The Brutalist

OUVERTURE

- Rolig. Din eskorte er lige udenfor. - Sæt dig. Sæt dig, sagde jeg.

Hun siger, at du er hendes niece. Passer det?

Hvor er din mor? Ved du det?

Se på mig. Forstår du mig?

Hvis du er fra Budapest, som damen siger, så giv mig din forrige adresse.

Der er pen og papir. Hvis du ikke vil tale, så skriv den og dit efternavn ned, -

- så vi kan bekræfte det. Måske er du ikke beslægtet med hende derude.

Er hun måske bare en allieret, du mødte, som hjælper dig?

I ligner ikke hinanden. Vi straffer hende ikke for at hjælpe en uskyldig kvinde.

Vi vil hjælpe dig med at komme tilbage til dit sande hjem.

László, jeg er i live.

Kom så. Papirer.

Attila siger, at du er i live og på vej til ham fra Bremerhaven.

Fryd!

Jeg skreg af glæde, da jeg fik nyt om dig.

Hvor er mine ting?

- Hvad? - Rend mig!

- Ikke morsomt. - Se ikke sådan på mig.

- Lige bag dig. - Og min bagage?

Under madrassen. Og kom så.

Skynd dig, László, så vi ikke kommer sidst i køen.

Zsófia er hos mig, omend hun er svagelig, sær og ganske syg.

Vi venter ængsteligt på at blive sendt hjem, men hun har ikke været sig selv.

Det har vækket mistanke hos de lokale myndigheder.

Heldigvis er der nogle sovjet-drenge, der godt kan lide os.

De har især ondt af din niece, -

som er endnu kønnere nu.

De ensomme soldater er fortryllede -

af et så smukt væsens komplette tavshed.

Undskyld.

Vi har fået hjælp til at flytte til et hjem for fordrevne i Vas.

De opfordrer os til at nyde friheden, men dette minder mig om Goethe.

"Ingen er mere håbløst trælbundne end dem, der fejlagtigt tror sig fri."

Jeg ved, vi endnu ikke er fri.

Kom så.

I lighed med mig må du forestille dig de grusomste ting, -

- men det er bedst, du ikke lader tankerne løbe af sted med dig.

Det er hverken værre eller bedre, end man skulle tro.

Jeg har holdt mig for mig selv.

Og vigtigst af alt …

… har jeg beskyttet Zsófia mod uønskede tilnærmelser.

Nedenfor står adressen, du kan sende breve til i Vas.

Vær sød at skrive til mig, straks du får dette brev.

Jeg er vis på, at der ikke længere er noget for os her.

Se der!

- Hvad var det, jeg sagde? - Ja!

Tag til Amerika, og så følger jeg efter.

Kærlig hilsen Erzsébet.

Hvis I ikke forstår engelsk, så kom til mig eller mine kolleger nede bagerst, -

- så I kan få information om vores sprogkurser, -

- som afholdes i dette rum her på Lafayette 425. Husk adressen.

Og der afholdes kurser og møder der, hvor mange af jer skal sove i nat, -

- på Hotel Marseilles på hjørnet af 103rd og Broadway.

Dem, der ikke falder ind i disse grupper, og som rejser videre straks i morgen, -

- kom og tal med mig om jeres rejsestøtte på 25 dollar.

Kuponerne kan indløses om bord på tog og deltagende buslinjer.

Dette er Albert B. Chandler. Lad mig præsentere en dreng, -

- som skal ledes af Babe Ruth, når Babe indtager stillingen -

- som leder af Forbundet for Amatør-Baseball.

Som repræsentant for baseballdrengene og for enhver amerikansk dreng -

har vi her …

- Det er noget tid siden. Undskyld. - Hvad er der galt?

- Synes du ikke, jeg er smuk? - Jo.

- Hvad finder du smukt ved mig? - Det hele.

Stop. Jeg finder ikke alt ved dig smukt.

- Knep hende nu. - Klap i.

- Knep hende. - Kan du bede din ven være høflig?

Luk kæften.

- Mine ben. Er de for tynde? - Nej, du er velproportioneret.

Det er det over din pande, som er problemet.

- Hvad sagde du? - Det er noget, jeg ikke kan lide.

- Du har et grimt fjæs. - Det ved jeg godt.

Vi har drenge, hvis du foretrækker det.

- Nej tak. - Med mørk hud, men flotte.

Nej, det er ikke noget for mig.

- Vent! - Vent!

- Hallo! - Vent! Vent!

Tak. Tak.

Det var godt. Det var godt.

Vi ses. Vi ses.

- Vi ses. - Vi ses. Vent. Vent.

En lykkeamulet. En lykkeamulet. Tak, min ven.

Vi ses, min ven.

Farvel.

Pas på dig selv.

Vi ses.

1. DEL. ANKOMSTENS GÅDE

Måske har ingen delstat eller nation nogensinde -

- lagt jord til så mange beslutninger om menneskers liv som Pennsylvania.

Beslutninger, som sikrede en stor nations overlevelse.

