Meet Me in St. Louis

SOMMEREN

Den bedste ketchup nogensinde, Katie.

- For sød. - Det holder mr. Smith af.

Alle mænd kan lide det sødt. For sød, mrs. Smith.

Goddag.

- For flad. - Den kan krydres. Det er til dig.

- Fik du det hele? - Ja.

Princeton-kataloget. Det har jeg ventet på.

- Du skulle have været i vandet, mor. - Jeg har andet at lave.

- Gris nu ikke gulvet til. - Nej.

- Jeg kommer om lidt, Agnes. - Okay, bedstefar.

Det var en god tur.

Farvel, Esther. Vi ses senere.

- Der var varmt på tennisbanen. - Glem nu ikke at vaske hår.

Rose kommer med shampoo.

- For sur? - Det sagde jeg også til Katie.

Er det i orden?

Bliver der revolution, hvis vi spiser en time tidligere i aften?

- Mr. Smith hader at spise tidligt. - Man fordøjer maden før sengetid.

Jeg skal være hos min søster kl. 19. Familieproblemer.

- Hvad er der galt? - Problemer med manden.

Du må selv forklare mr. Smith det.

Han siger ikke noget. Han får jo oksekød.

- Er det i orden? - Ja, men jeg løj for din mor.

- En hvid løgn. - Farven gør ingen forskel.

Hvorfor løj jeg denne gang? Hvorfor skal vi spise tidligt?

- Rose forventer ... - Bland ikke din søster ind det.

Det er jo for hendes skyld. Du kender da Roses problem.

Warren har skrevet til hende i seks måneder uden at nævne et frieri.

Hvorfor skal vi så spise tidligt?

Warren Sheffield ringer kl. 18.30.

- Ringer? - Fra New York.

Sidder familien her, tør hun ikke sige det, -

- der skal til for at få en mand til at fri.

Slet ikke Warren Sheffield.

Jeg giftede mig ikke med en, der friede i telefonen.

Vi kan ikke være kræsne. Selvom vi elsker Rose, så ...

- Hun bliver jo ikke yngre. - Hej, Rose.

Der kommer gammeljomfruen.

Esther. Esther! Han er derude.

- John Truett? - På verandaen.

Tag det roligt. Vi har ret til at sidde på verandaen.

- Er det ikke en smuk dag, Esther? - Henrivende, Rose.

Han er ikke særlig selskabelig.

Han har boet her i tre uger. Han kaster sig næppe i armene på dig.

Det er sandt. Et tilfældigt møde ville også være så almindeligt.

Jeg vil ikke bare præsenteres for ham.

Det skal være vidunderligt. Noget jeg altid vil huske.

- George kan invitere ham til festen. - Tror du?

Rose, Esther. Vandet er varmt.

Vask jeres hår. Vi spiser tidligt.

Ja, mor. Hvorfor spiser vi tidligt?

Du vil da ikke have familien derinde, mens en mand frier i telefonen.

Frier? Hvorfor tror du, at Warren vil fri til mig?

Hvorfor skulle han ellers ringe?

- Det er jo dyrt. - Jeg ved ikke, om jeg er her.

I min alder er der vigtigere ting end drenge.

- For sød? - For sur?

- For tyk. - Bedstefar!

Hvor er min kat, Katie? Hvor er hun?

Den gik i vejen, så den røg ned ad kældertrappen.

Den ramte hvert eneste trin.

Hvis du har dræbt den, dolker jeg dig og binder dig til vilde heste.

- Så trækker de dig i stykker. - Uha da. Katten er der.

- Stakkels Lady Babbie. - Du bliver her. Vi spiser tidligt.

- Jeg spiser først, når det er mørkt. - Så tag bind for øjnene.

Kl. 18.30 skal spisestuen være tom.

Warren Sheffield ringer til Rose fra New York.

- Rose, giv nu ikke et endeligt svar. - Hold nu op.

Vi ved ikke meget om ham. Vi har ikke mødt forældrene.

Tænk, at en enkelt telefonopringning kan være så spændende.

Du er også for ung. Din far tillader det ikke.

Skal jeg lyve for dine døtre, vil jeg have mere i løn.

Ikke et ord til far. Han klager over pigernes kærester.

- Ved alle det, undtagen far? - Far må ikke vide det.

Det er nok, at han arbejder så hårdt for at forsørge os alle.

Han kan ikke få alt.

Hvor er Tootie?

- Kom Tootie hjem med dig? - Nej, mor.

Hun arbejder vel på isbilen.

DONOVANS IS

Hvem skal nu have is, mr. Neely? Mr. Neely!

- Hvem skal have is? - Ingen, Tootie.

Robin har glemt, at mrs. Wilkins er flyttet.

Kom nu.

- Stakkels Margaretha er så bleg. - Solen burde gøre hende godt.

Hun lever ikke natten over. Hun har fire dødelige sygdomme.

Og der skal kun én til.

Hun får en smuk begravelse i en cigaræske, jeg fik af far.

- Pakket ind i sølvpapir. - Det lyder smukt, hvis man skal dø.

Det skal hun.

Er Robin en pigehest eller en drengehest?

- Pige. - Hvor gammel er hun?

- Fire. - Så er hun stor. Jeg er fem.

- Er hun stærk? - Den stærkeste ishest i St. Louis.

Undskyld, men man udtaler altså s'et.

Gør man? Min fætters navns staves på samme måde. Ham kalder vi Louie.

