The Last Viking (Den sidste viking)

Der er mange mennesker i denne verden.

Dem, der er raske og ikke syge. Dem, der er mænd og ikke kvinder.

Dem, der er kloge, ikke dumme. Smukke og ikke grimme.

Og så er der dem, der er det hele på én gang.

Baldur og Arni var både raske, smukke og kloge.

Sønner af storhøvdingen.

Hjemvendt fra et togt gav han dem en økse med skaft af perlemor -

fra havene på verdens bagside.

Men en sommerdag kom bygden under angreb, og alle måtte søge ly.

For den mindre Baldur var øksen for tung, og det kostede ham tid.

Baldur mistede sin venstre arm den dag, -

- og hans virkelighed var for evigt forandret.

Følelsen af at være anderledes og udstødt tærede på hans sind, -

- og pludselig vidste Baldur ikke længere selv, hvem han var.

Han følte sig hverken rask, klog eller smuk længere.

Han var blevet mindre værd end de andre.

Storhøvdingen, der havde svoret, at alle var lige meget værd, -

- kunne ikke blot se til, mens hans yngste søn gik til grunde.

Han besluttede sig for, at alle drenge, mænd, gamle og nyfødte -

- under hans stordømme også skulle give deres venstre arm.

Han vidste, at hvis alle er gået i stykker, er ingen gået i stykker.

Og når Baldurs virkelighed ikke stod til at ændre, -

- så måtte virkeligheden omkring ham ændre sig i stedet.

...tiltvang røvere sig adgang -

- til værdihåndteringscentralen Loomis i Glostrup.

Røverne beskrives som brutale og meget målrettede.

Flere vidner har set to stationcars i området ved gerningstidspunktet.

Hvad sker der, Anker?

Pak en taske til mig, Freja. Og find mit pas. Nu!

Hold nu op. Hold nu op. Stop nu med det der! Hjælp mig!

- Manfred... - Vi skal grille i aften.

- Vi skal have de store hakkebøffer. - Jeg bliver nødt til at tage væk.

- Du skal gøre noget for mig. - Hvor skal du hen?

- Alt bliver fint. Freja er her. - Jeg vil gerne have, du også er her.

Jeg kommer tilbage, ikke? Den her nøgle, den skal du spise...

Nogle gange skal du lade mig tale færdig først.

Når den kommer ud, så skal du sluge den igen, indtil alting er sikkert.

Hører du, hvad jeg siger?

Inde på banegården, skab nummer 23. Du har nøglen nu.

I det skab er der en taske. Grav den ned i skoven oppe ved mors hus, -

- ude ved det gamle egetræsbord, hvor vi holdt din fødselsdag.

Kan du gøre det for mig? Du er den eneste, jeg kan stole på.

- Må jeg begrave den et andet sted? - Anker, du må hellere komme.

Anker.

Hvem er du, Anker?

Jeg er Anker. Jeg er Anker Andersen.

Er du mønsterfangen, som fortjener at blive prøveløsladt, -

- eller Anker, der slog en medindsat 31 gange, -

- fordi han væltede kaffe ud over din sudoku?

Eller Anker, der røver en transport og medvirker til mord?

Jeg er mange ting, men jeg er ikke morder.

Jeg har aldrig slået nogen ihjel.

Jeg har haft meget vrede i mig til mange mennesker.

Til min familie. Til min far...

...fordi han forlod os. Til min bror.

Men jeg har fået styr på mit temperament og mig selv.

Hvad har du at anmærke til, at 41,2 millioner aldrig blev lokaliseret?

Jeg har... Jeg har gennemgået det her forløb med jer mange gange.

Havde jeg vidst, hvor de penge var, så havde jeg fortalt det for længst.

Prøv at høre her. Jeg er stoffri, og jeg har ikke drukket i 11 år.

Jeg er ikke voldelig mere. Jeg ved ikke, hvad jeg skal kunne gøre mere.

Altså jeg kan kun sige, at jeg er en anden, end jeg var dengang.

- Vil du ikke åbne? - Nej. Jeg venter lidt endnu.

