The Gentleman Driver

Selv på motorsportens højeste niveau

skal der være mindst en amatør-kører på holdet.

Der er ofte tale om succesrige forretningsmænd,

der har råd til at konkurrere i denne elitesport.

De kaldes gentleman-kørere.

Motorsport er det ultimative meritokrati.

Man klarer det godt, bliver bemærket, er i den forreste del af feltet.

Men det kræver en indsats.

Alverdens teknologi er ingen hjælp.

Det handler om den menneskelige dimension.

Udholdelsesløb domineres af fabrikanter,

der bruger flere hundrede millioner euro, dollars eller yen på at være med.

Der er ganske enkelt tale om

de teknologisk mest avancerede racerbiler i verden.

Disse biler kører mindst lige så hurtigt i svingene som en Formel 1-bil.

Men det er det menneske, man forbinder med teknologien,

der gør forskellen,

og derfor er det så fantastisk en sport.

I Le Mans, hvis man tæller timerne,

bliver der kørt mere om kap, med en højere gennemsnitsfart,

end i hele Formel 1-sæsonen.

Og dog deltager gentleman-køreren stadig.

#98 Aston Martin, de klarer det flot.

De fører i deres klasse, og Paul Dalla Lana, der ikke er professionel,

kører sejren hjem.

Vi ved, at de professionelle kører på så højt et niveau,

at de næsten udligner hinanden.

Så forskellen mellem at vinde og tabe er din gentleman-kører.

Det er fascinerende.

Dalla Lana i bil #98 fører i Le Mans.

Det er det, folk drømmer om!

Godt gået.

Fem perfekte omgange til, okay? Fem til.

En Aston ryger af banen.

Det er #98! Den førte i sin klasse, Dalla Lana!

Katastrofe!

Lille fejl, enorme konsekvenser,

og hele #98-teamets håb er knust.

Man føler for Paul Dalla Lana.

Sejren var inden for rækkevidde, men forsvandt på et splitsekund.

Vi førte med to omgange, og min opgave var ret enkel:

At køre sejren hjem.

Jeg var der rent mentalt.

Men jeg kunne ikke klare det rent fysisk,

og det er en høj pris at betale.

Fordi konkurrencen er så hård, kunne vi ikke komme tilbage.

Gentleman-kørere er ikke professionelle, de er rige.

De har masser af penge.

Flere penge end fornuft.

Mike Conway overhaler en Aston Martin. Åh, nej! Det går galt!

Der er talenter i feltet, men der er også tvivlsomme talenter,

som træffer tvivlsomme valg.

Toyotaen får et lille bump.

Han kommer ikke forbi!

Nogle af dem er bedre end andre.

Jeg har læst, at det skaber en smule...

...bestyrtelse blandt de professionelle en gang imellem.

LMP3-bilen rammer AF Corse Ferrarien

og bliver straffet.

En gentleman-kører er en, der betaler for at deltage

og ikke omvendt.

Jeg ville ønske, at jeg var rig nok, men det er jeg ikke.

I henhold til reglerne skal holdene

bestå af en gentleman-kører og to professionelle.

Jeg mener, at gentleman-kørere

er en del af motorsport-traditionen.

De er flamboyante. De er ikke så programmerede.

De begår stadig fejl.

Publikum elsker dem, der begår fejl og snurrer rundt bare en gang imellem.

Det har vi gudskelov nogle gentleman-kørere, der gør for os.

Gentleman-kørere var i mange år motorsportens hjerteblod.

Henry Ford sagde, det første motorløb fandt sted, da den anden bil blev bygget.

Dem, der havde råd til at købe bilerne, var ofte ret velhavende,

så i begyndelsen var alle kørerne gentleman-kørere.

Der var ingen professionelle dengang.

Det er forsvundet nu,

så gentleman-kørerens sidste bastion er racerløb,

helt op til VM-niveau.

De spiller en vigtig rolle i sporten, fordi de bringer penge ind i sporten,

men også fordi de repræsenterer os, fansene.

Hvis man har råd, kan man købe et baseballhold

eller et NFL-hold,

man kan du også spille quarterback på det? Nej, det ville være latterligt.

I denne gren af motorsporten kan man gøre præcis det.

Hvis man kommer op på et højt nok niveau,

så kan man køre mod sportens store navne.

Bilerne er blevet mere sofistikerede og hurtigere,

så gentleman-kørerens job er blevet sværere.

Rige forretningsmænd, der kører løb for sjov i weekenden, der er svært i dag.

Måske er det umuligt.

Hvis man ser tilbage på folk som Steve McQueen og Paul Newman,

så tog de fri fra deres skuespiljob for at køre racerløb.

Patrick Dempsey kører på fuld tid nu

og arbejder kun sporadisk som skuespiller.

Han traf det valg

for at nå op på det nødvendige niveau til VM.

Motorløb er afhængighedsskabende.

