Alice in Wonderland

Modne bær, modne bær, råber jeg.

Folk fra øst og vest, kom og køb!

Alice! Hvad er der i vejen? Du er jo ligbleg .

- Jeg kan ikke! - Du skal først synge efter teen.

Du har en halv time at øve dig i.

Slap af og drik en kop stærk urtete. Det gjorde jeg, da jeg var ung.

- Jeg kan ikke synge. - Du har bare sceneskræk.

Jeg står ved din side. Det hele foregår i hovedet.

Du kan ikke tvinge mig til at synge.

Ikke så næsvis, unge dame!

- Gæsterne er her. Har I set min... - Mor, tving mig ikke til at synge.

- Hun er lidt nervøs, frue. - Det er ganske naturligt.

Alice, du lovede mig og far at synge. Alle gæsterne er spændte.

- Det forventes, at du synger. - Men hvis du virkelig ikke vil, -

- så forstår vi det godt. Men gæsterne bliver meget skuffede.

Jeg vil ikke skuffe dig og far.

Bare rolig, skat. Du gør os stolte som paver.

Og husk, uanset hvad der sker... the show must go on.

Hvad skal jeg gøre, Dinah? Og så den sang! "Modne bær...!"

Hvordan kan de forvente, at jeg skal synge for alle de fremmede?

Jeg går tilbage, når alle gæsterne er gået.

Du milde himmel!

Åh, nej! Jeg kommer for sent!

Hvilken længdegrad og breddegrad er jeg mon kommet til?

Jeg ved ikke, hvad ordene betyder, men de lyder kønt.

Længdegrad og breddegrad...

Ved mine lodne ører og knurhår! Jeg er alt for sent på den.

Måske er jeg faldet igennem Jorden og kommet ud på den anden side.

Jeg må huske at sporge nogen, hvad landet hedder.

"Sig mig, er det New Zealand eller Australien?"

Det var mærkeligt...

Nu er jeg kommet indenfor, men hvordan kommer jeg ud?

Gid, jeg havde været mindre.

Den var ikke der før. Kan jeg mon drikke den? Drikker man for meget -

- af en flaske gift, kan det gå gruelig galt.

Men der står ikke ''gift'' på den.

Åh, nej !

Hvad gør jeg nu?

Det bliver mærkeligere og mærkeligere!

Gør den mig storre, kan jeg nå op til noglen.

Og gor den mig mindre, kravler jeg under doren.

Under alle omstændigheder kommer jeg så ud i haven.

Jeg sidder fast!

Jeg sidder fast. Hvad skal jeg gøre?

- Hertuginden hader at vente. - Hjælp mig !

Græder du?

Ja.

Jeg taler heldigvis flydende gråd og snøft.

Jeg er nødt til at gå . Jeg kommer for sent.

I går var alting så normalt, og nu er jeg en kæmpe og sidder fast.

Hvad er det, der gør mig mindre? Det er nok viften .

Hr. Muus!

Hr. Muus!

Hr. Muus!

- Du ved, hvad jeg hedder? - Ja, du ligner jo en mus.

Jeg har travlt. Kom . Jeg skal holde et vigtigt foredrag . Alle kommer.

Mine foredrag skal ses og høres for at blive værdsat.

De deler folk i to lejre. Forrige gang peb de af mig .

Bortset fra én . Han klappede ad pibekoncerten.

Hvad skal jeg snakke om i dag? hvad skal jeg egentlig si'

uanset hvad jeg finder på så kan du være sikker på

at de har hørt det før

hort det for , hørt det før!

jeg er min tids mest beromte foredragsholder

for jeg holder mig til de samme ord, ændrer aldrig en linje

ikke en linje, ikke en linje!

Ikke en linje! Min mor var så fattig, at hun ikke ejede en tone i livet.

Den dumme ko.

Et deprimerende fremmøde. Limfarven slutter ved knæene.

Men publikum ser livlige ud . det er hovedsagen. Ikke døde... endnu.

- Hvad hedder du om forlov? - Alice.

Det kan du jo ikke gøre for.

- Ad, du er jo våd ! - Sid ned . Jeg skal nok tørre hende.

Mine foredrag er de tørreste på denne jord .

Tag plads, alle sammen, mens jeg rømmer mig.

- Kom så i gang! - Valnødder!

Meget vel...

Vilhelm Erobreren, som fik opbakning af Paven...

- Sagde du noget? - Det tror jeg ikke.

Edwin og Morcar, jarlerne af Mercia og Northumbria -

- støttede ham, ja til og med Stigand, ærkebiskoppen af Canterbury...

- Hvordan går det nu, min pige? - Jeg er stadig drivvåd !

Er du sikker? Det lover ikke godt.

Helt enig . Jeg foreslår, vi udsætter mødet -

- og ekspedit vedtager energiske foranstaltninger til afhjælpning af...

Tal dog dansk, mand!

Det, jeg ville sige, var, ipso facto...

Det er bedst at tørre hende med et...

... handicapløb.

- Hvad er et handicapløb? - Handicapløb, handicapløb...

- Hvad er et handicapløb? - Jeg skal lige hente noget.

- Nu siger du noget. - Ja . Hvad er et handicapløb?

Det lader sig bedst forklare ved at afholde et.

Klar...

Parat...

Start!

Et fornemt løb. En sand opvisning af beslutsomhed og... tåbelighed .

- De snyder jo ! - Ja, netop.

Død over zarens fjender!

- Siger du, jeg er en fidusmager? - Nej . Kun at du er vanskabt.

De, som kalder mig vanskabt, må være tossede!

- Se! Mållinjen ! - Hvem vandt? Hvem vandt?

Alle har vundet, der er præmier til alle!

- Hvem uddeler præmierne? - Alice, hvem ellers?