Kan du...

- Hej, brormand. - Hej.

Han har købt 60 af dine yndlingsrundstykker.

Han har ikke sovet i en uge.

Tror du, der er rundstykker nok der? Hva', Manfred?

- Det glemte jeg. Han hedder John nu. - Hvorfor det?

Fordi han ikke vil hedde Manfred. Alle kalder ham John.

De blomster har John samlet og tørret og klistret op sådan der.

Det er superflot. Hvorfor fanden vil du ikke hedde Manfred mere?

- Hvad nu? - Nej, John...

Hold nu op med det der.

Du kan ikke bare komme hjem og så tro, at alt er det samme.

Alt er blevet værre, siden mor døde.

Han har savnet dig så meget, og nu tror han, du rejser igen.

Kan du ikke sige undskyld og sige, du nok skal blive?

Jeg har også tænkt mig at køre en tur. Op til mors hus eller noget.

Det er da en god idé. Så kan I blive deroppe nogle dage.

Dem, der har købt huset, de lejer ud til Airbnb.

Jo, bare husk at kalde ham John, okay? John?

Nej, det må du sgu undskylde. Det blev meget dramatisk.

Hvad laver du? Vi har ikke mere med hinanden at gøre, Flemming.

Jeg skal have alle dine penge, Anker, ellers så går det galt.

Alle mine penge? Du har fået din halvdel.

Dem har jeg brugt, og jeg har opbygget en masse klatgæld, -

- og jeg har lovet, at du ville hjælpe mig.

Nej, nu får jeg lyst til at slå dig.

- Hvor meget skylder du? - Jeg skal have alle 20 millioner.

Men du har til på mandag. Hvad sker der med den der dørkarm?

Altså det er jo pissefarligt. Ved du hvad?

Den fikser jeg. Jeg tager lidt værktøj med på mandag.

Kan du godt spise en til?

Det kan du godt. Kan du godt spise en til?

- Hvor har du den hund fra? - Det er vores hund nu, Anker.

Hvis du bliver her. Vil du godt det?

Vil du godt ud at svømme sammen med mig og hunden, Anker?

Nå, nu har vi fået en ny hund.

Giv mig så hunden. Bente står dernede.

- Giv mig den. Bente står dernede. - Hvad for en hund?

- Det er den hund der, for helvede! - Så har den gemt sig der igen.

Men så vil den jo gerne bo her.

Jeg må hellere lave noget vand til den.

Nej! Det er ikke hendes hund. Det er en anden hund.

Og så lige nu, når den elsker mig og Anker så meget.

- Kom her. Bente ringer til politiet. - Vi skal ikke have noget politi.

- Giv hende nu den hund, Manfred! - Kald ham nu John!

- Så kan det også være lige meget! - Han tager folks hunde.

Alle er røvtrætte af ham. Du er nødt til at kalde ham John.

I sidste uge glemte jeg det, og så stak han sig med en kødgaffel.

Ej, John... John.

Hvis jeg står ved det gamle egetræsbord, -

- hvor i forhold til bordet har du så begravet tasken?

Hold nu op med det der, Manfred.

- Jeg ved ikke, hvem du snakker til. - Stop det nu. Jeg gider det ikke.

- Hvorfor vil du hedde John? - Fordi jeg er John.

- Men hvorfor er du John? - Men hvorfor er du Anker?

Jeg er ligeglad med, hvad du synes. Jeg er John.

John Lennon.

John Lennon?

Nu må du kraftedeme holde kæft! Undskyld, hvad fanden sker der?

Du ligner ham jo ikke engang. Du har ikke engang de rigtige briller på.

Dem er jeg jo ved at spare op til. Du skal acceptere det her, ellers...

Ellers så stikker du dig selv i hovedet med et fonduespyd?

Jeg kan sagtens slå mig selv ihjel med sådan et spyd der.

Jeg har haft store planer om det. Men vi får jo aldrig fondue.

Stop det nu. Manfred, nu fortæller du, hvor den...

- Er han okay? - Hvem?

Min bror, Manfred Andersen.

