The Sheep Detectives

FÅRBRYDELSEN

Kære Rebecca, -

jeg ved, at du har mange spørgsmål.

Det har jeg også. Livet er jo et mysterium.

Men der er et svar på alle universets store gåder.

Et hemmeligt trick til at være lykkelig, og her er det:

Får.

Jeg mener det. Det er faktisk får.

Okay, jeg kommer.

Sidst spurgte du mig, om et af mine får er noget særligt.

Det er de alle sammen. Derfor har de alle fået et navn.

For eksempel: De her vilde tvillingevæddere

har jeg kaldt Robert og Ronnie.

Og den stolte og ærværdige hr. Rigmark.

Den meget uldne Sky. Hun er lidt af en diva.

Sara er den mest nysgerrige. Mopse er den mest tålmodige.

Og Ulrik … Jeg kunne ikke finde på noget bedre.

Jeg ved godt, jeg sagde, de alle er noget særligt, -

- men jeg må indrømme, at to af mine får er allersærligst.

Der er Sebastian, min største vædder.

Ligesom mig er han lidt af en enspænder.

Før eller siden vandrer han væk, og før eller siden kommer han tilbage.

Og endelig er der Lily. Mit klogeste får.

Det får, der altid ved, hvad jeg tænker, og hvad jeg føler.

Frem for alt giver hun mig den følelse af fred, som kun fårehyrder kender til.

En fred, der kommer af at tage sig af Jordens rareste væsner.

Hver dag starter med, at jeg tager mig af deres helse.

Jeg sørger for, at de er godt fodret af og velklippede.

Jeg prøver på at underholde dem.

Og jeg sørger for, at de får deres medicin, som de helt sikkert nyder.

Du skal have din medicin, makker. Sådan.

Og når dagens dont er overstået, og solen står lavt på himlen, -

så vælger jeg en højtlæsningsbog. Krimier,

detektivromaner, mordgåder. Mine favoritter.

"Jeg ved, hvornår Richard Hollinggård blev myrdet,

og jeg ved, hvem den sande morder er."

Jeg holder af at lade, som om de kan følge med i historien.

Men jeg ved godt, at selv om de er helt særlige, så er de stadig …

… får.

Nej, ikke mere. Af sted med jer. I får slutningen i morgen.

- Hvorfor stoppede han der? - Han skulle lige til at afsløre morderen.

- Irriterende! Det var stuepigen, ikke? - Jo, selvfølgelig.

Nej, det var gartneren. Han slår græs, men spiser det ikke.

- Ja. Mistænkeligt. - Hvad? Det var doktoren.

- Nej, det var den uhyggelige tante. - Hun var med for tre bøger siden, smarte.

- Hvordan kan vi have de samme forældre? - Så kører vi igen.

- Okay. - Så slås de igen.

I tager alle sammen fejl. Jeg regnede det ud for to kapitler siden.

- Stuepigen, ikke? - Nej. Nevøen. Bertram Hollinggård.

Men Lily, beviste detektiven ikke, at beviserne

mod Bertram var plantet af den sande morder?

Nemlig. Kan I ikke se det?

For at slippe af sted med det plantede han falske beviser imod sig selv.

Bertram Hollinggård var den sande morder.

Hvorfor gjorde du det?

George læser bogen færdig i morgen. I får se.

Jeg tror stadig, det er stuepigen.

"Bertram kendte loven om, at man ikke

kan retsforfølges for samme forbrydelse to gange.

For at undslippe straf forfalskede han beviser mod sig selv.

Bertram Hollinggård var den sande morder."

De fleste af mine får bruger dagen på at æde eller tænke på at æde.

Men jeg har tre uregerlige lam med masser af energi.

Glade, sorgløse væsner, som blev født om foråret.

Det bliver næsten alle lam jo faktisk.

Og så er der mit ene vinterlam.

Åh. Hej.

- Jeg hedder Ditte. - Jeg hedder Oliver.

- Jeg hedder Krølle. - Hvad hedder du?

- Jeg har ikke noget navn. - Vil du lege med os?

Nej! Væk med dig! I må ikke lege med det vinterlam.

Han hører ikke til i vores flok.

Af helt fårede grunde udstøder en flok ofte vinterlam …

Det er okay.

… bare fordi vinterlam er anderledes.

Sådan. Godt lam.

Hvorfor er George altid så rar ved det lam?

George er ikke et får. Han har aldrig lært om vinterlam.

Og hvis du siger ja til min invitation, skal du vide, at jeg bor nær byen Hulebæk.

Der bor nogle specielle typer der. For eksempel …

Godmorgen, Kalle.

- Kalle er også hyrde. - Godmorgen, de damer.

Jeg kan ikke lide ham. Slagteren Hans.

Ham kan jeg virkelig ikke lide. Kroejeren Britt. Hun kan ikke lide mig.

- Jeg kunne myrde ham. - Politibetjenten Tim.

Han er en idiot. Og pastor Hildtoft, som ser sig selv som menneskets hyrde.

Vi har et kompliceret forhold.

Dagens tekst er lignelsen om det fortabte får.

George, skal du være med her? Alle er velkomne i Herrens hus.

Selv slagtere?

Jeg skal ikke være med. Jeg skal have betalt min gæld.

Gode gamle George. Gode gamle George.

Men nok om folk her. Du skal møde min flok.

De længes efter at se dig.

Og det gør jeg også. Kom snart.

Kærlig hilsen George.

Sky? Jeg har et spørgsmål.

Kan mælkebøtter give mig flotte øjenvipper som dine?

Nej, de gør intet for øjenvipperne. Men de er rigtigt gode for ulden.

