Star Trek: Discovery

EN ORIGINAL SERIE FRA NETFLIX

De kommer.

Atom for atom...

De vil samle sig om os.

De vil udslette vores eksistens...

Der er kun én måde at møde denne trussel på.

Ved at genforene de fireogtyve stridende klaner

i vores imperium.

Vi har glemt den Uforglemmelige.

Den sidste, der forenede stammerne.

Kahless.

Forenet under én tro...

...skal Klingon bestå.

Og derfor skal bavnen lyse i dag.

For at forene... vort folk.

For at stå sammen mod dem, der bringer død med ordene:

"Vi kommer med fred."

Vi kommer med fred. Er det ikke idéen bag Stjerneflåden?

Det har jeg lært dig.

Stoler du ikke på mig?

Med mit liv,

men du er stadigvæk faret vild.

I høj grad.

Teknisk set er vi faret vild.

Hvornår mon den storm når os?

Om cirka en time, 17 minutter og 22 sekunder.

Og derfor ved jeg, hvor vi er.

Brønden skulle være denne vej.

Denne tørke vil vare i 89 år.

Crepusculanerne kan blive helt udryddet.

Kan du se de ægsække?

Det er deres afkom.

De har levet her i over tusind år, Michael.

Jamen, hvis vi ikke gør noget nu, får de ikke tusind timer mere.

Strålingen fra en meteorboringsulykke har udtørret deres grundvand.

Hvis vi kan komme ind uden at blive set, så kan vi undgå General Order 1.

Og der har vi brønden.

Jeg tager det i mig.

Du lidettroende.

Jeg tvivlede aldrig.

Hvad kræver det at bryde gennem?

0.7 sekunders salve med 13.5 i intensitet.

Georgiou til Shenzhou , to til transport.

Stormen bevæger sig hurtigere end ventet. Skibet kan ikke opfange os.

Medmindre vi får fat i løjtnant Saru, er vi fanget her, indtil den er ovre.

Vi går en tur.

Følg mine fodspor. Lige linjer.

- Hvor er vi på vej hen, kaptajn? - Nu må du stole på mig, Nummer Et.

Nu er vi faret vild.

De kan umuligt få øje på os.

Vi får ingen kurs uden en stjerne.

Hvorfor går vi væk fra landsbyen?

Tænk, at du har tjent under mig i syv år.

Du er klar til din egen kommando.

Jeg er taknemmelig.

Det havde betydet mere, hvis vi havde en chance for at nå tilbage.

Af sted, Michael.

Hvad nu, hvis du var fanget her i 89 år?

Et sandsynligt scenarie, medmindre vi dør her i ørkenen.

Jamen, hvis du overlever.

Jeg kunne leve blandt de indfødte,

studere deres kultur og forsøge at passe ind.

Og du, kaptajn? Hvad ville du gøre?

Jeg ville slippe væk.

Det er vores fodspor.

- Du går i ring. - Ikke helt.

Hvordan fandt de os?

Med min stjerne.

Den næstkommanderendes logbog, stjerneår 1207.3.

På Jorden er det søndag, d. 11. maj, 2256.

USS Shenzhous mandskab er kaldt til Føderationens grænse

for at undersøge skader på en interstellar-sender.

Skaderne var svære at vurdere.

Var det en asteroide?

Eller var det et forsøg på at forkrøble Stjerneflåden?

Og hvem står bag?

Jeg er optimistisk på trods af dette.

Andet er svært med denne udsigt.

Et binært stjernesystem.

Rundt om de to sole

kolliderer is, støv og gasser og danner de planeter,

som nogen vil kalde hjem.

En ydmyg påmindelse om, at liv skabes af kaos og ødelæggelse.

Umiddelbart mener jeg, at senderens skader ikke er naturlige.

Det ser ikke godt ud.

Led videre.

Det var blot et udtryk for bekymring.

Gør scanningen færdig, og udtryk fakta.

De har broen, hr. Saru.

Javel.

Ja, Nummer Et?

Deres videnskabsofficer er bekymret.

Saru mener, at senderen blev beskadiget bevidst.

Sarus er kelpien. For ham gøres alt i ond tro.

Hvad mener De? Nogen idé om, hvad det er?

Der er ingen tegn på intelligent liv.

- Men? - Stjerneflådens tech-vedligeholdelse

er eksemplarisk.

