Summer Dreams: The Story of the Beach Boys

Denne film er baseret på en uautoriseret biografi -

Visse scener og dialoger er konstrueret efter materialet -

Musikken i filmen er ikke spillet af The Beach Boys -

Fede nyheder. Hvor har du været?

Fedeste nyhed nogen sinde. Det her er aftalen.

Jeg klarer 30 dages afvænning, og de låner mig pengene,

til at købe min båd tilbage.

Pas på.

Fortæl dem om Harmony. Den flotteste båd i Marinaen.

Den plejede at være fortøjet her. Lige ved siden af.

De holder sikkert en plads til mig, fordi de ved jeg vender tilbage.

Jeg har lavet en kalkunsandwicch. - Nej... tak.

Jeg skal finde den forsvundne skat, inden de trækker den tilbage.

- Hvad snakker han om? - Har han det godt?

- Vandet må være iskoldt. - Han er sanseløs af druk.

Hallo! Han er en pine. Hallo, Dennis!

Hvor er han?

- Jeg fatter ikke at du fandt det. - Hele mit liv er dernede.

- Hold en pause, Dennis. - Tænk ikke på mig.

Jeg er en stor dreng.

Sikke en sild. Hvem er hun?

Det vil du ikke vide.

- Hvor er han henne? - Charlie, hent min maske...

...den er på lazarettet. Crystal, ring efter havnepatruljen.

- Hvor er telefonen. - Nedenunder!

Dennis! Dennis! Hvor er min maske, for fanden!?

Dennis! Dennis! Dennis...!

- Sidste tur var skøn. - Bedre end det her?

Undskyld jeg afbryder, men far venter på os.

Min bror Brian, den eneste fyr der bærer trøje og

lange ærmer på stranden.

- Kan vi gå? - Ja... hen og få nogle burgere.

Vi skulle ha' været hjemme for en time siden.

Vil du hellere spise mors seje bøffer?

Det var Jan og Deans, "Heart and Soul" -

To lokale fyre, der gør det godt -

De tog bare en gammel sang, tilføjede et par "dowangs", og de har et hit.

- Du lyder som far. - Jeg er forbløffet over,

hvad de sender i radioen.

Der er Tinda Gerson.

- Kan du li' hende? - Jeg kender hende ikke.

- Vil du møde hende? - Kender du hende?

Vil du møde hende? Det er bare et ja, eller nej.

Men hvis ikke du kender hende...?

- Hej Tinda... kom her! - Hvad laver du?

- Åh, Gud... hun kommer herover. - Vær ikke en tøsedreng.

Hun er bare en tøs.

Jeg er Dennis Wilson, og det er min bror Brian.

Han er en stor beundrer af dig.

- Du går på Hawthorn High, ikke? - Indtil de sparker mig ud.

Hyggeligt at hilse på dig, Brian.

- Vent ikke oppe på mig. - Kom nu. Far flipper ud.

Farvel.

Hvis ikke du kommer med, smider jeg surfboardet af på motorvejen.

Fedt... så kan jeg få et nyt.

- Du ændrede akkorden. - Det lød rigtigt for mig.

Kun den sidste del. Jeg syntes det lød bedre.

Vi kan gøre det på den gamle måde, hvis du vil.

Tak. Lad os tage den fra starten, og på den rigtige måde. Tak...

Jeg ved ikke hvorfor jeg spilder tiden på de unger.

De lytter ikke til mig.

De er ikke taknemmelige over at jeg bruger hver fredag,

- til at lære dem noget om musik. Andre fædre ville ikke gøre det.

Vi er glade for det... Det er bare når Dennis starter...

Glem Dennis. Dennis er et fjols.

Det er dig og Carl der har talentet.

- Afbryder jeg noget? - Du er den mest rodede person.

Hør hvem der taler. Du kan ikke engang se ham i øjnene.

Du vil garanteret springe ud fra taget, hvis han bad dig om det.

- Far ved en masse om musik. - Hvis han kunne skrive en

- en rimelig sang, hvorfor sælger han så maskiner for at leve?

Musik er en skrap branche. Han har fået et par ting offentliggjort.

- Og spillet - Ja... af Lawrence Welk.

Lad ham skrive det stads. Du skulle skrive rock'n roll.

Det er det, Mike hele tiden siger til ham.

Fætter Mike har ret for en gang skyld. Du skulle skrive en sang om surfing.

Det vil blive det helt store.

- Du har et sugemærke. - Hvor? Din hund.

Du vækker ham.

Du kan gøre det Brian.

Skriv det der er i dit hoved... ikke i hans.

Husk at vi er på Hotel Encinadas, værelse 126, sammen med Whitmans.

- Ha' det godt mor. - Opfør jer nu som Wilsons.

- Det skal vi far. - Her er 100 dollar til mad.

- Tak, far. - Ta' det roligt. Vi klarer os.

Måske skulle vi ikke. Far gav os 100...

- Hvem? - Far...

Han sagde vi skulle bruge pengene på mad og...

- Og når han finder ud af det... - Giver han mig skylden.

Man kan ikke ha' et orkester uden instrumenter, Brian.

Jo, vi kan. Vi kan gøre det a cappella.

Det er et orkester. Ikke et rock kor.

Vi kan ændre tempoet, og lave det i fire harmonier.

Vil du spare nogle af pengene, så lad være med at låne trommerne.

Lyt til mig, Brian. Du ved jeg har ret.

Dennis kan ikke spille en skid, og kan ikke ta' noget alvorligt.

Dennis er med i familien, og med i orkestret...

...eller der er ikke noget orkester.

Brian! De er tilbage.

Hej, tante Audrey. Hvordan var Mexico?

