London Fields

Dette er en sand historie, men jeg fatter ikke, at det virkelig sker.

Det er også historien om et mord.

Sikke heldig jeg er.

Og det er først og fremmest en kærlighedshistorie.

Jeg kender morderen.

Jeg kender den myrdede.

Jeg kender tidspunktet.

Jeg kender stedet.

Jeg kender motivet, og jeg kender metoden.

Jeg kender alle hovedpersonerne.

Jeg kunne ikke stoppe dem, hvis jeg ville.

Dig.

Altid dig.

Man kan ikke stoppe folk, når de først er begyndt.

Vær sød.

Man kan ikke stoppe folk, når de begynder at skabe.

Det er, hvad hun altid har ønsket.

Det hele startede for tre uger siden, da jeg kom med natflyet fra New York.

Ingen ved deres fulde fem vil tage til London i øjeblikket.

De er bange for, at slutningen på krisen bliver,

at alt bliver kaos.

Jeg troede, jeg ville finde noget, jeg kunne skrive om.

Jeg skriver fiktion, men mine romaner...

er ikke rigtig fiktion.

Du er ankommet til din destination.

Der er ikke mange mennesker,

der tager til gode gamle London i disse dage.

Jeg svarede på en annonce i New York Review of Books.

Den berømte forfatter Mark Asprey ønskede at bytte lejlighed.

Han ville være druknet i anmodninger,

havde det ikke været for krisen.

I stedet endte stakkels Mark i min lortelejlighed i Hell's Kitchen.

Det var satans.

Og jeg fik nøglerne til hans inspirerende fireværelseslejlighed

i hjertet af London.

Hr. Samson Young, her er hr. Mark Asprey.

Jeg ville høre, om du havde klaret den lange flyvetur.

Lad, som om du er hjemme.

Du må endelig røre ved... alting.

Alting i lejligheden har givet inspiration til en bog

eller i det mindste en millionomsætning.

Det håber jeg også, det vil give dig.

Jeg er ked af rodet.

Jeg er i gang med at renovere.

På grund af den udbredte panik kan man ikke få det, man skal bruge,

lige meget hvor mange penge man vil bruge.

Jeg har efterladt min tredje roman på bordet.

Crossbone Waters.

Det skader ikke at læse klassikerne igen...

for at få inspiration.

Din lejlighed er fantastisk.

Jeg anede ikke, den ville være så

vidunderligt nedtonet.

Som du ved, bor min seneste hovedperson i Hell's Kitchen,

og jeg tror, jeg vil gøre ham endnu fattigere.

Det bliver bare så godt, og jeg kan ikke takke dig nok.

Jeg håber bare, du hygger dig.

Hej, tiger.

Forresten.

Jeg håber, du får en chance for at nyde spejlene.

Det gør jeg.

Vi snakkes ved, min ven.

Hvis London er en pub, og man vil have hele historien,

hvor tager man så hen?

Man tager på pub i London.

Hej!

Her er han.

Samson Young.

Min berømte, amerikanske ven.

- Her har vi min ven, Thelonius. - Hej.

Dean, Zbig, Zbig Two, Big Dread.

- Shakespeare. - Shakespeare.

Norvis, Fucker, Bogdan, Juniper...

Ja, det er Pepsi, Pongo og Gud.

Og min kammerat Guy Clinch.

Han er adelig.

Jeg er sikker på, han er fætter til dronningen eller kongen.

Han havde lidt problemer, da han først kom på Black Cross.

Men jeg præsenterede ham for nogle ansigter, og nu har han sit eget.

Guy Clinch, Samson Young.

- Godt at møde dig, Samson. - Kald mig Sam.

Sam er lige ankommet.

Amerikaner. Forfatter.

For satan.

Er du okay?

- Nej, lånehajer. - Lånehajer?

Det burde du virkelig ikke, Keith.

Når jeg har lånt penge af dig, har jeg da betalt dem tilbage, ikke?

Nej, du har aldrig betalt mig tilbage.

- Hyggeligt at møde dig, Sam. - I lige måde.

Du låner ikke penge til folk, gør du?

Nej, jeg er bare en fattig forfatter.