- Men han er ikke en by, vel? - Nej.

- Er han en helgen? - Nej.

- Så kan det ikke sammenlignes. - Men den lille by er nu god nok.

Den er da stor, mr. Neely. Den eneste by med en verdensudstilling.

Min yndlings. Er det ikke heldigt, at jeg blev født i min yndlingsby?

Stop dog det skrigeri.

Undskyld, far.

Den sang. Der er syv måneder til udstillingen.

Folk synger og taler ikke om andet.

Lad folk mødes på udstillingen, så jeg kan få fred.

Goddag, min ven. Har du haft en god dag?

- Jeg tabte sagen. - Du var da så sikker på at vinde.

Dommeren er en tyveknægt.

Hvis du er ked af at tabe, så drop juraen. Lav noget andet.

Det er en god idé.

Fra i morgen spiller jeg for Baltimore Orioles.

- Undskyld, hvis det lød bombastisk. - Du trænger til noget at spise.

Lige nu vil jeg tage et langt, køligt bad.

Det kan du ikke. Vi spiser om fem minutter.

Fem minutter?

- Den er kun 17.25. - Vi spiser en time tidligere i dag.

Planen er ændret. Jeg går i bad.

Det er for Katies skyld. Familieproblemer.

- Søsteren slås med sin mand. - Og de stopper, hvis jeg ikke bader.

Katie har været her i ti år. Vi vil ikke miste hende.

Andre piger kræver 12 dollar om måneden.

Tæl til tre.

En, to, tre.

Om vi så skal betale 15 dollar om måneden, spiser vi kl. 18.30.

Og hvis Katie vil sige op, kan hun finde mig i badekaret.

Klokken er over 18.30, og Warren har ikke ringet.

- Måske har han fundet en anden. - Stille, I to.

Jeg er ikke bekymret over Warren Sheffield.

- Dronningen har talt. - Warren er vel også for ung.

- Det er alle, jeg præsenterer. - Hør nu.

Far kommer nu. Skynder vi os, kan vi nå at få ham ud.

- Før telefonen ringer. - Warren er 21. Den perfekte alder.

- Et stort barn. - Far var 20, da vi blev gift.

Vi holdt polterabend aftenen før. Han var nær gået glip af brylluppet.

Herren og mesteren.

Nu ved jeg, hvor min rulleskøjte er.

Nu har I vel ikke ventet længe? Jeg tog lige en køretur.

Jeg begravede Maude Rockefeller i dag. Du gik glip af det sjove.

Det vil jeg nu ikke sige. Jeg har haft en travl dag.

Mind mig om, at du skal have en endefuld.

Okay, far.

Herre, vi takker for det måltid, vi nu skal indtage. Amen.

Mind mig om det, hvis jeg glemmer det.

- Okay. - Det smager dejligt, Katie.

Det har vist ikke været en festdag for nogen af os.

Lad os nu slappe af og nyde den dejlige mad.

Jeg beklager, at jeg ikke kunne spise tidligt.

Det er ikke min skyld, hvis kødet er sejt.

Er du færdig, Tootie? Du spiser godt.

Du bliver en stor pige ...

Der mistede jeg vist suppen.

- Katie ... - Har du haft en god dag ...

Nå nej, det har du jo ikke.

Der er en modeforretning på verdensudstillingen.

Den åbner først om seks måneder. Jeg kan ikke vente.

Vil I have dessert?

- Hvor er hovedretten? - I vil vel ikke have kød.

- Det er jo varmt. - Men jeg tog et køligt bad.

Og jeg vil have en enorm middag!

Katie er vist ved at blive gammel. Det rabler for hende.

- Sprængt oksekød med kål. - Jeg kunne lugte kålen på vej hjem.

Sådan er det med kål.

Her skærer vi kødet ud i tykke skiver.

Mrs. Smith sagde, der skulle være til to dage.

Den tager jeg.

Hallo?

Hvad?

Tal højere. New York?

Jeg skal ikke ringe til New York.

Hallo?

- Jeg får den telefon fjernet. - Alonzo.

- Ja, Anna? - Alle opringninger er ikke til dig.

Den her var ikke.

De telefonister!

Katie, skær nogle tykkere skiver.

- Rose græder. - Hvad er der galt med dig?

Ikke noget, far. Du ødelagde bare Roses chancer for at blive gift.

Hvad?

Det var Warren Sheffield, der ringede for at fri.

Javel.

Tootie, vidste du, at han skulle ringe?

Ismanden så en mand blive skudt. Blodet sprøjtede.

Ja eller nej?

- Ja, sir. - Agnes?

Ja, sir.

- Lon? - Ja, sir.

Det er alle tiders.

Jeg er nysgerrig, Anna. Hvornår blev jeg stemt ud af familien?

- Hold nu op, Lon. - Hvad skal jeg ellers tro?

Min ældste datter er stort set på bryllupsrejse, og alle andre ved det.

Da familien nægter at fortælle mig dens små hemmeligheder, -

- tager jeg mig af telefonen. Fra nu af besvarer jeg alle opkald.

- Tag du den, Rose. - Tak, far.

Hallo.

Ja, det er Rose Smith. Stil bare opringningen igennem.

Hallo, Warren. Jeg har det fint. Og du?

Jeg har det fint. Hvordan er St. Louis?

- Hvad sagde du? - Hvordan er St. Louis?