg spurgte bare, hvem hun er.

Hun er en kvinde. Ramón er forelsket i hende.

Har du så forstået det?

Alle i byen taler om Ramón.

Jeg vil gerne møde ham.

Hvis du er klog, så holder du dig væk fra ham så længe som muligt.

Der er soldaterne. De rejser videre meget diskret.

Sært. De er på vej mod grænsen.

Sig mig engang...

...er du altid klædt sådan, når du sover?

Bare rolig. Sengetøjet er ikke blevet beskidt.

Nej, vent. Jeg kommer med.

Jeg vil se dig rode dig ud i problemer.

Okay. Så går vi.

Det er ligesom at lege cowboyer og indianere.

- Kaptajn. - Velkommen, løjtnant.

Der har du som lovet guldet.

Jeg håber, våbnene har samme værdi for os.

Det kan du tro. Vi afprøver dem sammen.