Som affødte vigtige koloniseringsbevægelser.

Som etablerede trosfriheden i USA. Som grundlagde store religioner.

Som skabte USA's uddannelsessystem.

Som gav os enorme industri-imperier.

Som støbte stålet og drev tandhjulene rundt på nutidens store civilisation.

Det er her, tingene sker og beslutningerne tages.

Her, industrien gør fremskridt, som er større end noget andet sted i verden.

Pennsylvania. Hvor beslutninger tages for USA, amerikansk industri -

og amerikanske familier.

Attila.

- Min fætter. - Min fætter.

Erzsébet er i live.

Hvad?

Hvad? Hvad sagde du?

- Hvad sagde du? - Jeg har et brev fra hende.

Din Erzsébet er i live, og hun er sammen med lille Zsófia.

Er hun?

Er hun?

Tak, fætter.

Tak.

MØBLER MILLER OG SØNNER

Det er en kombination af flere ting.

Det mest populære er skabene, som vi selv fremstiller -

efter mål. Det er det samme med lamperne.

Og her er det.

Audrey har lavet udstillingen.

Han taler som en amerikaner på fjernsynet nu.

Vi har ikke noget fjernsyn, men han har været her, siden før, jeg blev født, -

- og han lyder stadig ikke som en amerikaner.

For otte år siden prøvede vi at åbne noget lignende på Manhattan.

- Det holdt to måneder. - De kendte varemærker slog os.

De nygifte kommer ind med et boligmagasin og siger:

"Vi kan godt lide bordet ved siden af parfumereklamen."

"Vi kan godt lave jer et i den stil."

Og så siger de: "Nej, det skal være præcis sådan."

Det viste sig, at vi ikke kan lide New York. Byen har ingen charme, vel, Audrey?

Enhver fyr, man støder på, en sælger, en køber, et bud, er en svindler.

Jeg er selv fra Connecticut. Kender du stedet?

Selvfølgelig ikke, Audrey. Han er lige kommet hertil.

Lad mig tage den der.

Nå …

Jeg har lavet plads til dig ude bagved.

Audrey har skaffet en seng til dig.

Lige der.

Det er bare en drømmeseng og en lampe, -

- men tag bare, hvad du vil have, fra udstillingslokalet.

Jeg har ikke brug for andet.

Og … medarbejdertoilettet. Du skal ud ad fordøren -

- og om bagved, hvor jeg parkerede. Kan du huske det?

Der er en trappe op til vores lejlighed.

Har du brug for noget, så bank på.

Du og din kone har gjort rigeligt.

Vi kender en, der kan se på din næse.

Jeg troede, at ingen ville bemærke det.

Hvad skete der?

Om jeg må spørge?

Jeg sprang fra en togvogn.

Kort efter lød der et højt knæk, -

- og jeg troede, jeg var blevet skudt i hovedet, -

men jeg var bare løbet ind i en gren.

Ingen skød på mig.

Jeg tager noget for smerten …

… men jeg vil gerne have den tilset. Tak.

- Vi ringer til Kenneth. - Kom med.

- Sæt dig ned ved mit skrivebord. - Jeg henter nogle håndklæder.

Er den mindre, end du troede?

Hvilket?

Butikken.

Nej.

Nej, jeg havde ingen forventninger.

MILLER OG SØNNER

Hvem er Miller?

Det er mig.

Nej, du hedder Molnár.

Ikke længere.

- Ingen Miller, ingen sønner. - Folk her elsker familievirksomheder.

- Hvad synes du? - Om møblerne?

Nej, om det hele. Om Philadelphia.

Men ja, også møblerne, der er udstillet.

De er ikke særligt smukke.

Det er derfor, du er her.

Maestro.

I næste måned kan du komme på lønningslisten.

Hvis du vil, kan du spise hos os om søndagen.

I har gjort rigeligt.

- Tænk ikke på det. - Det gør jeg. Det gør jeg.

Tak.

Ikke jødisk?

Hun er katolik.

Vi er katolikker.

László, jeg er i live.

Attila siger, at du er i live og på vej til ham fra Bremerhaven.

Fryd!

Jeg skreg af glæde, da jeg fik nyt om dig.

JESUS ER FRELSEN

… mad og tøj. Hjælp de hjemløse.

Hjælp de hjemløse, tak.

Jeres donationer giver ly, mad og tøj …

Hjælp de hjemløse.

Hjælp de hjemløse.

Det er din tur nu, William.

Skibet er ladet med noget blåt.

Er det herrens jakke?

Han er kløgtig. Nemlig. Der er lidt blåt på den.

Hør her. Køkkenet er lukket, folkens. Kom tilbage i morgen tidlig.

Vent! Vent lidt. Jeg har et barn her.

Beklager. Vi har ikke mere. Find mig i morgen, så sørger jeg for ham.

De må da have en skive brød. Han er en lille dreng. Der er børn her.

Hvor mange gange skal jeg sige det? Der er ikke mere tilbage.