Первые 200 строк.
Svälta, verbum /svelta/ 1. at sulte, at lide hungersnød på svensk
2. en afsides svensk ø-
-hvor der i 1800-tallet skete en forfærdelig tragedie
SVERIGE, 200 ÅR SENERE
Undskyld, skat. Fortsæt bare.
Så i 1824-
-satte hele øen sig i karantæne af frygt for en dødelig influenzapandemi.
Står der, hvor længe karantænen varede?
Ja. Det, der begyndte som tre måneder, varede næsten to et halvt år.
-Hold da op. Sikke en lidelse. Fantastisk. -Så fantastisk.
Længe efter fastlandet afsluttede karantænen, fortsatte det på øen-
-indtil de fleste var døde eller var blevet kannibaler-
for at brødføde sig selv og deres børn.
-Hvor mange døde? -Det står der ikke.
-Vås. Jeg har brug for et dødstal. -Tal pænt.
-Betyder det noget, hvor mange der døde? -Jeg er faktisk enig med Sam.
Et præcist tal ville være rart.
Ja, jeg ville gå mere op i det, hvis det var 200 mennesker.
-Og ikke, lad os sige... -Fire?
Ja, fire. Fire personer.
Jeg hørte, det var hundredvis. Er du glad?
Meget. Tak.
Hvert tiende år fejrer øboerne festivalen for...
-Karantän. -Eller karantæne.
-Et otte timer langt stykke... -Otte timer!
-Så, så! -Undskyld, far.
Jeg hader fandeme teater.
-Mor, tak for oplysningen. -Det var så lidt, far.
Klamt.
-Jeg kunne ikke spise et menneske. -Hvorfor ikke?
-Jeg er vegetar. -Her kommer det.
-Nedgør ikke min tro. -Tro!
Tro mig, hvis du var sulten nok, ville du spise en mand.
Eller en kvinde.
-Ja. Undskyld. -Glem os ikke!
02 DAGE TIL KARANTÄN
Undskyld, hej.
Undskyld afbrydelsen. Må vi bestille noget mad?
To hamburgares, tak.
Og to pommes frites. Fritter eller det der.
Og to meget store øl, tak.
-Og børn, hvad vil I have? -Ja...
-Hej. Undskyld, har I en vegetarburger? -Åh gud.
-En bolle uden oksekød? -Ja.
Vi har burgere lavet af landkød eller havkød.
-Perfekt. Hvad er havkødet? -Fermenteret makrelanus.
Hvad...?
-Bare pomfritter, tak. -Pomfritter.
Ja, tak. Jessie, hvad skal du have at spise?
-Jeg er ikke sulten. -Åh gud!
-Du må spise noget. -Jeg spiser senere.
-Lover du at spise senere? -Nej.
Jessie, hvor skal du... Åh.
Undskyld, må jeg også få noget ost på min burger?
Nej.
Nej, okay. Hvorfor ikke?
-Hvor skal du hen? -Finde Jessie.
Jøsses! Undskyld.
Og undskyld for mine børn. De er et mareridt i dag.
Jeg tror, de keder sig.
Har du selv børn?
Nej. Den døde.
Selvfølgelig gjorde den det.
-Hej. -Hej, skat.
-Værsgo. -Tak.
Smager det af fisk? Åh!
Undskyld. Godt, vi har bordnummeret, så vi ikke forveksles med andre.
-Her er ingen. -Vil du kalde på børnene?
-Hvor er de? -Åh gud, det ved jeg ikke.
Brug hovedet.
-Okay, undskyld. -Hvor er de?
Ligner jeg et medium?
-Hvad tror du, der skete? -Det ved jeg ikke.
Unger, mad!
Vi må hellere gå.
Jeg er hundesulten.
-Klamt. -Ja, ad.
-Det var ret godt. -Det ved jeg ikke. Min mave er fiskeagtig.
-Færdig? -Det var lækkert, tak.
Kan vi købe billetter til færgen her?
Ligner jeg færgen?
-Nej. -Jeg ville bare spørge.
-Hvor skal I hen? -Vi skal til Svälta.
Der må I ikke tage hen. Det er förbjudet under Karantän.
-Det tror jeg ikke, vel? -Det her er da Europa?
Der er ingen hoteller på øen. Det er den sidste færge. I strander.
Nej, for vi skal bo på øen.
-Vi har faktisk booket et B&B. -Vent. Se her.
-Richard. -Stille.
-Det er Matts Larssons hus. -Ja, det er.
-Det bliver ikke mere svensk, vel? -Jo, det gør.
Hvorfor viste du ham appen?
-Han var flink. -Han er ikke B&B-politiet.
Det ved jeg godt. Undskyld.