Man løber en risiko,

man arbejder på skæve tidspunkter, og man rejser meget.

Det er ikke nemt.

Hvis man vil deltage og være god til det,

så skal det være en passion.

Jeg hader udtrykket "gentleman-kører".

Vi er alle passionerede kørere.

Nogle af os startede, da vi var seks,

og nogle af os startede senere i livet.

Men jeg har altid villet være den bedste til alt, jeg prøvede.

Hvis man ikke prøver at vinde hver gang,

så er det nok bedre at finde noget andet at lave.

Som forretningsmand, og også i motorsportverdenen,

har man et ret krævende publikum bestående af én person.

Man ser sig selv i spejlet

og siger: "Lykkedes det eller ej?"

Det er det, der motiverer mig, og jeg ville ikke have det anderledes.

Racerløb får mig ud af sengen om morgenen.

Jeg er motiveret, og jeg presser mig selv,

men når jeg hører andre tale om mig,

så lyder det, som om jeg presser mig selv til sindssygens rand.

For mig virker det normalt. Det er det, der skal til.

Det gælder alting, både i sport og forretning,

at der skal være noget i dit hoved, der siger: "Jeg kan gøre det bedre."

"Bedre end ham, hende, dem.

Bedre end jeg lige gjorde det."

Denne søgen efter perfektion

er det, som motorsport handler om.

Vi var her for to år siden, og vi klarede det rigtig godt.

Vi har en masse data fra for to år siden,

og så har vi min data fra i fredags.

Vi lægger den henover.

Min styredata,

min bremsetryk og acceleration,

fra første til tyvende sving.

Denne data er altafgørende.

Vi tager en tiendedel af et sekund her og en tiendedel af et sekund der.

Tyve omgange, tyve sving,

så bliver en tiendedel af et sekund til to sekunder.

Alt er datastyret - alting. Forretninger og det her.

Jeg fik mine regnskaber med e-mail i aftes,

så jeg laver skat. Det var det, jeg gjorde på mit værelse.

Jeg troede, at jeg kunne holde fri, men jeg gennemgik mine regnskaber.

I morges

slukkede jeg for alt det og ser på denne data i stedet.

Så mit liv går fra det ene til det andet.

Det holder aldrig op.

En gentleman-kører bruger

et sted mellem en og fem millioner dollars på at deltage i en sæson.

Der er ingen præmiepenge.

Man skal forstå, at gentleman-kørere er en integreret del af sporten.

Uden deres penge

ville nogle hold ikke eksistere og køre racerløb.

Det er et anerkendt faktum, for der er en klasse,

både i GT- og i prototypeklassen,

hvor der skal være en ikke-professionel kører i bilen.

Det tilfører sporten noget.

Det fjerner ikke noget, men tilføjer noget.

Det bringer flere fans ind,

for de tænker: "Hvis jeg bare havde pengene,

så ville jeg gøre det samme."

17. SEPTEMBER, 2015

Ingen af svingene er sene toppunkter, Ricky.

Hvad er dit bremsepunkt?

Det er 120.

Det er dybt.

Du skal slippe bremsen, så du har fart på mod toppunktet,

og så skal du finde punktet.

Den ekstra fart bagerst hjælper med at vende bilen.

Det er et ritual at gå banen før hvert løb.

At gå banen med gentleman-køreren er vigtigt,

for som professionelle kørere

kan vi forklare, hvordan de skal tage hvert sving.

De ser på svingene som racerkørere,

men også som forretningsmænd.

Han viser mig på computeren, hvor jeg skal bremse.

Jeg ved ikke, om han har ret. Det finder vi ud af i morgen.

I motorsport

konkurrerer flere klasser samtidig på den samme bane.

Nogle klasser er forbeholdt professionelle,

mens andre har en blanding af professionelle og amatører.

Bilen og stopuret ved ikke,

om der er tale om en gentleman-kører eller en superstjerne.

Når hjelmen er på, gør det ingen forskel.

Så den professionelle kørers opgave,

når de er på team med en, der ikke er professionel,

er, at give dem hjælp og råd,

og at gøre dem hurtigere og mere homogene.

En racerkører i pitten

har måske 20 sekunder til at løse alle problemer,

og så skal de i pitten

hvor alt sker 100 % lige med det samme,

for ellers taber man tid til konkurrenterne.

Det er ren rutine for de professionelle.

De bedste amatører skal træne sig op til det.

I WEC kører vi med de bedste hold, så der er meget at lære,

og det ville være en fejl ikke at suge alting til sig.

Vi er et hold, så hvis én vinder, så vinder vi alle.

Jeg husker ikke, at det gik ned ad bakke.

Man kan ikke mærke det i bilen.

Nedad er godt, for jo mere vægt, jo hurtigere kører man.

Den første gang kører jeg hurtigere end dig.

Mennesket har konkurrenceinstinkt.