Final Destination Bloodlines

Hvad var det? Giv mig en ledetråd.

- Nej. Vi er der lige straks. - Jeg tager det af nu.

- Kan du ikke lide overraskelser? - Jo, når jeg ved, hvad det er.

Du vil elske den her, det lover jeg.

Jeg elsker allerede udsigten.

Så er vi her.

- Pas på, hvor du træder. - Jeg kan jo ikke se noget.

Stop her. Jeg fjerner det nu.

Det er løgn.

Jeg vidste ikke engang, det var åbnet endnu.

Jeg indløste en tjeneste og fik os et bord til indvielsen.

- Er jeg fin nok i tøjet? - Du ligner en million.

Kom.

Ikke stjæle mønter fra springvandet. Det giver ulykke. Smut med dig.

Smil!

- Værsgo. - Tak.

Vil De have taget et billede?

Vær venlig at se Dem for.

- Skal De med? - Vi tager den næste.

- Vi kan sagtens gøre plads. - Tak.

Så går det opad.

Det må De undskylde. Den driller en gang imellem.

MAKS. 8 PERSONER

Lidt fakta om Sky View-tårnet.

Det er 150 meter højt og vejer godt 9000 tons.

Det er bygget i stål, beton og glas. Og det mest imponerende er,

at hele byggeriet stod færdigt fem måneder tidligere end beregnet.

Er det godt?

- Hvad sagde jeg? - Vældig fancy.

- Hvad kan jeg gøre for Dem? - Vi har bestilt bord. Campbell.

Her er desværre allerede stuvende fuldt.

Det er jo indvielsen. Vær venlig at flytte Dem.

Jeg har aftalt det med Jake. Er han på arbejde?

Jake blev afskediget her til formiddag. Farvel.

- Hvad foregår der? - Lige et øjeblik.

Jeg ved, De er en meget vigtig mand, men kunne De hjælpe mig?

Jeg beder Dem.

Jeg er forfærdelig ked af det, men jeg kan ikke hjælpe Dem.

Hr. Fuller, dejligt at se Dem. Vi har et skønt bord klar til Dem.

Lad os gå op i baren. Bare opfør dig naturligt.

Sikken udsigt.

Hvad er der? Åh nej, du har højdeskræk.

Nej, det er bare...

Jeg har bare aldrig været så højt oppe før.

Den her aften er en katastrofe. Den skulle have været perfekt.

Den er perfekt, fordi jeg er sammen med dig.

Er du okay?

Jeg overlever nok.

- Se, gratis champagne. - Mit foretrukne mærke.

Den er på vej.

- Værsgo. - Jeg er lige straks tilbage.

- Undskyld, hvor er dametoilettet? - På den anden side af dansegulvet.

Tak skal I have. Vi er straks tilbage.

Hej, skat.

- Er der noget i vejen? - Jeg har det fint. Tak.

- Hvor langt er du henne? - Hvad?

Nej, jeg er ikke...

Jeg er ikke helt sikker. En eller to måneder.

Det er da vidunderligt.

Er det ikke?

Jeg har ikke fortalt det til min kæreste endnu.

Elsker han dig?

Ja.

Så giver han ikke slip på dig.

- Tak. - Ingen årsag.

Vi er lige straks færdige.

Der var du. Er du okay?

Ja, det tror jeg.

Kom, lad os gå ud at trække noget frisk luft.

- Jeg er nødt til... - Jeg ville...

- Dig først. - Okay.

Jeg ville gøre det under middagen, men nu, hvor vi har udsigten...

Ikke kaste med mønter. Du kan slå nogen ihjel.

Undskyld, selvfølgelig.

Fedeberg.

De sidste par år har været fuldstændig magiske.

Og det er på grund af dig.

Iris, jeg vil tilbringe resten af livet sammen med dig.

Mener du sammen med os?

Hvad?

Undskyld.

Jeg...

- Jeg er den heldigste mand i verden. - Du er ikke vred?

- Nej, det er da fantastisk. - Mener du det?

Vi skal stifte familie.

Så vil du?

Ja!

- Er den for stram? - Den er perfekt.

Lad os gå ned og fejre det.

Paul, tag min hånd! Hold ud!

- Hold dig væk! - Vent! Hjælp!

Paul, tag min hånd!

Alle ned ad trappen!

Væk! Børnene først!

En ad gangen!

Til elevatoren!

Frue, jeg skal kunne nå kontrolpanelet.

Væk!

- Lad mig komme ind! - Vi er allerede for mange!

Så flyt dig dog! Luk mig ind!

Hjælp!

Grib fat!

Hjælp!

Kom her.

Jamen dog.

Vektormultiplikation er skræmmende, men så skræmmende er det vel ikke.

Tak for i dag. I næste uge begynder eksamensforberedelserne.

Frøken Reyes.

Vi må have en snak.

Vi skal stifte familie.

Ikke kaste med mønter. Du kan slå nogen ihjel.

