The Bride!

I 1818 skrev Mary Shelley "Frankenstein" -

som led i et væddemål.

Banke, banke på.

Hvem der?

Det er mig, -

- Mary Shelley, forfatteren til "Frankenstein".

Jeg ved godt, alle elsker den, -

- men, darlinger, det var kun den halve historie.

Det, jeg ønskede at skrive...

...og havde brug for at sige...

...kom ikke ud.

Jeg kunne end ikke tænke det.

Så fik jeg kræft i hjernen, så jeg slet ikke kunne skrive, og så døde jeg.

Umiddelbart efter vågnede jeg her, -

hvor fanden det så end er.

Og her har jeg i århundreder forsøgt at få denne svulst, -

- denne drøm, denne fortælling ud af mit hoved.

Darlinger, der er gået hul på den.

Ordene er begyndt at flyde.

Er det en spøgelsesfortælling?

En gyserfortælling?

Eller allermest uhyggeligt...

...en kærlighedsfortælling?

Den begynder med hende.

Ida. Foreløbig vil jeg kalde hende Ida, -

indtil hun finder sit eget navn.

Hun forsøger at være artig, forsøger at tie stille, -

men hun er forpint.

Se, darlinger. Der er også ved at gå hul på noget i hende.

Og i det hul burde jeg kunne liste mig ind.

En besættelse.

To sind i stedet for ét.

Det er nok den eneste måde, hvorpå denne uhyrlige historie kan fortælles.

Her kommer -

den møgforpulede brud.

Ida, hvor er du henne? Vi sidder og fester.

Ida og Mable, giv os et kys.

Gør det! Gør det! Vis os, hvordan man gør.

Jeg vil have valuta for pengene.

Jeg hader at se en kvinde gøre en mands arbejde.

Ved I, hvordan man åbner en stram, lille østers?

Man bruger søtungen.

- Vis dem dine støvler. - Det er mine nye støvler.

Spritnye.

Det får man, når man er en god pige. Kom og smag en østers.

Ellers tak, jeg har min egen mis.

Man kan da aldrig få for meget mis! Kom nu.

Kan jeg få et "ja tak"?

- Ida kan vist ikke lide østers. - Kan jeg få et "ja tak"?

Ja tak.

- Tusind tak. - Ingen årsag.

Hov, hvor blev den af?

Kom her. Kom her.

- Giv mig den i munden. - Dygtig pige.

Sådan skal det være.

- Min skjorte! - Gem lidt til mig.

Falsk. Lumsk. Durkdreven.

Bedragerisk!

Darling, vågn op.

- Hvad er der galt? - Undskyld, jeg blev lige...

- Ida, er du okay? - Ja ja.

Det er de østers.

Fanget under mulde med munden fuld af jord.

Man må ride med damesaddel, hvis man vil bevare sin uskyld.

Og dig...

Du ville kneppe en mand, hvis han lagde an på dig.

Det er der ingen skam i. Min mand, Percy, lå i med Keats, -

- men hans hjerte lå i min skrivepult, hyllet i et ligklæde.

Og jeg ved nok, hvad der fik det til at hamre!

Åh ja!

Datter af en brunstig, -

- balstyrisk, vild i varmen, overtændt...

Åh gud, hvad sker der?

Sidder du og spiller ham af under bordet?

Du har også lov at sige: "Jeg vil hellere være fri."

Melville. Et forpulet geni!

- Lupino sidder lige der. - Hr. Lupino...

Han er det sande uhyre. Hold tand for tunge i hans nærvær, piger.

Kom ned.

Jeg er kanariefuglen, gjort tavs gennem årtier.

Men de døde kender alle de beskidte hemmeligheder. Vil I høre mig kvidre?

Katten tog min tunge! Forgiftede kødboller!

Carbonara med en knivspids arsenik!

Vil du også skære tungen ud på mig? Ingen kan gøre de døde tavse!

Mægtige mafiaboss!

Vil du gerne slås ihjel, Ida? Sådan taler man ikke til Lupino.

- Jeg ved ikke, hvad der sker. - Hvad fanden foregår der?

Der er en usmagelig kildren i mig.

En frådende, æggende, satyrisk kriller, der selvsagt er ganske uudholdelig.

En sød kløe.

- James, nu er det nok. - Det var velfortjent.

"En sød kløe"? Tarvelig kliché. Stik mig bare en til for den.

Mit bæger rinder over. Der er en perle i min østers.

- Den var god. - Ida, vågn op!

Mine øjne er overvældede. Din pik ligner jo en navle.

Den forsvinder helt bag klunkerne. Vokser den ved begejstring?

James, hun er jo besat. Tilkald en læge.

Min mund! Mit arbejde!

Tyndt, fedtfattigt, ranglet, magert. Tag bare "Erindringer fra Italien" -

- eller helt præcist "Beretning om en rejse rundt om Genevesøen".

Jeg ved det godt. Og så er der jo min skrækfortælling:

"Frankenstein".