Nå, Andersen? Det er kun overfladiske skrammer.

Kan jeg så ikke tage ham med hjem?

Vi skal jo beholde ham, da der er tale om et selvmordsforsøg, -

- men hvis du sniger en 500-mand ned i lommen på mig, så kan du tage ham.

- Vil du have, jeg skal bestikke dig? - Der var en, der blev forarget.

- Men hvad fanden tænker du på? - Det var for sjov, for fanden. Ikke?

Din bror ligger nede på 8C.

Er du okay?

Kan du sidde i en bil?

Jeg forstår det godt. Du har savnet mig.

Og du er forvirret og såret over, at jeg ikke har været der.

Ja... Men nu er jeg her.

Kom så.

Jeg har brug for, at du kører med mig op og viser, hvor den taske er.

Så gør vi noget sammen bagefter. Ikke, Manfred?

Er du okay?

Må jeg godt holde den?

Ja, nu er vi væk fra hende den dumme.

Dissociativ identitetsforstyrrelse.

Hvor vi andre er én person, -

- så veksler Manfred mellem flere forskellige personligheder, -

- og lige nu er han fastlåst i et alter ego som John Lennon.

Jeg bliver nødt til at tage ham med. Jeg har brug for at tale med ham.

Du har savnet ham, men Manfred kommer til at blive her.

Hvorfor? Han har ikke gjort nogen noget.

Han har forsøgt selvmord og stjålet ni hunde siden oktober sidste år.

Manfred ved godt, hvem han er. Det der er noget, han leger.

Det er som regel en årelang proces, -

- som involverer en kombination af terapi og medicin.

Og nogle patienter forbliver deres alter ego resten af livet.

Vi ved, at dissociativ personlighedsforstyrrelse -

- opstår på grund af traumatiske oplevelser tidligere i livet.

Det kan være 10, 20, 30 år siden.

Manfred!

Hvad fanden laver du? Han slår os ihjel.

Den økse bliver hængende her. Og tag hjelmen af. Vi skal i skole.

- Nej, jeg skal på togt. - Nej, du skal ej.

Stop med at opføre dig så unormalt. Du er for stor. Alle griner af dig.

Du er ikke viking. Vikinger findes ikke.

Jeg findes jo.

Anker, er I derinde?

YACHT TIL SALG

Der har vi formanden for antikorruptionsafdelingen.

Otte Fernet Branca, Lilian. Tak.

Lothar Nielsen fra psykiatrisk. Kan du huske mig?

- Skal du ud at sejle med din bror? - Nej, han er røget på den lukkede.

Det er måske meget godt.

- Har han fået en diagnose? - Dissociativ identitet...

Dissociativ identitetsforstyrrelse.

Har du købt otte Fernet Branca'er til dig selv?

Jeg bestiller altid otte. Ellers ser det så voldsomt ud.

Dissociativ identitetsforstyrrelse er en rigtig møgdiagnose.

Det er vanvid. Han tror, han er John Lennon.

Jeg havde en Michael Laudrup på forvaringen.

Han vekslede også mellem Jesus og John Wayne.

Det var helt umuligt for køkkenet at vide, hvad de skulle servere.

Der sidder en fyr ude på Amager, som tror, han er Ringo Starr.

Så mangler vi bare Paul og George, så kan vi samle bandet.

Hvorfor går det helt galt for ham nu? Han burde være glad for at se mig.

Han har kunnet håndtere delpersonligheden indtil nu, -

- fordi der ikke har været konflikt mellem selvbilledet og omgivelserne.

Det forstår jeg ikke en skid af.

Lad os sige, at jeg går rundt og vil kaldes Napoleon.

Så vil mine omgivelser opfatte mig som idiot.

Det vil påvirke mit selvbillede negativt.

Men hvis vi nu bygger en kopi af Versailles, hyrer 200 tjenestefolk, -

- giver mig en hær og lærer mig fransk, -

- er det ikke så underligt, at jeg er Napoleon, -

- og derfor vil mit selvbillede forblive intakt.

Så længe omgivelserne spiller med, så er alt godt.