A Copenhagen Love Story (Sult)

Lykken er lige her.

400 trin oppe i Vor Frelsers Kirke tårn uden trusser på, med Emil.

Fuck, jeg er forelsket i dig!

Som lige har sagt, han er forelsket i mig.

Så når du rækker ud

Tager jeg straks imod

Jeg tror, de fleste af os har en længsel efter

at blive viklet ind i andre mennesker.

At høre sammen med nogen.

Nogen, der bliver, når det går dårligt.

Når det hele bliver dumt og grimt.

SULT

Det var nær aldrig sket, mig og Emil.

For første gang, jeg mødte ham, så jeg ham slet ikke.

Tillykke med bogen. - Tak.

Vi er kæmpefans. - Er det rigtigt?

Min bedste veninde, Gro, havde taget ham med.

Hej, Gro! - Værsgo.

-Mine yndlingsbobler. -Tillykke.

Tak, skat.

Kæmpe tillykke. Men jeg smutter igen…

Jeg lader bilen. - Der er batteri på.

Jeg vil lige prøve det. Vi har lige fået en Tesla.

Okay. - Tak.

Mia, du skal lige møde Emil, vores overbo.

Hej. Mia.

-Tillykke med bogen. -Tak!

Emil trængte til at komme lidt ud. Fraskilt. Mangler D-vitamin, ikke?

-Det er rigtigt. Tæt på at få skørbug. -Skørbug?

Ja. Mærkeligt gammelt ord at bruge.

Det syntes jeg også, han var. Mærkelig og gammel.

Kære Mia, så er den her. Tour de force.

Historien om Rebecca, der kæmper med kærligheden.

Jeg elsker at være din redaktør,

og er beæret over også at kunne kalde dig min ven.

Kom herop.

Du slipper ikke.

"Rebecca kunne finde ud af at være forelsket.

Hun kunne finde ud af at være en drøm, en fantasi, men hun kunne ikke finde ud af

at være nogens kæreste.

Igen var hun faldet for en umoden mand, som ikke turde binde sig.

Han behøvede ikke at sige noget. Hun kunne høre, hvad han tænkte:

'Lad mig komme væk fra hende den sindssyge følelses-desperado.'

Så op på hesten igen, Rebecca. Swipe, swipe, swipe."

Uh!

-Ej, ej, ej. -Okay.

-Det er denne her. Det er Tessa. Kom. -Ikke igen!

-Kom nu! -Vent lidt.

Men altså, jeg så ikke Emil.

For jeg så mest ham her.

Åh! Uh!

Vil du ikke med mig hjem og høre noget rødvin…

Høre nogle plader og drikke noget rødvin?

-Jeg skal i skole i morgen. -Går du på KUA?

Nej, jeg går på gym.

Ja, jeg er 2.g'er. På Rysensteen.

Wake up and smell the coffee.

Det ville nogen sikkert sige, men ikke jeg.

Niksen biksen, Karen Blixen.

Jeg havde nok stadig knaldet teenagere, hvis ikke Gro havde insisteret…

Drik nu kaffe med ham, Mia!

Han er sød og ordentlig, og han synes, du er spændende.

-Hvad er der galt med ham? -Der er intet galt med ham.

Kunne det ikke være sjovt at prøve en voksen for en gangs skyld?

Og drop det der med, at han er for gammel.

I er lige gamle, Mia.

Så blev jeg arkæolog i stedet for. - Nå. Arkæolog? Hvor vildt.

Er du så på udgravninger i Egypten med sådan en lillebitte ske?

Nej. Nej, det er jeg ikke. Nej, det er mere noget med en skærmbrille

og et Excelark på Glyptoteket. Jeg er udstillingsansvarlig.

-Jeg har forresten læst din bog. -Okay.

-Ja. -Du er da en form for hurtiglæser.

Det ved jeg ikke. Jeg har tid, når jeg ikke har børnene, så…

Åh nej. Han har børn!

-Gro har sagt, at jeg havde børn, ikke? -Øh, nej.

-Det har hun ikke. Men det er så f… -Okay.

Bare rolig. Jeg skal nok lade være med at vise billeder.

Øhm.

-Hov, det er her, jeg tænkte. -Okay. Jamen det… Det er da dejligt.

Når man skriver… Bruger du dig selv i Rebecca-karakteren?

Ja, altså, jeg låner af mit eget liv, og så fiktionaliserer jeg, og så…

-Så bliver det til noget helt femte. -Nå, sejt.

Jeg har ikke engang Instagram, så jeg er nok lidt til den private side.

Shit!

Hvad?

Øhm…

-Må jeg godt… -Hvad sker der?

-Må jeg gemme mig her i to sekunder? -Øh, ja.

Det er bare ham der med cyklen. Vi var kærester i et halvt års tid.

Okay.

Er han farlig, eller hvordan?

Jeg tror, han har set dig.

Nu er han stoppet op.

Dav.

Dav. Bed hende, der prøver at gemme sig, om at give mig min Prince-plade tilbage.

Øh…

Hej, Jeppe.

Ej… Undskyld det med din LP.

