Robssons

I udkanten af Mælkevejen -

- har de to sidste rumvæsner af deres slags -

- ødelagt deres planet og er blevet hjemløse.

Efter en lang og håbløs søgen -

- har de endelig fundet den lillebitte exoplanet Jorden.

Problemet er, at den allerede er beboet af en masse sære væsner -

- og de mærkeligste, der ser ud til at styre planeten, kaldes mennesker.

Derfor har rumvæsnerne skabt projekt Robssons.

En menneskelignende robotfamilie, der skal sendes til Jorden -

som fortrop.

Deres opgave er at udforske mennesket -

- og finde ud af, om hun er venlig eller fjendtlig.

Ganske enkelt en, som man kunne tænke sig at have som nabo.

Halløj, kære venner, og hjerteligt velkommen ombord!

Mit navn er Auto, og jeg vil være jeres lille transportrobot -

- og altmuligmand under jeres ophold på jorden.

Tak, men kan jeg som missionens leder få ordet?

- Selvfølgelig, skat! Værsgo. - Tak.

Jeg så ikke, hvordan du fik det.

- Hvad? - Ordet, som Auto gav dig.

Vores opgave er såre enkel. Som familien Robsson -

- skal vi i max 48 timer udforske mennesket -

- og se, om hun er kompatibel med vores skabere.

Vent nu. Hun? Er mennesket en hun?

- I så fald er jeg fejlkonstrueret. - Slet ikke.

Mennesket kaldes hun, fordi det er hunnen, der skaber nye liv.

Men i forplantningsprocessen -

- skal hannen åbenbart også deltage i et lille hjørne.

Det lyder svært, ineffektivt og på grænsen til ubehageligt.

Hvorfor er jeg med? Hvad er min opgave?

Det undrede også mig, men deres informationer viser -

- at i Jordens familier glider der nogle mellemstore typer rundt -

- tilsyneladende helt uden funktion. Såkaldte teenagere.

- Det er dig. - Hvad? Har jeg ingen funktion?

- Netop. - Fedt!

Undskyld mig, men hvis vi er på en hemmelig mission -

- hvordan skjuler vi os så for satellitterne -

når vi når ind i atmosfæren?

Det kan jeg svare på, Robin. Hvis I ser ud til højre -

kan I se en sort asteroide.

Den lille sten er vores hemmelige adgangsbillet.

Til Jorden! Juhuu!

Et mystisk nedslag i Sibirien menes at være en asteroide -

- som dukkede op på radaren. Årsagen til nedslaget er ukendt -

- men man tror, det kan være en form for rumsten.

Ja, det var os! Sikken landing!

Ja, ikke?

Snarere styrt. Nedslagsvinklen var 87 grader.

En bule er ingenting. Den retter jeg ud på ingen tid.

- Det kunne være værre. - Ja, som for Roberta.

- Hvad er der med mig? - Du slog din harddisk løs.

Hukommelseschippen fløj ud af dit øre.

- Hvilken hukommelseschip? - Din, der fløj ud af øret.

- Det kan jeg ikke huske. - Uha.

Du tog vist mere skade, end vi troede.

Er vi der snart? Der er vildt kedeligt heromme.

Om lidt. Jeg har sat kurs mod vores nye bosted -

hvor vi skal møde en mægler.

- Mægler? Ikke et menneske? - Hun er et menneske.

Med lidt held og ved totalt at ignorere fartskiltene -

bør vi nå til mødet i tide.

Rolig, Auto. Vi vil ikke vække unødig opmærksomhed.

Nej da.

Du godeste!

Jeg sagde jo, vi skulle holde lav profil, Auto.

Jeg har lav profil. På dækkene!

Hallo! Det her er et beboelsesområde! Er du vanvittig?

Nej, jeg er Robert. Er du mægleren?

- Ja. - Godt.

Nå, er I ... er I her for at se huset?

Ja, men vi så det, da vi kom. Vi vil flytte ind i det.

Okay. Undskyld, jeg hidsede mig op. Det var ikke meningen. Carro.

- Nej, Robert hedder jeg. - Ja, det sagde du.

Ja, det sagde jeg. Hvorfor siger du Carro?

Jeg bliver kaldt Carro. Men egentlig hedder jeg Caroline.

Aha! Jeg troede, du hed Mægler.

Okay. Skal vi gå ind, så du kan se huset?

- Nej, vi tager det. - Hvad ...?

Ja, han siger jo, vi vil flytte ind nu!

Uha. Din impulskontrol må have taget skade i styrtet.

