The Golden West

IRLAND

Da kartoffelpesten kom,

og høsten mislykkedes,

bad mange til deres Gud.

Men han svarede ikke.

Andre flygtede til fjerntliggende lande.

Nogle døde af sygdom.

De fleste af sult.

Og nogle,

som vores far,

blev vanvittige.

GIFT I JORDEN

Vi mistede alt til jorden.

Men når man ikke har mere at miste,

så er der noget at finde.

Du skal bare vide, hvor du skal lede.

TO ÅR SENERE

DET NORDLIGE WALES

Giv mig den.

Sig noget, Fionnuala. Hvad er der?

Fandt jeg en?

- Er det en funklende lille lort? - Stille, Noreen!

Det er din tand.

Hvad?

Hvilken tand?

Vent, Fionnuala!

Det var min kindtand!

Kom nu!

Hold op med at nynne, Noreen.

Jeg har en melodi på hjernen.

Jeg sagde jo, vi skulle være taget til Amerika.

Ja, og du ved ikke, hvad du taler om.

De er allesammen millionærer i Amerika nu.

Der havde vi været heldigere.

Hvis du elsker Amerika så meget,

kan du bare skride derhen.

De siger 100.000 mænd...

For Guds skyld, Noreen!

Hvis 100.000 mænd leder efter guld i Amerika,

ved du så ikke, at de ender med at dele det guld blandt 100.000?

Hvorimod jeg beholder min skat for mig selv,

fordi her ikke er andre idioter at dele det med her.

Jeg er her, Fionnuala.

Det er det eneste,

jeg kan lide ved dig, Thomas...

Undskyld, Thomas. Jeg må... Thomas, jeg tror, jeg tabte den.

Jeg fandt den, Thomas. Jeg fandt den.

Omme bagved.

Undskyld, Thomas.

Er der noget?

Det bliver meget ensomt i mørket, Fionnuala.

Hold op med at brokke dig.

Jeg sagde jo, det var et uheld.

Forfærdeligt ensomt.

Er du vågen, Fionnuala?

Nej.

Hvad vil du gøre med dit guld?

Læg dig til at sove.

Jeg køber mig syv lilla kjoler.

En til hver ugedag.

Og når folk passerer mig på gaden, vil de sige...

"Gamle Noreen holder sin lilla kjole mægtigt ren."

Og jeg siger ikke, at jeg har seks mere i garderoben.

Alle identiske.

Det fortæller jeg dem ikke.

Og jeg vil have en lille hytte ude vestpå

med en lille stald, hvor Thomas kan blive gammel.

Der vil være et lille vindue,

hvor man kan se solen gå ned over havet hver aften,

helt gyldent.

Tror du, vi nogensinde kan tage hjem, Fionnuala?

Der er intet hjem for os der længere.

Men hvad nu, hvis vi ikke kan finde nogen skat?

Så leder vi ikke grundigt nok.

Det er bare... med vinteren på vej...

Du har altid givet op, Noreen.

Du leder altid efter den nemme udvej.

Jeg ville have fundet min skat for længst,

hvis det ikke var for klumper som dig, der altid sakker bagud.

Vi skyder os i hovedet, før vi giver op, Noreen.

Og sådan er det.

Et halvt pund ris

Et halvt pund sirup

Et halvt pund ris

Et halvt pund sirup

Sådan går pengene...

Noreen!

Hvad er der?

Ramte du noget?

Nej.

Op og ned ad byens gader

Ind og ud ad Ørnen

Sådan går pengene...

Kom så!

Har du haft held?

Der er intet guld heromkring.

Det siger de alle,

indtil nogen finder noget.

Du burde være forsigtig.

Med vinteren på vej.

Jeg kan godt lide kulden.

Min bror skal til Amerika.

Tror du ikke, du er heldigere der?

Men du ender vel kun med at konkurrere

med ham og de 100.000, der allerede er der.

Præcis.

Spørger du mig, er det Amerikas tab.

Hvad? Hvad handler det om?

Hakke.

Hvad med "vand"?

Vand.

Hvad er "flot"?

Fionnuala?

Hvem taler du med?

Giv mig et øjeblik, Noreen.

Godmorgen, frøken!

Hvem er det?

Er der en mand i vandet?

Noreen...

Har du hemmelige snakke med mænd i vandet?

Og jeg vasker løs som et fjols.

Giv mig et øjeblik, sagde jeg.

Beklager.

Hun er tosset på sine gamle dage.

Er jeg tosset?

Hvad er der sket med dine øjne, frøken?

Hun så sit spejlbillede i vandet