-Den skal jeg nok få sendt over. -Er det alt, du har at sige?

Hvad skal jeg sige?

"Undskyld, at jeg skred så pludseligt".

Øh…

Pøj pøj med hende der. - Helt ærligt!

-Tak. -Jeg skal nok aflevere din plade.

-Glem det. Jeg har Spotify. -Men…

Ej… Jeg er virkelig ked af, du skulle være vidne til det her.

Nej, hold da op. Det var da et skønt øjeblik.

Jeg har været sammen med mange idioter.

-Skal jeg tæve ham? -Ja!

-Okay. Så gør jeg det. -Nej…

Nå, men det, jeg ville sige med din bog, det var, at du er virkelig sjov.

Ja. Og så elsker jeg den måde, du anfægter strukturerne på.

Det er en fed måde. Du gør det med humor.

Prøv at sige det igen.

-Hvad? -Strukturerne.

Strukturerne.

Du har en sexet mund, når du siger "strukturerne".

Det er der mange, der siger. Det er derfor,

jeg lige fletter det ind i samtalen.

Strukturerne.

Han var sød og klog og voksen,

men det skulle ikke forhindre mig i at droppe ham.

Han har to børn! - Nå.

Er det ikke meget sat? Er det fedt?

Men så tog jeg hjem til min bror og hans kæreste,

som kan finde ud af at have et rigtigt parforhold.

-Men hvad så, hvis han har børn? -Ja! Altså, folk har børn.

So what?

Altså ikke lige os, men altså folk har børn, Mia.

-Vi er nok bare meget forskellige. -Det er vi også.

Det tog mig for eksempel tre år at forstå din brors humor.

-"Nå, du er ironisk nu og ikke uempatisk." -Nå. Det er jeg glad for, du tror, skat.

Men nu er der for en gangs skyld en, som vi har lyst til at drikke rødvin med.

Kan du huske ham efterskoleeleven?

-Nej! Han var højskoleelev! -Nej!

Han havde et band og snakkede om sin far.

Som kastede op på mit kelimtæppe.

Og drak min dyre Barolo, jeg havde fået i julegave af ministeriet.

-Stop. -Den var dyr.

Ad! Og I bollede nede på toilettet! Nej!

Hvad? - Undskyld!

Det kan han ikke holde til at høre. - Det skal jeg lige høre.

Jeg har vasket alle håndklæder på 90 grader.

-Tænk ikke mere over det. -Okay.

-Det var der ingen, der skulle have vidst. -Jeg hører jer. Jeg finder en yngre.

-Skål for en yngre model. -Nej!

-Det var ironi, skat. -Godt! Skål.

Sådan landede jeg endelig i mine tredivere

og besluttede mig for at give "mærkelig og gammel" en chance.

Hvad er det, du sidder og laver?

-Jeg sidder og laver en servietblomst. -Hvor er den fin.

-Tak. -Hvor har du lært det?

Jeg har været på sådan et origamikursus, tre måneder i Kyoto.

-What? -Det er løgn. Jeg har lært det på YouTube.

-Du er så dum. -Nej, det synes jeg ikke.

Du har et dejligt grin.

Tak.

Den er til dig.

-Tak. -Selv tak.

Nå ja!

Fuck! Nej! Hvor er du nice!

Ikke stoppe. Ikke stoppe.

Sorry. Jeg er nødt til at tage den. Det er Katrines ringetone.

-Hvad? -Det kan være vigtigt. Jeg hører lige ad.

Hey, hvad så?

Jeg sender børnene op, ikke?

Nu? - Ja.

Okay. Hey.

De er på vej op.

-Hvad? Hvem? -Felix og Selma.

Jeg er virkelig vild med dig, men jeg tror,

det er lidt tidligt for dem at møde dig. Det tror jeg.

Ja, selvfølgelig.

Kan vi… Ja!

-Hvad mangler du? -Mine bukser.

Bukser… De er her! De er…

-Av. -For helvede, skat!

Okay! Nej! Bagtrappen.

Far!

Far? - Okay!

Har I haft en dejlig dag? - Jeg har en bussemand.

På fingeren? Nej, hvor lækkert.

Smut ud og vask hænder, så får I saftevand.

Men far? - Jep?

Selma siger, man kan hedde Bror. Det kan man da ikke!

Jo, aba-bab. Ikke "sgu". Søs kan man også hedde jo.

Det er jo søster.

-Ja… -Det var til dig.

Så underligt.

"Hvems" tandbørste er det her? - Ja, hvis tandbørste er det?

Det er et godt spørgsmål. Øh…

Ja, det er en, der hedder Mias tandbørste.

Hvorfor har hun ikke taget den med, når hun er gået?

Det er et godt spørgsmål.

Far, du smiler. - Ja!

Du er underlig. - Jeg er lidt underlig.

Det er, fordi hende Mia, hun er en, der gør mig glad.

Har mor husket at smadre jer, mens I var derovre?

Eller er det bare mig, der skal gøre det hver gang?

Nu må du ikke blive irriteret, vel? Men jeg kan jo dufte, den er bedst i test.