- Styrtet? - Undskyld mine forældre.

Vi var i et flystyrt. Men det går fint -

- mor fik bare en skade i hard... i hovedet.

Hvor var vi? Nå ja, på jorden. Giv os nøglerne, tak.

Ja, men først betalingen.

Selvfølgelig. Pengene er på din konto.

Hvad?

Øj. Allerede? Hovsa. Okay ...

Velkommen! Gud, hvor dejligt, at I flytter hertil!

Jeg og min familie bor lige her inde ved siden af.

Ja, så vi bliver naboer.

Ja, det bliver vi nok.

Så inviterer vi jer, så vi kan se, hvordan I fungerer.

Ja, fint. Det ser vi på en dag ...

- Okay. Velkommen. - Tak!

Sødt menneske, det der.

Ja, jeg kommer. Jeg kommer. Pas på, Rob!

Så det her er altså garagen. Mit helt eget værelse.

Det er flot! Tror I, at resten af huset er i samme stand?

Det ville ikke undre mig.

Som jeg troede. Tag indretningsbomben frem.

Absolut.

Kirchsteiger 500, afsikret!

Det her er lige min stil!

- Stilrent. - Det går an.

Hallo, hallo, Auto her igen. Test, test. Kan I høre mig?

- Tydeligt. - Fint, det virker!

Jeg har koblet mig til systemet her i huset -

- så nu kan vi altid have kontakt med hinanden.

- Jubi! Uh, var det noget, jeg sagde? - Nej, du skreg.

Okay. Undskyld ...

Nu har I været på Jorden i snart et halvt døgn -

- og vi har ikke set nogen resultater -

- eller meldinger om mennesket. Hvad laver I egentlig?

Vi planlægger at kontakte naboerne. Vi skal bare ordne Roberta først.

Hun har vist fået en skrue løs, da hun slog harddisken.

Vi kræver resultater, og hvis I ikke kan give os det i tide -

- er vi nødt til at afbryde Robssons-programmet.

Det bliver ikke nødvendigt. Missionen fortsætter.

Jeg fungerer betydeligt bedre nu.

Jeg nåede ikke at sætte motorikken i.

Auto, hvad talte vi om, før vi blev afbrudt?

At naboskab tydeligvis er uhørt vigtigt i et villakvarter.

Man skal have et godt forhold til sine naboer.

Så er der ingen tid at spilde.

Robin, sæt motorikken i Roberta. Vi skal besøge vores naboer.

Ja, ja, ja. Hold op! Hold op! Hvad sker der her?

Hej, vi er færdige med at indrette vores hus nu -

- så vi vil byde jer på middag for at skabe naboskab.

- Hvad snakker du om? - Indretning, middag, naboskab.

- Det er midt om natten. Hvem er I? - Jeg er Robert. Det her er Roberta.

- Hvilke Robert og Roberta? - Os, der står her, selvfølgelig!

Jeg ved ikke, hvilken galeanstalt, I er flygtet fra, men jeg sover!

Gør du? For det ser virkelig ud, som om du står op og er vågen.

- Er det jer? - Kender du dem?

Ja, lidt. Vores nye naboer. De var i en flyulykke.

- Min mand Jonas. - Hej, min mand Jonas!

Vi er færdige med at renovere huset.

- Hvad? Nu? - Nej, for lidt siden.

Jep, så vi ville klare naboskabet ved at byde jer på middag.

- Altså indtagelse af føde. - Jeg går i seng igen.

Men hvordan kan I allerede have sat huset i stand?

Allerede? Vi har jo boet der i timevis.

- Netop. Tid til naboskab. - Okay ...

Okay. Vi kommer meget gerne over og får noget at spise og drikke.

- Men ikke lige nu. - Okay. Hvornår så?

Godt, vi gik derhen. Nu ved vi, at man ikke spiser middag om natten.

Ja. Men det føles ikke, som om vi fik skabt et rigtigt naboskab.

I morgen. Carro lovede, at de kommer til middag, hvis jeg ikke plager.

Nej, tid til at lade op.

Åh, sikken vidunderlig morgen! Eller hvad siger du, Rob?

Hvordan var din første nat her på jorden?

Aner det ikke. Jeg har prøvet at finde en ... hvad hedder det?

Funktion.

Jeg ved, hvad du kan. Tag den smøreolie på bænken -

- og masser mine stive bagaksler, så er du sød.

Den skal du ikke smøre mig med. Det er superlim.

Hvad er superlim?

En masse, man limer ting med. Det sidder fast -

så pas på.