Alle ned ad trappen!

Den drøm ødelægger mit liv.

Og mit. Det er hver nat, Stef. Jeg får aldrig nogen søvn.

Shit, det må du undskylde. Må jeg fortælle dig noget?

Ja, hvad?

Kvinden i min drøm hedder Iris.

Okay.

Det hed min mormor også. Jeg tror, jeg drømmer om hende.

- Seriøst? - Ja.

Men jeg har aldrig mødt hende. Jeg aner ikke, om hun lever.

Så kan du enten tage hjem og undersøge det med mormor,

eller du kan blive her og dø i søvne for alvor.

For så myrder jeg dig. Beklager.

- Ja, okay. - Elsker dig.

Jeg elsker også dig.

Tag hjem.

I stilhed.

Okay.

Der var hun jo. Velkommen hjem, skat.

Jeg har sådan savnet dig. Hvor er det godt at se dig.

- Tak. - Nu skal jeg tage den.

Charlie har overtaget dit værelse, og mine ting står på hans værelse,

så jeg har redt op til dig på sovesofaen. Er det okay?

Ja, det er så fint. Har vi stadig kassen med mors gamle ting?

Der var nogle billeder i den og en bog med telefonnumre.

- Hvad vil du med den? - Ikke noget.

Jeg syntes bare, jeg så den her et sted.

Stefani, hvad handler det om?

Jeg ved godt, det lyder meget mærkeligt,

men jeg har brug for at finde mors mor, Iris.

Ja, det er mærkeligt.

Desuden smed jeg de kasser ud, mange år efter din mor forlod os.

- Hej, Charlie. - Hej.

"Hej, Stef. Hvordan går det? Godt at se dig."

Ja, klart. Jeg tager hen til fætrene.

Men din søster er jo lige kommet.

Jeg kan køre dig derhen. Jeg vil også godt hilse på dem.

Når du er der, skal du ikke nævne Iris for onkel Howard.

Klart. Helt i orden.

- Elsker dig. - Jeg elsker også dig.

Charlie?

Gider du godt tage dem der ud? Jeg taler til dig. Hvad er der galt?

- Hvad? - Du har ikke sagt et ord til mig.

Hvad vil du? Du kommer ellers kun hjem i højtiderne.

Jeg skal fortælle dig noget, men du må ikke sige det til far.

- Er du gravid? - Nej, jeg er ikke gravid.

- Hvor kom det fra? - Du går jo på college.

Bare lov mig, du ikke siger noget til far. Det er alvorligt.

All right.

Okay.

Jeg er blevet sat under akademisk opsyn.

Det er ikke noget at grine ad.

Det er et stort øjeblik for mig. Du var 12-talspige og elevrådsformand.

Det er ikke sjovt. Hvis ikke jeg hæver mine karakterer, ryger mit stipendium.

Nedtur. Undskyld. Hvad er der sket?

Jeg kan ikke sove.

Hver gang jeg lukker øjnene, har jeg det samme mareridt om Iris.

Vores mormor. Det må betyde et eller andet.

Det ved jeg nu ikke. Jeg har også mærkelige drømme.

I nat drømte jeg, at jeg blev spist af en hotdog.

Okay.

- Så gør dog noget. - Ro på. Vi skal nok finde ham.

Jeg kan ikke pause en onlinekamp. Gider du ikke godt fucke af?

Kan du huske, hvad der skete sidste gang?

- Hvad sker der? - Jeg kan ikke finde Paco.

- Hvem er Paco? - Hej, kusine.

Gider du hjælpe med at lede? Bare pas på, hvor du træder.

Ja, men jeg skal lige tale med jeres far.

- Hvad laver du hjemme? - Hun er ved at dumpe i skolen.

- Velkommen i klubben. - Har du overhovedet ledt?

Paco er ikke ovenpå. Men hvem har vi hernede?

- Hej, Julia. - Hejsa. Charlie!

Min lille Romeo. Hvordan gik det med Jenny?

- Hun sagde ja. - Ej, det er løgn.

- Hvem er Jenny? - En, han har mødt til livredning.

Jeg vidste ikke, du gik til livredning, Charlie. Det har du da ikke fortalt.

- Hvad skal du have på? - Jeg holder det enkelt.

Sort blazer, men med en sjov butterfly.

Stef! Stefani! Du godeste!

- Hej, søde. - Hej, tante Brenda.

- Er onkel Howard hjemme? - Ja, nu skal jeg hente ham.

- Howard, Stefani er her. - Hvor hyggeligt.

Du ser træt ud. Er alt okay?

Stefi! Kom her.

Hvor er det godt at se dig. Er du sulten? Der er frokost.

Nej. Jeg vil bare gerne tale med dig om din mor, Iris.

- Jeg ved, du ikke bryder dig... - Der er ikke meget at fortælle.

Jeg bliver ved med at have mareridt om hende.

Det er nok bare stress. Tag noget melatonin.