En ynk. En jammer. Krummer fra et kuet sind, -

der bliver slugt, ædt, fortæret.

Hvad...?

Hvad foregår der? Hvem er du?

Darlinger, tag jer i agt.

En efterfølger er på vej.

Ulydig. Ustyrlig.

Alt vil blive forandret. Jeg har meget mere på hjerte.

- Er I parat? - Ida, du gør mig bange.

Ida!

Mine darlinger, en revolution er på vej.

Hvis "Frankenstein" gjorde jer bange, -

- vil min næste historie få jer til at rejse jer og råbe:

"Hjælp!"

Undskyld, kunne De vise mig vej til Rivers...?

Nej, gå væk!

- Kan jeg hjælpe Dem? - Ja.

Jeg må tale med dr. Euphronious. Det er ganske presserende.

Mit navn er Frankenstein. Efter min far.

- Vær venlig at tage hatten af. - Ja, så gerne.

Hvor er De født, hr. Frankenstein?

- Født? - Skabt. Genoplivet.

Ingolstadt i Bayern.

- Omkring 1820? - 1819.

Vi skriver 1936. I så fald ville De være mere end 100 år gammel.

Sandt. Det ved jeg ikke, hvordan jeg skal forklare.

Vær venlig at afføre Dem tørklædet.

- Det vil jeg helst ikke. - Hvorfor ikke?

Undskyld, jeg gør Dem bange. Ville det være muligt, med forlov, -

- at komme til at tale med doktoren?

- Hvilken doktor? - Dr. Euphronious.

Forfatter til "Begivenhedshorisont og singularitetens fødsel" -

samt "Genoplivelsens kunst".

Jeg har skrevet adskillige gange, -

men aldrig fået svar tilbage.

Jeg er Euphronious. Cornelia.

Mit forfatternavn er bare "C" for nemheds skyld.

Det glæder mig at møde Dem, hr. Frankenstein.

- De må undskylde lugten. - Tag en indånding.

Hold den.

Jeg har læst alle Deres bøger om genoplivelse.

De har udrettet underværker med markmus og muldvarper.

Og katte. Uudgivet.

Jeg har flået dem ud. Jeg abonnerer på Deres kvartalsskrift.

- Gør det ondt? - Jeg har vænnet mig til det.

Det glæder mig, at De fandt mig.

Jeg vil gerne tilbyde Dem at blive her på instituttet til observation.

- Observation? - Ja.

- Det er ikke derfor, jeg er her. - Aha. Hvorfor er De her så?

Jeg ønsker mig...

...et samkvem.

- Et samkvem? - Ja.

Jeg ved ikke, hvad De har læst om mig.

Jeg har læst alt om dr. Frankensteins arbejde -

og hans uhyre.

- Hans uhyre. - Er det upræcist?

Doktor, der er en hel have -

- af glæder, jeg endnu ikke har haft -

æren af at opleve.

Mener De kødets glæder?

Blandt andet.

Et parforhold.

- Samhørighed. - Et ægteskabeligt forhold?

Ja.

En brud.

- Ja. - Hvordan skal jeg hjælpe med det?

Jeg udbyder ikke faldne kvinder per postordre.

Selvfølgelig ikke, men...

Beder De mig om at skabe eller...

Genoplive.

...en brud til Dem ud fra liget af en kvinde?

Ja.

- Du almægtige... - De må ikke blive fornærmet.

Handler det om sex? For så må der være nemmere måder at få det på.

- Greta, jeg sidder med en patient. - Undskyld. Du gode gud!

Det handler om ensomhed.

Har De nogen erfaring dermed? For mig er det ulideligt.

Bliv her på instituttet.

Jeg er nysgerrig.

Dem igen? Det var et mindre mirakel, De ikke stak øjet ud på mig.

- Et oxymoron. - Hov hov. De er lidt for meget.

- Endnu et. - Er De skidt tilpas eller dumsmart?

- Det var mange. De er genial. - Og De er alvorligt til grin.

Det her falder måske til jorden med et brag, men hvo intet vover.

Vær venlig at dæmpe Dem!

Det går ikke, Frank. Skulle vi grave et afsjælet fattiglem op?

Et doneret legeme er selvsagt ikke en mulighed.

Og jeg begriber ikke ideen med at tage dele fra forskellige lig -

- og sy dem sammen. Det er grotesk. Dr. Frankenstein har haft en fetich.

Jeg tror, han forsøgte at skabe noget smukt.

Det er vel nok ironisk.

Undskyld. Og selv hvis vi havde et komplet lig, hvad så?

Vil du have en fyrig rødtop?

En død, fyrig rødtop til et knald. Høj og med struttende babser.

Måske skulle jeg også lave en til mig selv.

En billedskøn mand med en enorm... begavelse.

Det er et nødstilfælde! SOS! Det brænder!

Om forladelse. Jeg har været uden selskab alt for længe.