Hvorfor skulle de eje mig?

Ja.

Jeg er bagud med huslejen.

To uger.

Jeg sætter pris på din tillid.

Ja, okay.

Jeg måtte låne en smule fra den gamle lånehaj, Kirk Stockist.

Problemet var bare, jeg allerede skyldte for min darttræning og andre ting.

Jeg genkender stanken, men ikke ansigtet.

Så måtte jeg låne penge af Ashley Royle

for at betale renterne på lånet fra Kirk.

Du har en uge.

Så vil du lide.

Det ville have været fint, var det ikke for en dårlig investering.

Så nu måtte jeg låne penge af min gamle ven Chick Purchase.

Problemet var, der var ondt blod mellem os.

Ved du hvad?

Jeg er faktisk meget glad...

for at låne dig så meget.

Så kan jeg nemlig smadre dig,

når du ikke betaler tilbage.

Kild mig ikke der.

Og det er ikke hurtigt overstået.

Og jeg lover dig, du ikke vil nyde det.

Så mit råd til dig...

er at nyde livet, mens du kan.

Brug lidt af dem på en tøs, ikke?

Nu vil de alle tre have deres penge.

Alle deres penge med det samme.

Pas på dig selv.

Du spiller ikke dart, vel, Sam?

Jeg kan lære dig det.

Dart...

er skæbnen.

Åh gud.

Har I Gauloises-cigaretter?

Vi sælger ikke franske smøger, min pige.

Carlyle, kom her.

Okay.

Hent de franske smøger til damen, okay?

Kom så. Afsted.

Stakkels sørgende pige, hvad?

Er verden imod dig?

Jeg har boet nede ad gaden i over et år,

og det er første gang, jeg er her.

Jeg har altid gerne villet se det.

Jeg har bare aldrig turdet.

Jeg går ud fra, du har været til begravelse.

Det var vel ikke noget familie, vel?

Ikke nogen, jeg kendte særligt godt.

Men det er alligevel en god ting.

At vise respekt, ikke?

Her står vi ved et sort huls begivenhedshorisont.

Alt, som passerer denne grænse, herunder stof og fotoner,

kan ikke flygte.

Det sorte slør.

Det klæder dig virkelig godt.

Det er sjældent, man har anledning til at bære et.

Folk burde dø noget oftere.

Hvad er dit navn, søde?

Nicola Six.

"Sex"?

Nej, S-I-X.

Smut.

Tak.

Det er en ære... at tjene dig.

Er du okay?

Undskyld.

Tak.

Jeg må afsted.

I har været meget venlige.

Keith.

Det gør du ikke, vel? En pige som hende?

- En pige som hvad? - Tja...

Hun drømmer om det.

- Hun tigger om det. - Hun har lige været til begravelse.

Så beder hun om det.

Livet fortsætter vel, ikke?

Jeg havde to lovende karakterer i Keith og Guy.

To mænd, der var vidt forskellige.

Men intet af det her ville være sket uden pigen.

Der var ingen bog uden pigen.

Man siger, at det første, der forsvinder, når solen bliver varm, er blomsterne.

Der vil ikke være flere blomster.

Jeg kan godt lide en pige som dig,

en skønhed.

Med hovedet i skyerne.

Mig?

Jeg er Handy Andy.

Du ved, jeg er hr. fiks-det.

Hvad er dit telefonnummer, Nic?

Og så bor hun i min bygning.

Utroligt.

Knivoverfald-Ondskab-Skyderi

Smertepakken fra dr. Slizard kom frem i rette tid.

Som en æske chokolade.

Hvorfor kan jeg ikke?

Hvorfor kan jeg ikke skrive?

Jeg skriver.

Jeg er forfatter.

Fra det øjeblik Nicola begyndte at tænke sammenhængende,

vidste hun to mærkelige ting.

Jeg har altid vidst, hvad der ville ske.

Den anden ting var, at hun ikke måtte fortælle nogen om den første.

Hun kunne se ind i fremtiden på en særlig måde.

Nicola så mange tings død.

Hun vidste, at hendes unge veninde Dominique ville falde i døden.

Så smertefuldt.