Du skal ikke undskylde for alt.
-Måske... -Det gør mig til skurken.
Jeg lover jer...
I er ikke velkommen på øen.
De kan i bedste fald ikke lide besøgende.
Hvorfor?
Fremmede på øen under Karantän?
Som at servere koteletter til en bar mitzvah.
-Ville nogen gøre det? -Ja.
-Det ved jeg ikke. -Hvad er hans problem?
-Han kan måske ikke lide vegetarer. -Der er sikkert vegetarer i Sverige.
I Stockholm, ja.
Malmø, Gøteborg...
Det er forfærdeligt, at nogen bærer nag i 200 år.
Siger den irske dame.
-Færgen! -Godt.
Ja! Kom så!
-Hej! Undskyld, jeg afbryder. -Hvad?
-Kan jeg betale? -Det ved jeg ikke. Kan du?
Kom nu, jeg har lidt travlt.
-Jeg kommer for sent til færgen. -Måske er det bedst sådan.
Hvad skylder jeg?
Tre hundrede kroner.
Godt.
Jeg kan ikke... Mine hænder er så svedige.
-Okay, ja. -Kun kontanter.
Okay.
En. Er det en? Ja. To.
Hvad laver du? Det gør ondt.
Lad være med at tage færgen.
Tag din søde familie og hop ind i din lejebil og skrid.
Det gør ondt!
-Jeg må gå. -Sig ikke, jeg ikke advarede dig.
Hvad er der galt? Richard?
-Jeg kender det blik. -Jeg har det fint.
Richard.
-Ja? -Hej. Kan vi bestille fire billetter?
Fire billetter? Hvorhen?
Vi skal derhen, hvor du skal hen, fjollehoved.
-Svälta. -Kom så!
Det er meget usædvanligt.
Kom nu, far.
-Undskyld. -Hvad er der galt?
Jeg glemte vist min pung derinde. Hold kæft, Sam.
Så gå, dit fjols. Løb, hurtigt.
-Løb! Løb, Richard. -Jeg løber.
Vi må af sted nu. Det er förbjudet at komme for sent.
-Efter båden, ikke mere. -Hvornår går den næste færge?
-Om tre dage, når Karantän er slut. -Fire returbilletter, tak.
Jeres navne, tak.
-Hvad skal du med vores navne? -Til passagerlisten.
Hvis vi synker, og alle drukner.
Skønt, selvfølgelig. Vi er familien Smith. Susan.
-Og det er Sam. -Bare Sam.
Og det her er Jessie.
Og min mand...
-Kom nu, far! -Hej!
Og det er Richard, min mand. Far, kom nu, tidevandet.
-Er alt okay? -Ja, fint.
-Ja? -Ja.
-Nå, du har ketchup på trøjen. -Har jeg?
Ja. Så er vi her.
-Tak. -Tak.
Kom så!
Kom så. Alle om bord the Skylark!
-Han er så pinlig. -Er vi adopterede?
Det er du al fald!
-Hvad sker der? -Det ved jeg ikke, Richard.
Skrid!
Pis! Det er Johan Danskeren.
Vil I drikke med mig?
Fint tilbud. Vi drikker faktisk ikke meget, vel?
-Nej. -Jeg talte ikke til dig.
Din skide brilleabe.
-Skal vi? -Vi kan se lidt på båden.
Lad os det.
Jamen dog.
-Tak. I ærer os! -Nej, Richard, lad være.
-Hvad? -Hvem er I?
-Hvorfor er I her i dag? -Hvorfor er I her?
Det er vores ferie.
Holidagen?
Ja, men ikke kun holidagen.
Vi er her også for at se jeres vidunderlige stykke.
Stykke? Hvor vover du?
Billy Elliot er et stykke. Grease the Musical er et stykke.
Det her er Karantän. Det er vores liv.
Ikke et stykke.
Undskyld, vi kom skævt ind på hinanden.
Kollektivet har truffet en beslutning.
I må tilbage på færgen og vende tilbage til fastlandet.
I er ikke velkommen her.
-Ja, men... -Ja. Beklager modstanden.
Vi troede ikke, det var... Det er ikke en privat ø, vel?
Vi vil bare se jeres... ting, show-
og vise de døde vores respekt.
De døde? Hvad ved I om de døde?
-Ret meget, faktisk. -Mor, lad være.
Nej, de vil finde det interessant.
Min tip-tip-tip-tipoldefar døde faktisk-
her på denne ø, på Svälta, så...
Hvem var din forfader?
Han var en af de modige officerer-
som dine forfædre myrdede.
I forlader det her sted på den ene eller anden måde.
Sue, mor, er du...
No comments yet. Be the first to leave one.