Når en sender ikke virker, så sendes et skib ud.

- Så nogen ønsker vores opmærksomhed? - Hvis ja, så har de fået den.

Løjtnant Saru, hvad har vi?

Jeg holder os på maksimal scanningsafstand,

skulle der være trusler derude.

Nummer Et siger, De har en mistanke.

Selvom den næstkommanderende nyder at afvise mine idéer...

- Hun er åbenbart enig. - Virkelig?

Ja, chokerende.

Fændrik Connor. Mine officerer er enige.

- Noter dato og tid. - Javel, kaptajn.

Er det nødvendigt med sarkasme?

Nej, men jeg nyder det.

Der er noget derude.

- Hvad ser De? - Jeg rekalibrerer.

Scanningen afbøjes. Jeg kan ikke finde kilden.

Der er noget, men vi ved ikke hvad og hvor?

Vent, jeg har den.

- Nej, vent. - Kom så, hr. Saru.

Jeg har den.

Forstør.

Ødelagde den vores sender?

Hvad ser jeg på?

Et ukendt objekt.

- Kan vi få detaljer? - Jeg kan ikke målrette den.

Nummer Et?

Afstanden: 2.000 kilometer, retning 358, højde 269.

Cirka 150 meter lang, skjult i accretionsskiven.

Lige under os. Feltet blokerer sensorer.

Der er noget, der hindrer skibet i at behandle billedet.

Som videnskabsofficer

kan jeg bidrage med en dybdegående analyse

og ikke bare læse op fra en skærm. Men...

...nu da den forvrænger vores optik,

hvordan skal vi så se den?

Hvad siger De?

Jeg vil nødigt spekulere uden mere data.

Det vil jeg.

Den ligger på lur.

Dens spredningsfelt indikerer en hensigt.

Så vi dømmer straks noget, som vi ikke forstår?

Faret vild?

- Måske er den bange. - Gemmer sig.

Den håber at blive fundet.

Vi spekulerer.

Jeg... anbefaler, at vi lader den være.

Har vi noget valg?

Ingen målrettelse.

Og vi har ikke en rumkapsel, der kan nå derud.

Jeg prøver gerne. Giv mig et thrusterkit.

De stjerner afgiver stor radioaktiv stråling.

Hun har 20 minutter, før hendes DNA opløses som nudler.

"Som nudler."

Jeg skal kun bruge 19 minutter.

Det virker som et spild. Hvad får vi ud af det?

De ved vel, at vi ikke lærer noget, hvis vi frygter alt.

Ingen mulighed for nye opdagelser.

Pudsigt, jeg troede, opgaven var at tjekke senderen.

I har begge ret.

- Saru, tag med. - Kaptajn?

Der er ingen grund til at risikere flere liv.

Og De, hr. Saru? Vil De også helst undvære det?

Altid, kaptajn.

De ved godt, at når De når feltet,

så kan al kommunikation ryge.

Vi er nået så langt.

Det ville være uansvarligt ikke at identificere objektet.

En sviptur.

En sviptur.

Påbegynder trykaflastningssekvens.

Kommandør, fændrik Danby Connor.

På vegne af kaptajn Georgiou og USS Shenzhou

byder vi velkommen til rute 819,

non-stop rejse til det ukendte objekt.

Temperaturen udenpå er 260 friske grader.

En problemfri tur med kun lidt vragrester.

Kommandør Burnham.

Jeg påbegynder rekognosceringsmission.

Dataindsamling slået til.

Alt er klart.

Interlink-forbindelse til kommandør Burnhams EV.

Forbindelsen er etableret og klar.

Jeg bekræfter retningsbestemt fremdrift for regulering.

Påbegynder sidste systemtjek.

Livsopretholdelse: Nominel.

Ilt-kvælstofmætning: Nominel.

Lufttryk og luftstrøm: Nominel.

Kommunikationsmodul: Aktivt.

Filtre ved 0,01 procents mætning.

Tjekliste fuldført.

Computer, aktiver tændsats.

Hjælperaketter om ti sekunder.

Ti, ni, otte,

syv, seks, fem,

fire, tre, to en...

Kroppen scannes.

Puls, 79 og stiger. Blodtryk, 130 over 70.

- Tallene er høje. - Hun morer sig.

Hun har næsten nået feltet.

Modtaget.

Michael, hold styr på tiden.

- Nitten minutter, ikke mere. - Javel.