- Hvad er meningen? - Ikke hvad du tror.

Vi har et orkester, far. Vi har et surfing orkester.

Brian og jeg skrev en god sang, onkel Murry. Vil du høre den?

- Hvor har I det udstyr fra? - Vi lejede det.

For hvilke penge?

Nej, nej... sig det ikke.

Ingen af mine sønner kunne være så uansvarlige... bortset fra Dennis.

- Hej, far. - Hvad?

Hvorfor hører du ikke sangen? Du ville måske kunne li' den.

- Nå, hvad synes du? - Ærligt?

- Vi kunne ændre tempoet. - Det er højt og kras.

Og ikke den slags sang jeg ville lytte til...

...men den har afgjort muligheder.

Godt, Russ. I Hollywood folk er eksperterne.

Jeg ved at med den rigtige markedsføring og distribution,

- har "Surfin" hit trykt overalt. Undskyld hvis jeg lader mig

- rive en smule med, men jeg tror virkelig på den plade.

Det kan jeg forestille mig. Du er jo far til drengene.

Glem jeg er deres far. De drenge har talent.

De har sangen. Masteren er klar. Vi er klar til at køre.

Tag det roligt, Murry. Det store pladeselskaber siger

- at det er slut med teenager musikken.

At det allerede har nået toppen.

Men for en lille fyr som mig, til at overleve på... hvem ved.

Måske vil den surfing galskab blive den næste store ting, hva'?

- Vil du så sende pladen ud? - Ikke hvis de kalder sig Pendeltones.

Giv mine drenge en aftale, så kan du kalde dem hvad du vil.

Det er bedre end at blive kaldt "Livredderne."

"Strandbumserne" ville være fedt. - Hvad er der galt med "Pendeltones?"

I det mindste kunne vi få gratis skjorter fra firmaet.

- Denny... - Hvad er der med dig?

Vi snyder os selv. De spiller den ikke her i weekend.

Far gav den først til fyren i går.

Hej, Dennis.

Sig det ikke til nogen, men gæt hvis forældre der er bortrejst.

Jeg ringer senere.

Er der nogen piger i Redondo Beach, du ikke har været sammen med?

- To eller tre. - To eller tre?

Hvad skal jeg sige? Jeg kommer rundt.

Hvorfor kigger alle på os?

Dennis og Carl Wilson går på Hawthorn High School...

Den ældste bror Brian, der har skrevet "Surfin", har også gået der -

"Surfin", er deres første udgivelse - Hils på Beach Boys -

Vi er i radioen! Jaaa!

Dine drenge går på i pausen... held og lykke.

Hvad skal det betyde?

Jeg har set mange orkestre, komme gennem dette sted.

Nogle er mere polerede end andre. Bare drenge.

Hør her Bud, min dreng Brian, har mere talent i sin lillefinger,

- end alle de andre orkestre tilsammen.

Og med mig i hjørnet, når de til tops på hitlisterne... toppen af verden.

Selvfølgelig, Bud

Hej, drenge. Kom her.

Det er en fejltagelse. Vi er ikke klar til at spille live.

Så spiller vi døde.

Ødelæg det ikke. Vi bliver alle tiders.

- Hvorfor kunne de ikke li' os? - Fordi vi stank.

- Hvor er min far? - Sikkert løbet i skjul.

Det skulle du også gøre, til du lærer at spille trommer.

Det var de værste 15 minutter i mit liv.

Kom her.

Hvad er der galt? Det var fedt at høre sangen på radioen,

men det hele er forbi nu.

Nej, det er ikke.

Far, jeg ved vi var frygtelige, men vi øver os, og skriver bedre sange.

- Brian... - Nej, vi topper hitlisterne...

...sådan som du sagde.

Lad mig fortælle jer noget. Det var et flot stykke arbejde.

- I spillede med hjertet. - Du er ikke gal?

Jo, jeg er vred. Vred på alle dem der prøver,

- at ødelægge et nyt nummer under pausen... for ingen penge.

Bare rolig. Jeg finder et stort kendt -

pladeselskab til at støtte os.

Jeg tror vi selv skal stå for udgivelsen.

Det er der pengene er... og så kan vi selv styre det hele.

Men det vil ikke virke, hvis I ikke lytter til mig.

- Hvad som helst, far. - Det er min dreng.

Din knægt har et fænomenalt øre. Der er for meget diskant.

Det ordner vi i mixet.

Jeg indspiller for Coltraine, Duke Elllington og Nat King Cole.

Og jeg siger Dem, mr. Wilson, De har et geni mellem hænderne.

- De må være meget stolt. - Ja.

- Vi ordnede det skidt. - Og det var kun B siden.

- Tag den fra begyndelsen. - Hvad?

Tag den venligst fra begyndelsen. - Hvorfor?

- Brian! - Hvad er der galt, onkel Murry?

Alt muligt. Den var vrøvlet og nasal... Og I skal sætte farten ned.

Det er rytmen, far. Det er rock and roll.

Det er ikke musik. Vi kan gøre det bedre.

I hørte manden. Vi kan gøre det bedre.

Brian, hvordan er det at have din far som manager?

- Det er fedt. - Ta' det lige roligt.

Undskyld... jeg fik noget i halsen. Det er svært at sluge.

Brian og jeg skriver sammen på noget nyt materiale, -

- der bliver udgivet i god tid inden vores turne.

Inden jeg glemmer det... jeg har nogle ægte Beach Boys knapper.

- Han lovede, ikke at gøre det. - Hvad står der?

"Jeg kender Brians far".

Far planlægger at synge på vores næste single.

Hellere ham end dig. Murry kan i det mindste holde tonen.