Nu skulle vi sidde i en seng og drikke varm chokolade.

Utvivlsomt.

Vent! Hvor skal I hen? Vent!

Hertuginden ! Åh, nej, åh nej ! Tak, skæbne!

Hun lader mig henrette, det er sikkert og vist.

- Hvad har du tabt? - Et par hvide handsker og en vifte.

- Jeg hjælper gerne med at finde dem . - Hvad laver du egentlig her?

- Prøver at komme ud i haven . - Hent nogle nye handsker og en vifte.

Han behandler mig som en stuepige.

Frederick Kanins hus!

Tænk, at en kanin kan bo så fint. Tingene må have kostet en formue.

Eller mere.

Der står ikke.: ''Drik mig'' som på den anden flaske.

Der sker sikkert noget spændende, hvis jeg drikker det.

Bare den gør mig stor igen.

Føj! Det må være nok.

Du store kineser! Hvad gør jeg nu?

Åh, nej!

Den sidder fast.

Jeg prøver vinduet på bagsiden.

Peter! Så hjælp mig dog!

Jeg er her, Deres Nåde. Jeg var ude og grave efter æbler.

Hvilken herlig morgen ! Med lærker i luften og snegle på jorden.

Ikke nu, Peter! Hjælp mig nu bare!

Opsedasse! Det er ikke godt for grøntsagerne.

- Hvorfor har vi agurker, Peter? - Fordi de er grønne, Deres Højhed .

Det anede mig . Sig mig, hvad er det der i vinduet?

Øjeblik. Nu skal jeg se efter.

- Det er en arm ! - En arm? Hvem har så stor en arm?

- Ingen . Men det er altså en arm . - Den skal ikke være der. Fjern den.

- Skal jeg, Deres hojhed? - Ja. Er du en bangebuks?

Nej, nej . Mine ben er bange, men resten er modig som en løve.

- Der er intet at være bange for. - Så gør det selv.

Jeg er for rig til den slags. Jeg har ikke råd til at dø.

Hjælp mig ud, en eller anden ! Jeg sidder fast!

Hvorfor vil ingen hjælpe mig? Jeg kan ikke selv komme ud .

- Hvorfor falder De hele tiden? - Fordi det er sjovt. Hjælp mig op.

Tag min højre hånd . Nej, det er min højre hånd .

Ole!

- Vi behøver din hjælp. - Hvad er der sket?

- Han lider af faldesy ge. - Hent en stige.

Forsigtig med stigen ! Du risikerer at ramme...

Undskyld, sir.

Sæt stigen op ad huset. Sådan. Så klatrer du derop.

- Hvorfor det? - Du skal ned i skorstenen -

- for at se, hvem der er derinde. - Hvorfor?

- Fordi jeg ikke kan komme ind . - Det var snedigt udtænkt, sir, -

- men min ry g tåler ikke skorstene. Jeg har arvet det fra min mor.

- Så gør du det, Ole. - Mig?

- Ja, dig . - Så pyt da.

Fart på!

Forsigtig . En af teglstenene er løs.

Fint. Du fandt den.

Peter, sig, han skal kravle ned i skorstenen .

Ole! Ned i skorstenen med dig!

Gid, han ville lade være.

Du kan vove på at klatre ned gennem skorstenen!

Der har vi jo Ole!

- Ole, hvad skete der? - Løft hans hoved. Lidt cognac.

- Tak, Deres Nåde. - Det er ikke til dig!

Beklager. Jeg elsker cognac. Det ligger i generne.

- Hvad gik galt, Ole? - Noget gav mig et spark bagi .

- Så for jeg til vejrs som en raket! - Sådan taler en sand irer.

Det her lover ikke godt. Vi er nødt til at brænde huset.

God idé. Skal jeg synge en gammel irsk sang?

- Nej . Brænd nu bare huset! - I kan tro nej!

Ikke så længe jeg sidder herinde.

En trillebor fuld med nodder skulle kunne gore det.

Klar, parat. . . fyr!

Hold op! I kan vove på at gøre det igen.

Det er ikke rigtige småsten . De er bløde som sandkage.

Nu vil jeg finde den fine have. Dér vil ingen lede efter mig.

Alting ser anderledes ud herfra. Jeg er nodt til at kigge op.

Små mennesker har garanteret tit hold i nakken.

Jeg anede ikke, at jeg selv engang skulle havne i et eventyr.

Man burde skrive en bog om mig. Jeg skriver en, når jeg bliver stor.

Sir, hvem er De monstro?

Major kålorm, med kors og bånd og stjerner på. Dronningen -

- trofaste undersåt, engelsk patriot...

Hvem er du?

- Det ved jeg faktisk ikke. - Så ved jeg det heller ikke.

Jeg ved, hvem jeg var i morges, men jeg forandrer mig hele tiden .

Forklar dig selv, ellers svarer jeg ikke for følgerne.

Det kan jeg ikke, for jeg er ikke mig selv, hvis du forstår.

Nej, det forstår jeg ikke.

Jeg har antaget så mange størrelser, at jeg er helt ør i hovedet.

- Hvorfor? - Hvis du blev til en sommerfugl, -

- ville du også synes, det var besynderligt, ikke?

- Næ. For mig er intet mærkeligt. - Tal ikke til mig på den måde.

- Hvordan? - I korte sætninger.

Det er meget forvirrende. Somme tider bryder jeg i gråd.

- Hvorfor? - Fordi jeg glemmer ting .

- Og jeg forandrer mig konstant. - Dårligt tegn. Vær på vagt.

- Hvilke ting glemmer du? - Sange og digte.

Av, den var værre. Tag dig sammen og sig:

"Du er gammel, fader Wilhelm". Rejs dig, når du synger og fremsiger.