Prøv bare at se på Ulrik. Han spiser kun mælkebøtter.

Nå, er det det, de hedder? Okay.

Lad os gemme nogle mælkebøtter

til Sebastian. Han har været væk i dagevis.

Glem ham. Han har bare vandret ind i byen,

siden George kom hjem med ham. Lad ham være sulten.

Bare fordi han er ligeglad med os, skal vi ikke være ligeglade med ham.

- Sebastian er en del af flokken. - Se! Der er Kalle!

Vovser! Vovser! Vovser!

Kalle! Herovre!

- Jeg elsker, hvordan han dufter. - Det er hans uldsweatre.

De er farvet så flot.

Må jeg komme ind? Jeg kommer ind.

Den er så ny og smuk og skinnende. Tænker du det samme som mig?

- Jeg vil stange den! - Også mig!

Robert! Ronnie!

Vi stanger ikke noget, medmindre …?

Medmindre der er en god grund til at stange.

Nemlig.

Det er tredje gang på en måned, at Kalle besøger ham.

De kan kun tale om én ting derinde.

- At slå flokkene sammen. - Nye får!

- Nye enge! - Jeg tænker over det.

Jeg gav dig en chance, og du løj for mig, Kalle. Og kom ikke tilbage.

Så skal vores flokke vist ikke slås sammen.

Jeg var så glad, og nu er jeg ked af det.

- Jeg vil glemme, at det skete. - Ja, det er alt for skuffende.

Okay, alle sammen. Vi glemmer, at Kalle kom på besøg.

En, to …

Men hvad med Mopse? Han kan ikke glemme ting.

- Hvorfor ikke? - Stakkels Mopse.

Han er født med en skrækkelig lidelse.

Han kan ikke vælge at glemme ting ligesom os.

Nå ja. Mopse, når vi har glemt det, så vær sød ikke at minde os om det.

- Sikker? Det var ikke så slemt. - Nej, men det var heller ikke godt.

Klar? En.

To. Tre.

Sky? Jeg har et spørgsmål.

Kan mælkebøtter give mig flotte øjenvipper som dine?

Nej, de gør intet for øjenvipperne.

- Men de er rigtigt gode for ulden. - Men de er rigtigt gode for ulden.

Jeg er okay.

Det skal nok gå. Det lover jeg. Det er bare … Jeg ved ikke helt …

Jeg håbede, at alting snart ville forandre sig.

Men bare rolig. Du skal nok klare dig.

Og det skal jeg også nok.

HULEBÆK KULTURFESTIVAL

- Hej. - Halløjsa. Har du noget spændende med?

Ikke mange breve i dag. Kun regninger og reklamer.

- Hvem sender George brev til? - Jeg burde ikke sige det.

En frøken Rebecca Hansted i Amerika.

De har skrevet sammen i månedsvis. Og … Værsgo.

Lugt til det. Rosenduftende papir. Det er kærlighedsbreve.

Er det ikke vildt? Gnavne George Hansen er en blødsøden romantiker.

Tænk engang.

- Blødsødne George. - Ja.

- Hav det godt. - I lige måde.

Goddag. Hej. Jeg er kommet fra byen for at deltage i Hulebæk Kulturfestival.

Fantastisk. Det er jo her.

- Kom med. - Det er jo her hvad?

Velkommen til Hulebæk Kulturfestival.

KUNST AF BRITT PENSKOV

- Det er gas, ikke? - Det her er byens kulturarv.

- Hvad er "Tilbage til Oz"? - Det er verdens bedste film.

Og den blev filmet blot 65 km herfra. Mange mener, at den er bedre end etteren.

- Jeg har aldrig set den. - Hvem har ikke set "Tilbage til Oz"?

Hvorfor lave et kæmpe banner for det her?

Så folk kommer. Ingen festival uden mennesker.

Det er slet ikke en festival. Det er bare nogle borde.

- Belærer du mig om min virksomhed? - Nej.

Du har ret. Undskyld. Vi kom vist skævt ind på hinanden.

Jeg hedder Elliot Møller. Jeg er journalist for Tidende.

Journalistpraktikant.

Okay. Jeg arbejder med nekrologerne. Men jeg har ledt længe efter en historie,

og min redaktør gav mig den her. Hulebæk Kulturfestival.

- Det lyder som en drøm. - Ja, virkelig cool.

Jeg bliver ikke forfremmet, hvis jeg skriver om det her, vel? Nej.

Det var vel nok ærgerligt. En tier. Kontant.

- For hvad? - Entrebilletten.

Ti. Tag …

Tag dem alle sammen.

- Bare … - Tosse.

VELKOMMEN TIL HULEBÆK

Hvor er George? Hvad med vores godnathistorie?

Han skulle være kommet ud nu.

Den lyd skal man ikke være bange for. Hr. Rigmark?

Det er på tide, I får det at vide, små lam, for sådan her er det.

Alle de skyer var engang får som os.

Og når de ser, at jorden er blevet for tør, så begynder de at danse.

Store brag giver det, når de sparker

regnen ud af himlen, så græs og kløver kan gro.

- Bliver alle får til skyer? - Ja, Krølle. Alle får.

Jeg bliver til en sky en dag, ligesom mine forældre blev det.

Men …

Af en eller anden grund kan jeg ikke huske, da mine forældre blev til skyer.

Mopse, du kan huske alting. Det må have været en vidunderlig dag, ikke?

Jo, selvfølgelig. De sagde farvel og steg lykkelige til himmels, -

- hvor de blev til to smukke lammeskyer, som kigger kærligt ned til os alle.

For evigt.

Tak.

Der kommer den. Ligesom det skal være.