Sharp Corner

82, 83, 84, 85,

86, 87, 88, 89...

-Det er her, ikke? -Jo. Gudskelov.

Vi er fremme. Hold op med at tælle.

-Er det vores hus? -Ja.

Jøsses, det er jo et palæ.

Tjek stedet.

Max, pas på flyttemændene.

-Han er glad. -Ja, han elsker sit palæ.

-Jeg hænger en gynge op der. -Ja, det bliver fint.

-Har du set pejsen? -Hold da op.

-Vi kan riste skumfiduser der. -Ja.

Stil den ved vinduet. Tak.

-Må jeg få det her værelse? -Det er mors og fars værelse, Max.

Dit værelse er der.

Sejt, ikke?

Jeg kan ikke lide det her værelse.

-Jo da. Vi skal bare have dine ting ind. -Det er for lille.

Det er da dobbelt så stort som dit gamle værelse.

Her lugter klamt.

Det var bedre.

Jeg kan måske lave en træningsbane i haven.

Det ville hjælpe på mit handikap.

Okay. Jamen det føjer vi til listen.

Her er stille. Jeg får brug for noget, der larmer for at kunne sove.

Det bliver skønt at sove uden gadelygter. Endelig sove i mørket.

-Jeg er mørkeræd. -Hvad? Mørket er godt for os.

Det får kroppen til at producere melatonin, så hjernen kan sove.

Derfor... Lad os lægge den væk, så du kan spise ordentligt.

Vi må begrænse skærmtiden. Måske kan vi sætte en tidsgrænse for hele familien.

Josh.

-Ja, godt. Det er... Mere vin? -Nej, tak.

-Er han faldet i søvn? -Han sagde, han er bange.

-Har du set Raffi? -Han er ikke i kassen. Kig i bilen.

Max? Max.

-Fanget. -Nej, far!

Nu skal du sove.

Jeg er bange.

Hvorfor? Vores værelse er tæt på.

Tænk, hvis der kommer en bjørn ind.

En bjørn kan ikke komme ind gennem døren.

Og hvis det lykkes, beskytter jeg dig.

-Dræber du den så? -Ja, med de bare næver.

-Hvordan? -Ikke flere spørgsmål. Du skal sove nu.

-Okay, godnat. -Godnat.

-Jeg tror, han sover. -Godt.

Jeg er også træt.

Sikke en dag.

Tænk, at vi kom igennem den.

Vi klarede det, Rach.

Sikke et hus, vi har.

-Vi har skræmmende meget at lave. -Mulighederne er uendelige.

Jeg vil gøre Max' værelse klar, så han vænner sig til omstillingen.

Efter træningsbanen.

Hvad?

-Dejligt at se dig glad. -Dejligt at se dig dyrke yoga.

Kom her.

-Vi gør det her for sjældent. -Jeg er enig.

-Skal vi gå ind i soveværelset? -Nej, vi gør det her.

-Hvad med Max? -Vi kan være stille.

Lad mig være øverst.

Åh gud. Josh! Åh gud!

Hvad skete der? Åh gud!

-Mor! -Max, bliv væk.

Max, bliv på dit værelse. Jeg kommer.

Vi er næsten en uge bagud.

Sanjay skulle ordne et problem med EPS-filerne.

Andrea har godkendt foranstaltninger, der gør det lettere for os.

-Vi burde snart indhente det forsømte. -Tak, Collins.

Okay, lad os komme videre.

Hvordan går det med RTM-projektet?

-Josh. Tid til at brillere. RTM'en. -RTM'en, ja.

De har svært ved at beslutte sig, undtagen hvad angår at spise mad.

Men de er endelig gået med til at bruge de rette specifikationer.

Herligt. Okay.

-Hej. Går du tidligt hjem i dag? -Ja, der er meget at gøre med flytningen.

-Er I flyttet ind? -Ja, i går.

Tillykke.

Jeg skriver ned, at jeg vil købe en indflyttergave til dig og Rachel.

Og tillykke til dig. Salgschef Erikson.

-Du er vel ikke vred? -Nej, du fortjener det.

Tak. Det glæder mig, at du siger det.

Jeg var bange for, at det ville føles underligt. Du oplærte mig jo.

Det er jo flere år siden.

Ja, to år er vel flere.

-Jeg går nu. Jeg er glad på dine vegne. -Mange tak.

95, 96, 97,

98, 99, 100.

Du løj. Hun skulle være her nu.

Max, jeg løj ikke. Jeg kan ikke styre, hvornår din mor kommer ud. Gid jeg kunne.

-Jeg kan se hende. -Hej.

-Hej, mor. -Hej, skat!

-Hvordan gik din dag? -Godt.

Undskyld. En patient havde et nødstilfælde.

-Vi skal måske alligevel have en bil til. -Fordi jeg kom et par minutter for sent?

Nej, men det ville gøre det lettere for os.

Vi må se, hvad der sker, før vi påtager os flere udgifter.

Det var bare et forslag.

-Hvornår kommer vi hjem? -Det tager lidt tid. Vi er pendlere nu.

Det tager to 2.000 sekunder.

En, to, tre...

Se her.

Alkohol havde helt sikkert noget med det at gøre.

-Rul ned. -Kig på vejen, tak.

-Jeg vil ikke engang tænke på det. -Jeg kan ikke slippe det.

Jeg burde måske ikke være gået derud. Jeg har måske PTSD.

Stakkels forældre.

-Mærkeligt, at kun føreren døde... -Hvem døde?

Ingen, skat. Din far talte om en film, han så.

Ja, en voksenfilm, Max.

Vi burde have revet hele væggen ned. Stedet ville blive mere åbent.

Det lyder, som om der skal laves meget.

-Du glædede dig jo til det her. -Ja, men der skal laves meget.

Ejendommens værdi ville stige.

Det er måske en byggefejl.

-Hvor er Max? -Det ved jeg ikke.

Max?

Max!

Han er udenfor.

-Rach! -Hej, skat. Kom ind.

-Nej, jeg leger. -Jo. Tag bilen, så tager jeg dinosauren.

Det skal nok gå.

Vi flyttede da hertil, så han kunne løbe frit rundt.

Det her er som et minefelt. Tag den her.

Har du talt med Curtis om arbejdsdiagrammet, jeg venter på?

-Undskyld, hvem er du? -Alan, den nye programmør.

-Jeg arbejdede med Erikson før. -Jeg skal gennemgå mine mails først.

Hej, det er Kyle. Jeg vil takke alle, der så kampen i dag.

Det var en kæmpe sejr. Jeg håber, vi ses til flere kampe. Hav det godt.

Det ser lækkert ud.

Så har vi det hele. Der er vinen. Alt er parat.

Jeg vil gerne udbringe en skål...

...for Rachel og Josh, selvom vi savner at have jer i byen.

Og vi er vrede over, at I påtvang os vores nye naboer.

Vi ønsker jer lykke og fremgang i jeres herlige nye hjem.

-Det er smukt. Skål! -Tak, fordi I kørte helt herud, venner.

Jeg indrømmer, at jeg så det tredje soveværelse. Har I planer?

-Du går lige til sagen. -Det er jeres gæsteværelse.

Så behøver ingen være ædru, når I er her.

Ja, vi er nok færdige med den slags. Børn er skønne.

Men jeg er ovenpå igen på arbejdet.

-Hvordan går det? -Godt. Jeg giver parterapi nu.

-Det byder på en del udfordringer. -Det må være intenst.

Ja, men meget givende, når par endelig nedbryder deres barrierer.

-At lytte til folks bøvl må være hårdt. -Sådan er alle job.

At høre rige fyre brokke sig over deres aktier på golfbanen gælder ikke.

-Du forstår ikke min lidelse. -Ægte ilandsproblemer.

-Josh, hvordan går det hos Livewire? -Der er meget stille. Heldigvis.

Vi har ingen lancering lige nu, hvilket er rart,

når man tænker på flytningen og skolestart.

-Vankede der ikke en forfremmelse? -Jo.

-Jeg fik den ikke. -Gjorde du ikke?

Vidste vi det godt? Det lød ellers sikkert.

Den anden fyr satsede mere på det. En rigtig stræber.

-Sådan en, ja. -Josh synes, at ambition er ufin.

Nej. Men jeg kan ikke lide at fedte skamløst.

Josh, jeg er nået hertil, fordi jeg fedter.

-Nemlig. -Dit hus tyder på, at du fedter meget.

Jeg vil hellere have en høj løn end et højt selvværd.

-Ja. -Ikke?

Det er godt, at det skete.

Jeg har haft så meget at gøre med huset, især efter det, der skete.

-Hvad skete der? -Har I ikke hørt om det?

Nej.

Der skete en ulykke udenfor den aften, vi flyttede ind.

Hvilken slags ulykke? En bilulykke?

Fulde teenagere.

De kørte for hurtigt i svinget og rullede ind i vores have.

Dækket fløj ind og ramte os næsten.

Åh gud! Rachel, det har du ikke nævnt.

-Rachel vil ikke tale om det. -Jeg vil bare ikke have, at Max hører det.

-Han må have været bange. -Ja, han var ude af sig selv.

Han undrede sig over, hvorfor det skete, og om det ville ske igen.

-Selvfølgelig. -Han blev bange.

Hvordan gik det? Overlevede teenagerne?

Det endte skidt.

Jeg troede, alle i bilen var døde, men passagererne overlevede.

Føreren havde ikke en chance.

Stangen, der holder rattet, blev presset ind i hans bryst.

-Han blev spiddet til sædet. -Du godeste.

-Lad os tale om det efter maden. -God idé.

Jeg har ondt af hans forældre.

De var her forleden og satte et kors op i vejkanten.

Det sætter livet i perspektiv.

Han gik i high school og havde et stipendium til St. Mary's University.

Han hed Kyle. For Kyle.

For Kyle.

Hvordan ved du så meget om ham?

Jeg læste dødsannoncen.

Lækker vin, Stephen. Hvad var prisklassen?

Omkring 20 dollar.

-Vi betalte tre euro på Mallorca. -Det er dyrt.

-Har du styr på vekselkursen? -Vi har ikke rejst i et stykke tid.

Vinen var så billig der, at jeg ikke kan huske noget.

-Josh, lad være. -Hvorfor?

Jeg vil være færdig med opvasken.

-Kom nu. -Du er fuld. Stop.

-Må jeg ikke lægge an på min kone? -Du drak for meget vin.

Du var fuld, da vi spiste middag, og du kvajede dig.

Jeg så ham dø. Er det ikke naturligt være nysgerrig?